En konge vanhelliger Jehovas helligdom

„Det folk som kender sin Gud vil stå fast.“ — DANIEL 11:32.

1, 2. Hvilken dramatisk konflikt har præget menneskehedens historie i mere end 2000 år?

TO RIVALISERENDE konger er fastlåst i en ubarmhjertig kamp om overherredømmet. Først får den ene overtaget, så den anden, og magtkampen fortsætter i mere end to tusind år. I vore dage har magtkampen berørt de fleste mennesker på jorden og har sat Guds folks uangribelighed på prøve. Rivaliseringen ender med en begivenhed som ingen af parterne har forudset. Denne dramatiske, historiske udvikling blev åbenbaret for profeten Daniel. — Daniel, kapitel 10 til 12.

² Profetien som handler om det vedvarende fjendskab mellem Nordens og Sydens konge er blevet behandlet i detaljer i bogen „Ske din vilje på jorden“.a I denne bog vises det at Nordens konge oprindelig var Syrien, der lå nord for Israel. Senere overtog Rom rollen. Til at begynde med var Sydens konge Ægypten.

Konflikt i endens tid

3. Hvornår ville profetien om Nordens og Sydens konge ifølge engelen blive forstået, og hvordan?

³ Engelen der åbenbarede dette for Daniel, sagde: „Men du, Daniel, hold ordene hemmelige og sæt segl for bogen indtil endens tid. Mange vil undersøge den på kryds og tværs, og kundskaben vil blive stor.“ (Daniel 12:4) Ja, profetien gælder endens tid — en periode som begyndte i 1914. I denne særlige tidsperiode ville mange ’undersøge Skriften på kryds og tværs’, og med åndens hjælp ville den sande kundskab, deriblandt forståelsen af Bibelens profetier, blive stor. (Ordsprogene 4:18) Jo længere vi kommer frem på denne tid, jo flere detaljer i Daniels profetier er blevet afklaret. Hvordan skal vi så forstå profetien om Nordens og Sydens konge her i 1993, 35 år efter udgivelsen af „Ske din vilje på jorden“?

4, 5. (a) Hvor er året 1914 omtalt i Daniels profeti om Nordens og Sydens konge? (b) Hvad skulle der ifølge engelen ske i 1914?

⁴ Da endens tid begyndte i 1914, blev det markeret af den første verdenskrigs udbrud og de andre verdensomspændende trængsler som Jesus havde forudsagt. (Mattæus 24:3, 7, 8) Bliver der henvist til dette årstal i Daniels profeti? Ja. Begyndelsen af endens tid er „den fastsatte tid“ der hentydes til i Daniel 11:29. (Se „Ske din vilje på jorden“, side 269-70.) Det var en tid som allerede var fastsat af Jehova på Daniels tid, eftersom den begyndte ved udløbet af de 2520 år angivet ved de profetisk betydningsfulde begivenheder i Daniels Bog, kapitel 4.

⁵ Disse 2520 år, fra Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. i Daniels ungdomsår, til 1914, blev kaldt „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24) Hvilke politiske begivenheder ville markere deres udløb? Det åbenbarede en engel for Daniel. Engelen sagde: „Ved den fastsatte tid vender han [Nordens konge] tilbage og går imod Syden, men sidste gang bliver ikke som første.“ — Daniel 11:29.

Kongen taber en krig

6. Hvem var Nordens konge i 1914, og hvem var Sydens konge?

⁶ I 1914 var rollen som Nordens konge blevet overtaget af Tyskland, hvis statsleder var kejser Wilhelm. (Ordet „kejser“ er afledt af den romerske titel „cæsar“.) Fjendtlighederne i Europa var blot endnu en konfrontation i en række af konfrontationer mellem Nordens og Sydens konge. Rollen som Sydens konge var nu blevet overtaget af Storbritannien, der hurtigt fik herredømme over Ægypten, Sydens konges oprindelige domæne. Som krigen skred frem fik Storbritannien støtte af sin tidligere koloni, De Forenede Stater. Sydens konge blev til den angloamerikanske verdensmagt, historiens mest magtfulde rige.

