JORDEN over findes der mange religiøse, politiske, kommercielle og sociale organisationer med forskellige karakteristika, mål, synspunkter og ideologier. Men én organisation adskiller sig klart fra alle andre, nemlig Jehovas Vidner. Grunden til at de skiller sig ud, er at de lever efter principperne i Guds ord, Bibelen.

² Du kan glæde dig over at være blevet en del af Jehovas organisation. Du er blevet klar over hvad Guds vilje er, og nu gør du den. (Sl. 143:10; Rom. 12:2) Du er en aktiv tjener for Gud og samarbejder med et kærligt, globalt brodersamfund. (2. Kor. 6:4; 1. Pet. 2:17; 5:9) Som Guds ord lover, giver det dig store velsignelser og glæder. (Ordsp. 10:22; Mark. 10:30) Ved trofast at gøre Jehovas vilje nu forbereder du dig til en vidunderlig og evig fremtid. – 1. Tim. 6:18, 19; 1. Joh. 2:17.

³ Vores store Skaber har en helt unik, global organisation der er teokratisk ledet. Det vil sige at den styres af Jehova, som er Hoved over alle. Vi har fuld tillid til ham. Han er vores Dommer, vores Lovgiver og vores Konge. (Esa. 33:22) Da han er ordenens Gud, har han sørget for mange ting der hjælper os til at samarbejde med ham om at gennemføre hans vilje. – 2. Kor. 6:1, 2.

⁴ Efterhånden som denne verdens afslutning nærmer sig, bevæger vi os fremad under ledelse af den udnævnte Konge, Jesus Kristus. (Esa. 55:4; Åb. 6:2; 11:15) Jesus forudsagde at hans disciple ville gøre større gerninger end dem han gjorde under sin jordiske tjeneste. (Joh. 14:12) Sådan ville det være fordi Jesus’ disciple ville forkynde i et større område, over en længere periode og i et større antal. De skulle forkynde den gode nyhed om Riget i hele verden. – Matt. 24:14; 28:19, 20; Ap.G. 1:8.

⁵ Det er det vi oplever i dag. Men som Jesus klart gav udtryk for, vil forkyndelsen af den gode nyhed slutte til Jehovas fastsatte tid. Alt i Guds profetiske ord peger på at Jehovas store og ærefrygtindgydende dag er nær. – Joel 2:31; Sef. 1:14-18; 2:2, 3; 1. Pet. 4:7.

⁶ Da vi ved hvad der er Jehovas vilje her i den sidste del af endens tid, må vi intensivere vores bestræbelser for at gøre det Gud forventer af os. Det kræver at vi sætter os godt ind i hvordan Guds organisation fungerer, og at vi samarbejder helt og fuldt med den. Organisationens virke er baseret på Guds inspirerede ord, herunder de principper, bud, love, bestemmelser, anvisninger og lærepunkter det indeholder. – Sl. 19:7-9.

⁷ Eftersom Jehovas tjenere følger den bibelske vejledning, lever og arbejder de sammen i fred og enhed. (Sl. 133:1; Esa. 60:17; Rom. 14:19) Hvad er det der styrker båndet mellem os som trosfæller jorden over? Kærlighed. Vi er motiveret af kærlighed. (Joh. 13:34, 35; Kol. 3:14) I overensstemmelse med Guds vilje samarbejder vi på den måde med den himmelske del af Jehovas organisation.

DEN HIMMELSKE DEL AF JEHOVAS ORGANISATION

⁸ Profeterne Esajas, Ezekiel og Daniel fik syner af den himmelske del af Jehovas organisation. (Esa., kap. 6; Ezek., kap. 1; Dan. 7:9, 10) Apostlen Johannes fik også et syn af denne himmelske ordning og beskrev det han så, i Åbenbaringens Bog. Han så Jehova sidde på sin strålende trone omgivet af åndeskabninger, der sagde: “Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, Den Almægtige, han som var, og som er, og som kommer.” (Åb. 4:8) Johannes så også at der ‘i midten, hvor tronen var, stod et lam’, Guds lam, Jesus Kristus. – Åb. 5:6, 13, 14; Joh. 1:29.

⁹ Dette syn af Jehova der sidder på en trone, viser at han leder denne organisation. Om ham og hans ophøjede stilling siges der i 1. Krønikebog 29:11, 12: “Dig, Jehova, tilhører storheden og magten og skønheden og glansen og pragten, for alt i himlen og på jorden er dit. Dig tilhører riget, Jehova. Du er den der ophøjer dig som overhoved over alle. Rigdommen og herligheden kommer fra dig, og du hersker over alle ting. I din hånd er der kraft og styrke, og du har magt til at gøre stor og til at give styrke til alle.”

¹⁰ Som Jehovas medarbejder har Jesus Kristus en ophøjet plads i himlen, og han har fået overdraget stor myndighed. Ja, Gud har ‘lagt alting under hans fødder og gjort ham til hoved over alle ting i forbindelse med menigheden’. (Ef. 1:22) Apostlen Paulus sagde om Jesus: “Gud ophøjede ham til en højere stilling og i sin godhed gav [Gud] ham det navn som er over alle andre navne. I Jesus’ navn skal alle derfor bøje deres knæ – det gælder både dem i himlen og dem på jorden og dem under jorden – og hver tunge skal åbent bekende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faren.” (Flp. 2:9-11) Vi kan have fuld tillid til Jesus Kristus’ retfærdige ledelse.

¹¹ Profeten Daniel så i et syn Den Gamle af Dage på sin himmelske trone omgivet af engle. Om dem siges der at “tusind gange tusind tjente ham, og ti tusind gange ti tusind stod foran ham”. (Dan. 7:10) Bibelen omtaler denne hær af engle som “ånder der udfører hellig tjeneste, udsendt for at betjene dem der skal arve frelse”. (Hebr. 1:14) Alle disse åndeskabninger er organiserede, for der tales om “troner og herredømmer, magter og myndigheder” i himlen. – Kol. 1:16.

¹² Når vi tager os tid til at tænke over disse oplysninger om den himmelske del af Jehovas organisation, forstår vi Esajas’ reaktion da han i et syn så “Jehova sidde højt oppe på en stor trone”, og “oven over ham stod nogle serafer”. Esajas udbrød: “Det er ude med mig! Nu er jeg så godt som død, for jeg er en mand med urene læber, og jeg bor blandt et folk med urene læber, og nu har jeg set selveste Kongen, Hærstyrkers Gud, Jehova!” Ja, Esajas blev fyldt med ærefrygt og ydmyghed da han forstod hvor omfattende Jehovas organisation er. Det han så, berørte ham dybt, og da der lød en opfordring fra himlen angående en særlig opgave med at forkynde Jehovas domme, sagde han straks: “Her er jeg! Send mig!” – Esa. 6:1-5, 8.

¹³ Det virker på samme måde på os når vi lærer Jehovas organisation at kende og får værdsættelse af den. Efterhånden som organisationen bevæger sig fremad, gør vi vores yderste for at følge med. Vi gør alt hvad vi kan, for at vise vores tillid til Jehovas organisation i dag.

JEHOVAS ORGANISATION BEVÆGER SIG FREMAD

¹⁴ I profetien i Ezekiels Bog, kapitel 1, står der at Jehova fører en kolossal himmelvogn. Dette imponerende køretøj skildrer den usynlige del af Jehovas organisation. Han fører denne himmelvogn i den betydning at han kærligt leder og bruger sin organisation i harmoni med sin hensigt. – Sl. 103:20.

¹⁵ Inden i hvert hjul på himmelvognen er der et andet hjul med tilsvarende diameter som er fastgjort på tværs af det første hjul. På den måde kan hjulene “bevæge sig i en hvilken som helst af de fire retninger”. (Ezek. 1:17) Hjulene kan øjeblikkeligt ændre retning. Men som sagt er himmelvognen ikke uden fører eller uden kontrol. Jehova lader ikke bare sin organisation bevæge sig i tilfældige retninger. I Ezekiel 1:20 siges der: “De gik derhen hvor ånden ville have dem til at gå hen.” Det viser at Jehova ved hjælp af den hellige ånd styrer sin organisation i den retning han ønsker. Vi må derfor spørge os selv: ‘Følger jeg med organisationen?’

¹⁶ At følge med Jehovas organisation omfatter mere end blot at komme til møderne og deltage i forkyndelsen. Det vil først og fremmest sige at vi gør fremskridt og vokser åndeligt. Vi ‘gør os klart hvilke ting der er de vigtigste’, og holder os up to date med den undervisning der kommer fra Jehovas organisation. (Flp. 1:10; 4:8, 9; Joh. 17:3) Husk også at for at en organisation kan fungere, er det nødvendigt med koordination og samarbejde. Vi må derfor gøre bedst mulig brug af de forskellige åndelige og materielle gaver Jehova har givet os for at vi kan tjene ham. Når vi følger med Jehovas himmelvogn, lever vi på en måde der stemmer med det budskab vi forkynder.

¹⁷ Med hjælp fra Jehovas organisation kan vi gøre fremskridt med hensyn til at gøre Guds vilje. Vi må huske at det er Jehova der fører himmelvognen. Når vi følger med den, viser vi derfor respekt for og tillid til Jehova, vores Klippe. (Sl. 18:31) I Bibelen finder vi dette løfte: “Jehova vil give sit folk styrke. Jehova vil velsigne sit folk med fred.” (Sl. 29:11) Ved at være i Jehovas organisation får vi del i den styrke han giver, og vi kan glæde os over den fred han giver sit organiserede folk. Ja, der er ingen tvivl om at vi fortsat vil blive rigt velsignet når vi gør Jehovas vilje nu og for evigt.

“I BEGYNDELSEN skabte Gud himlen og jorden,” og alt hvad han frembragte, var “virkelig godt”. (1. Mos. 1:1, 31) Jehova skabte menneskene med vidunderlige fremtidsudsigter. Men ved oprøret i Eden blev de lykkelige forhold midlertidigt afbrudt. Jehova ændrede dog ikke sin hensigt med jorden og menneskene. Gud gav udtryk for at lydige efterkommere af Adam ville blive frelst. Den sande tilbedelse ville blive genindført, og Gud ville udslette Satan Djævelen og fjerne alt det onde han har været årsag til. (1. Mos. 3:15) Alt ville igen blive “virkelig godt”. Det ville Jehova sørge for gennem sin Søn, Jesus Kristus. (1. Joh. 3:8) Det er derfor meget vigtigt at vi anerkender Kristus’ rolle i Guds ordning. – Ap.G. 4:12; Flp. 2:9, 11.

KRISTUS’ ROLLE

² Når vi reflekterer over Kristus’ rolle i Guds ordning, forstår vi at den har mange aspekter. Jesus er menneskehedens Løskøber, Ypperstepræst, Hoved for den kristne menighed og nu Konge i Guds rige. At tænke over dette giver os større værdsættelse af Guds ordning og større kærlighed til Jesus Kristus. I Bibelen kan vi lære mere om hans forskellige opgaver.

³ Da Jesus var på jorden, blev det klart at det var gennem ham at lydige mennesker skulle forsones med Gud. (Joh. 14:6) Som menneskehedens Løskøber gav Jesus sig selv som en løsesum i bytte for mange. (Matt. 20:28) Jesus er derfor mere end et godt eksempel på en der fulgte Guds normer. Han er nøglepersonen i gennemførelsen af Jehovas hensigt med menneskeheden. Kun gennem ham kan vi igen få Guds godkendelse. (Ap.G. 5:31; 2. Kor. 5:18, 19) Det at Jesus gav sit liv og blev oprejst, har banet vejen for at lydige mennesker kan opnå evige velsignelser under Guds himmelske riges styre.

⁴ Som Ypperstepræst kan Jesus “sætte sig ind i vores svagheder” og sone de synder hans trofaste disciple her på jorden begår. Paulus forklarede: “Vi har ikke en ypperstepræst der ikke kan sætte sig ind i vores svagheder, men en der ligesom os er blevet prøvet på alle mulige måder, men er uden synd.” Derefter tilskyndede han dem der tror på Jesus Kristus, til at få fuldt udbytte af denne ordning, der indebærer at man igen kan få et godt forhold til Gud. Han skrev: “Lad os derfor frimodigt træde frem for den ufortjente godheds trone så der kan blive vist os barmhjertighed og ufortjent godhed når vi har brug for hjælp.” – Hebr. 4:14-16; 1. Joh. 2:2.

⁵ Jesus er desuden Hoved for den kristne menighed. Ligesom den kristne menighed i det første århundrede ikke behøvede nogen jordisk leder, gør vi det heller ikke i dag. Ved hjælp af den hellige ånd og kvalificerede hyrder leder Jesus sine disciple. Hyrderne skal stå Jesus og hans himmelske Far til regnskab for hvordan de tager sig af Guds hjord. (Hebr. 13:17; 1. Pet. 5:2, 3) Jehova sagde profetisk om Jesus: “Se! Jeg har gjort ham til et vidne for nationerne, til fører og leder for nationerne.” (Esa. 55:4) Jesus bekræftede at denne profeti blev opfyldt på ham selv da han sagde til sine disciple: “I skal ... ikke lade jer kalde ‘ledere’, for én er jeres Leder, Kristus.” – Matt. 23:10.

⁶ Jesus’ indstilling og villighed til at hjælpe os kom tydeligt til udtryk da han sagde: “Kom til mig, alle I som slider og slæber og er overbebyrdede, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er mild og ydmyg, og så vil I få ny styrke. For mit åg er skånsomt, og min byrde er let.” (Matt. 11:28-30) Ved at lede den kristne menighed med mildhed og på en måde der giver os ny styrke, har Jesus Kristus bevist at han er “den rigtige hyrde”. Dermed efterligner han sin himmelske Far, Jehova Gud. – Joh. 10:11; Esa. 40:11.

⁷ I sit første brev til korintherne forklarede Paulus endnu et aspekt af Jesus Kristus’ rolle med disse ord: “Han skal herske som konge indtil Gud har lagt alle fjender under hans fødder. ... Når alt er blevet lagt ind under ham, vil Sønnen selv underkaste sig Gud, der lagde alt ind under ham, for at Gud kan være alt for alle.” (1. Kor. 15:25, 28) Før Jesus kom til jorden, var han hos Gud. Han var “en dygtig, betroet arbejder” og den første Gud skabte. (Ordsp. 8:22-31) Da Jesus var på jorden, gjorde han altid Guds vilje. Han udholdt den allersværeste prøve man kan forestille sig, og døde trofast mod sin Far. (Joh. 4:34; 15:10) Fordi Jesus forblev trofast til døden, oprejste Gud ham til liv i himlen og gav ham retten til at være Konge i det himmelske rige. (Ap.G. 2:32-36) Som Konge har Jesus Kristus fået den ærefulde opgave af Gud at føre an når en hær af mægtige åndeskabninger fjerner menneskers styre fra jorden og renser den for al ondskab. (Ordsp. 2:21, 22; 2. Thess. 1:6-9; Åb. 19:11-21; 20:1-3) Derefter vil Guds himmelske rige med Kristus som Konge være den eneste myndighed der hersker over jorden. – Åb. 11:15.

HVAD DET INDEBÆRER AT ANERKENDE HANS ROLLE

⁸ Jesus Kristus, vores store forbillede, er fuldkommen. Han har fået den opgave at tage sig af os og er meget opmærksom på hvordan vi har det. For at få gavn af hans kærlige omsorg må vi forblive loyale mod Jehova og følge med Hans organisation.

⁹ Disciplene i det første århundrede anerkendte fuldt ud den rolle Kristus har i Guds ordning. Det viste de ved at samarbejde enigt under Kristus’ ledelse og følge hans vejledning, som blev givet gennem den hellige ånd. (Ap.G. 15:12-21) Paulus beskrev enheden i den salvede kristne menighed med disse ord: “Lad os holde os til sandheden og vise kærlighed så vi på alle måder kan vokse og komme til at ligne ham som er hovedet, Kristus. Ud fra ham er hele kroppen sat harmonisk sammen så de forskellige led samarbejder og gør det der er brug for. Når hver enkelt kropsdel fungerer som den skal, bidrager det til at kroppen vokser mens den opbygger sig selv i kærlighed.” – Ef. 4:15, 16.

¹⁰ Når de enkelte i menigheden samarbejder enigt under Kristus’ ledelse, vil der være vækst, og menigheden vil være kendetegnet af kærlighed, der er ‘et fuldkomment bånd der binder os sammen’. – Kol. 3:14; 1. Kor. 12:14-26.

¹¹ Når man sammenholder verdensbegivenhederne med profetierne i Bibelen, er det tydeligt at Jesus Kristus har hersket som Konge siden 1914. Han hersker nu midt blandt sine fjender. (Sl. 2:1-12; 110:1, 2) Hvad betyder det for dem der lever på jorden? Jesus’ fjender vil snart lære ham at kende som kongers Konge og herrers Herre når han eksekverer Guds dom over dem. (Åb. 11:15; 12:10; 19:16) Derefter vil de der har Kristus’ godkendelse, opleve opfyldelsen af det løfte om befrielse som Jehova gav lige efter menneskenes oprør. (Matt. 25:34) Vi er lykkelige for at vi forstår og anerkender Kristus’ rolle i Guds ordning! Lad os her i disse sidste dage fortsat være forenede i vores verdensomfattende tjeneste under Kristus’ ledelse.

