RUSTAM, der bor i Rusland, har et travlt liv. Der var engang hvor han havde nogle usunde vaner, men han indså at han også betalte en pris for dem. Så holdt han op med at ryge og med at drikke for meget alkohol. Men når han havde siddet en hel dag foran sin computer, følte han sig alligevel helt udkørt.

Rustam begyndte sin arbejdsdag klokken otte om morgenen, men det var sjældent at han følte sig helt vågen før klokken var ti, og han var ofte syg. Så foretog han endnu en forandring i sine vaner. Hvad blev resultatet? „I de sidste syv år har jeg ikke haft mere end to sygedage om året,“ siger han. „Jeg føler mig helt på toppen — frisk og vågen — og jeg glæder mig over livet!“

Ram, hans kone og deres to små børn bor i Nepal. Dér hvor de bor, er der ingen kloakering, og det myldrer med myg og fluer. Før i tiden led Ram og hans familie ofte af problemer med vejrtrækningen og af infektioner i øjnene. Men også de foretog nogle forandringer der i høj grad forbedrede deres helbred.

Der er meget du selv kan gøre

Der er noget som mange, uanset om de er rige eller fattige, ikke forstår — nemlig at der er en sammenhæng mellem deres vaner og deres helbred. De mener måske at spørgsmålet om hvor syg eller sund man er, beror på tilfældigheder, at det er noget man ikke selv er herre over. En sådan fatalistisk holdning afholder mange fra selv at gøre noget ved deres helbred og få mere ud af tilværelsen.

Faktisk er der nogle ganske simple forholdsregler man kan tage uanset hvordan ens økonomiske forhold er. Følger man dem, kan man i høj grad beskytte og forbedre sit eget og sin families helbred. Er det ulejligheden værd? Ja! Du kan forbedre din livskvalitet og øge chancen for at undgå en for tidlig død.

Forældre kan, ved deres ord og eksempel, hjælpe deres børn til at få gode vaner og dermed et bedre helbred. Den ekstra indsats i form af tid og penge kommer rigeligt igen i form af færre skavanker, færre sygedage og færre lægeregninger. Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede.

I de følgende artikler vil vi behandle fem grundlæggende forholdsregler — fem nøgler — der har hjulpet Rustam, Ram og mange andre. De fem nøgler kan også hjælpe dig!

Spis „rigtig“ mad. Spis hovedsagelig friske produkter af den slags som folk har levet af i årtusinder, frem for nutidens forarbejdede produkter. Færdigretter og fastfood fra kæderestauranter indeholder som regel store mængder af sukker, salt og fedt, der sættes i forbindelse med hjertesygdomme, blodpropper, kræft og andre alvorlige sygdomme. Når du tilbereder maden, prøv da at dampe, bage og tørstege i stedet for at stege i fedtstof. Prøv at skære ned på salt og i stedet bruge andre krydderier og krydderurter. Sørg for at kød altid bliver tilstrækkelig kogt eller stegt, og spis aldrig mad der er fordærvet.

Spis ikke for meget. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der jorden over sket en stigning i antallet af overvægtige, ofte som et resultat af at man spiser for meget. En undersøgelse viser at der nogle steder i Afrika er „flere overvægtige børn end underernærede børn“. Når børn vejer for meget, risikerer de enten nu eller senere at få helbredsproblemer, såsom diabetes. I forældre kan vise jeres børn et godt eksempel ved at begrænse hvor meget I selv spiser.

Spis mest grønt. En kost med den rette balance indeholder rigeligt med frugter, grøntsager og fuldkorn frem for kød og stivelse. Prøv et par gange om ugen at spise fisk i stedet for kød. Skær ned på fødemidler som pasta, hvidt brød og hvide ris, der er forarbejdet så næringsværdien er forringet. Undgå slankekure der kan være farlige. Forældre kan gøre meget for børnenes sundhed ved at hjælpe dem til at få smag for sund mad. Når de skal have et mellemmåltid, kan man for eksempel give dem nødder og grundigt skyllede frugter og grøntsager i stedet for chips og slik.

Drik rigeligt med væske. Både børn og voksne har brug for at drikke masser af vand og andre usødede væsker hver dag. Når vejret er varmt eller man dyrker motion eller udfører hårdt fysisk arbejde, skal man drikke endnu mere. Væske fremmer fordøjelsen og renser kroppen for giftstoffer, giver sundere hud og fremmer vægttab. Man kommer til at føle sig bedre tilpas og se bedre ud. Undgå at få for meget alkohol og for mange søde drikke. En enkelt sodavand om dagen kan på et år forøge din vægt med næsten syv kilo.

