EFTERHÅNDEN som tågedisen lettede kunne den amerikanske kommandør Matthew C. Perry begynde at skimte bjerget Fuji fra dækket af sit flagskib, Susquehanna. Han havde glædet sig til at se Japan, og den 8. juli 1853, efter mere end syv måneders sejlads, var han endelig nået frem. Kommandøren havde studeret alt hvad han kunne få fat i om Japan. Hvorfor? Jo, han håbede at åbne dette „isolerede land“ for omverdenen.

Japanerne levede derfor i total isolation indtil kommandør Perry kom og bankede på i 1853.

Isolationen brydes

Da Perrys store, sorte, røgspyende skibe stævnede ind i Edobugten troede de lokale fiskere at det var sejlende vulkaner, og blev lamslåede. Mange af indbyggerne i byen Edo (nu Tokyo) flygtede i panik med alle deres ejendele. Denne udvandring var så omfattende at regeringen måtte udsende en officiel meddelelse for at berolige gemytterne.

Det var ikke kun kommandør Perrys dampskibe men også de gaver han medbragte der forbløffede det isolerede folk. Det forbavsede dem overmåde at se budskaber blive telegraferet fra ét hus til et andet. En beretning om ekspeditionen der er affattet under Perrys tilsyn, Narrative of the Expedition of an American Squadron to the China Seas and Japan, fortæller at nogle af de japanske embedsmænd ikke kunne modstå fristelsen til at sætte sig op på et lilleput-lokomotiv der „dårlig nok kunne bære et seksårs barn“. Selv en værdig mandarin klyngede sig til lokomotivets tag „mens hans løsthængende gevandter blafrede i vinden“.

Japans dør blev tvunget op på vid gab da Perry året efter aflagde sit andet besøg. Regeringen måtte bøje sig for presset, og åbnede landet. Der var dog nogle som mente at Japan burde fastholde isolationspolitikken. De tyede til terrorisme, forøvede et attentat mod en minister og gik også til angreb på udlændinge. Andre åbnede ild mod fremmede skibe. Disse angreb ophørte dog med tiden, og kejseren overtog regeringen efter Tokugawa-shogunatet.

Da Perry vristede Japans dør op havde den industrielle revolution allerede fundet sted i Vesten.

Japanske tegninger af kommandør Perry viser hvilken indstilling mange havde. Der findes i dag cirka 50, men kun på 2-3 stykker ser han ud som en almindelig, amerikansk flådeofficer. På de øvrige er han afbildet som et langnæset uhyre eller et blegt monster, som det fremgår af illustrationerne her i bladet.