Nyt fra Rigets arbejdsmark
De der elsker Jehova, er dyrebare i hans øjne
LIBANON har siden Bibelens tid været kendt for sine naturrigdomme. (Salme 72:16; Esajas 60:13) De majestætiske cedre var særlig højt skattede og meget efterspurgte som byggemateriale på grund af deres skønhed, duft og holdbarhed. I det første århundrede kom der noget endnu mere værdifuldt fra Libanon. Markusevangeliet beretter at der fra Tyrus og Zidon, som lå i et område i fortidens Libanon, „kom en stor mængde til ham efter at have hørt om alt det [Jesus] gjorde“. — Markus 3:8.
I dag fortsætter Libanon på lignende måde med at bære frugt der er dyrebar i Jehovas øjne, som følgende oplevelser understreger.
● Et ungt Jehovas Vidne ved navn Wissam blev bedt om at holde en halv times foredrag for sin klasse. Han besluttede at benytte lejligheden til at fortælle om sin tro og forberedte sig på at tale om emnet skabelse ud fra bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Da læreren så stoffet, sagde han at eftersom emnet var så vigtigt, måtte Wissam forlænge taletiden til tre kvarter.
Knap nok var Wissam begyndt på sit foredrag, før læreren afbrød ham og sendte bud efter skoleinspektøren. Da hun kom, måtte han begynde helt forfra. Hun lyttede interesseret til de spørgsmål Wissam stillede i indledningen til sit foredrag, og blev så betaget af det han sagde, at hun ønskede en fotokopi af talen til alle eleverne.
Lidt senere kom en anden lærer forbi, som straks fornemmede den begejstring der var i klasseværelset. Han forhørte sig om hvad der foregik, og da han fandt ud af det, spurgte han om Wissam talte for en skabelse eller en udvikling. „Skabelse,“ lød svaret. Da læreren blev klar over at Wissam var et af Jehovas Vidner, sagde han til klassen: „Når I har hørt hans foredrag, ved I at videnskaben støtter en skabelse — ikke en udvikling.“
Det viste sig at læreren havde ’Skabelsesbogen’ og havde brugt stoffet derfra når han holdt forelæsninger på universitetet. Inden han gik, bad han om lov til at komme igen dagen efter sammen med sine elever så Wissam også kunne tale til dem om emnet. Det betød at endnu et godt vidnesbyrd blev aflagt om Jehova.
● Den 22-årige Nina tørstede efter sandhedens vand. En dag fik hun en bibel af sin fætter, der også tog hende med i pinsekirken. Hun læste Bibelen med stor glæde, og da hun ud fra det hun læste, forstod at kristne skulle forkynde, begyndte hun at tale med andre om sin tro. Alle spurgte hende: „Er du et af Jehovas Vidner?“ Hun undrede sig over hvorfor de stillede hende det spørgsmål.
Seks år senere fik Nina besøg af Jehovas Vidner, og de fortalte hende om Guds rige. I begyndelsen prøvede hun at finde fejl ved deres lære, men fandt snart ud af at alle deres svar var logiske, og at de altid byggede på Bibelen.
Med tiden lærte Nina at Guds navn er Jehova. Hun lærte også hvilke velsignelser Guds rige vil bringe, og meget andet. Det overbeviste hende om at hun havde fundet sandheden, hvorefter hun indviede sig til Gud og lod sig døbe. I de sidste syv år har Nina været heltidsforkynder. Det er tydeligt at Jehova velsigner dem der nærer ægte kærlighed til ham. — 1 Korinther 2:9.