Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Konsekvenserne af for meget arbejde
    Vågn op! – 1993 | 22. juni
    • Konsekvenserne af for meget arbejde

      Af Vågn op!-​korrespondent i Japan

      „DET er blevet meget populært med ’opkvikkende drikke’; der er mere end 200 mærker på markedet. Det årlige salg er på 900 millioner yen,“ oplyser Mainichi Daily News, Japans største avis. Den omfattende brug af disse produkter, som siges omgående at give trætte arbejdere ny energi, „viser at japanerne forsøger at præstere deres bedste trods stress, søvnmangel og trykkende sommervarme,“ hedder det videre.

      På den anden side af Stillehavet „arbejder efter sigende næsten hver ottende amerikaner 60 timer eller derover om ugen,“ oplyser Det Amerikanske Institut for Arbejdsstatistik. Mellemledere må ofte bruge så meget tid og energi på deres arbejde at jobbet bliver den vigtigste faktor i deres liv.

      I næsten alle kulturer bliver flid, arbejdsomhed og punktlighed prist som dyder. Selv en bibelskribent har gjort sig overvejelser om dette: „Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje. Også dette, har jeg set, er fra den sande Guds hånd.“ (Prædikeren 2:24) I det store og hele holder folk stadig fast ved disse værdinormer. Uanset om de betragter det som en dyd eller ej, arbejder de fleste mennesker fra morgen til aften, fem, seks eller endog syv dage om ugen.

      Hvad er der kommet ud af al denne flid? De økonomiske „mirakler“ i lande som Japan og Tyskland efter den anden verdenskrig har vakt ulandenes misundelse. Begge lande rejste sig fra nederlaget og blev økonomiske sværvægtere, nogle som resten af verden måtte regne med. Men hvad har folk haft ud af dette arbejdsræs?

      Selv om levestandarden er højnet betydeligt i Japan, ’har de fleste japanere stadig svært ved at mærke deres velstand i dagligdagen,’ skriver Mainichi Daily News. I deres uafladelige stræben efter et ’godt liv’ bliver mange syge eller dør ligefrem af overarbejde og stress. Tilsvarende viser et rundspørge blandt tre tusind amerikanske ledere at hver tredje føler at han eller hun arbejder for meget, er udbrændt og mangler begejstring for sit arbejde.

      Også arbejdende kvinder er hårdt pressede. En italiensk undersøgelse viser at italienske kvinder i gennemsnit arbejder 30 timer mere om ugen end deres ægtefælle. Når de kommer hjem fra deres kontor- eller fabriksarbejde må de klare de huslige gøremål. En kvindelig arbejder indrømmer over for tidsskriftet Europeo: „Den tid jeg har til sociale aktiviteter er faktisk lig nul. Jeg har ikke tid til mig selv. Jeg kan ikke klare det længere.“

      Hvad med familielivet? „I vores jagt efter at opfylde den amerikanske drøm har vi ofret os selv og familien for penge og magt,“ siger newyorkeren Herbert Freudenberger, der er specialist i behandling af udbrændthed. Eftersom nogle engelske forretningsfolk har hænderne fulde af arbejde i udlandet, føler deres hustruer sig ensomme og ulykkelige. Og mange andre har det på nøjagtig samme måde.

      Hør engang hvilke konsekvenser denne arbejdsnarkomani har for familielivet i Japan, hvor mindre end halvdelen af alle midaldrende kontorarbejdere er hjemme før klokken otte om aftenen. Nogle hustruer har allerede opgivet at betragte deres mænd som en ægtefælle — og ønsker slet ikke at have ham gående om sig længere. En tv-reklame beskriver hustruernes indstilling sådan: „Det er bedst når han er rask og er væk fra hjemmet.“

      Det er altså tydeligt at for meget arbejde har både sine positive og negative sider. Når man går over gevind, kan det blive en byrde. Hvordan kan man gøre arbejdet til en dyd og en sand glæde?

      Og hvor alvorligt er det når man sætter arbejdet over alt andet, uanset prisen? Lad os se nærmere på disse aspekter ved for meget arbejde.

  • Kan for meget arbejde være farligt for helbredet?
    Vågn op! – 1993 | 22. juni
    • Kan for meget arbejde være farligt for helbredet?

      DEN midaldrende assurandør faldt ind over sin bil, kastede op og kollapsede. Han krammede stadig sin dokumentmappe ind til sig, symbolet på hans arbejde. Han fulgte firmaets motto: „Vi står på det kritiske punkt. Giv dig selv 150 procent.“ Den måned han kollapsede havde han kørt 3000 kilometer. Fire dage efter kollapsen var han død og borte.