7, 8. (a) Hvorfor blev ’sidste gang ikke som første’ i Første Verdenskrig? (b) Hvordan blev udfaldet af den første verdenskrig, men hvordan reagerede Nordens konge ifølge profetien?

⁷ I tidligere konflikter mellem de to konger havde Romerriget, Nordens konge, altid været sejrrig. ’Men sidste gang blev ikke som første.’ Hvorfor ikke? Fordi Nordens konge tabte krigen. Det skyldtes blandt andet at „skibe fra Kittim“ kom imod Nordens konge. (Daniel 11:30) Hvad var det for skibe? På Daniels tid blev Cypern kaldt Kittim, og i begyndelsen af den første verdenskrig blev Cypern annekteret af Storbritannien. Ifølge The Zondervan Pictorial Encyclopedia of the Bible betegner navnet Kittim „i udvidet forstand Vesten som helhed, men især det søfarende Vesten“. New International Version gengiver udtrykket „skibe fra Kittim“ med „skibe fra de vestlige kystlande“. I den første verdenskrig viste Kittims skibe sig at være skibe fra Storbritannien, som jo ligger ud for det europæiske kontinents vestkyst. Senere fik den engelske flåde følgeskab af skibe fra det nordamerikanske kontinent i vest.

⁸ Under dette angreb blev Nordens konge „nedslået“ og i 1918 besejret. Men han var ikke færdig. „Han vender tilbage og slynger fordømmelser mod den hellige pagt og gennemfører det han har i sinde. Og han vil vende tilbage og mærke sig dem der svigter den hellige pagt.“ (Daniel 11:30) Sådan profeterede engelen, og sådan viste det sig at gå.

Kongen gennemfører det han har i sinde

9. Hvad banede vejen for Adolf Hitler, og hvordan ’gennemførte han det han havde i sinde’?

⁹ Efter krigen påtvang de allierede sejrsmagter i 1918 Tyskland en hård fredstraktat, sikkert for at holde det tyske folk nede på ubestemt tid. Efter nogle år med ekstrem forarmelse var Tyskland moden til Adolf Hitler. Han opnåede uindskrænket magt i 1933 og indledte straks et ondsindet angreb på „den hellige pagt“, repræsenteret ved Jesu Kristi salvede brødre. Han gennemførte det han havde i sinde over for disse loyale kristne, og forfulgte mange af dem på det grusomste.

10. Hos hvem søgte Hitler støtte, og med hvilke resultater?

¹⁰ Hitler havde både økonomisk og diplomatisk succes, og gennemførte også hvad han havde i sinde på disse områder. I løbet af få år gjorde han Tyskland til en magt man regnede med, og han blev hjulpet af „dem der svigter den hellige pagt“. Hvem var det? Tydeligvis kristenhedens ledere, som hævdede at stå i et pagtsforhold til Gud men som for længst var ophørt med at være Jesu Kristi disciple. Hitler hentede støtte hos „dem der svigter den hellige pagt“. Paven i Rom sluttede konkordat med ham, og den katolske kirke samt de protestantiske kirker i Tyskland støttede Hitler under hans 12 år lange terrorregime.

11. Hvordan ’vanhelligede Nordens konge helligdommen’ og ’fjernede det stadige offer’?

¹¹ Hitler havde så stor succes at han drog i krig, nøjagtig som engelen havde forudsagt. „Og arme der udgår fra ham vil fremstå, og de vil vanhellige helligdommen, fæstningen, og fjerne det stadige offer.“ (Daniel 11:31a) I det gamle Israel var helligdommen en del af templet i Jerusalem. Men da jøderne forkastede Jesus, forkastede Jehova dem og deres tempel. (Mattæus 23:37–24:2) Siden det første århundrede har Jehova haft et åndeligt tempel, med det Allerhelligste i himmelen og en åndelig forgård på jorden hvor de salvede brødre til ypperstepræsten Jesus tjener. Fra 1930’erne har den store skare tilbedt Gud i forening med den salvede rest. Derfor siges der at de tjener ’i Guds tempel’. (Åbenbaringen 7:9, 15; 11:1, 2; Hebræerne 9:11, 12, 24) Templets jordiske forgård blev vanhelliget ved den nådesløse forfølgelse af den salvede rest og dens medarbejdere i de lande hvor Nordens konge havde magten. Forfølgelsen var så voldsom at „det stadige offer“ — den offentlige lovprisning af Jehovas navn — blev fjernet. (Hebræerne 13:15) Historien viser imidlertid at de trofaste salvede kristne og de der tilhørte ’de andre får’ vedblev med at forkynde under jorden trods disse frygtelige lidelser. — Johannes 10:16.

