Den uforglemmelige Vandflod

FOR omkring 4300 år siden oversvømmede en katastrofal vandflod jorden og udryddede næsten alt liv. Den var så omfattende at den gjorde et uudsletteligt indtryk på menneskeheden, og beretningen om den er gået i arv fra generation til generation.

Omkring 850 år efter Vandfloden nedfældede den hebraiske skribent Moses beretningen om den verdensomspændende vandflod på skrift. Den er blevet bevaret i Første Mosebog i Bibelen hvor vi i kapitel 6 til 8 kan læse den malende beskrivelse.

Bibelens vandflodsberetning

Første Mosebog indeholder følgende detaljer der tydeligvis stammer fra et øjenvidne: „I det seks hundrede år af Noas liv, i den anden måned, på den syttende dag i måneden, på denne dag sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes. Og vandfloden varede ved i fyrre dage på jorden, og vandene blev ved med at stige og hævede efterhånden arken, og til sidst var den løftet højt over jorden. Og vandene tog så meget overhånd på jorden at alle de høje bjerge der var under hele himmelen efterhånden blev dækket.“ — 1 Mosebog 7:11, 17, 19.

Om Vandflodens følger for de levende skabninger siger Bibelen: „Da udåndede alt kød der bevægede sig på jorden, bestående af de flyvende skabninger og af husdyrene og af de vilde dyr og af hele den vrimmel det vrimlede med på jorden, samt alle mennesker.“ Kun Noa og syv andre overlevede, foruden eksemplarer af alle dyr, flyvende skabninger og det der bevægede sig på jorden. (1 Mosebog 7:21, 23) De var alle blevet bevaret i en stor, flydende ark der var omkring 133 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj. Eftersom arkens eneste funktion var at den skulle være vandtæt og kunne holde sig flydende, var den ikke rundbundet, havde ingen stævn og ingen fremdriftsmidler eller styremekanismer. Noas ark var ganske enkelt et rektangulært, kasseformet fartøj.

Fem måneder efter at Vandfloden var begyndt strandede arken på Ararats bjerge, der ligger i den østlige del af vore dages Tyrkiet. Noa og hans familie gik ud af arken på det tørre land et år efter Vandflodens begyndelse, og begyndte atter at leve normalt. (1 Mosebog 8:14-19) Med tiden blev menneskene så talstærke at de kunne gå i gang med at bygge en by og et tårn, det berygtede Babelstårn ved Eufratfloden. Herfra blev folk med tiden spredt til alle dele af verden da Gud forvirrede menneskenes sprog. (1 Mosebog 11:1-9) Men hvad blev der af arken?

Man søger efter arken

Siden det 19. århundrede er der blevet gjort talrige forsøg på at finde arken i Ararats bjerge. Disse bjerge har to karakteristiske bjergtoppe hvoraf den ene er 5165 meter og den anden 3914 meter høj. Den højeste bjergtop er dækket af evig sne. På grund af de klimatiske forandringer der indtraf efter Vandfloden ville arken hurtigt blive dækket af sne. Nogle forskere tror fuldt og fast at arken stadig findes her, dybt begravet i en gletscher. De hævder at der har været perioder hvor isen er smeltet så meget at arken midlertidigt er blevet afdækket.

Bogen In Search of Noah’s Ark citerer George Hagopian, en armener der hævder at han besteg Ararat og så arken i 1902 og igen i 1904. Han hævder at han første gang klatrede op på arken. „Jeg stod lige ret op og ned og betragtede hele skibet. Det var langt og var omkring 12 meter højt.“ Om det han så anden gang siger han: „Jeg så ingen egentlige krumninger. Det lignede ikke noget andet skib jeg nogen sinde har set. Det lignede mere en fladbundet pram.“

Fra 1952 til 1969 gjorde Fernand Navarra fire forsøg på at finde beviser for arkens eksistens. På sin tredje rejse til Ararats bjerge steg han ned til bunden af en gletscherspalte hvor han fandt et stykke sort træ indlejret i isen. „Det må have været meget langt og var måske endnu forbundet med andre dele af skibets skelet. Jeg kunne kun save på langs med årerne indtil jeg fik fjernet et stykke på halvanden meters længde,“ fortæller han.

Professor Richard Bliss, én af de mange eksperter som undersøgte træet, siger: „Det stykke træ Navarra fandt, er en tilvirket bjælke der er imprægneret med tjæreagtigt beg. Det har tapsamlinger og er kanthugget med hånden.“ Man daterede træet til at være omkring fire eller fem tusind år gammelt.