      Dette er ikke noget isoleret tilfælde. „Firmasoldaterne“, som de kaldes i Japan, trues af karoshi, død på grund af overarbejde. En advokat der har specialiseret sig i at behandle sådanne sager, anslår at der „årligt er mindst 30.000 ofre for karoshi i Japan“. Det er derfor ikke overraskende at et rundspørge har vist at 40 procent af de adspurgte japanske kontorfolk frygtede for at dø af overarbejde.

      Det er svært at bevise en sammenhæng mellem overarbejde og helbredsproblemer, men ofrenes familier er ikke i tvivl. Faktisk blev udtrykket „død af overarbejde“ opfundet af efterladte familier som krævede skadeserstatning. „I lægelig sammenhæng refererer udtrykket til dødsfald eller invalidering som følge af slagtilfælde, hjertemuskelinfarkt eller akut hjertelammelse forårsaget af forhøjet blodtryk eller arteriosklerose som følge af arbejdspres,“ siger Tetsunojo Uehata fra Instituttet for Offentlig Sundhed i Japan. For nylig har det japanske social- og sundhedsministerium advaret om at konstant overarbejde medfører søvnbesvær, og med tiden dårligt helbred og sygdomme.

      Men ligesom rygere nødig vil erkende farerne ved at ryge, og alkoholikere lukker øjnene for farerne ved alkoholmisbrug, har arbejdsnarkomaner svært ved at indse det farlige i at have en urimelig lang arbejdsdag. At man presser sig selv arbejdsmæssigt kan imidlertid føre til andet end dødsfald.

      Udbrændthed og depression

      Nogle arbejdsnarkomaner falder om og dør eller bliver invaliderede, mens andre bliver ramt af udbrændthed. „Udbrændthed er ingen eksakt medicinsk diagnose,“ forklarer tidsskriftet Fortune, „men blandt de almindeligt kendte symptomer er træthed, manglende kampånd, arbejdsforsømmelse, forværrede helbredsproblemer, samt stof- eller alkoholmisbrug.“ Nogle ofre bliver aggressive, mens andre bliver skødesløse og kludrer i det. Hvem bliver ramt af udbrændthed?

      Almindeligvis er det ikke folk med samarbejdsvanskeligheder, ej heller nogle der er følelsesmæssigt uligevægtige. Nej, ofte er det folk som går op i deres arbejde med liv og sjæl. De kæmper måske for at klare sig i den benhårde konkurrence eller for at komme til tops i firmaet. De arbejder længe og hårdt, for om muligt at overtage hele ledelsen af deres arbejde. Men hvis deres flid og arbejdsomhed ikke giver det forventede resultat og den forventede tilfredshed, bliver de desillusionerede og føler sig udbrændte.

      Med hvilke konsekvenser til følge? I Tokyo har man oprettet en særlig telefontjeneste kaldet Livlinjen, for potentielle selvmordskandidater, og man får flere og flere henvendelser fra desperate midaldrende og ældre kontorarbejdere. Af de mere end 25.000 der begik selvmord i Japan i 1986, var hele 40 procent i fyrrerne og halvtredserne, og 70 procent af disse var mænd. „Det er fordi der forekommer flere og flere tilfælde af depression blandt midaldrende lønmodtagere,“ forklarer Hiroshi Inamura, der er professor i psykiatri.

      En anden sygelig tilstand er den såkaldte ferieneurose. Hvordan udarter den sig? Ved irritation på fridage på grund af inaktivitet. Arbejdsnarkomanen plages af sin samvittighed på sine fridage fordi han ikke har noget at tage sig til. Han kan ikke finde rist eller ro men vandrer rundt i stuen som et indespærret vilddyr. Når det bliver mandag styrter han befriet af sted til kontoret.

      En særlig type depression som nu får midaldrende ansatte til at søge læge er det såkaldte hjemme-fobi-syndrom. Udbrændte arbejdere tager rundt på caféer og barer efter arbejde. Til sidst holder de helt op med at tage hjem. Hvorfor er de bange for at komme hjem? Det kan ikke alene skyldes at deres ægtefæller ikke forstår dem, men også at „mange har arbejdet så hårdt at de har mistet evnen til at tilpasse sig verden uden for deres arbejde og i mange tilfælde selv familien,“ siger dr. Toru Sekiya, som driver et hospital hvor sådanne patienter kan tilbringe natten mens de arbejder om dagen.

