Johannes fortsætter: „Ja, jeg så sjælene af dem der var blevet henrettet med økse på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt om Jesus og for at have talt om Gud, og dem som ikke havde tilbedt vilddyret eller dets billede og som ikke havde modtaget mærket på deres pande og på deres hånd.“ (Åbenbaringen 20:4b) Disse konger omfatter altså de salvede kristne martyrer som tidligere, da det femte segl blev åbnet, spurgte Jehova hvor længe han endnu ville vente med at hævne deres blod. På det tidspunkt fik de hver en lang, hvid klædning og fik at vide at de skulle vente endnu en kort tid. Men nu er de blevet hævnet ved at Babylon den Store er blevet tilintetgjort, ved at nationerne er blevet udslettet af kongernes Konge og herrernes Herre, og ved at Satan er blevet kastet i afgrunden. — Åbenbaringen 6:9-11; 17:16; 19:15, 16.

11. (a) Hvordan skal vi forstå udtrykket „henrettet med økse“? (b) I hvilken forstand kan det siges at alle de 144.000 har lidt en offerdød?

¹¹ Er alle disse 144.000 kongelige dommere blevet „henrettet med økse“? Rent bogstaveligt gælder det sandsynligvis kun et forholdsvis lille antal af dem. Udtrykket synes imidlertid at omfatte enhver form for martyrdød som de salvede kristne måtte lide.b (Mattæus 10:22, 28) Der er ingen tvivl om at Satan kunne tænke sig at henrette hver eneste af dem. Men trods dette er det ikke alle Jesu salvede brødre der dør som martyrer. Mange af dem dør af sygdom eller alderdom. Disse hører imidlertid også til den skare Johannes nu ser. De har alle, i en vis forstand, lidt en offerdød. (Romerne 6:3-5) Desuden var ingen af dem en del af verden. De blev derfor alle hadet af verden og var i realiteten døde i dens øjne. (Johannes 15:19; 1 Korinther 4:13) Ingen af dem tilbad vilddyret eller dets billede, og ved deres død bar ingen af dem vilddyrets mærke. De døde alle som sejrvindere. — 1 Johannes 5:4; Åbenbaringen 2:7; 3:12; 12:11.