Enhed i verden — hvordan?

DEN nuværende verdensordning er i lighed med en faldefærdig bygning der er blevet ødelagt af forsømmelige lejere, kun egnet til én ting: at blive revet ned og erstattet af en ny. Dette er ikke kynisk dommedagssnak. Ifølge Bibelen er det den eneste realistiske løsning. Hvorfor?

Den nuværende verdensordnings fundament er usikkert. Hele bygningen er undermineret af termitter og hussvamp. Stålkonstruktionen ruster, og støttemurene er svækkede. Taget synker på midten, og rørene er utætte. El-installationerne er defekte og farlige. Beboerne slås ustandselig indbyrdes og laver hærværk i hele bygningen. Både bygningen og omgivelserne er hjemsøgt af skadedyr og er livsfarlige at færdes i.

’Danser på gravens rand’

På grund af uophørlige politiske konflikter, begærlighed, aggression samt dybt rodfæstede stammekonflikter og etniske stridigheder „danser hele menneskeheden på gravens rand“, som Gwynne Dyer udtrykker det. Over hele verden søger målrettede minoriteter — pressionsgrupper, frihedskæmpere, kriminelle bander, internationale terrorister og andre — at føre deres egne selviske planer ud i livet, og de kan tilsyneladende ødelægge enhver mulighed for fred efter forgodtbefindende. Som destruktive beboere kan de gøre livet surt for alle andre.

Ifølge mange kommentatorer er afvigergrupper og uregerlige enkeltpersoner imidlertid ikke de eneste der modarbejder enheden i verden. Den største hindring er nationalstaterne selv. Militæreksperten S. B. Payne jr. siger at uafhængige lande befinder sig i „en tilstand af internationalt anarki“. De gør hvad der tjener deres egne nationale interesser bedst, stort set uden hensyntagen til andre. Gennem hele historien har dette resulteret i at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. — Prædikeren 8:9.

Enkelte lande har ganske vist opnået gode resultater i forbindelse med at bekæmpe uretfærdighed og undertrykkelse inden for deres egne landegrænser og til en vis grad også i international målestok. Tid efter anden har de indført et vist mål af international enhed. Men selv når lande har allieret sig med hinanden for at forsvare sig mod en aggressor, er det nærliggende at mistænke dem for at have handlet ud fra selviske motiver snarere end af sand uegennytte. Det er en kendsgerning at menneskers regeringer ikke har noget altomfattende og varigt middel mod splittelserne i verden. Gwynne Dyer siger: „Tanken om at alle lande i verden vil slutte sig sammen for at hindre eller straffe angreb fra et rebelsk land, er i princippet god nok. Men hvilke lande skal bestemme hvem der er aggressor, og hvem skal betale den pris i form af penge og menneskeliv som kan være nødvendig for at standse en fælles fjende?“

Et land kan naturligvis kun gå til angreb på et andet land såfremt hovedparten af befolkningen i det angribende land godkender det. Historien har gang på gang vist at det ikke kun er i ’de rebelske lande’ at borgerne, med rette eller urette, har støttet deres ledere. Det har størstedelen af jordens befolkning faktisk gjort. De har blindt rettet sig efter en stribe politiske og religiøse lederes „løgne, demagogi og propaganda“, som tidsskriftet Time udtrykker det.

Nationalisme har bragt følelserne i kog hos ellers fornuftige og medfølende mennesker og fået dem til at begå gruopvækkende forbrydelser mod mænd, kvinder og børn af anden nationalitet. I sin omtale af den første verdenskrig skriver historikeren J. M. Roberts: „Et af paradokserne ved 1914 er at der i hvert land overraskende nok var et stort antal mennesker fra alle politiske partier og trosretninger og af alle mulige afstamninger som tilsyneladende villigt og med glæde gik i krig.“ Har folk taget ved lære siden da? Nej! „Skyklapnationalismens“ udyr, som journalisten Rod Usher kalder fænomenet, fortsætter med at ødelægge enhver mulighed for at opnå enhed i verden.

Ydre kræfter på spil

Der er imidlertid en endnu større hindring for verdensomspændende enhed. Bibelen afslører at ydre kræfter er i virksomhed. De identificeres som Satan Djævelen og hans håndlangere, dæmonerne. Ifølge Bibelen er Satan „denne tingenes ordnings gud [som] har forblindet de ikketroendes forstand“ for at „den herlige gode nyhed om Messias“ ikke skal kunne gøre indtryk på dem. — 2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 12:9.

Dette fritager selvfølgelig ikke den enkelte fra ansvaret for sine egne handlinger, men det forklarer hvorfor menneskelige regeringer aldrig vil kunne skabe en forenet verden. Så længe Satan Djævelen eksisterer, vil han påvirke mænd og kvinder til at frembringe det Bibelen kalder „kødets gerninger“, deriblandt ’fjendskaber, strid, tilfælde af stridbarhed og splittelser’. — Galaterne 5:19-21.