DISSE ord af apostlen Paulus i Hebræerne 13:7 kan også lede tanken hen på nogle der bestyrer noget. Fra pinsedagen i år 33 og i tiden derefter udgjorde Jesus’ trofaste apostle et styrende råd og førte an i ledelsen af den nyoprettede kristne menighed. (Ap.G. 6:2-4) Omkring år 49 var det styrende råd blevet udvidet så det også omfattede andre end Jesus’ apostle. Da spørgsmålet om omskærelse blev afgjort, indbefattede det styrende råd både “apostlene og de ældste i Jerusalem”. (Ap.G. 15:1, 2) Det var deres ansvar at tage sig af spørgsmål der havde betydning for alle kristne. De udsendte breve og vejledning, alt sammen noget der styrkede menighederne og gjorde det muligt for disciplene fortsat at være forenede i tanke og handling. Menighederne fulgte det styrende råds anvisninger, og det førte til at de fik Jehovas velsignelse og havde fremgang. – Ap.G. 8:1, 14, 15; 15:22-31; 16:4, 5; Hebr. 13:17.

² Efter apostlenes død begyndte et stort frafald. (2. Thess. 2:3-12) Som Jesus havde forudsagt i lignelsen om hveden og ukrudtet, blev ukrudtet (falske kristne) sået blandt hveden (salvede kristne). Op gennem tiden voksede grupperne side om side indtil høsten, “en afslutning på en verdensordning”. (Matt. 13:24-30, 36-43) Salvede kristne enkeltpersoner havde fortsat Jesus’ støtte i denne periode, men der var intet styrende råd, ingen tydelig kanal her på jorden som Jesus vejledte sine disciple gennem. (Matt. 28:20) Han havde dog forudsagt at det ville ændre sig under høsten.

³ “Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl?” Jesus anvendte dette spørgsmål for at introducere en lignelse, eller illustration, der indgik i det tegn han gav på “afslutningen på verdensordningen”. (Matt. 24:3, 42-47) Jesus gav udtryk for at denne trofaste træl ville være travlt optaget af at give Guds folk åndelig mad til tiden. Jesus benyttede en gruppe af mænd – ikke kun en enkelt person – til at føre an i det første århundrede. På samme måde er den trofaste og kloge træl som Jesus anvender under afslutningen på verdensordningen, heller ikke kun én person.

HVEM ER “DEN TROFASTE OG KLOGE TRÆL”?

⁴ Hvem blev af Jesus udnævnt til at sørge for mad til hans disciple? Det er naturligt at han ville bruge salvede kristne på jorden. Bibelen omtaler dem som “et kongeligt præsteskab” der har fået til opgave ‘vidt og bredt at forkynde om hvor vidunderlig Gud er, han som kaldte dem ud af mørket og ind i sit strålende lys’. (1. Pet. 2:9; Mal. 2:7; Åb. 12:17) Udgør alle salvede kristne på jorden den trofaste træl? Nej. Da Jesus mirakuløst sørgede for bogstavelig mad til en folkemængde på omkring 5.000 mænd, foruden kvinder og børn, gav han maden til disciplene, og de skulle derefter give den videre til de mange mennesker. (Matt. 14:19) Han sørgede for mad til mange gennem nogle få. I dag sørger han for åndelig mad på lignende måde.

⁵ “Den trofaste forvalter, den kloge,” er en lille gruppe salvede brødre der er direkte involveret i at tilberede og uddele åndelig mad under Kristus’ nærværelse. (Luk. 12:42) I de sidste dage har de salvede brødre der udgør “den trofaste og kloge træl”, tjent sammen på Hovedkontoret. I dag er denne gruppe salvede brødre identisk med Jehovas Vidners Styrende Råd.

⁶ Gennem Det Styrende Råd hjælper Jesus os til at forstå opfyldelsen af Bibelens profetier og vejleder os om hvordan vi kan anvende bibelske principper i vores hverdag. Denne åndelige mad distribueres gennem Jehovas Vidners lokale menigheder. (Esa. 43:10; Gal. 6:16) På Bibelens tid var en betroet træl, eller forvalter, ansvarlig for at tage sig af husstanden. På samme måde har den trofaste og kloge træl fået det ansvar at tage sig af den kristne menighed. Derfor fører den trofaste træl også tilsyn med materielle ressourcer, forkyndelsen, stævneprogrammer, udnævnelsen af tilsynsmænd til forskellige ansvarsopgaver inden for organisationen og fremstillingen af bibelske publikationer, alt sammen noget der er til gavn for ‘tjenestefolkene’. – Matt. 24:45.

⁷ Hvem er ‘tjenestefolkene’ så? Det er ganske enkelt dem der får mad. I begyndelsen af de sidste dage var alle tjenestefolkene salvede. Senere kom tjenestefolkene også til at omfatte den store skare af “andre får”. (Joh. 10:16) Begge grupper indtager den åndelige mad som den trofaste træl sørger for.

⁸ Under den store trængsel, når Jesus kommer for at afsige og eksekvere dom over denne onde verden, vil han give den trofaste træl “ansvaret for alt hvad han ejer”. (Matt. 24:46, 47) De der udgør den trofaste træl, vil få deres himmelske belønning. Sammen med resten af de 144.000 vil de få del i den myndighed Kristus har fået i himlen. Til den tid vil der ikke længere være en trofast og klog træl på jorden, men Jehova og Jesus vil sørge for vejledning til de jordiske undersåtter i det messianske rige gennem dem der bliver udnævnt til at tjene som “fyrster”. – Sl. 45:16.

HVORFOR SKAL VI ‘HUSKE PÅ DEM DER FØRER AN’?

⁹ Der er mange grunde til at vi skal ‘huske på dem der fører an’, og vise at vi har fuld tillid til dem. Hvorfor er det en fordel for os? Paulus skrev: “De våger jo over jer fordi de skal aflægge regnskab. Lad dem kunne gøre det med glæde og uden at sukke, for ellers ville det gå ud over jer selv.” (Hebr. 13:17) Det er vigtigt at vi er lydige og følger vejledningen fra dem der fører an, for de våger over os for at hjælpe os og beskytte os åndeligt.

¹⁰ Paulus skrev i 1. Korinther 16:14: “Alt hvad I gør, skal I gøre i kærlighed.” Beslutninger der træffes på vegne af Guds folk, er baseret på den vigtigste af alle egenskaber, kærlighed. Angående kærlighed siges der i 1. Korinther 13:4-8: “Kærligheden er tålmodig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig. Den praler ikke, og den bliver ikke stolt, opfører sig ikke uanstændigt, er ikke selvisk, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med forurettelser. Den glæder sig ikke over uretfærdighed, men glæder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig.” Ja, kærlighed ligger til grund for alle de beslutninger der træffes til gavn for Jehovas tjenere, og derfor kan vi føle os trygge ved denne ledelse. En sådan ledelse er i virkeligheden en genspejling af Jehovas kærlighed.

¹¹ Ligesom i det første århundrede bruger Jehova i dag ufuldkomne mænd til at lede sit folk. Faktisk har Jehova op gennem tiden ofte brugt ufuldkomne mennesker til at gennemføre sin hensigt. Noa byggede en ark og forkyndte om den ødelæggelse der skulle indtræffe på hans tid. (1. Mos. 6:13, 14, 22; 2. Pet. 2:5) Moses blev udvalgt til at føre Jehovas folk ud af Egypten. (2. Mos. 3:10) Ufuldkomne mænd nedskrev Bibelen under Guds ånds ledelse. (2. Tim. 3:16; 2. Pet. 1:21) Det svækker derfor ikke vores tillid til Jehovas organisation at han i dag bruger ufuldkomne mænd til at lede arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Tværtimod styrker det vores tillid til organisationen, for vi ved at det kun er fordi Jehova står bag organisationen at den kan udrette alt det den gør. Når man ser på hvordan den trofaste træl har udholdt prøver og udført sit arbejde, er det tydeligt at det er Guds ånd der leder tingene. Den synlige del af Jehovas organisation har i dag oplevet rige velsignelser. Vi har derfor fuld tillid til den, og vi støtter den af hele vores hjerte.

HVORDAN VI KAN VISE TILLID

¹² De der får tildelt ansvarsopgaver i menigheden, viser deres tillid til Jehova og hans ordning ved med glæde at tage imod de forpligtelser der følger med, og trofast opfylde dem. (Ap.G. 20:28) Som forkyndere af Riget deltager vi flittigt i forkyndelsen fra hus til hus, vi går på genbesøg og leder bibelstudier. (Matt. 24:14; 28:19, 20) For at få fuld gavn af den nærende åndelige mad fra den trofaste træl overværer vi alle de kristne møder og forbereder os godt til dem. Det gælder også de stævner der afholdes. Det er til stor opmuntring for os at være sammen med vores brødre og søstre ved disse kristne sammenkomster. – Hebr. 10:24, 25.

¹³ Vi viser også vores tillid til organisationen når vi støtter den med materielle bidrag. (Ordsp. 3:9, 10) Når vi ser at vores brødre har brug for materiel hjælp, reagerer vi straks. (Gal. 6:10; 1. Tim. 6:18) Det gør vi fordi vi har broderkærlighed og ønsker at udnytte enhver mulighed for at vise Jehova og hans organisation at vi værdsætter alt det gode der bliver gjort for os. – Joh. 13:35.

¹⁴ Endnu en måde vi kan vise vores tillid til organisationen på, er ved at støtte dens afgørelser. Det indbefatter at vi ydmygt følger vejledningen fra dem der er blevet udnævnt til tilsynsmænd, deriblandt kredstilsynsmænd og ældste i menigheden. Disse brødre hører med til “dem der fører an”, og det er vigtigt vi er lydige mod dem og villige til at give efter. (Hebr. 13:7, 17) Måske forstår vi ikke fuldt ud baggrunden for visse afgørelser, men vi ved at det vil være til vores eget bedste at støtte dem alligevel. Jehova velsigner os fordi vi er lydige mod hans ord og hans organisation. På den måde viser vi at vi underordner os Herren Jesus Kristus.

¹⁵ Ja, vi har al mulig grund til at stole på den trofaste og kloge træl. Satan, denne verdens gud, gør alt hvad han kan, for at bringe skam over Jehovas navn og hans organisation. (2. Kor. 4:4) Bliv ikke offer for Satans onde taktik. (2. Kor. 2:11) Han ved at han kun har “kort tid tilbage” før han bliver kastet i afgrunden, og han er besluttet på at få så mange som muligt af Jehovas tjenere til at vende Gud ryggen. (Åb. 12:12) Satan intensiverer sine angreb, og derfor må vi knytte os endnu nærmere til Jehova. Lad os vise vores tillid til Jehova og til den kanal han bruger til at lede sit folk i dag. Når vi gør det, vil det resultere i et forenet brodersamfund.

APOSTLEN Paulus udtrykte en vigtig sandhed om Gud da han i sit første brev til korintherne skrev: “Gud er... ikke uordenens men fredens Gud.” Han sagde videre angående menighedens møder: “Sørg for at alt foregår på en værdig og velordnet måde.” – 1. Kor. 14:33, 40.

² I begyndelsen af det samme brev gav Paulus vejledning vedrørende nogle splittelser der var i menigheden i Korinth. Han tilskyndede brødrene dér til at “være enige” og “være helt forenede i ... holdning og tankegang”. (1. Kor. 1:10, 11) Derefter vejledte han dem om forskellige forhold der truede menighedens enhed. Ved hjælp af en illustration med menneskekroppen understregede han hvor stor betydning enhed og samarbejde har. Han opfordrede alle i den kristne menighed til at vise kærlig omsorg for hinanden, uanset hvilken opgave de havde. (1. Kor. 12:12-26) Et sådant harmonisk samarbejde i menigheden krævede organisering.

³ Men hvordan skulle den kristne menighed organiseres? Hvem skulle organisere den? Hvordan skulle strukturen være? Hvem skulle tage sig af ansvarsopgaverne? I Bibelen kan vi få klare svar på disse spørgsmål. – 1. Kor. 4:6.

TEOKRATISK ORGANISERET

⁴ Den kristne menighed blev oprettet på pinsedagen i år 33. Hvad ved vi om menigheden i det første århundrede? Den var organiseret og ledet teokratisk, det vil sige styret af Gud. (Ordet “teokrati” er afledt af de græske ord theos, “gud”, og kratos, “styre”. Disse to græske ord findes i 1. Peter 5:10, 11). Den inspirerede beretning om det der fandt sted i Jerusalem for næsten 2.000 år siden, efterlader ingen tvivl om at menigheden af salvede kristne blev oprettet af Gud. (Ap.G. 2:1-47) Menigheden var hans bygning, hans husstand. (1. Kor. 3:9; Ef. 2:19) Det mønster der blev fastlagt for menighedens organisering og aktiviteter i det første århundrede, er også det den sande kristne menighed følger i dag.

⁵ Menigheden bestod til at begynde med af omkring 120 disciple. De var de første den hellige ånd blev udgydt over, som en opfyldelse af Joel 2:28, 29. (Ap.G. 2:16-18) Men allerede samme dag blev 3.000 andre døbt i vand og blev en del af menigheden af salvede kristne. De havde taget imod budskabet om Kristus, og de “var fortsat optaget af apostlenes lære”. Derefter “fortsatte Jehova med hver dag at føje nogle til som blev frelst”. – Ap.G. 2:41, 42, 47.

⁶ Menigheden i Jerusalem voksede så stærkt at den jødiske ypperstepræst sagde at disciplene havde fyldt Jerusalem med deres lære. Efterhånden tog også mange jødiske præster imod troen og blev en del af menigheden. – Ap.G. 5:27, 28; 6:7.

⁷ Jesus sagde: “I skal være vidner om mig i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Og sådan gik det. Da der efter Stefanus’ død udbrød stor forfølgelse i Jerusalem, blev disciplene der boede dér, spredt i hele Judæa og Samaria. Men uanset hvor de kom hen, fortsatte de med at forkynde den gode nyhed og gøre disciple, og nogle af disse nye disciple var samaritanere. (Ap.G. 8:1-13) Senere blev den gode nyhed forkyndt med godt resultat blandt uomskårne ikkejøder, altså folk fra nationerne. (Ap.G. 10:1-48) Al denne forkyndelse havde den virkning at mange disciple blev føjet til, og at der blev oprettet nye menigheder uden for Jerusalem. – Ap.G. 11:19-21; 14:21-23.

⁸ Hvordan sikrede man at hver ny menighed blev organiseret og ledet på Guds måde, det vil sige teokratisk? Under Guds ånds ledelse blev der udnævnt hyrder til at tage sig af hjorden. Paulus og Barnabas udnævnte ældste i de menigheder de besøgte på deres første missionsrejse. (Ap.G. 14:23) Bibelskribenten Lukas fortæller om et møde Paulus holdt med de ældste fra menigheden i Efesos. Paulus sagde til dem: “Vær opmærksomme på jer selv og på hele hjorden, som den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd i, for at I kan være hyrder for Guds menighed, som han har købt med blodet af sin egen Søn.” (Ap.G. 20:17, 28) Grunden til at de var kvalificeret til at være ældste, var at de levede op til kravene i Guds ord. (1. Tim. 3:1-7) Paulus’ medarbejder Titus fik myndighed til at udnævne ældste i menighederne på Kreta. – Tit. 1:5.

⁹ Der blev oprettet flere og flere menigheder, og apostlene og de ældste i Jerusalem fortsatte med at være ledende tilsynsmænd for den internationale kristne menighed i det første århundrede. De fungerede som et styrende råd for den kristne menighed.

¹⁰ I sit brev til menigheden i Efesos forklarede Paulus at den kristne menighed kunne bevare sin enhed ved at følge Guds ånds ledelse og blive ved med at respektere Jesus Kristus som sit hoved. Paulus tilskyndede de kristne i Efesos til at være ydmyge, bevare “åndens enhed” og holde fred med hinanden. (Ef. 4:1-6) Derefter citerede han Salme 68:18 og anvendte ordene på Jehovas ordning med åndeligt kvalificerede mænd der skulle tjene som apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere i menigheden. Disse mænd var gaver fra Jehova som skulle opbygge hele menigheden og styrke brødrene og søstrene så de opnåede en åndelig modenhed der glædede Gud. – Ef. 4:7-16.

MENIGHEDERNE I DAG FØLGER MØNSTRET FRA DET FØRSTE ÅRHUNDREDE

¹¹ I dag følger Jehovas Vidner et tilsvarende mønster i alle deres menigheder. De udgør tilsammen en forenet, global menighed som er bygget op omkring de salvede kristne. (Zak. 8:23) Det er Jesus der gør dette muligt. Som han lovede, har han loyalt været med sine salvede disciple “alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning”. De der slutter sig til den voksende menighed, tager imod Guds gode nyhed, indvier sig uforbeholdent til Jehova og bliver døbt som Jesus’ disciple. (Matt. 28:19, 20; Mark. 1:14; Ap.G. 2:41) De anerkender “den rigtige hyrde”, Jesus Kristus, som hoved for hele menigheden, der omfatter både salvede kristne og ‘de andre får’. (Joh. 10:14, 16; Ef. 1:22, 23) Denne hjord bevarer sin enhed ved loyalt at anerkende Kristus’ ledelse og underordne sig “den trofaste og kloge træl”, den kanal Jesus leder organisationen igennem. Lad os fortsat have fuld tillid til denne kanal. – Matt. 24:45.

JURIDISKE SELSKABER MED ET RELIGIØST FORMÅL

¹² For at sørge for åndelig mad til tiden og for at den gode nyhed om Riget kan blive forkyndt før afslutningen kommer, er der blevet oprettet nogle juridiske selskaber. Disse selskaber arbejder sammen og er juridisk anerkendt i forskellige lande. De er med til at fremme forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden.