I nogle lande er det dyrt og besværligt at skaffe rent drikkevand. Men det kan ikke undværes. Hvis vandet ikke er rent, må det koges eller behandles kemisk. Det siges at forurenet vand koster flere menneskeliv end krig og jordskælv; det menes at koste 4000 børn livet hver dag. WHO anbefaler at spædbørn i de første seks måneder kun får modermælk og derefter får modermælk plus anden form for føde indtil de er mindst to år.

Få tilstrækkeligt med søvn. „Én hånd fuld af hvile er bedre end begge hænder fulde af møje og jag efter vind.“ (Prædikeren 4:6) Der er så mange krav og forstyrrelser i hverdagen at der er mindre tid tilbage til at sove i end der var før. Men søvn er en betingelse for sundhed. Undersøgelser har vist at kroppen og hjernen under søvn genopbygger sig selv, til gavn for både humør og hukommelse.

Søvn styrker immunforsvaret og reducerer risikoen for infektion, diabetes, blodpropper, hjertesygdomme, kræft, overvægt, depression og måske endda Alzheimers syge. Træthed er et naturligt signal som man ikke skal slå kunstigt ned med slik, koffein eller andre stimulanser. Man skal lytte til kroppen og få sin søvn. De fleste voksne skal have syv til otte timers søvn hver nat for at have det godt, se godt ud og fungere optimalt. Unge skal have endnu mere søvn. Hvis unge ikke sover nok, er der større fare for at de falder i søvn bag rattet og måske endda får psykiske problemer.

Søvn er særlig vigtig når man er syg. Kroppen kan i mange tilfælde selv bekæmpe en sygdom, for eksempel forkølelse, hvis man simpelt hen sover mere og får masser af væske.

Pas på tænderne. Hvis man børster tænder og bruger tandtråd når man har spist, og især før man går i seng, bekæmper man caries og tandkødssygdomme og beholder tænderne længere. Når man ikke har sine egne tænder, får man måske ikke fuld gavn af den mad man spiser. Nogle mener at elefanter ikke dør af høj alder, men af sult fordi deres tænder bliver slidt ned så de ikke kan tygge maden. Børn der har lært at bruge tandbørste og tandtråd når de har spist, vil være sundere både i barndommen og livet igennem.

Gå til lægen. Der kan naturligvis være situationer hvor man skal have hjælp af en læge. Hvis man så tidligt som muligt får stillet en diagnose, bliver behandlingen som regel bedre og billigere. Hvis du føler dig syg, få da hjælp til at finde og behandle årsagen i stedet for bare at slå symptomerne ned.

Ved regelmæssigt at lade sig undersøge hos lægen kan man undgå mange helbredsproblemer; det gælder også i forbindelse med graviditet.a Man skal selvfølgelig huske at læger ikke kan gøre mirakler. Vi kommer ikke helt af med alle vores sygdomme før Gud „gør alting nyt“. — Åbenbaringen 21:4, 5.

Få pulsen op. At være fysisk aktiv kan medvirke til at man føler sig mere glad, tænker mere klart, får mere energi, bliver mere produktiv og — hvis man også spiser sundt — holder vægten nede. Motion behøver ikke at gøre ondt eller være ekstrem for at have en virkning. Selv moderat motion kan gavne meget hvis man dyrker den flere gange om ugen.

En rask gå-, løbe- eller cykeltur eller en sportsaktivitet hvor du anstrenger dig nok til at få pulsen i vejret og sved på panden, kan give dig større udholdenhed og medvirke til at forebygge hjerteanfald og blodpropper. Hvis man kombinerer dette med moderat styrketræning og nogle lette legemsøvelser, styrker man både knogler og muskler. Dette bidrager også til et højere stofskifte og dermed til at vægten holdes nede.

Brug fødderne. Motion er gavnlig uanset alder, og den behøver ikke at dyrkes i et motionscenter. Man kan gå i stedet for at køre i bil eller tage bussen eller elevatoren; det er allerede en god begyndelse. Hvorfor vente på at blive kørt når man kan bruge fødderne? Måske når man endda hurtigere frem. Forældre, sørg for at jeres børn får rigeligt med motion, gerne udendørs når det er muligt. Det vil styrke deres krop og hjælpe dem til at udvikle motorikken langt bedre end hvis de sidder indendørs og for eksempel spiller computerspil.