      Familielivet belastes

      Arbejdsnarkomanen er ikke altid den der har det værst. Arbejdsnarkomani „er ofte et større problem for de mennesker der lever sammen med arbejdsnarkomanen,“ bemærker tidsskriftet Entrepreneur. Ægtefællernes liv ender med at blive et mareridt. Arbejdsnarkomanen „har allerede fundet sit livs kærlighed, og det er ikke altid nemt at tage til takke med andenpladsen,“ skriver tidsskriftet The Bulletin, der udkommer i Sydney i Australien. Hvordan går det i et sådant ægteskab?

      Hør engang hvordan det gik Larry, en amerikaner som arbejdede for et japansk firma i USA. Han arbejdede mange timer over uden betaling og var med til at øge fabrikkens produktivitet med 234 procent. Førte det til glæde og succes? Nej, hans hustru lod sig skille fra ham. I retten udtalte hun at han var ’godt tosset’.

      Endnu værre gik det en japansk forretningsmand som tog på arbejde klokken fem hver morgen og først kom hjem klokken ni om aftenen. Hans hustru begyndte at drikke. En dag hvor de var oppe at toppes på grund af hendes drikkeri, kvalte manden hende. Dommeren kendte ham skyldig i drab og sagde: „De har gået så meget op i Deres arbejde at De ikke har erkendt Deres hustrus ensomhed; De gjorde ikke nok for at give hende noget at leve for.“

      En så yderliggående handling som at kvæle ægtefællen er sjælden, men overarbejde kan også belaste familielivet på anden vis. Sker det at ægtemanden er hjemme en søndag, sidder han måske blot plantet foran fjernsynet og ser sport eller sidder og døser hele eftermiddagen. Sådanne ægtemænd er ikke klar over hvor meget de er kommet ud af trit med livets realiteter. Under det voldsomme arbejdspres forsømmer de noget af det vigtigste i livet — familien. De ignorerer behovet for en god kommunikation i familien og baner derved vejen for en ensom tilværelse når de går på pension.

      Gammel og gnaven

      Bogen At Work indleder med en advarsel: „I vort samfund . . . er sammenhængen mellem arbejde, selvrespekt og social position så snæver, at nogle der når pensionsalderen har ekstremt svært ved at vænne sig til et liv uden deres tidligere arbejdsroller.“ De som fylder hele deres tilværelse med arbejde, må spørge sig selv: ’Hvad vil jeg have tilbage hvis jeg mister mit arbejde?’ Husk at når man går på pension vil familien og nærmiljøet komme til at indtage den vigtigste plads.

      De som har forsømt at kommunikere med deres familie og deres naboer ved ikke hvad de skal tale med dem om når de er blevet pensioneret. „De betaler prisen for kun at have gået op i deres arbejde,“ siger en erfaren rådgiver for midaldrende japanske ægtepar. „De har manglet det menneskelige aspekt i deres tilværelse, og de har taget alt for givet blot fordi det var dem der tjente pengene. Når de går på pension, bliver rollerne tilsyneladende byttet om.“

      At arbejde hårdt for familien i 30 eller 40 år kan koste dyrt. Hvor er det sørgeligt at tidligere ’arbejdsbier’ efter års slid bliver kasseret som „industriaffald“ og nureochiba (vådt nedfaldent løv) af deres egne familier. Det sidste udtryk bruges i Japan om pensionerede mænd som ikke har andet at tage sig til end at gå rundt i hælene på deres hustruer dagen lang. De minder derfor om vådt løv som klistrer sig til kosten og som ikke er til at ryste af, men kun er til gene.

      Når man tænker på omkostningerne er det naturligt at spørge om det virkelig er en dyd at slide sig selv op på den måde. Findes der en måde at arbejde på som bringer sand tilfredshed? Det vil den næste artikel komme ind på.

      [Ramme på side 6]

      Faresignaler!

      „Hvis din mand mister sin appetit, lider af søvnløshed og er tilknappet, udsender han faresignaler. Fortæl ham at han skal prøve at finde glæde ved andet end sit arbejde og forsøge at komme sammen med andre end sine kolleger.“ — Dr. Toru Sekiya, Sekiya Neurologiske Klinik, Tokyo, Japan.

      „Jeg kan godt lide at have en lang arbejdsdag, men hvis man mister mand og familie undervejs er det hele omsonst. Hvad er det hele værd hvis man ikke har nogen at dele goderne med?“ — Mary Kay Ash, formand for Mary Kay Cosmetics.

      [Illustration på side 5]

      Udbrændthed skaber undertiden store problemer

      [Illustrationer på side 7]

      Hvis familieoverhovedet er arbejdsnarkoman ødelægger det ofte tilværelsen for hans nærmeste

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del