STRUKTUREN UNDER ET AFDELINGSKONTOR

¹³ Når der oprettes et afdelingskontor, udnævnes der et udvalg bestående af tre eller flere ældste som skal føre tilsyn med arbejdet i det eller de lande der hører under det pågældende afdelingskontor. Et af medlemmerne er koordinator for Afdelingskontorets Udvalg.

¹⁴ De lokale menigheder under hvert afdelingskontor er samlet i kredse. Disse kredse varierer i størrelse, afhængigt af geografiske og sproglige faktorer såvel som af antallet af menigheder under det pågældende afdelingskontor. Menighederne i hver kreds betjenes af en kredstilsynsmand. Afdelingskontoret giver kredstilsynsmanden informationer om hvordan han skal tage sig af sine opgaver.

¹⁵ Menighederne støtter op om den måde organisationen er bygget op på, som er til gavn for alle. De anerkender udnævnelsen af ældste, som fører tilsyn med arbejdet på afdelingskontorerne, i kredsene og i menighederne. De tager imod den åndelige mad fra den trofaste og kloge træl. Den trofaste træl følger omhyggeligt Kristus’ ledelse, holder sig til Bibelens principper og lader sig lede af den hellige ånd. Når vi alle samarbejder i enhed, oplever vi de samme resultater som de kristne i det første århundrede: “Menighederne [blev] fortsat styrket i troen, og for hver dag der gik, voksede de i antal.” – Ap.G. 16:5.

DA Jesus udførte sin jordiske tjeneste, viste han sig at være “den rigtige hyrde”. (Joh. 10:11) Når han betragtede folkeskarerne der ivrigt fulgte ham, “fik han dyb medfølelse med dem, for de var mishandlede og hjælpeløse som får uden hyrde”. (Matt. 9:36) Peter og de andre apostle lagde mærke til Jesus’ kærlige omsorg. Han var helt anderledes end de falske hyrder i Israel, der forsømte hjorden i en sådan grad at fårene flakkede omkring og blev åndeligt udhungrede. (Ezek. 34:7, 8) Jesus’ undervisning og omsorg for fårene, en omsorg der var så stor at han endda gav sit liv for dem, lærte apostlene hvordan de kunne hjælpe de troende til at vende tilbage til Jehova, ‘deres sjæles hyrde og tilsynsmand’. – 1. Pet. 2:25.

² På et tidspunkt hvor Jesus talte med Peter, understregede han hvor vigtigt det var at være hyrde for fårene og give dem føde. (Joh. 21:15-17) Det gjorde helt sikkert et dybt indtryk på Peter, og senere gav han de ældste i den første kristne menighed denne tilskyndelse: “Vær hyrder for Guds hjord, som I har ansvaret for. Tjen som tilsynsmænd, ikke tvungent men villigt, sådan som Gud ønsker. Gør det ikke for at skaffe jer personlige fordele men af iver. I skal heller ikke spille herrer over dem der udgør Guds arv, men tværtimod være eksempler for hjorden.” (1. Pet. 5:1-3) Peters ord gælder også menighedens tilsynsmænd i dag. Ligesom Jesus fører de ældste an i tjenesten for Jehova og udfører deres opgave villigt og engageret som eksempler for hjorden. – Hebr. 13:7.

³ Vi kan være taknemmelige for at vi har tilsynsmænd i menigheden, brødre der er udnævnt ved hellig ånd. Deres omsorg gavner os på mange måder. Tilsynsmændene opmuntrer for eksempel brødrene og søstrene i menigheden og viser dem personlig interesse. Hver uge bruger de energi på at lede menighedens møder så alle bliver styrket. (Rom. 12:8) Deres indsats for at beskytte hjorden mod skadelige elementer, som for eksempel mennesker med onde hensigter, gør at vi kan føle os trygge. (Esa. 32:2; Tit. 1:9-11) Ved at føre an i tjenesten opmuntrer de os til at forkynde den gode nyhed flittigt hver måned. (Hebr. 13:15-17) Gennem disse brødre, der er ‘givet som gaver’, har Jehova sørget for at menigheden bliver styrket. – Ef. 4:8, 11, 12.

TILSYNSMÆNDENES KVALIFIKATIONER

⁴ For at sikre sig at menigheden får den rette omsorg, skal brødre der udnævnes som tilsynsmænd, opfylde de krav der findes i Guds ord. Når ældste lever op til disse krav, kan det siges at de er udnævnt ved hellig ånd. (Ap.G. 20:28) Det er rigtigt at Bibelen sætter en høj standard for kristne tilsynsmænd, men det er nødvendigt eftersom opgaven indebærer et stort ansvar. Kravene er dog ikke så høje at brødre som oprigtigt elsker Jehova og ønsker at blive brugt af ham, ikke kan leve op til dem. Det skulle gerne være tydeligt for alle at tilsynsmændene følger Bibelens vejledning i deres hverdag.

⁵ De grundlæggende bibelske krav som tilsynsmændene må opfylde, er nævnt i Paulus’ første brev til Timotheus og i hans brev til Titus. I 1. Timotheus 3:1-7 står der: “Hvis en mand arbejder på at blive tilsynsmand, er det en smuk gerning han ønsker. En tilsynsmand skal derfor være en der ikke er noget at udsætte på, og han skal være én kvindes mand, moderat i sine vaner, sund i sindet, ordentlig, gæstfri, kvalificeret til at undervise, ikke en dranker, ikke voldelig, men rimelig, ikke diskussionslysten, ikke pengeglad. Han skal lede sin egen husstand på en god måde, og hans børn skal være lydige og respektfulde (for hvis en mand ikke ved hvordan han skal lede sin egen husstand, hvordan skal han så kunne tage sig af Guds menighed?). Han skal ikke være en der lige er kommet til troen, for at han ikke skal blive stolt og få den samme dom som Djævelen. Desuden skal han have et godt omdømme blandt udenforstående så han ikke bliver udsat for kritik og går i en af Djævelens fælder.”

⁶ I Titus 1:5-9 skrev Paulus: “Jeg lod dig blive tilbage på Kreta for at du kunne rette op på de ting der ikke var i orden, og udnævne ældste i by efter by, sådan som jeg instruerede dig om: En ældste skal være en der ikke kan kritiseres. Han skal være én kvindes mand og have troende børn der ikke kan anklages for at leve et vildt liv eller være oprørske. Som en forvalter der er udnævnt af Gud, skal en tilsynsmand være en der ikke er noget at udsætte på. Han må ikke være selvrådig eller opfarende, ikke en dranker, ikke voldelig og ikke en der grådigt og uærligt prøver at skaffe sig fordele, men gæstfri, en der har kærlighed til det gode, er sund i sindet, retfærdig og loyal, en der kan beherske sig, en der holder fast ved det pålidelige ord i sin undervisning så han både vil kunne opmuntre andre gennem den sunde lære og retlede dem der modsiger den.”

⁷ Selvom de bibelske krav til tilsynsmænd ved første øjekast kan virke overvældende, bør en bror ikke holde sig tilbage fra at række ud efter dette ansvar. Når tilsynsmændene viser at de har gode kristne egenskaber, tilskynder de andre i menigheden til at gøre det samme. Paulus skrev at sådanne brødre er ‘givet som gaver’ til menigheden for at “hjælpe de hellige til at følge den rigtige vej, udføre en tjeneste og opbygge den krop Kristus er hoved for, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i den nøjagtige kundskab om Guds Søn og hver af os bliver et fuldvoksent menneske der har opnået den samme modenhed som Kristus”. – Ef. 4:8, 12, 13.

⁸ For at kunne blive tilsynsmand må man være voksen, og man må ikke være en der lige er kommet til troen. Tilsynsmænd har erfaring i hvordan man lever som kristen, en god og dyb forståelse af Bibelen og oprigtig kærlighed til menigheden. De har mod til at gribe ind hvis der foregår noget forkert, og til at irettesætte overtrædere. På den måde beskytter de brødrene og søstrene i menigheden imod enhver der selvisk forsøger at udnytte dem. (Esa. 32:2) Alle i menigheden må kunne se at tilsynsmændene er åndeligt modne brødre der har ægte omsorg for Guds hjord.

⁹ De der opfylder kravene til tilsynsmænd, viser i deres måde at leve på at de er kloge og fornuftige. Hvis en tilsynsmand er gift, må han holde sig til den kristne norm for ægteskab, nemlig at være én kvindes mand, og han vil lede sin egen husstand på en god måde. Hvis en tilsynsmand har troende børn der er lydige og respektfulde og ikke kan anklages for at leve et vildt liv eller være oprørske, kan andre i menigheden trygt henvende sig til ham for at få råd og vejledning angående familieliv og kristen livsførelse. En tilsynsmand er også en der ikke er noget at udsætte på, og han må have et godt omdømme, også blandt udenforstående. Der må ikke kunne rettes nogen gyldig anklage om upassende opførsel mod ham, hvilket kunne skade menighedens omdømme. Han er ikke for nylig blevet retledt for en alvorlig overtrædelse. Andre føler sig tilskyndet til at følge hans gode eksempel og er trygge ved at have ham som åndelig hyrde. – 1. Kor. 11:1; 16:15, 16.

¹⁰ Sådanne kvalificerede mænd kan betjene menigheden på samme måde som de “kloge, indsigtsfulde og erfarne mænd” der var ældste i fortidens Israel. (5. Mos. 1:13) De er ikke fejlfri, men de er kendt i menigheden og i samfundet som pålidelige mænd der har respekt for Gud, og som gennem længere tid har vist at de lever efter Guds principper. Eftersom der ikke er noget at udsætte på dem, kan de frimodigt fremholde disse principper for andre i menigheden. – Rom. 3:23.

¹¹ En bror der udnævnes til tilsynsmand, må være moderat i sine vaner og afbalanceret i sin opførsel over for andre. Tilsynsmænd er ikke fanatiske. Deres måde at leve på viser derimod at de er ligevægtige og kan beherske sig. De er mådeholdne, for eksempel i forbindelse med mad og drikke, underholdning, fritidsinteresser og afslapning. En tilsynsmand viser mådehold i forbindelse med alkohol så han ikke kan anklages for drukkenskab eller for at være en dranker. En der sløver sine sanser med alkohol, mister nemt selvbeherskelsen og er ikke i stand til at tage sig af menighedens åndelige interesser.

¹² For at kunne føre tilsyn med menigheden må tilsynsmanden være ordentlig. Hans gode vaner ses i hans personlige fremtræden, hans hjem og det han beskæftiger sig med i hverdagen. Han undgår at udskyde tingene; han kan se hvad der skal gøres, og planlægger efter det. Han holder sig til de bibelske principper.

¹³ En tilsynsmand skal være rimelig. Han må kunne arbejde enigt sammen med de andre i ældsterådet. Han må have det rigtige syn på sig selv og ikke kræve for meget af andre. Hans rimelighed vil komme til udtryk ved at han ikke er stædig og påståelig og mener at hans egne synspunkter er vigtigere end de andre ældstes. Andre kan have gode evner og egenskaber som han måske mangler. En ældstebror viser rimelighed ved at basere sine konklusioner på Bibelen og bestræbe sig for at følge Jesus’ eksempel. (Flp. 2:2-8) En ældste er ikke diskussionslysten og er ikke voldelig. Han viser respekt for andre og betragter dem som nogle der betyder mere end ham selv. Han er ikke selvrådig, det vil sige at han ikke hele tiden insisterer på at få sin vilje igennem. Han er ikke opfarende, men optræder fredeligt over for andre.

¹⁴ En der er kvalificeret til at være tilsynsmand i menigheden, er også sund i sindet. Det vil sige at han er ligevægtig og ikke for hurtig til at dømme. Han har en god forståelse af Jehovas principper og af hvordan man anvender dem. En der er sund i sindet, er også modtagelig for råd og vejledning. Han er ikke en hykler.

¹⁵ Paulus mindede Titus om at en tilsynsmand skal være en der har kærlighed til det gode. Han skal være retfærdig og loyal. Disse egenskaber kommer til udtryk i den måde han er på over for andre, og ved at han holder fast ved det der er godt og rigtigt. Han vakler ikke i sin trofasthed over for Jehova og holder sig konsekvent til retfærdige principper. Han kan holde en sag fortrolig. Han er også gæstfri og ønsker oprigtigt at give af sig selv og sine midler til gavn for andre. – Ap.G. 20:33-35.

¹⁶ En tilsynsmand må være kvalificeret til at undervise, for det vil hjælpe ham til at udføre sin tjeneste på en god måde. Ifølge Paulus’ ord til Titus skal tilsynsmanden være “en der holder fast ved det pålidelige ord i sin undervisning så han både vil kunne opmuntre andre gennem den sunde lære og retlede dem der modsiger den”. (Tit. 1:9) Han kan bruge ræsonnementer, fremføre gode argumenter, svare på kritik og bruge Bibelen sådan at andre bliver overbevist og styrket i troen. Tilsynsmanden må kunne undervise på denne måde “både i gode tider og i svære tider”. (2. Tim. 4:2) Han har tålmodighed til at retlede en overtræder med mildhed og til at overbevise en der tvivler, så hans tro kan blive styrket og han kan blive motiveret til at gøre det rigtige. Når en tilsynsmand kan undervise enten en forsamling eller enkeltpersoner, viser det at han opfylder dette vigtige krav.

¹⁷ Det er vigtigt at ældste er flittige i tjenesten. Det må være tydeligt at de også på dette område virkelig prøver at efterligne Jesus, der prioriterede forkyndelsen af den gode nyhed højt. Jesus viste oprigtig interesse for sine disciple og hjalp dem til at blive dygtige forkyndere. (Mark. 1:38; Luk. 8:1) Når ældste er besluttet på at bruge tid i forkyndelsen på trods af deres travle program, motiverer det hele menigheden til at have samme indstilling. Og når ældste tager del i forkyndelsen sammen med deres familie og andre i menigheden, bliver de alle opmuntret. – Rom. 1:11, 12.

¹⁸ Det virker måske som om alt dette er i overkanten af hvad man kan forvente af en tilsynsmand, og der er da heller ikke nogen ældste der til fuldkommenhed kan leve op til den høje standard som fremholdes i Bibelen. Ingen af menighedens udnævnte ældste bør dog komme så alvorligt til kort på et af disse områder at det kan betragtes som en decideret svaghed. Nogle ældste vil udmærke sig i én retning, og andre i en anden retning. Resultatet er at ældsterådet som et hele har alle de gode egenskaber der er nødvendige for at føre det rette tilsyn med Guds menighed.

¹⁹ Når de ældste som råd vurderer om de kan anbefale at en bror udnævnes som tilsynsmand, må de huske på Paulus’ ord: “Jeg [siger] til enhver af jer at han ikke må have højere tanker om sig selv end han bør have. Han skal tænke fornuftigt og ligevægtigt, alt efter den tro Gud har givet den enkelte.” (Rom. 12:3) Hver enkelt ældstebror bør betragte sig selv som en af de mindre. Ingen må ‘optræde overdrevet retfærdigt’ ved bedømmelsen af andres kvalifikationer. (Præd. 7:16) Med de bibelske krav til tilsynsmænd i tanke må ældsterådet afgøre om den bror der er under overvejelse, lever op til disse krav i rimelig grad. Under deres drøftelse må de vise respekt for Jehovas retfærdige normer og tage hensyn til hvad der er bedst for menigheden. Samtidig må de give rum for menneskelig ufuldkommenhed og ikke være forudindtagede eller hykleriske. De vil overveje hver enkelt anbefaling under bøn og følge Guds hellige ånds ledelse. Dette er en af de alvorlige ansvarsopgaver de må varetage, og de må gøre det i overensstemmelse med Paulus’ vejledning: “Vær ikke for hurtig til at lægge hænderne på nogen.” – 1. Tim. 5:21, 22.

ÅNDENS FRUGT

²⁰ Åndeligt kvalificerede mænd viser tydeligt i deres liv at de lader sig lede af hellig ånd og har åndens frugt. Paulus skriver at de ni aspekter af åndens frugt er “kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse”. (Gal. 5:22, 23) Tilsynsmænd der har disse egenskaber, giver brødrene og søstrene nye kræfter og er med til at fremme enheden i menigheden. Deres adfærd og det de udretter, viser at de er udnævnt ved hellig ånd. – Ap.G. 20:28.

MÆND DER STYRKER ENHEDEN

²¹ Det er af stor betydning for menighedens enhed at de ældste samarbejder. De kan have meget forskellige personligheder, men de bevarer enheden i ældsterådet ved at lytte respektfuldt til hinanden, også selvom de ikke er enige i alt hvad der bliver sagt. Så længe der ikke er nogen bibelske principper der tilsidesættes, må de hver især være villige til at bøje sig for ældsterådets endelige afgørelse og støtte den. En ældste der er samarbejdsvillig, viser at han lader sig lede af “visdommen ovenfra”, der er “fredsstiftende” og “rimelig”. (Jak. 3:17, 18) Ingen ældste må tro at han er hævet over de andre eller forsøge at bestemme over dem. Når de ældste samarbejder som et råd til gavn for menigheden, samarbejder de i virkeligheden med Jehova. – 1. Kor., kap. 12; Kol. 2:19.

ARBEJD PÅ AT BLIVE TILSYNSMAND

²² En bror der er moden, vil have et ønske om at blive tilsynsmand. (1. Tim. 3:1) Men det at være ældste indebærer arbejde og selvopofrelse. Det kræver at man er parat til at hjælpe sine brødre og søstre, ikke mindst åndeligt. Man arbejder på at blive tilsynsmand ved at gøre sit bedste for at opfylde Bibelens kvalifikationskrav.