Uanset hvor gammel du er, kan du have gavn af moderat fysisk træning. Hvis du er ældre eller har helbredsproblemer og ikke har dyrket motion før, bør du tale med lægen om hvordan du skal gå i gang. Men gå i gang! Selv de der er højt oppe i årene, kan styrke deres muskler og knogler hvis de begynder lidt efter lidt og ikke overdriver motionen. Træning kan også hjælpe ældre til at undgå at falde.

Det var motion der hjalp Rustam, den travle russer vi nævnte i den første artikel. For syv år siden begyndte han og hans kone at tage en løbetur hver morgen fem dage om ugen. „I begyndelsen ledte vi efter undskyldninger for at blive hjemme,“ fortæller han. „Men fordi vi var to, kunne vi motivere hinanden. Nu er det blevet en god vane som vi begge to nyder.“

Brug vand og sæbe. „En god håndhygiejne er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på,“ meddeler Sundhedsstyrelsen. Helt op til 80 procent af alle infektioner siges at være overført af uvaskede hænder. Derfor: Vask hænder mange gange om dagen, især inden du skal spise eller tilberede mad, inden du rører ved eller forbinder et sår, og efter at du har rørt ved et dyr, benyttet et toilet eller skiftet en ble.

Det er mere effektivt at vaske sig med vand og sæbe end at desinficere hænderne med spritbaserede midler. Børn vil lettere kunne holde sig sunde når forældrene lærer dem at vaske hænder og lade være med at røre mund og øjne. At tage bad hver dag og huske at skifte både tøj og sengetøj virker også sundhedsfremmende.

Undgå smitsomme sygdomme. Når andre er forkølede eller har influenza, undgå da nær fysisk kontakt med dem, og del ikke spiseredskaber med dem. Spyt og næsesekret kan som bekendt overføre smitte. Blodoverførte sygdomme som hepatitis B og C samt hiv/aids smitter først og fremmest gennem transfusion og seksuel kontakt og ved brug af kanyler. Man kan godt forebygge visse infektioner ved at blive vaccineret, men den kloge tager alligevel sine forholdsregler når han eller hun er sammen med en som er smittebærer. Undgå insektbid. De steder hvor der er myg eller andre smittebærende insekter, skal du ikke sidde eller sove udendørs uden beskyttelse; brug for eksempel myggenet (især til børn) og insektspray.a

Hold dit hjem rent. Gør alt hvad der skal til for at holde dit hjem rent og pænt, både udendørs og indendørs. Pas på at der ikke er fugtige steder hvor myg kan udklækkes. Snavs og utildækket mad og affald tiltrækker insekter og skadedyr, som fører sygdomsfremkaldende mikrober med sig. Hvis du opholder dig et sted hvor der ikke er et rigtigt toilet, så indret et latrin i stedet for bare at benytte den fri natur. Der skal låg på latrinet, ellers kommer der fluer, som kan overføre sygdomme, for eksempel øjeninfektioner.

Undgå at skade dig selv. Følg sikkerhedsbestemmelserne når du arbejder, og når du kører på cykel, på motorcykel eller i bil. Sørg for at køretøjet er i forsvarlig stand. Brug det rigtige sikkerhedsudstyr, for eksempel briller, hjelm, fodtøj, sikkerhedssele og høreværn. Vær ikke alt for meget ude i solen; det kan forårsage kræft og ældning af huden. Hvis du ryger, så hold op! Hvis du stopper nu, vil det i høj grad reducere risikoen for at du får hjertesygdomme, blodpropper eller lungekræft.b

Bliv ved med at lære. I mange lande er der private og offentlige institutioner som giver oplysning og udgiver læsestof om emner relateret til sundhed. Benyt dig af dem så du lærer mere og mere om hvordan du kan få et bedre helbred og undgå at bringe det i fare. Vær åben over for det du lærer, og vær villig til at foretage nogle forandringer.

De gode vaner du tillægger dig, kan meget vel blive til gavn for dine børn og for deres børn senere hen. Når forældre viser et godt eksempel med hensyn til sund og nærende kost, renlighed, søvn, motion og sygdomsforebyggelse, vil det højst sandsynligt smitte af på børnene. — Ordsprogene 22:6.