En verdensregering

Hvad er da løsningen? For cirka syv hundrede år siden pegede den berømte italienske digter og filosof Dante på svaret. Han anførte at fred og enhed blandt mennesker kun kan opnås ved hjælp af en verdensregering. Mange betragter håbet om en verdensregering som en illusion, noget man ikke kan sætte sin fulde lid til. Den føromtalte forfatter Payne konkluderer: „På dette tidspunkt i historien er en verdensregering helt udelukket.“ Hvorfor? Fordi en verdensregering må opfylde to krav som det ikke er muligt for mennesker at tilgodese. Den „må standse al krig, og den må ikke være et globalt tyranni“.

Det står fast at ingen regering foranstaltet af mennesker nogen sinde vil kunne leve op til disse krav. Men Guds rige under Jesu Kristi herredømme kan og vil afskaffe krig. (Salme 46:9, 10; Mattæus 6:10) Det vil fjerne alle dem der ophidser til krig. Profeten Daniel tilkendegiver at menneskers styre i slutningen af Guds fastsatte tid for menneskets herredømme over jorden ville „være delt“ ligesom „jern blandet med fugtigt ler“. (Daniel 2:41-43) Dette ville resultere i politisk splittelse og uundgåelige konflikter. Daniel siger imidlertid at Gud „vil knuse og gøre ende på alle disse [nationalistiske og splittede] riger“ eller regeringer og erstatte dem med sit længe ventede rige under administration af Jesus Kristus. — Daniel 2:44.

Der ville ikke være nogen mening i at skabe smukke omgivelser hvis jorden stadig var beboet af ondskabsfulde mennesker som blev ved med at ødelægge tilværelsen for andre. Bibelen viser da også at de onde vil blive udryddet. (Salme 37:1, 2, 9, 38; Ordsprogene 2:22) Kristus vil fjerne alle der bevidst forkaster Guds normer eller støtter nedbrydende verdslige myndigheder. Han vil ødelægge alle der skamferer denne planet. Gud lover at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Der vil ikke blive tale om en form for globalt tyranni. Jesus Kristus vil handle for ’sandhedens og ydmyghedens og retfærdighedens sag’ når han skiller de gode fra de onde. (Salme 45:3, 4; Mattæus 25:31-33) Jesu handling er heller ikke negativ og destruktiv, eller et udtryk for magtmisbrug. Det er ikke det samme som hvis en smuk gammel bygning skulle ødelægges af en begærlig byggespekulant. Det kan snarere sammenlignes med at man river en rådden, forfalden bygning ned for at skabe et dejligt og rent miljø.

Men hvad så med de kræfter udefra som ned gennem tiden har forårsaget så megen splittelse? Vil de få lov til at infiltrere dette nye system så dets indbyggere igen begynder den destruktive proces hvor de bekæmper hinanden og gør livet uudholdeligt for alle? Bestemt ikke. For at bane vej for en total renovering af jorden må disse onde åndeskabninger fjernes fuldstændigt og endegyldigt. „Der opstår ikke trængsel to gange.“ — Nahum 1:9.

Bibelen sammenligner Satans udslettelse med afbrænding af affald. Den siger at „Djævelen, som vildledte [jordens indbyggere], blev kastet i ild- og svovlsøen“. (Åbenbaringen 20:10) Hvilket magtfuldt symbol! Denne ødelæggelse sammenlignes ikke med det der sker i en lille forbrændingsovn med begrænset kapacitet, men med virkningen af en stor ildsø som fortærer og tilintetgør alt det der er ondt og besmittet. Ingen, hverken mennesker eller dæmoner, vil få lov til at gøre noget som truer den universelle orden, noget som krænker Guds normer for hvad der er rigtigt og forkert, eller som skader deres næste. Alle modstandere af enhed vil være borte! — Salme 21:9-11; Zefanias 1:18; 3:8.

Et forenet folk af alle nationer

De der overlever denne store oprydning, vil udgøre „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:9) Nationale og stammemæssige forskelle vil ikke splitte dem, for de vil have lært at leve sammen i fred og harmoni. (Esajas 2:2-4) Endnu mere vidunderligt bliver det når disse genforenes med jordens tidligere indbyggere som får en opstandelse til liv på en renset jord. — Johannes 5:28, 29.

Kunne du tænke dig at leve i en sådan verden? Det er kun dem der lever op til Guds krav, der får lov til det, og disse krav er klart beskrevet i Bibelen. (Johannes 17:3; Apostelgerninger 2:38-42) Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at lære hvad Gud kræver for at man kan opnå evigt liv i en forenet verden.

[Illustration på side 7]

En regering under Jesu Kristi styre kan garantere enhed i verden