Skønt man har gjort sig store anstrengelser for at finde arken på Ararats bjerge, findes det afgørende bevis for at den er blevet brugt af mennesker til at overleve en vandflod, i den skrevne beretning i Første Mosebog. Beretningen bekræftes af den store mængde vandflodssagn der findes blandt primitive folkeslag i hele verden. Overvej vidnesbyrdene i den følgende artikel.

[Illustration på side 4, 5]

Arken kunne laste hvad der svarer til 10 godstog med omkring 25 amerikanske godsvogne i hver togstamme!

Vandflodssagn fra hele verden

VANDFLODEN i Noas dage var så stor en katastrofe at menneskeheden aldrig glemte den. Over 2400 år senere omtalte Jesus Kristus den som en historisk kendsgerning. (Mattæus 24:37-39) Denne ærefrygtindgydende begivenhed gjorde et så uudsletteligt indtryk på menneskeslægten at den er blevet legendarisk i hele verden.

I bogen Myths of Creation anslår Philip Freund at der findes mere end 500 vandflodsberetninger blandt 250 stammer og folkeslag. Som man kun kan forvente er disse beretninger i århundredernes løb blevet stærkt forvansket og der er blevet „pyntet“ på dem og tilføjet mange fantasifulde historier og personer. Der findes dog visse grundlæggende lighedspunkter mellem dem alle.

Slående lighedspunkter

Da folk udvandrede fra Mesopotamien efter Vandfloden bragte de beretninger om katastrofen med til alle jordens egne. Det er grunden til at indbyggerne i Asien, på Stillehavsøerne og i Nord-, Mellem- og Sydamerika alle har beretninger om denne bemærkelsesværdige begivenhed. De mange vandflodsberetninger fandtes længe før disse folk stiftede bekendtskab med Bibelen. Sagnene har imidlertid nogle grundlæggende træk tilfælles med Bibelens beretning om Vandfloden.

Nogle sagn fortæller at der levede voldelige kæmper på jorden før Vandfloden. Bibelen beretter at ulydige engle før Vandfloden materialiserede sig og iklædte sig legemer af kød for at leve sammen med kvinder. De frembragte en race af kæmper som blev kaldt nefilim. — 1 Mosebog 6:1-4; 2 Peter 2:4, 5.

Vandflodsberetningerne siger sædvanligvis at en mand blev advaret om en kommende syndflod fra Gud. Ifølge Bibelen advarede Jehova Gud Noa om at Han ville udslette alle onde og voldelige mennesker. Gud sagde til Noa: „Alt køds endeligt står mig klart, for jorden er fuld af vold på grund af dem; og se, jeg ødelægger dem sammen med jorden.“ — 1 Mosebog 6:13.

Sagnene beretter normalt at Vandfloden medførte en verdensomspændende ødelæggelse. Bibelen siger: „Vandene tog så meget overhånd på jorden at alle de høje bjerge der var under hele himmelen efterhånden blev dækket. Alt hvad der havde livets krafts ånde i sine næsebor, nemlig alt hvad der var på den tørre grund, døde.“ — 1 Mosebog 7:19, 22.

De fleste vandflodssagn fortæller at et menneske overlevede syndfloden sammen med en eller flere andre. Mange legender siger at denne person søgte tilflugt i en båd som han havde bygget og at han strandede på et bjerg. Til sammenligning siger Bibelen at Noa byggede en ark. Den siger også: „Kun Noa og de der var med ham i arken, blev tilbage.“ (1 Mosebog 6:5-8; 7:23) Bibelen siger endvidere at arken efter Vandfloden ’lagde sig til hvile på Ararats bjerge’, og at Noa og hans familie derefter forlod arken. (1 Mosebog 8:4, 15-18) Der er også legender der siger at de der overlevede Vandfloden igen begyndte at befolke jorden ligesom Bibelen siger at Noas familie gjorde. — 1 Mosebog 9:1; 10:1.

Gamle vandflodsberetninger

Lad os med det foregående i tanke undersøge nogle af vandflodssagnene. Vi kan begynde med sumererne, et gammelt folk som boede i Mesopotamien. Deres version af vandflodsberetningen blev fundet på en lertavle da man udgravede ruinerne af byen Nippur. Denne tavle beretter at de sumeriske guder Anu og Enlil besluttede at udslette menneskeheden i en gigantisk oversvømmelse. Ziusudra blev advaret af guden Enki så han og hans familie kunne overleve i en stor båd.