„Afskyeligheden“

12, 13. Hvad var „afskyeligheden“, og hvornår og hvordan blev den — som forudsagt af den tro og kloge træl — genetableret?

¹² Da den anden verdenskrig nærmede sig sin afslutning, skete der desuden noget andet. „De skal opstille afskyeligheden der forårsager ødelæggelse.“ (Daniel 11:31b) „Afskyeligheden“, som også Jesus omtalte, var allerede blevet identificeret med Folkeforbundet, det skarlagenrøde vilddyr som ifølge Åbenbaringen gik ned i afgrunden. (Mattæus 24:15; Åbenbaringen 17:8; se Lys, bind to, side 88.) Det gik ned i afgrunden da den anden verdenskrig brød ud. Ved „Den nye verdens teokratiske stævne“, som Jehovas Vidner holdt i 1942, gennemgik Vagttårnsselskabets tredje præsident, Nathan H. Knorr, profetien i Åbenbaringen 17 og gjorde opmærksom på at vilddyret igen ville stige op af afgrunden.

¹³ Historien bekræfter at han talte sandt. Mellem august og oktober 1944 begyndte man i Dumbarton Oaks i De Forenede Stater at udarbejde det der senere blev De Forenede Nationers pagt. FN-pagten blev antaget af 51 nationer, deriblandt Sovjetunionen, og den 24. oktober 1945 trådte den i kraft. Det hedengangne Folkeforbund var steget op af afgrunden.

14. Hvornår og hvordan skiftede Nordens konge identitet?

¹⁴ Tyskland havde været Sydens konges ærkefjende under begge verdenskrige. Efter Anden Verdenskrig blev en del af Tyskland allieret med Sydens konge. Men den anden del af Tyskland blev allieret med et andet stærkt rige. Den kommunistiske blok, som nu omfattede en del af Tyskland, stod i et stærkt modsætningsforhold til den angloamerikanske alliance, og rivaliseringen mellem disse to konger udløste den kolde krig. — Se „Ske din vilje på jorden“, side 264-84.

Kongen og pagten

15. Hvem er ’de der handler ugudeligt mod pagten’, og hvilket forhold har de haft til Nordens konge?

¹⁵ Engelen siger nu: „Dem der handler ugudeligt mod pagten, vil han forlede til frafald med glatte ord.“ (Daniel 11:32a) Hvem er de der handler ugudeligt mod pagten? Det kan kun være kristenhedens ledere, som hævder at være kristne men som ved deres handlinger vanhelliger selve det kristne navn. Under den anden verdenskrig „gjorde Sovjetregeringen en indsats for at vinde kirkernes materielle og moralske støtte til forsvaret af fædrelandet“. (Walter Kolarz: Religion in the Soviet Union) Efter krigen forsøgte kirkelederne at opretholde dette venskab til trods for at den magt som nu udgjorde Nordens konge førte en ateistisk politik.b Kristenheden blev således mere end nogen sinde en del af denne verden — et afskyeligt frafald i Jehovas øjne. — Johannes 17:14; Jakob 4:4.

16, 17. Hvem er ’de som har indsigt’, og hvordan har de klaret sig under Nordens konges styre?

¹⁶ Men hvad med de sande kristne? „Det folk som kender sin Gud vil stå fast og gennemføre det de har i sinde. Og de i folket som har indsigt, bringer mange til forståelse, men i nogle dage vil de snuble ved sværd og ved flammer, ved fangenskab og ved plyndring.“ (Daniel 11:32b, 33) De kristne der levede under Nordens konge ’underordnede sig de højere myndigheder’, uden dog at være en del af denne verden. (Romerne 13:1; Johannes 18:36) De sørgede ikke alene for omhyggeligt at give kejseren det der var kejserens, men gav også Gud det der var Guds. (Mattæus 22:21) Derfor blev deres uangribelighed sat på prøve. — 2 Timoteus 3:12.