HVIS ENS PERSONLIGE FORHOLD ÆNDRER SIG

²³ En bror der i lang tid har tjent trofast som tilsynsmand, bliver måske fysisk syg eller på anden måde svækket. På grund af høj alder kan han måske ikke længere varetage en tilsynsmands ansvarsopgaver. Alligevel bør han stadig respekteres og betragtes som en ældste så længe han er udnævnt. Han behøver ikke at træde tilbage på grund af sine begrænsninger. Han fortjener stadig den dobbelte ære man viser alle flittige ældste der efter bedste evne tjener som hyrder for hjorden.

²⁴ Hvis en bror føler at det vil være bedst for ham at træde tilbage fordi hans personlige forhold nu begrænser ham, kan han vælge at gøre det. (1. Pet. 5:2) Man skal stadig vise ham respekt. Han kan gøre meget godt for menigheden, selvom han ikke længere har de opgaver og pligter der tildeles ældste.

ANSVARSOPGAVER I MENIGHEDEN

²⁵ De ældste har mange forskellige ansvarsopgaver i menigheden. Der er blandt andet en koordinator for ældsterådet, en sekretær, en tjenestetilsynsmand, en vagttårnsstudieleder og en tilsynsmand for Tjenestemødet. Mange ældste er også gruppetilsynsmænd. De ældste har disse opgaver på ubestemt tid. Hvis en bror flytter til en anden menighed, ikke kan klare sin opgave på grund af svigtende helbred eller må stoppe som ældste fordi han ikke længere opfylder de bibelske krav, vælger man selvfølgelig en anden ældste til at tage sig af opgaven. I menigheder hvor antallet af tilsynsmænd er begrænset, kan det være nødvendigt at en ældste har mere end én opgave indtil der kommer flere ældste i menigheden.

²⁶ Koordinatoren for ældsterådet er ordstyrer ved ældsterådets møder. Han samarbejder ydmygt med de andre ældste om at tage sig af Guds hjord. (Rom. 12:10; 1. Pet. 5:2, 3) Han skal være god til at organisere, gå foran og være flittig og engageret. – Rom. 12:8.

²⁷ Sekretæren tager sig af menighedens optegnelser og holder de ældste informeret om vigtige breve og meddelelser. Om nødvendigt kan en anden ældste eller en egnet menighedstjener få til opgave at hjælpe ham.

²⁸ Tjenestetilsynsmanden står for at organisere menighedens forkyndelse og andet der har med tjenesten at gøre. Han planlægger regelmæssige besøg i alle tjenestegrupperne sådan at han én weekend om måneden besøger en ny gruppe. I mindre menigheder, hvor der kun er få tjenestegrupper, kan han besøge hver gruppe to gange årligt. Under hans besøg holder han samlingerne, samarbejder med gruppen i forkyndelsen og hjælper forkynderne med deres genbesøg og bibelstudier.

GRUPPETILSYNSMÆND

²⁹ Et af de særlige privilegier i menigheden er at være gruppetilsynsmand. Hans ansvarsopgave indbefatter (1) at interessere sig aktivt for den åndelige tilstand hos hver enkelt forkynder i tjenestegruppen, (2) at hjælpe alle i gruppen til at finde glæde ved forkyndelsen og have en regelmæssig og meningsfyldt tjeneste og (3) at hjælpe menighedstjenere i gruppen til at række ud efter og kvalificere sig til at få ansvarsopgaver i menigheden. Ældsterådet afgør hvilke brødre der vil være bedst egnet til at tage sig af denne alsidige opgave.

³⁰ Eftersom denne opgave er forbundet med et stort ansvar, skal det så vidt muligt være ældste der er gruppetilsynsmænd. Man kan også bruge en egnet menighedstjener indtil der er en ældste til rådighed. En menighedstjener der har denne opgave, kaldes en gruppetjener, da han ikke virker som tilsynsmand i menigheden. Han tager sig af gruppen under de ældstes ledelse.

³¹ En vigtig side af gruppetilsynsmandens opgave er at føre an i forkyndelsen. Hans begejstring for tjenesten og hans flittige og stabile indsats vil virke opmuntrende på hans gruppe. Eftersom forkynderne værdsætter den opmuntring og styrke det giver at være sammen med hinanden, vil det være godt at planen for gruppeforkyndelse passer flertallet. (Luk. 10:1-16) Tilsynsmanden må sørge for at der altid er distrikt nok. Som udgangspunkt er det ham der holder samlingen og organiserer gruppens aktiviteter den pågældende dag. Når han ikke selv kan være til stede, får han en anden ældste, en menighedstjener, eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, en kvalificeret forkynder til at klare opgaven så der er en til at lede gruppen.

³² Gruppetilsynsmanden skal forberede tjenestetilsynsmandens besøg ved at informere sin gruppe om tidspunktet og skabe forventning til besøget. Når alle i gruppen ved præcis hvad der skal ske, kan de begejstret slutte op om arrangementet.

³³ Det er helt bevidst at tjenestegrupperne er små. Det gør at gruppetilsynsmanden kan lære alle i gruppen godt at kende. Som en kærlig hyrde er han dybt interesseret i hvordan hver enkelt har det. Han prøver at give personlig hjælp og at opmuntre alle til at tage del i forkyndelsen og støtte menighedens møder. Han vil også på andre passende måder hjælpe den enkelte til at forblive åndeligt stærk. De der er syge eller nedtrykte, vil blive opmuntret af at han besøger dem. En gruppetilsynsmand kan måske motivere nogle i gruppen til at gøre mere i menigheden ved at give dem en kærlig tilskyndelse eller et godt råd. Han vil naturligvis være mest optaget af at hjælpe dem der hører til hans egen gruppe. Men som ældste og hyrde har han kærlig omsorg for alle i menigheden og vil være parat til at hjælpe enhver som har brug for det. – Ap.G. 20:17, 28.

³⁴ En af gruppetilsynsmandens opgaver er at hjælpe med indsamling af tjenesterapporter fra hans gruppe. Forkynderne kan hjælpe gruppetilsynsmanden ved at aflevere deres rapporter til ham til tiden, det vil sige så snart måneden er slut. Når rapporterne er indsamlet, sender han dem videre til sekretæren.

MENIGHEDENS TJENESTEUDVALG

³⁵ Nogle opgaver varetages af menighedens tjenesteudvalg, der består af koordinatoren for ældsterådet, sekretæren og tjenestetilsynsmanden. Tjenesteudvalget skal for eksempel godkende at rigssalen bliver brugt til et bryllup eller en begravelse, og har ansvaret for at fordele forkynderne i tjenestegrupper. Det er også tjenesteudvalgets opgave at godkende ansøgninger om pionertjeneste, hjælpepionertjeneste og andre former for tjeneste. Tjenesteudvalget arbejder under ældsterådets ledelse.

³⁶ Afdelingskontoret giver vejledning om hvordan tjenesteudvalget samt vagttårnsstudielederen, tilsynsmanden for Tjenestemødet og andre i ældsterådet skal udføre deres opgaver.

³⁷ Ældsterådet i hver menighed holder med jævne mellemrum et møde for at drøfte ting der har at gøre med menighedens åndelige fremgang. Ud over de ældstemøder der holdes i forbindelse med kredstilsynsmandens besøg, holdes der også et møde omkring tre måneder efter hvert af besøgene. De ældste kan naturligvis samles når som helst det er nødvendigt.

VÆR LYDIG OG VILLIG TIL AT GIVE EFTER

³⁸ Tilsynsmændene er ufuldkomne, men alligevel bliver alle i menigheden opfordret til at følge deres anvisninger, for ordningen med ældste kommer fra Jehova. Han vil dog holde tilsynsmændene ansvarlige for deres handlinger. De repræsenterer ham og hans teokratiske styre. I Hebræerne 13:17 siges der: “Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær villige til at give efter. De våger jo over jer fordi de skal aflægge regnskab. Lad dem kunne gøre det med glæde og uden at sukke, for ellers ville det gå ud over jer selv.” Ligesom Jehova udnævner en tilsynsmand gennem den hellige ånd, vil han også bruge den hellige ånd til at afsætte en tilsynsmand der ikke viser de egenskaber der hører til åndens frugt, og som er holdt op med at opfylde de bibelske krav.

³⁹ Værdsætter vi ikke tilsynsmændenes store arbejde og gode eksempel? Da Paulus skrev til menigheden i Thessalonika, gav han denne tilskyndelse: “Nu beder vi jer, brødre, om at vise respekt for dem der slider i det og har ledelsen iblandt jer i Herrens arbejde, og som vejleder jer. I skal vise dem særlig opmærksomhed og elske dem på grund af deres arbejde.” (1. Thess. 5:12, 13) Meget af det store arbejde tilsynsmændene udfører, gør vores tjeneste for Gud lettere og bidrager til vores glæde. I sit første brev til Timotheus omtaler Paulus den indstilling alle i menigheden bør have til tilsynsmændene. Han skrev: “De ældste som fører an på en god måde, fortjener at blive vist dobbelt ære, især dem der er travlt optaget af tale og undervisning.” – 1. Tim. 5:17.

ANDRE ANSVARSOPGAVER I ORGANISATIONEN

⁴⁰ Nogle ældste bliver udnævnt til at være med i patientbesøgsgrupper. Andre er med i Kontaktudvalg til Hospitaler og besøger hospitaler og læger for at informere dem om fordelene ved at behandle patienter uden at bruge blod. Andre tilsynsmænd fremmer Rigets interesser ved at hjælpe til med at bygge og vedligeholde rigssale og stævnehaller eller arbejde i en stævnekomité. Disse brødres store indsats og deres villighed til at give af sig selv er meget værdsat af alle i organisationen, og vi elsker dem for det store arbejde de udfører. – Flp. 2:29.

KREDSTILSYNSMANDEN

⁴¹ Det Styrende Råd sørger for at udnævne kvalificerede ældste til at tjene som kredstilsynsmænd. Afdelingskontoret tildeler dem en kreds af menigheder, som de normalt besøger to gange om året. Nu og da besøger de også pionerer som bor i isolerede distrikter. De planlægger deres rejserute og giver menighederne besked i god tid så forkynderne kan få størst mulig gavn af besøget.

⁴² Koordinatoren for ældsterådet har ansvar for at tilrettelægge tingene sådan at besøget er åndeligt opmuntrende for alle. (Rom. 1:11, 12) Når koordinatoren for ældsterådet er blevet informeret om besøget og om hvad kredstilsynsmanden og hans hustru (hvis han er gift) har brug for, vil han gennem forskellige brødre sørge for logi og andre nødvendige ting. Han sikrer sig at alle, også kredstilsynsmanden, får at vide hvad der er arrangeret.

⁴³ Kredstilsynsmanden vil kontakte koordinatoren for ældsterådet vedrørende planen for ugens møder og samlinger. De vil blive planlagt på baggrund af kredstilsynsmandens forslag og anvisninger fra afdelingskontoret. Alle skal i forvejen informeres om tid og sted for menighedsmøderne, mødet med pionererne, mødet med de ældste og menighedstjenerne samt tid og sted for samlingerne.

⁴⁴ Kredstilsynsmanden vil tirsdag eftermiddag gennemgå forkyndernes optegnelseskort og oplysninger om menighedens mødedeltagelse, distriktsgennemgang og regnskab. Det vil give ham indblik i menighedens behov og vise ham hvordan han eventuelt kan hjælpe dem der har ansvar for at føre de forskellige optegnelser. Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at kredstilsynsmanden modtager optegnelserne på forhånd.

⁴⁵ Under sit besøg tager kredstilsynsmanden sig tid til at tale med de enkelte forkyndere i det omfang han har mulighed for det, blandt andet ved møderne, i tjenesten og ved måltiderne. Desuden holder han et møde med de ældste og menighedstjenerne hvor han giver passende bibelsk vejledning, kommer med forslag og opmuntrer dem så de kan blive ved med at tage sig af hjorden på en god måde. (Ordsp. 27:23; Ap.G. 20:26-32; 1. Tim. 4:11-16) Han holder også et møde med pionererne for at styrke dem og hjælpe dem til at tackle de udfordringer de måtte have i tjenesten.

⁴⁶ Hvis der er andre ting der kræver opmærksomhed, vil kredstilsynsmanden hjælpe i den udstrækning han har mulighed for det i løbet af ugen. Hvis det ikke er muligt at afslutte disse ting i løbet af ugen, kan han forklare de ældste eller de enkeltpersoner der er involveret, hvordan de kan finde frem til den bibelske vejledning der gør sig gældende. Hvis afdelingskontoret skal følge op på noget, vil kredstilsynsmanden og de ældste indsende en detaljeret rapport om sagen.

⁴⁷ Under sit besøg vil kredstilsynsmanden overvære menighedens møder. Møderne justeres fra tid til anden i overensstemmelse med anvisningerne fra afdelingskontoret. Han vil holde foredrag der har til formål at opmuntre, tilskynde, undervise og styrke menigheden. Han gør sit yderste for at øge menighedens kærlighed til Jehova, Jesus og organisationen.

⁴⁸ Et af formålene med kredstilsynsmandens besøg er at hjælpe forkynderne til at deltage begejstret i tjenesten, og han giver dem praktiske forslag i den forbindelse. Mange i menigheden justerer deres planer for at kunne være mere med i forkyndelsen i den uge. Måske kan de være hjælpepionerer i den måned han er på besøg. De der ønsker at samarbejde med ham eller hans hustru, kan få en tjenesteaftale. Det kan være meget gavnligt at tage kredstilsynsmanden eller hans hustru med på bibelstudier og genbesøg. Den ekstra indsats du gør for at støtte forkyndelsen i denne uge, er meget værdsat. – Ordsp. 27:17.

⁴⁹ Hvert år afholdes der to kredsstævner for hver kreds. Kredstilsynsmanden har ved disse lejligheder ansvar for stævneorganisationens arbejde. Han udnævner en stævnetilsynsmand og en assistent for stævnetilsynsmanden. De har et tæt samarbejde med kredstilsynsmanden om at organisere stævnet sådan at han primært kan koncentrere sig om selve programmet. Kredstilsynsmanden udpeger også andre kompetente brødre til at lede forskellige afdelinger. Han er også ansvarlig for at der regelmæssigt bliver lavet en revision af kredsens regnskab. Ved et af de to kredsstævner vil en repræsentant for afdelingskontoret være gæstetaler. På grund af store afstande eller stævnefaciliteternes størrelse er nogle kredse inddelt i mindre afsnit som har hvert sit stævne.

⁵⁰ Ved slutningen af hver måned indsender kredstilsynsmanden sin tjenesterapport direkte til afdelingskontoret. Hvis nogle af hans beskedne udgifter – for eksempel til transport, kost, logi eller andet han behøver i sin tjeneste – ikke er blevet dækket af menigheden, kan han få dem refunderet af afdelingskontoret. De rejsende tilsynsmænd har tillid til at deres materielle behov vil blive dækket når de bliver ved med at søge Riget først, sådan som Jesus lovede. (Luk. 12:31) Menighederne vil være opmærksomme på det store privilegium det er at gøre godt mod disse trofaste ældste der betjener dem. – 3. Joh. 5-8.

AFDELINGSKONTORETS UDVALG

⁵¹ På hvert af Jehovas Vidners afdelingskontorer rundt om i verden er der et udvalg der kaldes Afdelingskontorets Udvalg. Udvalget består af tre eller flere åndeligt kvalificerede, modne brødre der fører tilsyn med forkyndelsen i det eller de lande der hører under afdelingskontorets område. Et af medlemmerne er koordinator for Afdelingskontorets Udvalg.

⁵² Brødrene i Afdelingskontorets Udvalg tager sig af sager der vedrører alle menighederne i afdelingskontorets område. Desuden fører de tilsyn med forkyndelsen af den gode nyhed om Riget i hele afdelingskontorets område, og de sikrer at der oprettes menigheder og kredse så der kan blive taget hånd om de behov der er i distriktet. Afdelingskontorets Udvalg er også opmærksomt på det arbejde der udføres af missionærer, specialpionerer, almindelige pionerer og hjælpepionerer. Når der afholdes stævner, sørger udvalget for at tingene er tilrettelagt sådan at “alt foregår på en værdig og velordnet måde”. – 1. Kor. 14:40.

⁵³ I nogle lande er der udnævnt et landsudvalg, der udfører deres arbejde under tilsyn af Afdelingskontorets Udvalg i et andet land. Det gør det muligt at føre bedre tilsyn med arbejdet i det land hvor landsudvalget tjener. Dette udvalg tager sig af alt hvad der har med betelhjemmet og kontoret at gøre, varetager korrespondance og rapporter og fører i det hele taget tilsyn med forkyndelsesarbejdet i området. Landsudvalget samarbejder med Afdelingskontorets Udvalg om at fremme Rigets interesser.

⁵⁴ Det er Det Styrende Råd der udnævner alle medlemmer af afdelingskontorernes udvalg og landsudvalgene.

REPRÆSENTANTER FOR HOVEDKONTORET

⁵⁵ Med jævne mellemrum sørger Det Styrende Råd for at de enkelte afdelingskontorer rundt om på jorden får besøg af kvalificerede brødre. En sådan bror kaldes repræsentant for Hovedkontoret. Hans vigtigste opgave er at opmuntre betelfamilien og at hjælpe Afdelingskontorets Udvalg med forskellige problemer eller spørgsmål der måtte være i forbindelse med forkyndelsesarbejdet. Han vil også mødes med nogle af kredstilsynsmændene og fra tid til anden med missionærer. Ved disse møder taler han med dem om deres problemer og behov og opmuntrer dem til at fortsætte med deres vigtigste arbejde – at forkynde om Riget og gøre folk til disciple.

