Hvordan kan man klare at bo i et kriminelt belastet område?

„JEG var altid bange — bange når jeg brugte elevatoren, bange når jeg kørte i min bil og bange når jeg var i min lejlighed. Der skete jo forbrydelser alle vegne. Overalt blev folk bestjålet,“ fortæller Maria. Er du, ligesom denne brasilianske kvinde, bange for at færdes i det område hvor du bor, måske især når det er mørkt?

Kriminalromaner kan være spændende læsning, men i det virkelige liv er der som regel ingen lykkelig slutning. Forbrydelsen bliver måske aldrig opklaret. I tilfælde af mord har nogle mistet deres mand, kone, far, mor, søn eller datter. Er voldskriminaliteten et stigende problem dér hvor du bor? Længes du efter at bo et roligt sted hvor din familie kan føle sig tryg? Hvordan kan du beskytte dine børn hvis I bor i et kriminalitetshærget område?

Der findes ganske vist stadig byer hvor kriminalitet ikke er noget stort problem. I mange lande bor folk fredeligt sammen ude på landet eller i små bysamfund. Men selv i områder der tidligere var fri for kriminalitet, er forholdene hastigt ved at ændre sig. For 50 år siden boede 70 procent af Brasiliens befolkning for eksempel på landet. I dag bor 70 procent i byerne. Samtidig med øgede jobmuligheder er de problemer der ofte følger med urbanisering, såsom kriminalitet og vold, blevet større. Og uanset om man bor i et farligt område eller ej, skal man til og fra arbejde og skole eller foretage sig andre ting uden for hjemmet.

En politimester i Rio de Janeiro anfører sociale uretfærdigheder og organiseret kriminalitet som medvirkende faktorer til det fremherskende „paniksyndrom“. Han mener også at aviser og fjernsyn, „hvis tragiske nyheder påvirker befolkningen i negativ retning“, er med til at skabe udbredt frygt. Stofmisbrug, familiens sammenbrud og en mangelfuld religiøs oplæring er også skyld i den tiltagende lovløshed. Og hvordan tegner fremtiden sig? Vil den stadige strøm af voldsscener der fremstilles som harmløs underholdning i bøger og på film, gøre folk endnu mere ufølsomme over for hinanden? Vil de områder hvor der nu næsten ikke begås nogen forbrydelser, også blive farlige at færdes i?

Ingen synes om at blive udsat for vold. Vi nærer alle et stærkt ønske om at beskytte os. Det er ikke så mærkeligt at bekymrede borgere forlanger mere politi i gaderne, strengere fængselsstraffe eller endog dødsstraf. Nogle anskaffer sig, trods den risiko det indebærer, et skydevåben til selvforsvar. Andre ønsker restriktioner på våbensalget. Selv om det er en kendsgerning at kriminalitet findes overalt, er der dog ingen grund til at fortvivle. Faktisk er mange der bor i storbyer som Johannesburg, Mexico City, New York, Rio de Janeiro og São Paulo aldrig blevet bestjålet. Vi vil nu se på hvordan nogle der bor i kriminelt belastede områder har lært at klare sig.

Vær positiv

Med tanke på et kriminalitetshærget område har en skribent udtalt sig om „den opfindsomhed og udholdenhed som tusinder af brasilianere lægger for dagen og for hvem det er lykkedes at føre et værdigt og anstændigt liv trods de barske levevilkår“. Jorge, der har boet i Rio de Janeiro i 38 år, siger: „Jeg holder mig væk fra visse gader og områder og undgår at virke nysgerrig. Jeg færdes heller ikke ude sent om aftenen og viser ikke tegn på overdreven frygt. Selv om jeg er varsom, tilskriver jeg altid andre ærlige motiver og behandler dem med værdighed og respekt.“

Ja, undgå unødige problemer. Pas dine egne sager. Bagatellisér aldrig den kendsgerning at overvældende frygt kan tage på ens nerver og få selv høflige mennesker til at opføre sig ufornuftigt. Odair, der arbejder i et område med megen kriminalitet, siger: „Jeg forsøger at være positiv, og jeg undgår at tænke på de frygtelige ting som kunne ske, da det blot skaber unødig bekymring og angst. Jeg bestræber mig for at vise alle respekt.“ Ud over at være på vagt og at holde sig i sikker afstand fra mistænkelige personer, gør han også noget andet der hjælper ham til at få kontrol over sig selv: „Frem for alt opdyrker jeg tillid til Jehova Gud og minder mig selv om at intet undgår hans blik og at der kun vil ske dét som Jehova tillader.“

Der er ingen der bryder sig om at leve i konstant frygt. Overdreven frygt og ængstelse skader helbredet både psykisk og fysisk. Og mange frygter at der vil ske en optrapning af kriminaliteten i nær fremtid. Vil det mon nogen sinde høre op? Og er der noget håb for dem der går og frygter for at blive det næste offer? Vi indbyder dig til at læse den efterfølgende artikel: „Hvornår vil frygten høre op?“

Hvornår vil frygten høre op?