¹⁷ Med hvilke følger? De både ’stod fast’ og ’snublede’. De snublede i den forstand at de blev forfulgt og led forfærdeligt, ja, nogle blev endog dræbt. Men de fleste stod fast idet de forblev trofaste. De ’besejrede verden’ ligesom Jesus havde gjort. (Johannes 16:33) Desuden holdt de aldrig op med at forkynde, selv ikke hvis de blev sat i fængsel eller i koncentrationslejr. Derved ’bragte de mange til forståelse’. Trods forfølgelse steg antallet af Jehovas vidner i de fleste af de lande Nordens konge herskede over. Fordi ’de der havde indsigt’ forblev trofaste, har stadig flere af ’den store skare’ vist sig i disse lande. — Åbenbaringen 7:9-14.

18. Hvordan har den salvede rest der har levet under Nordens konges styre, modtaget „lidt hjælp“?

¹⁸ Om forfølgelsen af Guds folk forudsagde engelen: „Men under deres snublen får de lidt hjælp.“ (Daniel 11:34a) Hvordan fik de det? Sydens konges sejr i den anden verdenskrig medførte en vældig lettelse for de kristne som levede under den rivaliserende konges styre. (Jævnfør Åbenbaringen 12:15, 16.) De der blev forfulgt under den efterfølgende konge mærkede fra tid til anden en lettelse; og da den kolde krig stilnede af, blev mange ledere klar over at trofaste kristne ikke udgør nogen trussel og gav dem derfor juridisk anerkendelse.c En stor hjælp er også kommet i form af den store skare, som er vokset kolossalt i antal. Den har givet agt på de salvedes trofaste forkyndelse og har hjulpet dem, som beskrevet i Mattæus 25:34-40.

En renselse af Guds folk

19. (a) Hvordan har nogle ’sluttet sig til dem med glat tale’? (b) Hvad ligger der i udtrykket „indtil endens tid“? (Se fodnoten.)

¹⁹ Ikke alle som har vist interesse for at tjene Gud i denne periode har haft de rette motiver. Engelen advarede: „Mange vil slutte sig til dem med glat tale. Og nogle af dem som har indsigt vil snuble, så der kan ske en lutring på grund af dem og nogle kan renses og gøres hvide, indtil endens tid; for den kommer først til den fastsatte tid.“d (Daniel 11:34b, 35) Nogle viste interesse for sandheden men var ikke villige til at indvi sig helt og fuldt til at tjene Gud. Andre som tilsyneladende tog imod den gode nyhed var i virkeligheden spioner for myndighederne. I en rapport fra ét land siges der: „Nogle af disse personer, der ikke kendte til skrupler, var svorne kommunister, som havde sneget sig ind i Herrens organisation, gjort et stort nummer ud af deres foregivne nidkærhed og ildhu for sagen, og endog havde opnået at blive udnævnt til betroede tjenende stillinger.“

20. Hvorfor tillod Jehova at nogle trofaste kristne ’snublede’ fordi hykleriske personer infiltrerede organisationen?

²⁰ De der infiltrerede Jehovas organisation var årsag til at nogle trofaste faldt i hænderne på myndighederne. Hvorfor tillod Jehova dette at ske? Det tjente som en lutring eller renselse. Ligesom Jesus ’lærte lydighed af det han led’, sådan lærte disse trofaste sjæle udholdenhed af deres trosprøve. (Hebræerne 5:8; Jakob 1:2, 3; jævnfør Malakias 3:3.) De blev således ’lutret, renset og gjort hvide’. Der venter de trofaste en stor glæde når den fastsatte tid kommer til at deres udholdenhed skal belønnes. Det vil vi se når vi gennemgår mere af Daniels profeti.

[Fodnoter]

Den store fyrste Mikaels endelige sejr

„Til den tid står Mikael frem, den store fyrste som står op for dit folks sønner.“ — DANIEL 12:1.

1. Hvilket syn på Jehovas suverænitet har mange af verdens herskere haft, og hvorfor har Nordens konge ikke været nogen undtagelse?