⁵⁶ Repræsentanten for Hovedkontoret er meget interesseret i hvordan det går med menighederne og forkyndelsesarbejdet i afdelingskontorets område. Hvis tiden tillader det, kan han også besøge oversættelseskontorer uden for Betel (RTO’er). Når han besøger et afdelingskontor, deltager han desuden i forkyndelsen så vidt det er muligt.

KÆRLIGT TILSYN

⁵⁷ Vi har stor gavn af modne brødres flittige arbejde og kærlige omsorg. Når vi lader os lede af de udnævnte tilsynsmænd, der er hyrder for hjorden, bliver vi knyttet nærmere til menighedens hoved, Jesus Kristus. (1. Kor. 16:15-18; Ef. 1:22, 23) Guds ånd vil kunne virke frit i menighederne, og vores globale arbejde vil være baseret på anvisningerne i Guds ord. – Sl. 119:105.

APOSTLEN Paulus skrev til menigheden i Filippi: “Fra Paulus og Timotheus, der er trælle for Kristus Jesus, til alle de hellige i forening med Kristus Jesus, dem som er i Filippi, sammen med tilsynsmænd og menighedstjenere.” (Flp. 1:1) Læg mærke til at han her omtalte menighedstjenerne. Disse mænd spillede tydeligvis en vigtig rolle i forbindelse med at hjælpe de ældste i menigheden dengang. Det samme er tilfældet i dag. Menighedstjenerne tager sig af forskellige opgaver for at hjælpe tilsynsmændene og bidrager på den måde til at der er orden i menigheden.

² Ved du hvem menighedstjenerne i din menighed er? Er du klar over hvordan deres tjeneste gavner dig og hele menigheden? Det store arbejde disse brødre udfører, er noget Jehova virkelig sætter pris på. Paulus skrev: “De mænd der udfører deres tjeneste på en god måde, vil få et godt omdømme og kan med stor frimodighed tale om deres tro på Kristus Jesus.” – 1. Tim. 3:13.

DE BIBELSKE KRAV TIL MENIGHEDSTJENERE

³ Det forventes at menighedstjenere er gode til at bruge Bibelens principper i deres liv, er ansvarsbevidste og tager sig af deres opgaver på en god måde. Det forstår vi når vi læser hvad Paulus skrev i sit brev til Timotheus om deres kvalifikationer: “Menighedstjenere skal være seriøse, ikke tale uærligt, ikke drikke for meget vin og ikke begærligt prøve at skaffe sig fordele. De skal holde sig til troens hellige hemmelighed med en ren samvittighed. Lad dem desuden blive prøvet først så man kan se om de er kvalificerede. Derefter kan de blive menighedstjenere hvis der ikke er noget at anklage dem for. En menighedstjener skal være én kvindes mand og lede sine børn og sin husstand på en god måde.” (1. Tim. 3:8-10, 12) Det beskytter menigheden at fastholde en sådan høj standard for menighedstjenere, for så vil man ikke kunne sætte spørgsmålstegn ved de brødre der får betroet et særligt ansvar.

⁴ Uanset om menighedstjenere er unge eller ældre, er de aktive i tjenesten hver måned. De forsøger at efterligne Jesus ved at være flittige i forkyndelsen. Deres iver viser at de, ligesom Jehova, er interesseret i at mennesker skal blive frelst. – Esa. 9:7.

⁵ Menighedstjenere er også gode eksempler hvad angår tøjvalg, frisure, tale, indstilling og adfærd. De er sunde i sindet, og derfor respekterer andre dem. Desuden tager de deres opgaver i menigheden og deres forhold til Jehova alvorligt. – Tit. 2:2, 6-8.

⁶ De er blevet “prøvet først så man kan se om de er kvalificerede”. Allerede før deres udnævnelse har de bevist at de er engagerede og trofaste. Ja, de har bevist at de lader Rigets interesser komme først i deres liv, og at de er villige til at påtage sig en hvilken som helst opgave. De er gode eksempler for andre i menigheden. – 1. Tim. 3:10.

HVILKET ARBEJDE UDFØRER DE?

⁷ Menighedstjenere udfører forskellige praktiske opgaver der er til gavn for deres brødre og søstre, og på den måde får tilsynsmændene mere tid til at tage sig af undervisning og hyrdearbejde. Når de ældste tildeler menighedstjenere opgaver, tager de hensyn til hvilke evner de hver især har, og hvilke behov der er i menigheden.

⁸ Lad os se på nogle af de opgaver de udfører. En menighedstjener bliver måske sat til at sørge for menighedens litteratur så vi alle kan få det vi har brug for til os selv og til tjenesten. Andre tager sig af menighedens regnskab eller distrikt. Nogle får til opgave at gå med mikrofoner, passe lydanlægget, være mødeværter eller hjælpe de ældste på andre måder. Der er meget at gøre i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse af rigssalen, så ofte bliver menighedstjenere bedt om at hjælpe med det.

⁹ I nogle menigheder har menighedstjenerne én opgave hver, men andre steder må de tage sig af flere opgaver. I nogle tilfælde kan man lade flere menighedstjenere deles om en bestemt opgave. Hvis der ikke er menighedstjenere nok til at tage hånd om opgaverne, kan ældsterådet lade andre døbte brødre der er gode eksempler, tage sig af bestemte opgaver. Derved opnår disse brødre en erfaring der vil være nyttig for dem senere når de har kvalificeret sig til at blive udnævnt som menighedstjenere. Hvis der ikke er en bror til rådighed, kan man bede en søster der er et godt eksempel, om at hjælpe med visse ting, selvom hun naturligvis ikke vil blive udnævnt til menighedstjener. For at blive betragtet som et godt eksempel må ens opførsel og tjeneste være værd at efterligne. Blandt andet skal man være et godt eksempel i forbindelse med mødedeltagelse, forkyndelse, familieliv og valg af underholdning, tøj og frisure.

¹⁰ I menigheder hvor der kun er meget få ældste, kan en kvalificeret menighedstjener blive bedt om at gennemgå de dåbsspørgsmål der drejer sig om Bibelens læresætninger, med en der ønsker at blive døbt. Disse spørgsmål findes i tillægget i “1. del – Den kristne tro”. Eftersom “2. del – Livet som kristen” kommer ind på emner af mere følsom karakter, skal det være en ældste der gennemgår denne sektion.

¹¹ Hvis der er god grund til det, kan ældsterådet fra tid til anden lade nogle menighedstjenere bytte opgaver. Men der er store fordele ved at lade brødre have de samme opgaver i et stykke tid så de kan blive dygtige og opnå erfaring.

¹² Alt efter de lokale forhold er der måske andre opgaver der kan tildeles menighedstjenere der har gjort tydelige åndelige fremskridt. (1. Tim. 4:15) Hvis der ikke er ældste nok, kan man for eksempel lade en menighedstjener være assistent for en gruppetilsynsmand eller, i nogle tilfælde, gruppetjener under tilsyn af de ældste. Menighedstjenere kan også have visse punkter på Tjenestemødet, for eksempel kan de lede Menighedsbibelstudiet hvis der er behov for det. Derudover kan de holde offentlige foredrag. Der kan også være andre ansvarsopgaver som menighedstjenere kan få tildelt hvis der er et særligt behov, og hvis de er egnet til at udføre dem. (1. Pet. 4:10) Menighedstjenere må være villige til at give af sig selv for at hjælpe de ældste.

¹³ Selvom deres arbejde adskiller sig fra det de ældste udfører, er det i lige så høj grad hellig tjeneste for Gud, og deres arbejde er vigtigt for at alt kan fungere gnidningsløst i menigheden. Menighedstjenerne kan med tiden anbefales som ældste i menigheden hvis de er pligtopfyldende og kvalificeret til at være hyrder og lærere.

¹⁴ Hvis du er en ung eller nydøbt bror, er det så dit mål at kvalificere dig til at blive menighedstjener? (1. Tim. 3:1) Mange kommer hvert år med i sandheden, og derfor er der brug for åndeligt kvalificerede mænd til at tage sig af ansvarsopgaver i menigheden. Du kan gøre fremskridt ved at opdyrke et ønske om at hjælpe andre. Det kan du blandt andet gøre ved at meditere over Jesus’ eksempel. (Matt. 20:28; Joh. 4:6, 7; 13:4, 5) Dit ønske om at hjælpe andre vil vokse efterhånden som du oplever glæden ved at give. (Ap.G. 20:35) Meld dig derfor frivilligt til at hjælpe andre med noget praktisk, til at være med til at vedligeholde rigssalen eller til at tage en elevopgave på Tjenestemødet når der kommer et afbud. Hvis du gerne vil være menighedstjener, må du også arbejde på at udvikle dine åndelige egenskaber ved at have en fast plan for personligt studie. (Sl. 1:1, 2; Gal. 5:22, 23) Vis desuden at du er pålidelig og trofast når du får betroet opgaver i menigheden. – 1. Kor. 4:2.

¹⁵ Menighedstjenere er udnævnt ved hellig ånd, og deres tjeneste er til stor gavn for deres brødre og søstre. Vi kan vise vores værdsættelse af menighedstjenernes store arbejde ved at samarbejde med dem når de udfører deres tildelte opgaver. På den måde viser vi også værdsættelse af denne ordning fra Jehova som bidrager til at menigheden fungerer som den skal. – Gal. 6:10.

GENNEM århundreder er Jehovas tjenere kommet sammen på en organiseret måde. I det gamle Israel rejste alle mænd til Jerusalem for at overvære de tre store højtider. (5. Mos. 16:16) I det første århundrede mødtes kristne regelmæssigt, ofte i private hjem. (Filem. 1, 2) Og i dag har vi møder og stævner. Hvorfor kommer Jehovas tjenere sammen? Først og fremmest fordi det er en vigtig del af vores tilbedelse. – Sl. 95:6; Kol. 3:16.

² Møderne er desuden til gavn for dem der overværer dem. Om hver syvende løvhyttefest fik israelitterne dette påbud: “Kald folket sammen, mændene, kvinderne, børnene og udlændingene i jeres byer, så de kan høre og lære om Jehova jeres Gud og frygte ham og følge alle ordene i denne Lov.” (5. Mos. 31:12) En vigtig grund til at mødes er tydeligvis at blive “oplært af Jehova”. (Esa. 54:13) Når vi samles ved møderne, giver det os også mulighed for at lære hinanden at kende og at opmuntre og styrke hinanden.

MENIGHEDENS MØDER

³ De disciple der samledes efter pinsedagen i år 33, blev ved med at være optaget af apostlenes lære, og “dag efter dag kom de alle som én i templet”. (Ap.G. 2:42, 46) Når de kristne senere mødtes for at tilbede, læste de op af inspirerede skrifter, deriblandt breve fra apostlene og andre kristne disciple. (1. Kor. 1:1, 2; Kol. 4:16; 1. Thess. 1:1; Jak. 1:1) De bad også sammen i menigheden. (Ap.G. 4:24-29; 20:36) Nu og da blev der fortalt oplevelser fra forkyndelsen i andre lande og områder. (Ap.G. 11:5-18; 14:27, 28) Man drøftede bibelske lærepunkter og opfyldelsen af inspirerede profetier. Der blev givet vejledning om kristen adfærd og om hvordan man fortsat kunne være trofast og lydig mod Gud. Alle blev tilskyndet til at være flittige forkyndere af den gode nyhed. – Rom. 10:9, 10; 1. Kor. 11:23-26; 15:58; Ef. 5:1-33.

⁴ I dag følger de kristne møder mønstret fra apostlenes tid. Hebræerne 10:24, 25 indeholder denne inspirerede opfordring: “Lad os have omsorg for hinanden ... Lad os ikke forsømme menighedens møder, sådan som nogle gør, men opmuntre hinanden, især nu hvor I kan se at dagen nærmer sig.” For at vi kan bevare vores åndelige styrke og kristne identitet her i de sidste svære dage, har vi brug for den opmuntring vi får ved at samles regelmæssigt. (Rom. 1:11, 12) Som kristne lever vi midt i en syg og fordærvet generation, og vi afviser ugudelighed og verdslige ønsker. (Flp. 2:15, 16; Tit. 2:12-14) Er der noget andet sted vi hellere ville være end sammen med Jehovas folk? (Sl. 84:10) Og hvad kunne være mere gavnligt end at studere og drøfte Guds ord? Lad os se på de forskellige møder der er blevet arrangeret for at hjælpe os.

WEEKENDMØDET

⁵ Den første del af weekendmødet består af et bibelsk foredrag der fremholdes særligt med offentligheden i tanke. Nogle af dem der overværer foredraget, er måske til møde for første gang. Det offentlige foredrag spiller en vigtig rolle i forbindelse med at dække det åndelige behov hos både forkynderne i menigheden og hos nye der kommer i rigssalen. – Ap.G. 18:4; 19:9, 10.

⁶ Jesus, hans apostle og de der fulgte dem, holdt offentlige møder ligesom Jehovas Vidners menigheder gør i dag. Der er ingen tvivl om at Jesus er den bedste offentlige taler der nogensinde har levet på jorden. Der blev sagt om ham: “Aldrig har noget menneske talt på den måde.” (Joh. 7:46) Jesus talte med en autoritet der fuldstændigt overraskede hans tilhørere, og de der tog imod hans budskab, fik gavn af det på mange måder. (Matt. 7:28, 29; 13:16, 17) Apostlene fulgte hans eksempel. I Apostlenes Gerninger 2:14-36 læser vi Peters magtfulde tale på pinsedagen i år 33, hvor tusinder blev tilskyndet til handling som følge af det de hørte. Nogle af dem der lyttede til Paulus’ tale i Athen, fik også tro. – Ap.G. 17:22-34.

⁷ På samme måde har millioner i nyere tid haft gavn af de offentlige foredrag der hver uge holdes i menighederne, samt de offentlige foredrag ved stævnerne. Sådanne foredrag hjælper os til at være opmærksomme på hvad Bibelen lærer, og være udholdende i tjenesten for Riget. Ved at invitere interesserede såvel som offentligheden kan vi bidrage til at folk får kendskab til Bibelens grundlæggende lære.

⁸ De offentlige foredrag behandler mange forskellige emner. De kan for eksempel handle om bibelske lærepunkter og profetier, råd og principper fra Bibelen angående ægteskab, familieliv og moral samt udfordringer som unge står over for. Nogle foredrag drejer sig om Jehovas storslåede skaberværk. Andre fokuserer på forskellige bibelske personers tro, mod og loyalitet og viser hvad vi kan lære af deres eksempel i dag.

⁹ For at vi kan få fuldt udbytte af de offentlige foredrag, er det nødvendigt at vi hører godt efter, slår de bibelvers op som taleren henviser til, og følger med når han læser og forklarer dem. (Luk. 8:18) Når vi på den måde ‘forvisser os’ om de ting der kommer frem, bliver vi motiveret til at holde fast ved det vi lærer, og bruge det i vores liv. – 1. Thess. 5:21.

¹⁰ Normalt vil menigheden have et offentligt foredrag hver uge. For at det kan lade sig gøre, vil man ofte invitere talere fra nærliggende menigheder. Hvis der er mangel på talere, vil der blive holdt et offentligt foredrag så ofte som muligt.

¹¹ Den anden del af weekendmødet er Vagttårnsstudiet, hvor man gennemgår en artikel i studieudgaven af Vagttårnet ved hjælp af spørgsmål og svar. Gennem Vagttårnet forsyner Jehova os med livsvigtig åndelig mad.

¹² Studieartiklerne handler ofte om hvordan Bibelens principper kan anvendes i hverdagen. De styrker kristne til ikke at give efter for “verdens ånd” og til at undgå en uren adfærd. (1. Kor. 2:12) Artiklerne i Vagttårnet giver os større forståelse af Bibelens lære og profetier og hjælper os til at holde os ajour med sandheden og blive på “de retfærdiges sti”. (Sl. 97:11; Ordsp. 4:18) At overvære Vagttårnsstudiet og deltage i det øger også vores glæde over håbet om Jehovas retfærdige nye verden. (Rom. 12:12; 2. Pet. 3:13) Ved møderne bliver vi hjulpet til at opdyrke åndens frugt, og vi får et stærkere ønske om at tjene Jehova helhjertet. (Gal. 5:22, 23) Vi bliver styrket til at udholde prøvelser og til at opbygge ‘et godt fundament for vores fremtid’ så vi kan få “et fast greb om det virkelige liv”. – 1. Tim. 6:19; 1. Pet. 1:6, 7.

¹³ Hvordan kan vi få mest muligt ud af Vagttårnsstudiet? Det vil være godt at studere artiklen i forvejen, enten alene eller som familie, slå alle de bibelvers op der er henvist til, og svare med egne ord under mødet. Det vil få sandheden til at trænge dybt ned i vores hjerte, og andre vil få gavn af at vi giver udtryk for vores tro. Ved at lytte opmærksomt til andres kommentarer vil vi få meget ud af studiet hver uge.

MIDTUGEMØDET

¹⁴ Menigheden samles hver uge i rigssalen til et møde der hedder Livet og tjenesten som kristne, også kaldet Tjenestemødet. Mødet består af tre dele som vil hjælpe os til at blive ‘fuldt kvalificerede’ tjenere for Gud. (2. Kor. 3:5, 6) Programmet og pensummet vil blive oplyst i den månedlige publikation Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte. Arbejdshæftet indeholder også forslag til hvad man kan sige i forkyndelsen.

¹⁵ Første del af mødet, Perler fra Guds ord, vil hjælpe os til at blive godt kendt med baggrunden for de bibelske beretninger og den sammenhæng de forekommer i, og gøre det klart for os hvordan stoffet kan bruges i vores liv. Denne del af mødet omfatter et foredrag, en oplæsning og en drøftelse baseret på ugens bibellæsning. Som en hjælp til undervisningen er der visuelle hjælpemidler og arbejdsskemaer i arbejdshæftet. Denne grundige gennemgang af Bibelen er til gavn for os i vores hverdag og i vores undervisning så vi alle kan blive ‘fuldt kvalificerede, fuldt udrustet til enhver god gerning’. – 2. Tim. 3:16, 17.

