Pionerånden sætter fart i høstarbejdet på Filippinerne
HVIS man i 1935 havde befundet sig i Manila og gerne ville i kontakt med Jehovas Vidner måtte man finde frem til en lille lejlighed på Rizal Avenue nr. 1134. Her mødtes omkring 20 personer regelmæssigt for at studere Bibelen. Denne lejlighed udgjorde Vagttårnsselskabets første afdelingskontor på Filippinerne.
I dag findes der 103 menigheder af Jehovas vidner i Manilas hovedstadsområde med mere end 9000 forkyndere! Noget lignende ses i byen Davao, som ligger i den sydligste del af Filippinerne; for 50 år siden fandtes der ingen forkyndere i den by, men nu er der 41 menigheder med 2800 tilsluttede.
Væksten i disse to storbyer er med til at vise at de første forkyndere i dette område levede op til deres navn. (Esajas 43:10-12) De har udbredt arbejdet med at forkynde og undervise til alle egne af Filippinerne. Når man ser på kortet her på siden kan man se hvilke frugter det kristne arbejde med at gøre disciple i løbet af de sidste 50 år har resulteret i. Hvad skyldes denne hastige vækst på den filippinske arbejdsmark?
Pionerånden medfører vækst
Hvis ikke de første forkyndere på Filippinerne havde været nidkære og havde ejet pionerånden, ville det have været umuligt at nå ud til de hundreder af beboede øer med den gode nyhed. Denne ånd er stadig meget virksom. Rapporten for februar 1986 viste for eksempel at der foruden de 758 specialpionerer var 9090 almindelige pionerer ud over Filippinerne. Dette er mere end dobbelt så mange som for blot to år siden! Det højeste antal pionerforkyndere blev rapporteret i april 1985, hvor 26.630 — en tredjedel af samtlige forkyndere i landet — deltog i en eller anden form for pionertjeneste.
Ja, Jehovas folk på Filippinerne føler at det haster. Dette tilskynder dem til at bruge så megen tid som muligt til at forkynde og undervise deres medmennesker i Guds ord. Det vil uden tvivl interessere dig at høre hvordan nogle har været i stand til at tilrettelægge deres forhold så de har kunnet tage heltidstjenesten op, og også høre hvilke gode oplevelser de har haft.
Hvad nogle har gjort
Felipe Ventura fra Binalonan i Pangasinan brugte 13 år af sin ungdom i heltidstjenesten før han stiftede familie. Det var så hans ønske, når børnene voksede op, at vende tilbage til pionerernes rækker. Imidlertid fik han sukkersyge, med blindhed på det ene øje til følge; og for omkring fire år siden blev han fuldstændig blind. Trods dette har Felipe ikke alene været i stand til fortsat at passe sin lille forretning og forsørge sin familie, men med sin kones og sine børns hjælp har han kunnet tilrettelægge sin tid sådan at han den 1. april 1985 kunne genoptage pionertjenesten. Trods sit handicap tager han del i hus-til-hus-arbejdet, hjulpet af sin søn, der læser skriftstederne fra Bibelen højt på hans vegne. Broder Ventura leder desuden flere hjemmebibelstudier, og han er ældste i menigheden. En af hans sønner tjener som almindelig pioner sammen med ham, og hans datter er ofte hjælpepioner.
Clodualdo Quiohilag, der er ældste i Biñan i Laguna, tjente som pioner og rejsende tilsynsmand i 1960erne indtil han og hans kone fik et barn. Men som han siger: „Når man først har smagt glæden ved heltidstjenesten vil man altid have lyst til den.“ Selv om han havde haft succes i forretningslivet og nød en behagelig tilværelse med sin kone og datter, betragtede han ikke dette som den egentlige mening med livet. Han siger: „Alt hvad jeg har opnået her i tilværelsen ville være uden mening hvis ikke jeg havde realiseret mit ønske om en dag at vende tilbage til heltidstjenesten.“ For at blive pioner fik han sit job ændret til halvdagsarbejde, så han kunne gå i tjenesten om formiddagen. Hans drøm gik i opfyldelse den 1. oktober 1984 da han begyndte som almindelig pioner. Hans indkomst er kun halvt så stor som før, men hans udgifter er også blevet mindre. Nu har hans kone sluttet sig til ham i pionertjenesten, og hans datter er tid efter anden hjælpepioner.
Heltidstjeneste trods handicap
Pantaleon Tatoy blev blind som treårig efter at han havde haft røde hunde. I 1972 hørte han for første gang om sandheden og begyndte at studere bogen Sandheden der fører til evigt liv. Dette hjalp ham til hurtigt at overvinde sin afhængighed af tobak og spiritus, og han symboliserede sin indvielse til Jehova ved vanddåben den 29. juli 1973.
Da Pantaleon begyndte at forkynde for sine naboer blev han skældt ud af sin storesøster, der sagde til ham: „Hvordan kan du gå rundt og forkynde når du er blind og kun har ét par bukser?“ Men dette tog ikke modet fra ham. Han kendte området omkring sit hjem ud og ind og kunne derfor gå alene ud og forkynde sandheden for sine naboer. I 1984 havde han den glæde at lære sin fætter og nevø sandheden at kende, og de blev døbt i september samme år.
