Ny betydning til gamle skrifter

Som mange andre jøder i Alexandria havde Filon græsk som modersmål. Derfor lå den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter til grund for hans studium. Efterhånden som han studerede teksten i Septuaginta, blev han overbevist om at den indeholdt filosofiske elementer, og at Moses var en sand filosof.

Flere hundrede år før havde de græske intellektuelle fundet det vanskeligt at tro på myterne om guder og gudinder, giganter og dæmoner. De begyndte derfor at omfortolke de gamle sagn. Oldtidshistorikeren James Drummond har sagt følgende om deres metode: „Filosofferne begyndte at søge efter skjulte betydninger der lå gemt under overfladen i de mytologiske fortællinger, og sluttede på grund af deres afskyelige og absurde indhold at forfatterne med deres sanselige billedsprog må have haft til hensigt at fremstille en eller anden dyb og opbyggende sandhed.“ Dette kaldes en allegorisk fortolkningsmetode, og Filon prøvede at bruge den på Bibelens hebraiske skrifter.

Som eksempel kan anføres Første Mosebog 3:22 ifølge Charles Thomsons oversættelse af Septuaginta, Samuel Bagsters udgave. (Vers 21 i den danske autoriserede oversættelse og Ny Verden-Oversættelsen) Her står: „Og Herren Gud lavede klæder af skind til Adam og hans hustru og klædte dem med dem.“ Grækerne mente at det lå under den højeste Guds værdighed at fremstille klæder. Filon mente derfor at der måtte ligge en symbolsk betydning i dette vers. Han siger: „Klæderne af skind er et billedligt udtryk for menneskets hud og er derfor vort legeme; for da Gud som det første skabte intellektet, kaldte han det Adam; derefter skabte han den ydre sans, som han gav navnet Liv. For det tredje måtte han nødvendigvis også skabe et legeme og kaldte det med det billedlige udtryk ’en klædning af skind’.“ På denne måde søgte Filon at give den simple handling at Gud gav Adam og Eva skindklæder på, en filosofisk betydning.

Et andet eksempel er Første Mosebog 2:10-14, der omtaler den flod der vandede Edens Have, og som delte sig i fire hovedstrømme der løb ud af haven. Filon prøvede at søge bag om ordene og at se længere end blot til landskabet. Efter at have beskrevet selve landet siger han: „Måske har denne passage også en allegorisk betydning, for de fire floder betegner fire dyder.“ Han tænkte sig frem til at floden Pisjon betegnede klogskab, floden Gihon hæderlighed, Tigris styrke og Eufrat retfærdighed. Symbolik trådte således i stedet for geografi.

Filon brugte sådanne allegoriske fortolkninger på skabelsesberetningen, beretningen om Kain der slog sin bror ihjel, vandfloden på Noas tid, sprogforvirringen ved Babel og på mange af Moselovens forskrifter. Som eksemplet i det foregående afsnit viser, anførte han ofte hvad der bogstaveligt stod i skriftstedet, hvorefter han introducerede sin symbolske forståelse på følgende måde: „Måske bør vi opfatte dette som en allegori.“ I Filons skrifter lægges der vægt på symbolikken, mens det der egentlig siges, bliver trængt i baggrunden.

[Ramme på side 12]

ALLEGORISK FORTOLKNING I DAG

En allegori er „et billede eller en tekst hvis indhold skal forstås overført, som symbol på noget andet“. (Den Danske Ordbog, bind 1, 2003) Fremstillingens overførte betydning udtrykker noget andet og mere end det der rent konkret siges og vises. Ligesom Filon fra Alexandria bruger nogle religionsfilosoffer i dag en allegorisk fortolkning til forklaring af Bibelen.

For eksempel siger The New American Bible, der er en katolsk bibeloversættelse, om kapitlerne 1-11 i Første Mosebog, som omhandler menneskehedens historie fra skabelsen og frem til sprogforvirringen ved Babel: „For at gøre de sandheder der indeholdes i disse kapitler, forståelige for det israelitiske folk, som skulle bevare dem, måtte de udtrykkes ved hjælp af begreber der var kendt blandt folket på den tid. Derfor må disse sandheder holdes adskilt fra det sproglige udtryk de har fået.“ Det er det samme som at sige at kapitlerne 1-11 i Første Mosebog ikke skal tages bogstaveligt. Ligesom en klædning dækker legemet, sådan dækker ordene en dybere betydning.

Det fremgik imidlertid af Jesu lære at disse indledende kapitler i Første Mosebog skulle tages helt bogstaveligt. (Mattæus 19:4-6; 24:37-39) Samme opfattelse havde apostlene Paulus og Peter. (Apostelgerninger 17:24-26; 2 Peter 2:5; 3:6, 7) Ærlige bibellæsere afviser forklaringer der ikke stemmer med hele Guds ord.