¹⁶ Anden del af mødet, Bliv dygtigere til at forkynde, er designet sådan at alle kan forberede sig til tjenesten og blive dygtigere til at forkynde og undervise. Foruden elevopgaverne bliver der vist og drøftet film med forslag til samtaler. Denne del af mødet ‘oplærer vores tunge’ så vi ved hvordan vi kan “svare den trætte med de rigtige ord”. – Esa. 50:4.

¹⁷ Tredje del, Vores liv som kristne, viser hvordan vi kan bruge de bibelske principper i vores liv. (Sl. 119:105) Noget meget vigtigt ved denne del af mødet er Menighedsbibelstudiet. Ligesom Vagttårnsstudiet er Menighedsbibelstudiet en spørgsmål og svar-drøftelse.

¹⁸ Når der kommer et nyt arbejdshæfte, vil koordinatoren for ældsterådet, eller en ældste der hjælper ham, sætte sig ind i indholdet og udarbejde et program for mødet. Hver uge vil en ældste som er dygtig til at undervise og godkendt af ældsterådet, fungere som ordstyrer for mødet. Han skal blandt andet sørge for at mødet begynder og slutter til tiden, og han vil rose og vejlede dem der har elevopgaver.

¹⁹ Når vi regelmæssigt forbereder os til, overværer og deltager i Tjenestemødet, får vi et godt kendskab til Bibelen, en god forståelse af bibelske principper og mod til at forkynde. Vi bliver også dygtigere til at gøre disciple. Det opmuntrende samvær og de trosstyrkende drøftelser vil også være til gavn for dem der endnu ikke er døbt. Som en hjælp til at forberede sig til møderne kan man (hvis det findes på ens sprog) bruge Watchtower Library, JW Library^®, Watchtower ONLINE LIBRARY^™ og Researchguide for Jehovas Vidner samt biblioteket i rigssalen. Biblioteket i rigssalen indeholder de af Jehovas Vidners publikationer der er tilgængelige, Register til Vagttårnets publikationer, forskellige bibeloversættelser, en bibelordbog, en ordbog og andre nyttige opslagsværker. Alle er velkomne til at bruge biblioteket før og efter møderne.

SAMLINGER

²⁰ Grupper af forkyndere mødes kort ved samlinger i weekenden og på forskellige tidspunkter i ugens løb. Disse samlinger bliver som regel holdt i private hjem eller andre steder hvor det er praktisk. Man kan også bruge rigssalen til dette. At små grupper samles forskellige steder i distriktet, kan gøre det lettere for forkynderne at være med til samlingerne og komme ud i distriktet. Forkynderne kan hurtigt organiseres og gå i gang med det samme. Gruppetilsynsmanden har også mulighed for bedre at tage sig af dem han har ansvaret for. Det er en fordel at grupperne mødes hver for sig, men der kan være forhold der gør at nogle grupper er fælles om en samling. Når der i hverdagen er færre forkyndere der skal i tjenesten, kan det være en fordel at nogle grupper slår sig sammen eller at alle samles i rigssalen eller et andet passende sted. På den måde vil forkynderne have nogen at samarbejde med. Det kan også være praktisk for menigheden at samles i rigssalen på helligdage. Menigheden kan også vælge at have en samling kort efter at Vagttårnsstudiet er slut.

²¹ Hvis grupperne mødes hver for sig, er det gruppetilsynsmanden der leder samlingen. Han kan indimellem få sin assistent eller en anden kvalificeret bror til at lede samlingen. Den der leder samlingen, skal have forberedt sig på at drøfte noget der kan bruges i forkyndelsen. Så organiseres tjenesten, og en i gruppen beder en bøn. Derefter vil gruppen med det samme tage ud i distriktet. Samlingerne varer mellem 5 og 7 minutter, men hvis de holdes lige efter et møde, skal de være kortere. Den der leder samlingen, skal sørge for at den er opmuntrende og indeholder praktiske forslag, og han står også for at organisere tjenesten. Nye forkyndere eller andre der har brug for hjælp, kan arbejde sammen med erfarne forkyndere for at blive oplært.

MØDER I NYE ELLER SMÅ MENIGHEDER

²² Efterhånden som der bliver flere disciple, vokser antallet af menigheder. Når en ny menighed skal oprettes, er det som regel kredstilsynsmanden der indsender en ansøgning. I nogle tilfælde kan det dog være mere hensigtsmæssigt at en lille gruppe er tilsluttet den nærmeste menighed.

²³ Nogle gange består små menigheder kun af søstre. Hvis det er tilfældet, vil en søster der beder i menigheden eller leder et møde, have noget på hovedet og på den måde følge Bibelens vejledning. (1. Kor. 11:3-16) I de fleste tilfælde vil hun sidde ned med ansigtet vendt mod dem der er til stede. Søstre holder ikke foredrag ved møderne. De oplæser i stedet det stof der kommer fra organisationen, og giver kommentarer til det. For variationens skyld kan man også gennemgå stoffet ved hjælp af en drøftelse eller en demonstration. Afdelingskontoret vil bede en af søstrene om at tage sig af korrespondancen med afdelingskontoret og at arrangere møderne. Når der med tiden er nogle brødre som kvalificerer sig til at varetage disse opgaver, vil det være dem der får ansvaret.

KREDSSTÆVNER

²⁴ Hvert år arrangeres der to kredsstævner af én dags varighed for de menigheder der hører til samme kreds. Disse glædelige begivenheder giver alle mulighed for at ‘lukke deres hjerter helt op’ og lære nye brødre og søstre at kende. (2. Kor. 6:11-13) Det bibelske tema for stævnet og de forskellige programpunkter udarbejdes af Jehovas organisation med et særligt behov i tanke. Undervisningen foregår ved hjælp af foredrag, demonstrationer, situationsspil, monologer og interviews. Vejledningen er aktuel og styrker alle der er til stede. Der er også arrangeret dåb ved disse stævner så de der har indviet sig til Jehova, har mulighed for at blive døbt.

REGIONALSTÆVNER

²⁵ En gang om året afholdes der større stævner. Det er som regel tredages regionalstævner for menigheder fra flere kredse. For mindre afdelingskontorer er det måske mest praktisk bare at organisere et enkelt regionalstævne for alle menighederne. Organiseringen af stævnerne kan variere fra land til land på grund af lokale forhold eller retningslinjer fra organisationen. Med mellemrum afholdes der også nogle steder internationale eller særlige stævner som måske overværes af titusinder af Jehovas Vidner fra forskellige lande. Gennem årene har mange fået kontakt med Guds folk på grund af den presseomtale Jehovas Vidners store sammenkomster har fået.

²⁶ For Jehovas tjenere er stævner glædelige begivenheder hvor de kan tilbede i fællesskab. Ved disse stævner er der blevet kastet større lys over sandheden. Der bliver ved nogle stævner udgivet nye publikationer til personligt studie, til studie i menigheden eller til brug i forkyndelsen. Også ved regionalstævnerne er der dåb. Stævnerne hjælper os i den grad til at vokse åndeligt. De viser tydeligt at Jehovas tjenere er forenet på tværs af landegrænser, og at de har den indbyrdes kærlighed der skulle kendetegne Jesus’ disciple. – Joh. 13:35.

²⁷ Når vi overværer menighedens møder og stævnerne, bliver vi styrket til at gøre Jehovas vilje. Vi bliver også beskyttet mod tendenser i verden som kan skade vores tro. Sådanne sammenkomster er til pris og ære for Jehova. (Sl. 35:18; Ordsp. 14:28) Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova har sørget for at hans tjenere her i endens tid kan blive styrket åndeligt ved disse lejligheder.

HERRENS AFTENSMÅLTID

²⁸ På årsdagen for Jesus’ død afholder Jehovas Vidners menigheder i hele verden en højtid til minde om hans død, også kaldet Herrens aftensmåltid. (1. Kor. 11:20, 23, 24) Det er årets vigtigste møde for Jehovas folk. Vi har fået direkte påbud om at holde mindehøjtiden. – Luk. 22:19.

²⁹ Mindehøjtiden skal holdes på årsdagen for den påskehøjtid som er beskrevet i Bibelen. (2. Mos. 12:2, 6; Matt. 26:17, 20, 26) Påskehøjtiden blev fejret hvert år til minde om israelitternes befrielse fra fangenskabet i Egypten i 1513 f.v.t. Ved den lejlighed sagde Jehova til israelitterne at de på den 14. dag i den første måned i deres kalender skulle spise påskelammet og forlade Egypten. (2. Mos. 12:1-51) Hvordan fastsætter man datoen for mindehøjtiden i dag? Man tæller 13 dage frem fra den dag hvor nymånen nærmest forårsjævndøgn bliver synlig i Jerusalem. Det vil sige at mindehøjtiden almindeligvis falder sammen med den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

³⁰ I Matthæus 26:26-28 kan vi se hvordan Jesus ønsker at mindehøjtiden skal foregå. Det er ikke et ritual med mystiske undertoner, men et symbolsk måltid. De der deltager i måltidet, er dem der er blevet kaldet til at være medarvinger med Jesus Kristus i hans himmelske rige. (Luk. 22:28-30) Alle andre indviede kristne og interesserede tilskyndes til at overvære Herrens aftensmåltid som iagttagere. Ved at være til stede viser de taknemmelighed for den gave Jehova Gud har givet hele menneskeheden gennem sin Søn, Jesus Kristus. Kort tid inden mindehøjtiden holdes et særligt offentligt foredrag der har til formål at skabe den rigtige stemning forud for denne begivenhed, og give de interesserede endnu mere lyst til at studere Bibelen.

³¹ Som Jehovas Vidner er vi glade for at samles ved vores møder, hvor vi viser “omsorg for hinanden” og “motiverer hinanden til kærlighed og gode gerninger”. (Hebr. 10:24) Den trofaste og kloge træl er opmærksom på at arrangere sådanne sammenkomster for at dække vores åndelige behov. Alle Jehovas tjenere og interesserede tilskyndes til at udnytte de mange muligheder der er for at samles. Ved at vise dyb værdsættelse af det Jehova giver os gennem sin organisation, bliver vi knyttet nærmere sammen. Men som det vigtigste priser og ærer vi Jehova. – Sl. 111:1.

JEHOVA har givet os et fuldkomment forbillede, nemlig sin Søn, Jesus Kristus. (1. Pet. 2:21) For at blive en discipel af Jesus må man forkynde den gode nyhed som en af Guds tjenere. Jesus gav udtryk for at dette ville være åndeligt forfriskende da han sagde: “Kom til mig, alle I som slider og slæber og er overbebyrdede, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er mild og ydmyg, og så vil I få ny styrke.” (Matt. 11:28, 29) Jesus har holdt sit løfte over for alle der har taget imod denne opfordring.

² Som Guds særlige tjener udvalgte Jesus nogle enkeltpersoner til at følge ham. (Matt. 9:9; Joh. 1:43) Han oplærte dem til at forkynde og sendte dem ud for at udføre det samme arbejde som han gjorde. (Matt. 10:1 – 11:1; 20:28; Luk. 4:43) Senere sendte han 70 andre ud for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Luk. 10:1, 8-11) Da han sendte disse disciple ud, sagde han til dem: “Den der lytter til jer, lytter til mig. Og den der afviser jer, afviser også mig. Den der afviser mig, afviser også Ham der har sendt mig.” (Luk. 10:16) På den måde understregede Jesus hvor stort et ansvar de havde fået. De skulle repræsentere Jesus og Den Højeste Gud! Det gælder også alle der i dag følger Jesus’ opfordring: ‘Kom og følg mig.’ (Luk. 18:22; 2. Kor. 2:17) De får den opgave af Gud at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre folk til disciple. – Matt. 24:14; 28:19, 20.

³ Fordi vi har taget imod Jesus’ opfordring om at følge ham, har vi fået den gave at lære Jehova Gud og Jesus Kristus at kende. (Joh. 17:3) Vi er blevet undervist i den måde Jehova ønsker vi skal gøre tingene på. Med hans hjælp har vi været i stand til at forny vores tankegang, iføre os den nye personlighed og rette vores liv ind efter hans retfærdige normer. (Rom. 12:1, 2; Ef. 4:22-24; Kol. 3:9, 10) Vores dybe taknemmelighed har fået os til at indvi os til Jehova og vise det offentligt ved vanddåben. Ved dåben bliver man en af Jehovas tjenere.

⁴ Husk altid at tjenesten for Gud må udføres med “uskyldige hænder og et rent hjerte”. (Sl. 24:3, 4; Esa. 52:11; 2. Kor. 6:14 – 7:1) Gennem troen på Jesus Kristus har vi opnået en ren samvittighed. (Hebr. 10:19-23, 35, 36; Åb. 7:9, 10, 14) Paulus tilskyndede kristne til at gøre alting til ære for Gud så de ikke blev en snublesten for andre. Peter understregede hvor vigtigt det er at have en god opførsel hvis man gerne vil hjælpe en ikketroende til at tage imod sandheden. (1. Kor. 10:31, 33; 1. Pet. 3:1) Hvordan kan du hjælpe en person til at kvalificere sig til at blive en forkynder af den gode nyhed?

NYE FORKYNDERE

⁵ Når du leder et bibelstudie med en, må du lige fra begyndelsen tilskynde vedkommende til at fortælle andre om det han lærer. Han kan forkynde uformelt for slægtninge, venner, kolleger og andre. Det er et vigtigt skridt i forbindelse med at lære ham at efterligne Jesus som forkynder af den gode nyhed. (Matt. 9:9; Luk. 6:40) Når han vokser åndeligt og bliver god til at forkynde uformelt, vil han uden tvivl udtrykke ønske om at være med i hus til hus-forkyndelsen.

DE KRAV DER MÅ OPFYLDES

⁶ Før du tager en med ud fra hus til hus for første gang, må du sikre dig at han opfylder visse krav. En der følges med os i tjenesten, viser offentligt at han betragter sig som et af Jehovas Vidner. Det forventes derfor at han allerede følger Jehovas retfærdige normer, og at han kan blive udøbt forkynder.

⁷ Når du studerer med en og drøfter Bibelens principper med ham, vil du sandsynligvis lære hans personlige forhold at kende. Du har måske lagt mærke til at han lever i overensstemmelse med det han har lært. Men der er visse sider af elevens liv som de ældste gerne vil drøfte med jer begge.

⁸ Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) taler med dig og eleven om det. I menigheder hvor der kun er få ældstebrødre, kan en ældste og en egnet menighedstjener gøre dette. De brødre der får denne opgave, skal bestræbe sig for at have drøftelsen så hurtigt som muligt. Hvis de hører om elevens ønske ved et menighedsmøde, kan de måske endda tale med dig og eleven efter mødet. Der skal være en afslappet atmosfære. Inden eleven kan blive godkendt som udøbt forkynder, skal han leve op til følgende:

1. (1) Han tror at Bibelen er Guds inspirerede ord. – 2. Tim. 3:16.

2. (2) Han kender de grundlæggende lærepunkter i Bibelen og tror på dem. Af den grund vil han besvare eventuelle spørgsmål i harmoni med Bibelen og ikke ud fra falske religiøse læresætninger eller sine egne idéer. – Matt. 7:21-23; 2. Tim. 2:15.

3. (3) Han følger Bibelens bud om at komme sammen med Jehovas folk ved menighedens møder, hvis han er i stand til det. – Sl. 122:1; Hebr. 10:24, 25.

4. (4) Han kender og lever efter Bibelens normer angående seksuel umoral, deriblandt ægteskabsbrud, polygami og homoseksualitet. Hvis vedkommende bor sammen med en af det modsatte køn der ikke er et familiemedlem, skal de være lovformeligt gift med hinanden. – Matt. 19:9; 1. Kor. 6:9, 10; 1. Tim. 3:2, 12; Hebr. 13:4.

5. (5) Han adlyder Bibelens forbud mod fuldskab, og han afholder sig fra ikkemedicinsk brug af vanedannende eller euforiserende stoffer, uanset om de er syntetiske eller naturlige. – 2. Kor. 7:1; Ef. 5:18; 1. Pet. 4:3, 4.

6. (6) Han forstår hvor vigtigt det er at undgå dårligt selskab. – 1. Kor. 15:33.

7. (7) Han har definitivt afbrudt sit medlemskab af enhver falsk religiøs organisation som han eventuelt har været tilknyttet. Han er holdt op med at overvære dens møder, og han tager hverken del i eller støtter dens aktiviteter. – 2. Kor. 6:14-18; Åb. 18:4.

8. (8) Han er ikke på nogen måde involveret i denne verdens politik. – Joh. 6:15; 15:19; Jak. 1:27.

9. (9) Han tager ikke på nogen måde del i nationernes konflikter. – Esa. 2:4.

10. (10) Han har et oprigtigt ønske om at blive et af Jehovas Vidner. – Sl. 110:3.

⁹ Hvis de ældste ikke er helt sikre på hvordan eleven ser på et eller flere af disse punkter, må de spørge ind til det og måske bruge de anførte bibelvers som grundlag for drøftelsen. Det er vigtigt at han forstår at de der deltager i Jehovas Vidners forkyndelse, skal leve et liv der er i harmoni med disse bibelske krav. Elevens udtalelser vil hjælpe de ældste til at afgøre om han ved hvad der forventes af ham, og om han i rimeligt omfang opfylder betingelserne for at begynde at deltage i forkyndelsen fra hus til hus.