Hvad mere skal der til? Det er godt at vide hvad der tjener én bedst, men for at komme ind på en sund livsstil og følge den skal der mere til. Tanken om at aflægge en dårlig vane man har haft i mange år, kan virke overvældende. Selv små forandringer kan kræve stor motivation. For nogle er selv truslen om alvorlig sygdom eller død ikke nok til at de foretager de ændringer som de burde gøre. Hvad skal der så til? Der kræves at man har et mere ophøjet mål eller formål med livet.

Er man gift, vil man gerne holde sig så sund og rask at man kan støtte sin ægtefælle. Forældre vil gerne kunne forsørge og opdrage deres børn. Voksne børn skal kunne tage sig af de ældre i familien. Desuden foretrækker de fleste trods alt at være til gavn for samfundet snarere end at være en byrde. I disse forhold er det kærlighed og omsorg der er drivkraften.

Men der ligger en endnu stærkere motivation i vores taknemmelighed mod Skaberen og vores kærlighed til ham. De der tror på Gud, ønsker at værne om livet som en værdifuld gave fra ham. (Salme 36:9) Hvis vi er sunde og raske, har vi bedre mulighed for at tjene Gud aktivt. Dét er den største og stærkeste motivation man kan have for at passe på sit helbred.

HUSKER du Ram, som vi nævnte i den første artikel? Ligesom mange andre jorden over var Ram slet ikke klar over hvor meget den rigtige kost og de daglige vaner betyder for helbredet. Han fortæller: „En artikel i Vågn op! som hed ’Du kan forbedre din kost’ (8. maj 2002), hjalp mig til at forstå hvorfor vi skal være opmærksomme på at spise sundt.“

Ram fortsætter: „I vores familie prøvede vi så at følge det vi lærte i artiklen. Efter et stykke tid opdagede vi at det havde styrket vores immunsystem. Inden vi blev opmærksomme på at spise sundt, var vi tit forkølede, men nu er vi det sjældent. Vi lærte også nogle nemme og økonomiske metoder til at skaffe rent drikkevand takket være en artikel i Vågn op! som hed ’Seks gavnlige råd om sundhed’.“ — 22. september 2003.

„Der var en anden Vågn op!-artikel der hjalp mig til at forbedre min families helbred. Det var artiklen ’Sæbe — En „gør det selv-vaccine“’ i udgaven for 22. november 2003. Lige så snart vi havde læst forslagene i artiklen, prøvede vi dem, og det hjalp på de øjeninfektioner vi ofte var plaget af før.

Her hvor vi bor, plejer folk ikke at tage sig af de enorme sværme af myg og fluer. Men ud fra filmen Bibelen — en positiv kraft i dit liva lærte vores familie at vi skal holde os på afstand af disse insekter. Den viden hjælper os også til at holde os sunde og raske.“

Giv ikke op! Hvis du skal gøre nogle forandringer, vil det måske lykkes bedst hvis du gør det lidt ad gangen i stedet for at sætte dig nogle urealistiske mål. Prøv for eksempel at skære ned på usunde fødevarer i stedet for at skære dem helt væk. Prøv at gå i seng lidt tidligere, og få også lidt mere motion end før. At gøre lidt er bedre end slet ikke at gøre noget. Det vil normalt tage sin tid — flere uger eller måneder — før det gode man begynder at gøre, bliver til en vane. Hvis din ekstra indsats ikke straks giver resultater, skal du ikke fortvivle. Hvis du bliver ved, også når du får tilbagefald, vil du sikkert mærke at du bliver friskere.

I denne ufuldkomne verden kan ingen af os opnå et fuldkomment helbred. Når du bliver syg, er det slet ikke sikkert at det skyldes noget du har forsømt; det kan meget vel være på grund af den ufuldkommenhed der ligger i os alle sammen. Lad dig derfor ikke tynge alt for meget af bekymringer om dit helbred eller om andet. „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ spurgte Jesus. (Lukas 12:25) I stedet for at bekymre sig kan man ganske enkelt prøve at undgå det der unødigt forkorter livet og forringer livskvaliteten. Så vil man kunne glæde sig over et helbred der er så godt som det kan blive inden vi oplever den dag i Guds nye verden hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.