Pantaleon har også været i stand til at lede et bibelstudium med sine to niecer Lorna og Luz, der er tvillinger og begge døvstumme. Hvordan bærer en blind sig ad med at studere med to døvstumme? Med assistance fra en anden forkynder gør pionerbroderen i udstrakt grad brug af illustrationerne i bøgerne og bladene. Når han forklarer sandheden for tvillingerne oversætter hans kusine Roquina det han siger til tegnsprog. Lorna og Luz blev begge døbt den 20. april 1985 trods deres store handicap. Efter at Pantaleon havde tjent som hjælpepioner i et år, blev han den 1. marts 1985 udnævnt til almindelig pioner.
Heltidstjenesten som livsgerning
Ved en skoleafslutning sagde en elev til sin klassekammerat, der var et af Jehovas vidner: „Uanset hvem af jer Jehovas vidner jeg spørger om hvad de skal i gang med efter highschool, svarer de alle sammen: ’Pionertjenesten’. Hvad er det for noget?“ Den unge forkynder forklarede hvad det vil sige at være pioner, og skolekammeraten blev så interesseret at hun tog imod tilbudet om et bibelstudium. Inden længe havde også hun det mål at blive pioner.
Andre har fundet at en universitetsuddannelse ikke kan tilfredsstille ens åndelige behov. En ung søster i Bohol manglede et år af sin universitetsuddannelse, men hun følte at hun godt kunne være pioner samtidig med at hun færdiggjorde sine studier. Senere overværede hun pionerskolen og gav udtryk for at det hun havde lært på universitetet, ikke kunne sammenlignes med det hun lærte på denne skole og med den glæde der var forbundet med at tjene Jehova i heltidstjenesten. Hun er nu pioner i et område hvor der er stort behov for forkyndere.
Unge og gamle tjener villigt
Salmernes bog har forudsagt at Guds folk under Rigets styre vil ’møde villigt frem’. Desuden siges der at „unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge“ vil prise Jehovas navn. (Salme 110:3; 148:12, 13) Dette har i særlig grad vist sig at være sandt blandt Guds folk på Filippinerne.
Da man sidst gjorde tallet op viste det sig at 1159, eller 13 procent af alle almindelige pionerer på Filippinerne, er under 20 år. Hvilken glæde at se sådanne unge uselvisk ’huske deres skaber i deres unge dage’ i stedet for at ødsle deres ungdom bort på selviske eller verdslige gøremål! — Prædikeren 12:1.
Nogle af dem der begyndte i heltidstjenesten som unge er nu kommet op i årene men tjener stadig trofast. Broder Leodegario Barlaan og hans hustru, Natividad, begyndte i pionertjenesten den 1. april 1938. De oplevede de svære år under krigen og har tjent i mange tjenestegrene, deriblandt rejsetjenesten. Broder Barlaan er nu 72, men tjener stadig nidkært som specialpioner i San Carlos i Pangasinan sammen med sin hustru.
Andre er begyndt i heltidstjenesten senere i livet og er fortsat pionerer trods høj alder. Leoncio Sabandal begyndte for eksempel som pioner da han var 52, og er stadig specialpioner, 92 år gammel. Han og hans hustru har hjulpet 118 personer til indvielse og dåb. Cipriano Sepulveda begyndte som pioner da han var 72 og tjente som pioner indtil sin død i 1985, 88 år gammel. Paula Mariano begyndte som pioner i en alder af 71 og er stadig i heltidstjenesten som 88-årig, trods sine skavanker. Disse og andre ældre forkyndere er prægtige eksempler i tro og selvopofrelse!
Glæde over fremgangen
Når man ser tilbage på de sidste 50 års tjeneste er det åbenbart at Jehova har velsignet sine vidners nidkære bestræbelser. Hvilken glæde har det ikke været at se antallet af forkyndere vokse fra kun en håndfuld i 1935 til 88.113 i februar 1986. Fra en enkelt menighed på Rizal Avenue i Manila er antallet af menigheder nu vokset til 2454 menigheder landet over, opdelt i 120 kredse.
Hvordan tegner fremtiden sig? Ved mindehøjtiden den 4. april 1985 var det opmuntrende og enestående at se 268.526 tilstedeværende — mere end tre gange landets forkyndertal. Hertil kommer at der i februar 1986 blev ledet 63.248 hjemmebibelstudier med interesserede. Med Jehovas velsignelse vil der uden tvivl fortsat finde en stor vækst sted.
Vi glæder os over at Jehova har ladet det arbejde som blev påbegyndt af hans udvalgte vidner på disse øer for over 50 år siden, bære så megen frugt. Med Jehovas velsignelse og ledelse vil hans folk på Filippinerne fortsætte med at udvide arbejdet med at forkynde og undervise i tiden der kommer.
[Kort på side 28]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Filippinerne
San Carlos
Manila
Biñan
Zamboanga
Davao
[Oversigt på side 29]
Halvtreds års vækst på Filippinerne
1935: 20
1940: 222
1950: 10.055
1960: 31.608
1970: 54.789
1980: 61.164
1986: 88.113