¹⁰ De ældste skal så hurtigt som muligt fortælle eleven om han opfylder kravene. I de fleste tilfælde er det muligt allerede ved slutningen af drøftelsen. Hvis han er kvalificeret, kan de ældste byde ham hjerteligt velkommen som forkynder. (Rom. 15:7) De vil tilskynde ham til at begynde i hus til hus-forkyndelsen så hurtigt det kan lade sig gøre, og aflevere en tjenesterapport ved månedens slutning. De ældste kan forklare at når man er kvalificeret til at blive udøbt forkynder og rapporterer for første gang, oprettes der et optegnelseskort i ens navn som lægges i menighedens arkiv. Dette kort kaldes Forkynderens optegnelseskort. De ældste får de personlige oplysninger fra forkynderen selv for at organisationen kan tage sig af Jehovas Vidners religiøse aktiviteter i hele verden, og for at forkynderen kan deltage i åndelige aktiviteter og få åndelig støtte. Desuden kan de ældste minde nye forkyndere om at alle personlige oplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med Jehovas Vidners globale databeskyttelsespolitik, der findes på jw.org.

¹¹ Det at man lærer den nye forkynder bedre at kende og er oprigtigt interesseret i hvilke fremskridt han gør, kan have en positiv virkning på ham. Det kan motivere ham til at aflevere sin tjenesterapport hver måned og gøre endnu mere i tjenesten for Jehova. – Flp. 2:4; Hebr. 13:2.

¹² Når de ældste har fastslået at eleven er kvalificeret til at deltage i forkyndelsen, kan han få sit eget eksemplar af Organiseret til at gøre Jehovas vilje. Når han har rapporteret sin deltagelse i forkyndelsen for første gang, bringes der en kort meddelelse til menigheden om at han er blevet udøbt forkynder.

HJÆLP TIL UNGE

¹³ Børn kan også være forkyndere af den gode nyhed. Jesus tog kærligt imod små børn og velsignede dem. (Matt. 19:13-15; 21:15, 16) Ansvaret for børnene hviler først og fremmest på forældrene, men andre i menigheden kan også hjælpe børn og unge som oprigtigt ønsker at være med i forkyndelsen af Riget. Hvis du har børn, vil dit gode eksempel i forkyndelsen i høj grad tilskynde dem til at være flittige i tjenesten for Gud. Hvordan kan man yderligere hjælpe et barn der er et godt eksempel, og som har lyst til at give udtryk for sin tro over for andre?

¹⁴ Det vil være på sin plads at forældrene henvender sig til en af de ældste i tjenesteudvalget så man kan drøfte om barnet opfylder kravene til udøbte forkyndere. Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) mødes med barnet og dets troende forældre eller værge. Hvis barnet kender grundsandhederne i Bibelen og viser at han har et oprigtigt ønske om at være med i forkyndelsen, er det et udtryk for at han har gjort gode fremskridt. Efter at de to ældste har overvejet disse og andre faktorer svarende til dem der gælder for voksne, kan de afgøre om barnet kan blive udøbt forkynder. (Luk. 6:45; Rom. 10:10) Når de ældste har en samtale med et barn, vil der ikke være nogen grund til at drøfte de emner der kun gælder for voksne, og som tydeligvis ikke er relevante for et barn.

¹⁵ Under samtalen bør de ældste rose barnet for hans gode fremskridt og opmuntre ham til at have som mål at blive døbt. Forældrene har uden tvivl gjort en stor indsats for at oplære deres barn i sandheden, så de fortjener også ros. For at hjælpe forældrene til yderligere at støtte deres barn kan de ældste henvise til afsnittet “Til kristne forældre”, der findes på side 179-181 i denne publikation.

INDVIELSE OG DÅB

¹⁶ Når du har lært Jehova at kende, fået kærlighed til ham, opfylder hans krav og deltager i forkyndelsen, må du gøre dit personlige forhold til ham endnu stærkere. Hvordan gør du det? Ved at indvi dig til ham og offentligt vise din indvielse ved at lade dig døbe i vand. – Matt. 28:19, 20.

¹⁷ At noget er indviet, vil sige at det er sat til side til et helligt formål. At indvi sig til Gud vil sige at man henvender sig til ham i bøn og højtideligt lover at bruge sit liv i tjenesten for ham og at følge hans principper. Det indebærer at man kun vil tilbede ham, og at man vil gøre det for evigt. (5. Mos. 5:9) At indvi sig er en meget personlig beslutning. Ingen andre kan gøre det for dig.

¹⁸ Det er dog ikke nok at du i bøn fortæller Jehova at du gerne vil tilhøre ham. Du må også vise andre at du har indviet dig til Gud. Det gør du ved at blive døbt i vand, ligesom Jesus. (1. Pet. 2:21; 3:21) Hvad skal du gøre hvis du har besluttet at du vil tjene Jehova og gerne vil døbes? Du skal sige det til koordinatoren for ældsterådet. Han vil sørge for at nogle ældste taler med dig for at sikre at du lever op til de krav Gud stiller til dem der skal døbes. Flere oplysninger findes i afsnittet “Til den udøbte forkynder” på side 182-184 og i “Spørgsmål til dem der ønsker at blive døbt” på side 185-207.

RAPPORTER OM FREMGANGEN I FORKYNDELSESARBEJDET

¹⁹ Gennem årene har rapporter om den rene tilbedelses fremgang jorden over været til stor opmuntring for Jehovas folk. Lige siden Jesus fortalte sine disciple at den gode nyhed skulle forkyndes på hele jorden, har sande kristne været dybt interesseret i at vide hvordan dette arbejde ville blive gennemført. – Matt. 28:19, 20; Mark. 13:10; Ap.G. 1:8.

²⁰ De første af Jesus’ disciple glædede sig over at høre rapporter om hvad der blev udrettet i forkyndelsen. (Mark. 6:30) Bogen Apostlenes Gerninger fortæller at omkring 120 var til stede da den hellige ånd blev udgydt over disciplene på pinsedagen i år 33. Snart voksede disciplenes antal til omkring 3.000 og derefter til omkring 5.000. Ifølge beretningen “fortsatte Jehova med hver dag at føje nogle til som blev frelst”, og “en stor skare præster tog også imod troen”. (Ap.G. 1:15; 2:5-11, 41, 47; 4:4; 6:7) Det må virkelig have styrket disciplene at høre om denne vækst. De spændende rapporter må have tilskyndet dem til at fortsætte med det arbejde Gud havde betroet dem, trods den voldsomme forfølgelse jødernes religiøse ledere stod bag.

²¹ Omkring år 60-61 rapporterede Paulus i sit brev til kolossenserne at den gode nyhed ‘bar frugt og havde fremgang i hele verden’, og at den var “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”. (Kol. 1:5, 6, 23) De første kristne var lydige mod Guds ord, og den hellige ånd gav dem kraft til at udføre et storslået forkyndelsesarbejde før afslutningen på den daværende jødiske ordning i år 70. Hvor må det have været opmuntrende for disse trofaste kristne at høre rapporter om det der blev udrettet!

²² På samme måde bestræber Jehovas organisation sig i dag for at føre optegnelser over det arbejde der udføres som en opfyldelse af Matthæus 24:14, hvor der står: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den, og så vil enden komme.” Som Guds indviede tjenere har vi et presserende arbejde at udføre. Vi må være personligt interesseret i at der bliver forkyndt grundigt før enden kommer. Jehova vil sørge for at arbejdet bliver fuldført, og han vil belønne os hvis vi tager del i det. – Ezek. 3:18-21.

DIN PERSONLIGE TJENESTERAPPORT

²³ Hvad er det vi skal rapportere? På den Tjenesterapport der er udarbejdet af organisationen, kan du se hvilke oplysninger der skal rapporteres. De følgende overordnede informationer kan også være en hjælp for dig.

²⁴ Ud for “Afsatte publikationer (trykte og elektroniske)” skal du rapportere det samlede antal publikationer – både trykte og elektroniske – som du har givet til personer der ikke er døbte Jehovas Vidner. Ud for “Filmvisninger” skal du rapportere hvor mange gange du har vist en af vores film.

²⁵ Ud for “Genbesøg” skriver du det samlede antal gange du har besøgt personer der ikke er døbte Jehovas Vidner, for at fremme den interesse de tidligere har vist. Et genbesøg kan bestå af et personligt besøg, et brev, en telefonopringning, en sms, en mail eller af at man poster noget litteratur. Hver gang man leder et bibelstudie, tæller det også som et genbesøg. En forælder kan rapportere ét genbesøg for hver uge vedkommende leder familiestudiet mens der er et udøbt barn til stede.

²⁶ Selvom et bibelstudie normalt ledes hver uge, rapporteres det kun som ét bibelstudie hver måned. Forkynderne skal skrive det samlede antal forskellige bibelstudier de har ledt i månedens løb. Man kan rapportere bibelstudier med nogle der ikke er døbte Jehovas Vidner. Man kan også rapportere et bibelstudie med en uvirksom bror eller søster hvis man har fået denne opgave tildelt af tjenesteudvalget, eller med en nydøbt der endnu ikke har gennemført studiet af bogen Et håb om en lys fremtid.

²⁷ Det er vigtigt at antallet af “Timer” rapporteres nøjagtigt. Du kan rapportere den tid du har brugt i hus til hus-forkyndelsen, til at gå på genbesøg, til at lede bibelstudier og til at forkynde på andre måder, enten formelt eller uformelt, for nogle som ikke er døbte Jehovas Vidner. Hvis to forkyndere arbejder sammen, kan de begge rapportere tiden, men det er kun den ene der kan rapportere eventuelle genbesøg eller bibelstudier. Begge forældre der underviser deres børn på Den Teokratiske Familieaften, kan for hver uge rapportere én time. Brødre kan rapportere den tid de bruger på at holde et offentligt foredrag. En der tolker et foredrag, kan også rapportere tiden. Den tid der går med andre nødvendige ting, såsom at gøre sig klar til tjenesten, at overvære samlinger og at tage sig af praktiske ting, tælles ikke med.

²⁸ Hver enkelt forkynder må under bøn vurdere ud fra sin bibeloplærte samvittighed hvad der udgør tjenestetid. Nogle forkynder i tætbefolkede områder, mens andre forkynder i områder med få indbyggere og med store afstande i distriktet. Distrikterne er forskellige, og forkynderne har forskellige måder at betragte deres tjeneste på. Det Styrende Råd påtvinger ikke menighederne jorden over sin samvittighed med hensyn til hvordan man udregner den tid der bruges i forkyndelsen, og der er heller ingen andre der har fået til opgave at dømme vedrørende dette. – Matt. 6:1; 7:1; 1. Tim. 1:5.

²⁹ Den tid der bruges i forkyndelsen, rapporteres i hele timer. En undtagelse fra denne regel er når en forkynder har stærkt begrænsede muligheder, for eksempel fordi han er højt oppe i årene, er bundet til sit hjem eller bor på plejehjem. En sådan forkynder kan rapportere tjeneste i intervaller på et kvarter. Selv når han blot forkynder et kvarter i løbet af en måned, kan han rapportere tiden. Han vil blive regnet med som en regelmæssig forkynder af Riget. Ordningen gælder også forkyndere der midlertidigt har begrænsede muligheder, måske fordi de i en måned eller mere er ude af stand til at komme rundt på grund af alvorlig sygdom eller skader. Denne ordning er kun for dem der har stærkt begrænsede muligheder. Tjenesteudvalget vil afgøre om en forkynder kan høre ind under denne ordning.

FORKYNDERENS OPTEGNELSESKORT

³⁰ Din tjenesterapport for hver måned indføres på Forkynderens optegnelseskort. Disse optegnelser tilhører den lokale menighed. Hvis du planlægger at flytte til en anden menighed, må du huske at give besked til de ældste i din nuværende menighed. Sekretæren vil sørge for at optegnelserne bliver sendt til din nye menighed. På den måde vil de ældste have bedre mulighed for at byde dig velkommen og støtte dig. Hvis du er bortrejst fra din menighed i mindre end tre måneder, bedes du fortsætte med at sende dine tjenesterapporter til den menighed du kommer fra.

HVORFOR VI RAPPORTERER TJENESTEN

³¹ Glemmer du nogle gange at aflevere din tjenesterapport? Vi har sikkert alle nu og da brug for at blive mindet om det. Men hvis vi har det rigtige syn på rapportering og forstår hvorfor det er vigtigt at rapportere, vil vi sikkert have lettere ved at huske det.

³² Nogle har spurgt: “Jehova ved jo hvad jeg udretter i tjenesten, så hvorfor skal jeg rapportere det til menigheden?” Det er rigtigt at Jehova ved hvad hver enkelt udretter, og han ved om vi tjener af hele vores sjæl, eller om vi kun yder en symbolsk tjeneste. Men husk på at Jehova registrerede hvor mange dage Noa var i arken, og hvor mange år israelitterne vandrede i ørkenen. Han holdt regnskab med hvor mange der var trofaste, og hvor mange der ikke var. Han lod nedskrive hvordan Kanaans land blev indtaget lidt efter lidt, og hvad de trofaste dommere i Israel udrettede. Ja, han sørgede for at der blev nedskrevet mange detaljer om det hans tjenere gjorde. Alle disse skrevne beretninger er en del af hans inspirerede ord, og det viser hvordan han ser på det at føre nøjagtige optegnelser.

³³ De historiske begivenheder der er omtalt i Bibelen, viser hvor nøjagtigt Jehovas folk nedskrev rapporter og førte optegnelser. I mange tilfælde ville den bibelske beretning ikke have den samme virkning hvis ikke der var oplyst specifikke tal. Se følgende eksempler: 1. Mosebog 46:27; 2. Mosebog 12:37; Dommerne 7:7; 2. Kongebog 19:35; 2. Krønikebog 14:9-13; Johannes 6:10; 21:11; Apostlenes Gerninger 2:41; 19:19.

³⁴ Vores rapporter omfatter naturligvis ikke alt hvad vi gør i tilbedelsen af Jehova, men de tjener ikke desto mindre et praktisk formål i Jehovas organisation. I det første århundrede vendte apostlene tilbage fra en forkyndertur og rapporterede til Jesus om “alt det de havde gjort, og alt det de havde lært andre”. (Mark. 6:30) Nu og da kan rapporterne fortælle at visse sider af vores tjeneste kræver særlig opmærksomhed. Tallene kan måske vise at der har været fremgang på nogle områder, men at væksten på andre områder, for eksempel forkyndertilgangen, er dalet. Det kan være at der er brug for nogle tilskyndelser, eller at der er problemer der må løses. Udnævnte brødre vil være opmærksomme på rapporterne og forsøge at rette op på forhold der måtte hindre enkeltpersoner eller menigheden som et hele i at gøre fremskridt.

³⁵ Rapporterne gør det også lettere for organisationen at afgøre hvor der er brug for flere forkyndere. I hvilke områder er der gode resultater? Hvor er der kun lidt fremgang? Hvilke publikationer skal der til for at folk kan lære sandheden at kende? Rapporterne sætter organisationen i stand til at planlægge produktionen af den litteratur der er brug for i forkyndelsen forskellige steder i verden, og dermed være på forkant med disse behov.

³⁶ Det virker meget opmuntrende at høre rapporter. Er det ikke skønt at høre om det arbejde vores brødre og søstre udfører i forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden? Rapporter om vækst giver os et overordnet indtryk af fremgangen i Jehovas organisation. Oplevelser varmer os om hjertet og giver os lyst til at gøre endnu mere i forkyndelsen. (Ap.G. 15:3) Ja, det er vigtigt at vi alle rapporterer vores tjeneste. Det viser at vi ønsker at samarbejde, og at vi interesserer os for vores brødre og søstre rundt omkring på jorden. Når vi rapporterer vores tjeneste, viser vi at vi lader os lede af Jehovas organisation. – Luk. 16:10; Hebr. 13:17.

SÆT DIG PERSONLIGE MÅL

³⁷ Vi har ingen grund til at sammenligne vores egen indsats i forkyndelsen med andres. (Gal. 5:26; 6:4) Omstændighederne varierer fra person til person. Men vi kan have stor gavn af at sætte os realistiske personlige mål. Sådanne mål kan hjælpe os til at bedømme hvilke fremskridt vi gør i tjenesten, og det giver stor tilfredshed at nå dem.

³⁸ Det er tydeligt at Jehova fremskynder indsamlingen af dem han vil beskytte under “den store trængsel”. Vi lever i tiden for opfyldelsen af Esajas’ profeti: “Den mindste vil blive til tusind, og den ubetydeligste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.” (Åb. 7:9, 14; Esa. 60:22) Hvor er det et stort privilegium at være forkynder af den gode nyhed i disse betydningsfulde sidste dage! – Matt. 24:14.

JESUS var en flittig forkynder af den gode nyhed og var derfor et godt eksempel for sine disciple. Han tog initiativ til at gå ud blandt folk, og han talte med dem og underviste dem i deres hjem og på offentlige steder. (Matt. 9:35; 13:36; Luk. 8:1) Jesus henvendte sig til enkeltpersoner, underviste sine disciple privat og talte til store forsamlinger der bestod af tusindvis af mennesker. (Mark. 4:10-13; 6:35-44; Joh. 3:2-21) Han udnyttede enhver passende anledning til at give folk trøst og håb. (Luk. 4:16-19) Selv når han trængte til mad og hvile, lod han ingen mulighed for at forkynde gå fra sig. (Mark. 6:30-34; Joh. 4:4-34) Føler vi os ikke motiveret til at efterligne Jesus når vi læser de inspirerede beretninger om hans tjeneste? Jo, det gør vi helt bestemt, og det samme gjorde apostlene. – Matt. 4:19, 20; Luk. 5:27, 28; Joh. 1:43-45.