„HVEM er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort?“ (2 Mosebog 5:2) Sådan lød Faraos hånlige ord til Moses. Farao nægtede at anerkende Jehova som den højeste Gud og var besluttet på at beholde Israel i fangenskab. Andre herskere har vist en lignende foragt for Jehova, og kongerne i Daniels profeti er ingen undtagelse. (Esajas 36:13-20) Ja, Nordens konge er gået endnu videre. Engelen siger: „Han ophøjer sig selv og gør sig større end enhver gud; og mod gudernes Gud vil han sige ting man undres over. . . . Og sine fædres gud ænser han ikke; heller ikke kvindernes højt skattede gud eller nogen som helst anden gud ænser han; for han gør sig større end alle.“ — Daniel 11:36, 37.

2, 3. Hvordan har Nordens konge forkastet „sine fædres gud“ til fordel for en anden „gud“?

² Som en opfyldelse af disse profetiske ord forkastede Nordens konge „sine fædres gud“, (eller: „sine forfædres guder“, The New English Bible) både det hedenske Roms guder og kristenhedens treenige guddom. Hitler brugte kristenheden til sine egne formål men planlagde tydeligvis at erstatte den med en ny, tysk kirke. Hans efterfølger var direkte ateistisk. Nordens konge gjorde således sig selv til en gud og ’gjorde sig større end alle’.

³ Profetien fortsætter: „I stedet ærer han fæstningernes gud; og en gud som hans fædre ikke kendte, ærer han med guld og sølv og kostbare sten og klenodier.“ (Daniel 11:38) Faktisk satte Nordens konge sin lid til vor tids højteknologiske militarisme, „fæstningernes gud“. I hele endens tid har han søgt frelse gennem denne „gud“, og har bragt enorme økonomiske ofre på dens alter.

4. Hvad har Nordens konge udrettet?

⁴ „Han vil gribe til handling over for de stærkeste fæstninger sammen med en fremmed gud. Dem som anerkender ham, vil han vise stor ære, og han vil lade dem herske over mange, og han vil dele jord ud for en pris.“ (Daniel 11:39) Nordens konge har sat sin lid til sin militaristiske ’fremmede gud’ og har ’grebet til handling’ for at bevise sin vældige militære magt i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) De der støttede hans ideologi blev belønnet med politisk, økonomisk og somme tider militær støtte.

„I endens tid“

5, 6. Hvordan er Sydens konge ’stødt sammen’ med Nordens konge, og hvordan har den sidstnævnte reageret?

⁵ I Daniel 11:40a siges der: „I endens tid støder Sydens konge sammen med ham.“ Dette og de følgende vers har vi ment ville få en opfyldelse ude i fremtiden. Men hvis „endens tid“ her betyder det samme som i Daniel 12:4, 9, kan vi forvente at disse ord vil få en opfyldelse i løbet af de sidste dage som et hele. Er Sydens konge ’stødt sammen’ med Nordens konge i denne tidsperiode? Ja, bestemt. Den restriktive fredstraktat efter den første verdenskrig var bestemt et ’stød’, noget der vakte ønsket om hævn. Efter sejren i den anden verdenskrig rettede Sydens konge frygtindgydende atomvåben mod sin rival og dannede en magtfuld militæralliance mod ham, nemlig NATO. Som årene gik stødte han også sammen med ham gennem højteknologisk spionage samt ved diplomatiske og militære offensiver.

⁶ Hvordan reagerede Nordens konge? „Nordens konge stormer imod ham med vogne og rytteri og mange skibe; og han vil trænge ind i landene og overskylle og drage igennem dem.“ (Daniel 11:40b) De sidste dage har været præget af ekspansionisme fra Nordens konges side. Under den anden verdenskrig overskyllede den nazistiske „konge“ sine nabolande. Ved krigens afslutning byggede den efterfølgende „konge“ et mægtigt rige uden for sine egne grænser. Under den kolde krig kæmpede Nordens konge imod sin rival i lokale krige i Afrika, Asien og Latinamerika, hvor de stridende parter blev støttet af henholdsvis Nordens og Sydens konge. Han forfulgte de sande kristne, og begrænsede deres aktiviteter (uden dog på nogen måde at standse dem). Hans militære og politiske offensiver bragte mange lande under hans kontrol. Det er nøjagtig som engelen forudsagde: „Han vil også trænge ind i Prydelsens land [den åndelige tilstand hos Guds folk], og mange lande vil snuble.“ — Daniel 11:41a.