VILLE det overraske dig at få at vide at sand tryghed har at gøre med en mand der levede for cirka 2000 år siden? For at understrege betydningen af næstekærlighed fortalte Jesus Kristus en bemærkelsesværdig lignelse: „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de forsvandt og efterlod ham halvdød.“ Skønt to som var på rejse ikke kom den tilskadekomne mand til hjælp, viste en venlig samaritaner ham barmhjertighed. Men hvem tager sig af voldsofrene i dag? Vil vi nogen sinde blive befriet for frygt? — Lukas 10:30-37.

Mange af dem der siger at de tror på Gud, mener at det er mennesket selv der skal opretholde lov og orden. Men vil strengere fængselsstraffe eller større og bedre betalte politistyrker fjerne voldskriminaliteten? Er det sandsynligt at ordensmagten, selv når den gør sig ihærdige bestræbelser for at indføre større sikkerhed, kan fjerne problemer såsom stofmisbrug, organiseret kriminalitet og fattigdom? Menneskets ’hunger og tørst’ efter retfærdighed behøver dog ikke at være forgæves. — Mattæus 5:6.

Salme 46:1 siger: „Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde.“ Det vil vise sig at disse ord er andet og mere end blot smuk poesi.

Nyhedsmedierne rapporterer daglig om de hensynsløse myrderier der begås i borgerkrige og ved terrorangreb. I visse dele af verden er det ikke usædvanligt at hjemløse børn og øjenvidner til forbrydelser bliver dræbt. Hvorfor regnes menneskeliv for så lidt? Skønt der er flere forskellige årsager, er der en vigtig faktor vi ikke må glemme.

Guds ord, Bibelen, siger at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Jesus Kristus omtalte ikke blot Satan Djævelen som en løgner men også som „en manddraber“. (Johannes 8:44) Denne magtfulde åndeskabning påvirker menneskeheden på forskellige måder og står bag den stigende vold i vor tid. Åbenbaringen 12:12 siger: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Lykkeligvis vil dette onde system blive erstattet af „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.

Men er der, ud over dette vidunderlige håb om en ny verden, andet som kan hjælpe os her og nu?

Før vi ser nærmere på det positive svar der findes, er det godt at huske, at selv ikke sande kristne har fået løfte om at de bliver beskyttet mod kriminalitet. Apostelen Paulus har beskrevet nogle af de farer han stod over for. Han havde været „i farer fra floder, i farer fra røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra folk fra nationerne, i farer i byen, i farer i ørkenen, i farer på havet“. (2 Korinther 11:26) Paulus overlevede dog alle disse farer. Det viser os at hvis vi er forsigtige, vil vi have de bedste muligheder for at udføre vore forskellige arbejdsopgaver på normal vis. Lad os betragte nogle ting der kan være en hjælp.

Eftersom folk ofte iagttager hinanden nøje, kan en god adfærd vise sig at være en beskyttelse hvis man bor i et kriminalitetshærget område. Selv om røvere udtænker og begår forbrydelser, betragter mange af dem sig selv som ganske almindelige borgere. Undgå at kritisere hvad de laver og interessér dig ikke for deres forehavender. Derved mindskes risikoen for at du bliver udsat for en eventuel hævnakt. Overvej nøje hvad du fortæller andre. Husk at indbrudstyve gerne vil vide hvem der har anskaffet sig noget nyt eller hvem der rejser på ferie og som derfor vil være væk hjemmefra.

Mange Jehovas vidner har bemærket at deres omdømme som forkyndere i mange tilfælde har ydet dem stor beskyttelse. Forbrydere har ofte vist at de respekterer sådanne kristne som upartisk giver af sig selv for at hjælpe andre i samfundet. Eftersom forkynderne ikke er mordere eller tyve eller „har travlt med andres sager“, udgør de ikke en trussel. — 1 Peter 4:15.

[Ramme på side 6]

Vær forsigtig

Mange er forbrydere på fuldtid og har således gjort kriminalitet til deres levevej. De arbejder ofte i grupper på to eller tre, selv om der måske kun er én person der holder offeret under bevogtning. Det har ofte vist sig at jo yngre forbryderen er, desto farligere er han. Hvad kan du gøre hvis du bliver overfaldet?

Bevar roen for ikke at gøre tyven nervøs — hans manglende erfaring kan koste dig livet. Hvis du er et af Jehovas vidner kan du fortælle dette. Vær imidlertid villig til at aflevere det tyven vil have, og gør det omgående. Enhver tøven gør situationen farligere. Senere, hvis du mener at det kan ske uden risiko, kan du måske bede om at få dine identifikationspapirer tilbage eller penge nok til at komme hjem for.

Ofte kan man ikke umiddelbart pege en forbryder ud. Nogle tyve er narkomaner eller professionelle forbrydere, andre stjæler blot for at få noget at spise. Man bør under ingen omstændigheder gå med en større sum penge på sig. Bær ikke smykker, guldringe eller et dyrt ur på en synlig måde. Vær naturlig i din færden og vis ikke tegn på frygt. Undgå at stirre længe på nogen — som om du ville identificere ham som mistænkt for en forbrydelse. Kast dig til jorden hvis der opstår skyderi. — En tidligere politimand fra Rio de Janeiro.