Det babyloniske Gilgamesj-epos indeholder mange detaljer. Ifølge dette epos besøgte Gilgamesj sin forfader Utnapisjtim der havde overlevet vandfloden og fået udødelighed. I den efterfølgende samtale forklarer Utnapisjtim at han havde fået besked på at bygge et skib hvori han skulle medføre kvæg, vilde dyr og sin familie. Han byggede skibet, der havde form som en stor kubus der målte 60 meter på hver led og havde seks etager. Han fortæller Gilgamesj at stormen varede seks dage og seks nætter og siger så: „Da den syvende dag lysnede holdt stormen fra syd inde, havet blev roligere, stormfloden var ophørt. Jeg betragtede jordens overflade, og alt var stille, hele menneskeracen var blevet til jord.“

Efter at fartøjet var strandet på bjerget Nisir sendte Utnapisjtim en due ud som vendte tilbage til båden da den ikke kunne finde et sted at sætte sig. Dernæst sendte han en svale ud som også vendte tilbage. Til sidst blev der sendt en ravn ud, og da den ikke kom tilbage vidste Utnapisjtim at vandet var begyndt at synke. Han slap dernæst alle dyrene løs og bragte et offer.

Dette meget gamle sagn ligner til en vis grad den bibelske beretning om Vandfloden. Det er imidlertid ikke lige så detaljeret og enkelt, og det angiver ingen fornuftige mål på arken eller fortæller hvor længe Vandfloden varede sådan som Bibelen gør. For eksempel siger Gilgamesj-eposet at stormen varede i seks dage og seks nætter, hvorimod Bibelen siger at „skylregnen varede ved på jorden i fyrre dage og fyrre nætter“ — en kraftig, vedvarende regn der til sidst dækkede hele jordkloden med vand. — 1 Mosebog 7:12.

Bibelen nævner at otte personer overlevede Vandfloden, men i den græske legende siges der at kun Deukalion og hans hustru Pyrrha overlevede. (2 Peter 2:5) Ifølge dette sagn var jorden før Vandfloden beboet af voldelige personer kaldet slægten af bronze. Guden Zeus besluttede at udslette dem i en stor oversvømmelse og sagde til Deukalion at han skulle bygge en stor ark og gå om bord i den. Da vandene sank lagde arken sig til hvile på bjerget Parnassos. Deukalion og Pyrrha steg ned fra bjerget og formerede sig så der opstod en ny menneskeslægt.

Sagn fra Det Fjerne Østen

I Indien findes der et vandflodssagn hvori det menneske der overlever hedder Manu. Han bliver ven med en lille fisk der vokser sig stor og advarer ham om en ødelæggende oversvømmelse. Manu bygger et skib som fisken tager på slæb indtil det strander på et af Himalayabjergene. Da vandet falder stiger Manu ned fra bjerget, og sammen med Ida, personificeringen af hans offer, grundlægger han en ny menneskeslægt.

Ifølge det kinesiske vandflodssagn forærer tordenguden to børn, Nuwa og Fuxi, en tand. Han byder dem plante den og søge ly i det græskar som ville vokse op deraf. Der vokser omgående et træ ud af tanden som frembringer et stort græskar. Da tordenguden får det til at styrtregne kravler børnene ind i græskarret. I den følgende oversvømmelse drukner alle jordens beboere undtagen Nuwa og Fuxi, der overlever og befolker kloden på ny.

De amerikanske vandflodssagn

Indianerne i Nordamerika har forskellige sagn som har det tilfælles at de handler om en oversvømmelse der udsletter alle på nær nogle få mennesker. For eksempel siger arikaraerne og caddoerne at jorden engang var beboet af mennesker der var så stærke at de spottede guderne. Guden Nesaru udslettede disse kæmper i en oversvømmelse men bevarede sit folk, dyrene og noget majs i en hule. Havasupai-folket siger at guden Hokomata forårsagede en oversvømmelse der udslettede menneskeheden. Manden Tochopa reddede imidlertid sin datter Pukeheh ved at skjule hende i en hul træstamme.

Indianerne i Mellem- og Sydamerika har også vandflodssagn med lignende grundlæggende træk. Mayaerne i Mellemamerika troede at en stor regnslange udslettede verden i voldsomme skybrud. I Mexico siges der i chimalpopoca-versionen at en vandflod oversvømmede bjergene. Guden Tezcatlipoca advarede manden Nata som udhulede en træstamme hvori han og hans hustru, Nena, søgte tilflugt indtil vandet sank.