7. Hvilke grænser har der været for Nordens konges ekspansionisme?

⁷ Men selv om Nordens konge — set fra hans rivals synspunkt — har udgjort en trussel, har han ikke opnået verdensherredømmet. „Disse vil blive udfriet af hans hånd: Edom, Moab og hovedparten af Ammons sønner.“ (Daniel 11:41b) I fortiden lå Edom, Moab og Ammon mellem Ægypten og Syrien. De repræsenterer de nationer og organisationer i dag som Nordens konge har søgt at få indflydelse på uden at have været i stand til det.

’Ægypten skal ikke undslippe’

8, 9. Hvordan har Nordens konge haft indflydelse, selv på sin ærkerival?

⁸ Engelen fortsætter: „Han vil række sin hånd ud mod landene, og Ægyptens land vil ikke undslippe. Og han skal herske over de skjulte skatte af guld og sølv og over alle Ægyptens klenodier. Og der vil være libyere og ætiopiere i hans følge.“ (Daniel 11:42, 43) End ikke Sydens konge, „Ægypten“, undslap følgerne af Nordens konges ekspansionspolitik. Han led for eksempel et stort nederlag i Vietnam. Og hvad med ’libyerne og ætiopierne’? Disse nabolande til det gamle Ægypten kan meget vel skildre de nationer der rent geografisk er naboer til det moderne „Ægypten“ og som til tider har fulgt Nordens konge, været ’i hans følge’ så at sige.

⁹ Har Nordens konge hersket over ’Ægyptens skjulte skatte’? Han har ikke besejret Sydens konge, og sådan som verdenssituationen ser ud i 1993 er det heller ikke sandsynligt at han vil gøre det. Men han har haft stor indflydelse på hvordan Sydens konge har anvendt sine økonomiske ressourcer. Af frygt for sin rival har Sydens konge hvert år ofret enorme summer på at opretholde en kæmpemæssig hær og flåde og et stort luftvåben. I den forstand kan Nordens konge siges at have ’hersket over’ eller kontrolleret Sydens konges økonomiske dispositioner.

Nordens konges sidste felttog

10. Hvordan beskriver engelen afslutningen på magtkampen mellem de to konger?

¹⁰ Fortsætter magtkampen mellem de to konger i det uendelige? Nej. Engelen sagde til Daniel: „Rygter fra solopgangen og nordfra vil forfærde ham [Nordens konge], og han vil rykke ud i stor forbitrelse for at tilintetgøre og vie mange til udslettelse. Og han vil slå sine paladstelte op mellem det vældige hav og Prydelsens hellige bjerg; men han skal møde sit endeligt, og ingen kommer ham til hjælp.“ — Daniel 11:44, 45.

11, 12. Hvilke nylige politiske begivenheder har at gøre med magtkampen mellem Nordens og Sydens konge, og hvad mangler vi endnu at få svar på?

¹¹ Disse begivenheder er stadig fremtid, så vi kan ikke i detaljer sige hvordan profetien vil blive opfyldt. For nylig har den politiske situation ændret sig for de to konger. Den bitre strid mellem De Forenede Stater og de østeuropæiske lande er ophørt. Desuden blev Sovjetunionen i 1991 opløst, og findes ikke længere. — Se Vagttårnet for 1. marts 1992, side 4, 5.

¹² Hvem er Nordens konge på nuværende tidspunkt? Er han et af de lande der udgjorde det gamle Sovjetunionen? Eller har han fuldstændig skiftet identitet, sådan som han flere gange før har gjort? Det kan vi ikke svare på. Hvem vil være Nordens konge når Daniel 11:44, 45 går i opfyldelse? Vil rivaliseringen mellem de to konger blusse op igen? Og hvad med de store kernevåbenlagre der stadig findes i mange lande rundt omkring på jorden? Kun tiden kan besvare disse spørgsmål.

13, 14. Hvad ved vi om de to kongers fremtid?

¹³ Men én ting ved vi. Inden længe vil Nordens konge drage i felten fordi „rygter fra solopgangen og nordfra vil forfærde ham“. Dette felttog drager han ud på umiddelbart før han møder sit „endeligt“. Vi kan få mere at vide om hvilke „rygter“ der er tale om hvis vi undersøger andre bibelprofetier.

¹⁴ Læg imidlertid mærke til at disse handlinger fra Nordens konge ikke siges at være rettet imod Sydens konge. Det er ikke hans store rival som tilføjer ham hans endeligt. Tilsvarende siges der heller ikke at Sydens konge udslettes af Nordens konge. Sydens konge (der i andre profetier skildres som det sidste horn der vokser ud på et vilddyr) knuses, dog „ikke ved menneskehånd“ men ved Guds rige. (Daniel 7:26; 8:25) Ja, alle jordiske konger vil til sidst blive tilintetgjort af Guds rige i slaget ved Harmagedon, og det sker også for Nordens konge. (Daniel 2:44; 12:1; Åbenbaringen 16:14, 16) I Daniel 11:44, 45 beskrives de begivenheder som fører op til den endelige kamp. Det kan ikke undre at „ingen kommer ham [Nordens konge] til hjælp“ når han møder sit endeligt!

15. Hvilke vigtige spørgsmål vil vi nu komme ind på?

¹⁵ Hvilke andre profetier kaster lys over de „rygter“ der får Nordens konge til at drage ud for at „vie mange til udslettelse“? Og hvem er de „mange“ han vil ønske at udslette?

Rygter fra solopgangen

16. (a) Hvilken bemærkelsesværdig begivenhed vil finde sted før Harmagedon? (b) Hvem er „kongerne fra solens opgang“?

¹⁶ Før den endelige kamp, Harmagedon, må en stor fjende af sand tilbedelse tilintetgøres — det skøgelignende Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 18:3-8) Hendes ødelæggelse blev forudskildret ved udgydelsen af Guds sjette vredesskål over den symbolske Eufratflod. Floden tørrede ud „så vejen kunne være beredt for kongerne fra solens opgang“. (Åbenbaringen 16:12) Hvem er disse konger? Ingen andre end Jehova Gud og Jesus Kristus!a

17. (a) Hvad fortæller Bibelen os om tilintetgørelsen af Babylon den Store? (b) Hvad er rygterne „fra solens opgang“ muligvis?

¹⁷ Tilintetgørelsen af Babylon den Store skildres i levende vendinger i Åbenbaringens Bog: „De ti horn som du så [’kongerne’ der regerer i endens tid], og vilddyret [det skarlagenrøde vilddyr, som er et symbol på De Forenede Nationer], disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:16) Ja, nationerne ’æder meget kød’! (Daniel 7:5) Men hvorfor vil herskerne, deriblandt Nordens konge, tilintetgøre Babylon den Store? Fordi ’Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke’. (Åbenbaringen 17:17) Udtrykket „rygter fra solopgangen“ kan meget vel sigte til det at Jehova, på den måde han vælger, indgiver i jordiske lederes hjerte at udslette den store religiøse skøge. — Daniel 11:44.

Rygter nordfra

18. Hvilket andet angrebsmål har Nordens konge, og hvor vil han befinde sig når han møder sit endeligt?

¹⁸ Men der er et andet angrebsmål for Nordens konges vrede. Engelen siger at han vil „slå sine paladstelte op mellem det vældige hav og Prydelsens hellige bjerg“. (Daniel 11:45) På Daniels tid var det vældige hav Middelhavet, og det hellige bjerg var Zion, hvor Guds tempel engang lå. I profetiens opfyldelse fører Nordens forbitrede konge således et militært felttog mod Guds folk! I åndelig forstand hentyder udtrykket „mellem det vældige hav og Prydelsens hellige bjerg“ til den åndelige tilstand blandt Guds salvede tjenere, som er kommet op af den gudfremmede menneskeheds „hav“ og har håb om at regere på det himmelske Zions Bjerg sammen med Jesus Kristus. — Esajas 57:20; Hebræerne 12:22; Åbenbaringen 14:1.