Chinchaerne i Peru har et sagn om en oversvømmelse der varede i fem dage og udslettede alle mennesker undtagen ét, som af en talende lama blev ført i sikkerhed på et bjerg. Aymaraerne i Peru og Bolivia siger at guden Viracocha steg op af Titicacasøen og skabte verden og usædvanligt store og stærke mennesker. Men da de første mennesker vakte Viracochas vrede udslettede han dem i en vandflod.

Tupinamba-indianerne i Brasilien talte om en tid hvor en stor oversvømmelse druknede alle deres forfædre, undtagen dem der overlevede i kanoer eller i toppen af høje træer. Cashinaua-indianerne i Brasilien og macushi-indianerne i Guyana, caraibierne i Mellemamerika og onaerne og yahganerne fra ’Ildlandet’ i Sydamerika er blandt de mange indianerstammer som har vandflodsberetninger.

Det sydlige Stillehav og Asien

På øerne i det sydlige Stillehav er legender om en vandflod hvor nogle få overlever også almindelige. På Samoa findes der en legende om en oversvømmelse i fortiden som udslettede alle undtagen Pili og hans kone. De to søgte tilflugt på en klippe og efter oversvømmelsen befolkede de atter jorden. På Hawaii blev guden Kane utilfreds med menneskene og sendte en vandflod for at udslette dem. Kun Nuʹu undslap i en stor båd som til sidst strandede på et bjerg.

På øen Mindanao (Filippinerne) siger ataerne at jorden engang blev dækket med vand der udslettede alle undtagen to mænd og en kvinde. Ibanerne og sarawakkerne på Borneo siger at kun nogle få mennesker undslap en syndflod ved at flygte til de højeste bjerge. Ifølge igoroterne på Filippinerne var der kun et søskendepar der overlevede ved at søge tilflugt på bjerget Pokis.

Soyot-folket i Sibirien i Rusland siger at en kæmpestor frø, som understøttede jorden, flyttede sig og derved forårsagede en stor oversvømmelse. En gammel mand og hans familie overlevede på en tømmerflåde som han havde lavet. Da vandet sank strandede tømmerflåden på et højt bjerg. Ugrierne i det vestlige Sibirien og i Ungarn siger også at nogle overlevede en oversvømmelse på tømmerflåder som drev til forskellige dele af jorden.

En fælles oprindelse

Hvad kan vi konkludere angående disse mange vandflodssagn? Jo, skønt der er store forskelle når det gælder detaljer har de visse fællestræk. Dette tyder på at de alle har deres oprindelse i en gigantisk og uforglemmelig katastrofe. Til trods for at historierne i århundredernes løb er blevet stærkt fordrejede, forbinder det gennemgående tema dem med en stor begivenhed — den verdensomspændende vandflod som Bibelen enkelt og usminket beretter om.

Eftersom vandflodssagnene hovedsagelig findes blandt folk som først i de senere århundreder har lært om Bibelen, vil det være forkert at slutte at den bibelske beretning har haft indflydelse på dem. I The International Standard Bible Encyclopedia hedder det endvidere: „Beretningernes almene udbredelse betragtes i almindelighed som et vidnesbyrd om en universel udslettelse af menneskeheden ved en vandflod . . . Endelig er nogle af de gamle beretninger nedskrevet af folk som var stærke modstandere af den hebraisk-kristne overlevering.“ (Bind 2, side 319) Vi kan derfor slutte at vandflodssagnene bekræfter den bibelske beretnings pålidelighed.

Da vi lever i en verden der er fyldt med vold og umoralitet gør vi vel i at læse den bibelske beretning om Vandfloden som står i Første Mosebog kapitel 6 til 8. Hvis vi mediterer over årsagen til denne globale syndflod, nemlig at folk gjorde det der var ondt i Guds øjne, vil vi betragte denne beretning som en vigtig advarsel til os.

Inden længe vil den nuværende onde tingenes ordning blive ramt af Guds dom. Men der vil lykkeligvis være nogle der overlever. Du kan være blandt disse hvis du lytter til apostelen Peters ord: „Den daværende verden [led] undergang da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag. . . . Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.“ — 2 Peter 3:6-12.

Har du altid Jehovas dags nærværelse i tanke? Hvis du har og hvis du lever i overensstemmelse med Guds vilje, vil du erfare mange velsignelser. De der på denne måde behager Jehova Gud kan se frem til den nye verden som Peter omtaler med ordene: „Efter [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13.

[Illustration på side 7]

De babyloniske vandflodssagn blev overleveret fra generation til generation

[Illustration på side 8]

Lytter du til Peters advarsel ved altid at have Jehovas dag i tanke?