19. Hvad kan ifølge Ezekiels profeti være det rygte som udløser Gogs angreb? (Se fodnoten.)

¹⁹ Ezekiel, der levede samtidig med Daniel, forudsagde også at der ville finde et angreb sted på Guds folk „i de sidste dage“. Han sagde at fjendtlighederne ville blive indledt af Gog fra Magog, som er Satan Djævelen. (Ezekiel 38:16) Hvorfra kommer Gog i symbolsk forstand? Gennem Ezekiel siger Jehova: „Du skal komme fra dit sted, fra de fjerneste egne mod nord.“ (Ezekiel 38:15) Rygterne „nordfra“ kan således være Satans propaganda som får Nordens konge og alle andre konger til at angribe Jehovas folk.b — Jævnfør Åbenbaringen 16:13, 14; 17:14.

20, 21. (a) Hvorfor vil Gog provokere nationerne, deriblandt Nordens konge, til at angribe Guds folk? (b) Vil hans angreb lykkes?

²⁰ Gog indleder dette totalangreb på grund af velstanden hos „Guds Israel“, som, sammen med den store skare af andre får, ikke længere er en del af hans verden. (Galaterne 6:16; Johannes 10:16; 17:15, 16; 1 Johannes 5:19) Gog retter sin vrede mod „et folk der er samlet fra nationerne, et folk der erhverver sig [åndelig] velstand og ejendom“. (Ezekiel 38:12; Åbenbaringen 5:9; 7:9) Som en opfyldelse af disse ord oplever Jehovas folk en fremgang som aldrig før. I mange lande i Europa, Afrika og Asien hvor de tidligere var under forbud tilbeder de nu i frihed. Mellem 1987 og 1992 kom over én million „kostbare skatte“ fra nationerne til Jehovas sande tilbedelseshus. Åndeligt set var de fredelige og velhavende. — Haggaj 2:7; Esajas 2:2-4; 2 Korinther 8:9.

²¹ Gog betragter de kristnes åndelige tilstand som „et åbent land“ der er nemt at indtage, og gør alt for at udrydde dem så han kan få uindskrænket magt over menneskeheden. (Ezekiel 38:11) Men han kommer til kort. Når jordens konger angriber Jehovas folk, ’vil de møde deres endeligt’. Hvordan?

En tredje konge

22, 23. Hvem vil stå frem for Guds folk når Gog angriber, og med hvilke følger?

²² Ezekiel siger at Gogs angreb er signalet til at Jehova Gud vil stå op for sit folk og tilintetgøre Gogs styrker „på Israels bjerge“. (Ezekiel 38:18; 39:4) Det minder os om det engelen sagde til Daniel: „Til den tid står Mikael frem, den store fyrste som står op for dit folks sønner. Og der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid. Men til den tid vil dit folk undslippe, enhver som findes skrevet i bogen.“ — Daniel 12:1.

²³ I 1914 blev Jesus — den himmelske stridsmand Mikael — konge i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 11:15; 12:7-9) Siden da er han ’stået op for Daniels folks sønner’. Snart vil han imidlertid ’stå frem’ i Jehovas navn som en uovervindelig krigerkonge og ’bringe hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus’. (2 Thessaloniker 1:8) Alle jordens nationer, deriblandt kongerne i Daniels profeti, vil „slå sig selv af sorg“. (Mattæus 24:30) Endnu mens de har ondt i sinde over for ’Daniels folk’ vil de blive tilintetgjort for evigt af ’Mikael, den store fyrste’. — Åbenbaringen 19:11-21.

24. Hvilken virkning bør dette studium af Daniels profeti have på os?

²⁴ Længes vi ikke efter at se Mikaels og hans Gud Jehovas storslåede sejr? Sejren vil nemlig betyde at sande kristne vil „undslippe“. (Jævnfør Malakias 4:1-3.) Vi ser derfor fremtiden i møde med spændt forventning idet vi husker apostelen Paulus’ ord: „Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig.“ (2 Timoteus 4:2) Lad os bevare et fast greb om livets ord og nidkært søge efter Jehovas får så længe tiden er gunstig. Vi er gået ind i slutspurten i det løb der gælder livet. Belønningen er i sigte. Lad alle være besluttede på at holde ud til enden og derved være blandt dem der frelses. — Mattæus 24:13; Hebræerne 12:1.

[Fodnoter]