² Lad os se på hvilke muligheder vi i dag har for at være med i det arbejde som Jesus Kristus påbegyndte for næsten 2.000 år siden.

FORKYNDELSE FRA HUS TIL HUS

³ Som Jehovas Vidner kan vi se værdien af at forkynde den gode nyhed om Riget systematisk fra hus til hus. Vi har brugt denne metode i så vid udstrækning at den er blevet vores varemærke. Visdommen i at benytte denne metode for at nå ud til millioner af mennesker i løbet af kort tid er desuden blevet bekræftet af de opmuntrende resultater. (Matt. 11:19; 24:14) Hus til hus-forkyndelsen har vist sig at være en praktisk måde hvorpå vi kan vise kærlighed til Jehova og til vores næste. – Matt. 22:34-40.

⁴ Hus til hus-forkyndelsen er ikke noget Jehovas Vidner i dag har fundet på. Apostlen Paulus nævner at han underviste folk i deres hjem. Da han fortalte tilsynsmændene i Efesos om sin tjeneste, sagde han: “I ved godt hvordan jeg har båret mig ad blandt jer fra den første dag jeg kom til provinsen Asien. ... Jeg [har ikke] holdt mig tilbage fra at fortælle jer noget af det der var gavnligt, eller at undervise jer ... fra hus til hus.” Ved blandt andet at udføre denne tjeneste kunne Paulus sige at han havde “vidnet grundigt for både jøder og grækere om at de skulle angre, vende sig til Gud og tro på vores Herre Jesus”. (Ap.G. 20:18, 20, 21) Dengang opfordrede romerske kejsere til afgudsdyrkelse, og mange havde stor frygt for guderne. Det var absolut nødvendigt at folk søgte “den Gud som har skabt verden og alt hvad der er i den”, og som dengang ‘oplyste mennesker overalt om at de skulle angre’. – Ap.G. 17:22-31.

⁵ I dag haster det endnu mere at nå ud til folk med den gode nyhed. Afslutningen på denne onde verden nærmer sig med raske skridt, og det motiverer os til at gøre vores yderste i tjenesten. Når man skal finde de mennesker der hungrer efter sandheden, har den gennemprøvede hus til hus-forkyndelse vist sig at være den bedste metode. Den er lige så effektiv i dag som den var på Jesus’ og apostlenes tid. – Mark. 13:10.

⁶ Gør du alt hvad du kan, i forkyndelsen fra hus til hus? Hvis du gør, kan du være sikker på at Jehova glæder sig over det. (Ezek. 9:11; Ap.G. 20:35) Det er ikke sikkert det er let for dig at gå fra hus til hus. Det kan være du har fysiske begrænsninger, eller måske er der mange i dit distrikt som ikke vil lytte. Der kan endda være restriktioner fra myndighedernes side. Det kan også være at du er genert og synes det er svært at indlede samtaler med nogen du ikke kender, og at du bliver nervøs hver gang du går ud fra hus til hus. Men mist ikke modet. (2. Mos. 4:10-12) Dine brødre og søstre rundt om i verden har de samme problemer.

⁷ Jesus sagde til sine disciple: “Husk at jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning.” (Matt. 28:20) Dette løfte styrker os i arbejdet med at gøre disciple. Vi har det på samme måde som apostlen Paulus, der sagde: “Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.” (Flp. 4:13) Benyt dig af de samlinger menigheden arrangerer, så du kan være med i forkyndelsen fra hus til hus. Ved at arbejde sammen med andre kan du få den opmuntring og hjælp du behøver. Bed Jehova om hjælp til at overvinde de udfordringer du står over for, og kæmp energisk som en forkynder af den gode nyhed. – 1. Joh. 5:14.

⁸ Når du taler med andre om den gode nyhed, vil du få mange lejligheder til at forsvare ‘det håb du har’. (1. Pet. 3:15) Du vil blive mere og mere opmærksom på kontrasten mellem dem der har et håb på grund af Guds rige, og dem der ikke har noget håb. (Esa. 65:13, 14) Du opnår den tilfredshed det er at vide at du har adlydt Jesus’ bud om at ‘lade dit lys skinne’, og du oplever måske endda glæden ved at hjælpe andre til at lære Jehova at kende og at lære dem om sandheden der fører til evigt liv. – Matt. 5:16; Joh. 17:3; 1. Tim. 4:16.

⁹ Der arrangeres forkyndelse fra hus til hus både i weekenden og på hverdage. I områder hvor det er svært at træffe folk hjemme i løbet af dagen, arrangerer nogle menigheder aftenforkyndelse. Folk foretrækker måske at få besøg sidst på eftermiddagen eller først på aftenen frem for om formiddagen.

LED EFTER DEM DER ER VÆRDIGE TIL AT HØRE BUDSKABET

¹⁰ Jesus sagde til sine disciple at de skulle “lede efter” dem der var værdige til at høre budskabet. (Matt. 10:11) Han søgte ikke kun efter de interesserede ved at forkynde fra hus til hus, men forkyndte ved enhver passende lejlighed, også uformelt. (Luk. 8:1; Joh. 4:7-15) Apostlene forkyndte også for folk mange forskellige steder. – Ap.G. 17:17; 28:16, 23, 30, 31.

¹¹ I dag er det også vores mål at forkynde budskabet om Riget for alle. Derfor må vi efterligne Jesus’ og apostlenes måde at forkynde på, og vi må desuden være opmærksomme på at tiderne skifter, og at omstændighederne ændrer sig for folk i vores distrikt. (1. Kor. 7:31) Nogle forkyndere har opnået gode resultater med forretningsforkyndelse. I mange lande har gadeforkyndelse været en succes, og det samme gælder forkyndelse i parker, på parkeringspladser og andre steder hvor folk kan træffes. Nogle menigheder gør brug af stande og mobile stativer i deres distrikt. Derudover kan afdelingskontoret organisere at forkyndere fra flere menigheder er med i særlig offentlig forkyndelse i storbyer de steder i byen hvor der færdes mange mennesker. På den måde er det muligt at forkynde den gode nyhed for dem der ikke er hjemme når vi går fra hus til hus.

¹² Når vi på offentlige steder møder folk der viser interesse for Bibelen, kan vi tilbyde en publikation der passer til den vi taler med. For at hjælpe den interesserede til at lære mere kan du give ham dine kontaktoplysninger og aftale at besøge ham, henvise ham til jw.org eller give ham adressen på den nærmeste menighed. Måske finder du ud af at forkyndelse for folk på offentlige steder er en spændende måde at udvide sin tjeneste på.

¹³ Den opgave vi som kristne har fået tildelt, indebærer dog mere end at forkynde den gode nyhed. Hvis du skal hjælpe andre til at tage imod sandheden og få evigt liv, må du gå på genbesøg hos de interesserede så de kan gøre fremskridt og blive modne kristne.

HVORDAN MAN GÅR PÅ GENBESØG

¹⁴ Jesus sagde til sine disciple: “I skal være vidner om mig ... til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Men han sagde også til dem: “Gå derfor ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple ... og lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer.” (Matt. 28:19, 20) At gå på genbesøg kan give mange glæder i tjenesten for Jehova. De der viste interesse for den gode nyhed da du besøgte dem første gang, vil sandsynligvis være glade for at se dig igen. Ved at give dem yderligere oplysninger fra Bibelen kan du måske styrke deres tro på Gud og hjælpe dem til at erkende deres åndelige behov. (Matt. 5:3) Hvis du forbereder dig godt og aftaler at komme igen på et tidspunkt der passer den besøgte, kan du måske påbegynde et bibelstudie. Det vil som regel være målet med at gå på genbesøg. Vi planter ikke kun sandheden i folks hjerte, vi vander også de korn vi har sået. – 1. Kor. 3:6.

¹⁵ For nogle kan det være en udfordring at gå på genbesøg. Du er måske blevet dygtig til at komme med en kort præsentation af den gode nyhed og kan godt lide denne side af tjenesten. Men det at skulle vende tilbage for at drøfte et bibelsk emne med den besøgte føler du måske er en overvældende udfordring. Hvis du forbereder dig godt, vil det give dig større selvtillid. Prøv at bruge de praktiske forslag der bliver givet ved midtugemødet. Du kan også spørge en mere erfaren forkynder om han eller hun vil tage med dig på besøget.

HVORDAN MAN LEDER BIBELSTUDIER

¹⁶ Da evangelieforkynderen Filip henvendte sig til en jødisk proselyt der var ved at læse i Guds ord, spurgte han ham: “Forstår du egentlig det du læser?” Manden svarede: “Hvordan skulle jeg kunne det når der ikke er nogen der forklarer det for mig?” Beretningen i Apostlenes Gerninger, kapitel 8, fortæller at Filip derefter tog udgangspunkt i det afsnit i Skriften som manden læste, og ‘forkyndte den gode nyhed om Jesus for ham’. (Ap.G. 8:26-36) Vi ved ikke hvor lang tid Filip tilbragte sammen med manden, men Filip forklarede den gode nyhed så grundigt at manden fik tro og bad om at blive døbt. Han blev en af Jesus Kristus’ disciple.

¹⁷ Mange i dag ved ikke hvad Bibelen indeholder, og derfor kan det kræve mange genbesøg og et indgående studie gennem uger, måneder eller måske et år eller mere før de har opbygget tro og er kvalificeret til at blive døbt. Men din tålmodige og kærlige indsats for at hjælpe oprigtige mennesker til at blive disciple er noget der vil give dig stor glæde, akkurat som Jesus sagde: “Der er større glæde ved at give end ved at få.” – Ap.G. 20:35.

¹⁸ Du vil uden tvivl gerne lede et bibelstudie ved hjælp af det studiemateriale der er designet til formålet. Når du tager den undervisning til dig der bliver givet ved midtugemødet og arbejder sammen med erfarne forkyndere, vil du kunne lede fremadskridende studier og hjælpe andre til at blive disciple af Jesus.

¹⁹ Hvis du har brug for hjælp til at oprette og lede et bibelstudie, kan du frit henvende dig til en af de ældste eller til andre forkyndere der er dygtige på dette område. De forslag der bliver bragt i arbejdshæftet til Tjenestemødet, og som bliver demonstreret ved mødet, kan også være en hjælp for dig. Stol på Jehova, og fortæl ham om dine ønsker i dine bønner. (1. Joh. 3:22) Hvis det er muligt, kan du have som mål at lede et bibelstudie ud over det studie du har med din familie. Bibelstudiearbejdet vil give dig større glæde i tjenesten.

HVORDAN DE INTERESSEREDE LEDES TIL JEHOVAS ORGANISATION

²⁰ Når vi hjælper folk til at lære Jehova Gud at kende og blive Jesus Kristus’ disciple, bliver de en del af menigheden. De der studerer Bibelen, vil gøre åndelige fremskridt og blive modne kristne hvis de anerkender Jehovas organisation og samarbejder med den. Det er vigtigt at lære dem hvordan de kan gøre det. Forskellige film og brochuren Hvem gør Jehovas vilje i dag? er udarbejdet specielt til dette formål. Nogle af oplysningerne i kapitel 4 i denne bog kan også være nyttige.

²¹ Lige fra begyndelsen af jeres bibelske samtaler må du hjælpe eleven til at se at Jehova bruger en organisation til at få udført forkyndelsesarbejdet på jorden i dag. Fremhæv værdien af vores studiemateriale, og forklar hvordan det fremstilles og uddeles i hele verden af frivillige som har indviet sig til Gud. Invitér den du studerer med, til at overvære møderne sammen med dig i rigssalen. Forklar hvordan møderne foregår, og præsentér ham for vennerne i menigheden. Hjælp ham til at lære flere Jehovas Vidner at kende ved stævnerne. Ved disse og andre lejligheder kan han med egne øjne se at Jehovas folk har det der skal kendetegne sande kristne, nemlig kærlighed. (Joh. 13:35) Efterhånden som den interesserede får større værdsættelse af Jehovas organisation, vil han få et nærmere forhold til Jehova.

BRUG AF BIBELSKE PUBLIKATIONER

²² De første kristne var flittige forkyndere af Guds ord. De lavede afskrifter af Bibelen til personlig brug og til studie i menigheden. De tilskyndede andre til at læse Guds ord. Der fandtes ikke mange eksemplarer af deres håndskrevne afskrifter, og de var derfor meget værdsat. (Kol. 4:16; 2. Tim. 2:15; 3:14-17; 4:13; 1. Pet. 1:1) I dag anvender Jehovas Vidner moderne trykkemetoder til at fremstille millioner af bibler og publikationer der kan bruges som studiemateriale – heriblandt foldere, brochurer, bøger og blade på flere hundrede sprog.

²³ Når du forkynder den gode nyhed for andre, må du huske at bruge det studiemateriale Jehovas organisation stiller til rådighed. Du ved hvor stor gavn du selv har haft af at læse og studere Jehovas Vidners publikationer, og det vil motivere dig til at tilbyde dem til andre. – Hebr. 13:15, 16.

²⁴ Flere og flere bruger internettet som deres vigtigste informationskilde. Ud over vores trykte litteratur er vores hjemmeside, jw.org, derfor et effektivt redskab til at sprede den gode nyhed. Enkeltpersoner jorden over kan på denne hjemmeside læse Bibelen og bibelske publikationer eller lytte til indspilninger af teksten på hundredvis af sprog. De der holder sig tilbage fra at tale med os, eller som lever i områder hvor de ikke har mulighed for at få kontakt med Jehovas Vidner, kan alligevel undersøge hvad vi tror på, ved hjælp af jw.org.

²⁵ Derfor fortæller vi om jw.org når som helst det er muligt. Hvis den besøgte stiller et spørgsmål angående vores tro, kan vi bruge en mobiltelefon eller en tablet for at vise ham svaret med det samme. Når vi møder en der taler et andet sprog eller bruger tegnsprog, kan vi guide ham ind på vores hjemmeside for at finde Bibelen og bibelsk litteratur på hans sprog. Mange forkyndere har brugt en af filmene på hjemmesiden til at få en bibelsk samtale i gang.

UFORMEL FORKYNDELSE

²⁶ Jesus sagde til dem der lyttede opmærksomt til hans ord: “I er verdens lys. ... I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og ophøje jeres Far som er i himlene.” (Matt. 5:14-16) Disse disciple genspejlede Guds egenskaber og levede efter hans normer, og på den måde efterlignede de Jesus, der sagde om sig selv: “Jeg er verdens lys.” Jesus var et godt eksempel for kristne ved at lade “livets lys” skinne til gavn for alle der ville lytte. – Joh. 8:12.

²⁷ Apostlen Paulus er også et godt eksempel for os. (1. Kor. 4:16; 11:1) Da han var i Athen, forkyndte han hver dag på torvet for dem der tilfældigvis var der. (Ap.G. 17:17) De kristne i Filippi fulgte hans eksempel. Derfor kunne Paulus skrive til dem at de levede ‘midt i en syg og fordærvet generation, i en verden hvor de skinnede som lysspredere’. (Flp. 2:15) I dag kan vi lade sandhedens lys skinne gennem det vi siger og gør, når som helst vi har mulighed for at fortælle andre om den gode nyhed. Vores gode eksempel som ærlige og pålidelige mennesker kan i sig selv vise at vi skiller os ud fra verden. Men hvis vi taler med folk om den gode nyhed, vil de finde ud af hvorfor vi er anderledes.

²⁸ Mange af Jehovas tjenere forkynder den gode nyhed for dem de kommer i kontakt med på deres arbejde, i skolen, i offentlige transportmidler eller andre steder hvor de er i gang med nogle af dagligdagens aktiviteter. Når vi er ude at rejse, har vi måske mulighed for at tale med andre rejsende. Vi må hver især være vågne for at dreje en almindelig samtale ind på sandheden så det kan blive et vidnesbyrd. Lad os være forberedte på at tale med folk ved enhver passende lejlighed.

²⁹ Vi vil blive motiveret til at forkynde uformelt hvis vi husker at vi på den måde lovpriser Skaberen og ærer hans navn. Måske kan vi endda hjælpe oprigtige mennesker til at lære Jehova at kende så de også kan tjene ham og opnå håb om evigt liv ved at tro på Jesus Kristus. Jehova glæder sig over en sådan indsats og betragter det vi gør, som hellig tjeneste. – Hebr. 12:28; Åb. 7:9, 10.

DISTRIKTET

³⁰ Det er Jehovas vilje at budskabet om Riget skal forkyndes i hele verden, både i byerne og på landet. For at det kan ske, får menighederne, samt forkyndere der virker i isolerede områder, tildelt et bestemt distrikt af afdelingskontoret. (1. Kor. 14:40) Det er i overensstemmelse med den ordning Gud havde sørget for i det første århundrede. (2. Kor. 10:13; Gal. 2:9) På grund af den hurtige vækst der foregår her i de sidste dage, er det vigtigt at gennemgangen af menighedens distrikt er godt organiseret.

³¹ Organiseringen af distriktet er tjenestetilsynsmandens ansvar. En menighedstjener kan blive sat til at stå for udleveringen af distriktskortene. Der er to typer af distrikter, gruppedistrikter og personlige distrikter. Hvis der ikke er så meget distrikt til rådighed, vil gruppetilsynsmanden have gruppedistrikter som gruppens forkyndere kan gå i. Men hvis en menighed har rigeligt med distrikt, kan forkyndere få et personligt distrikt.

³² En forkynder der har et personligt distrikt, vil have et sted at forkynde når der ikke er arrangeret samlinger, eller hvis det er upraktisk at mødes med gruppen. For eksempel har nogle et distrikt der ligger tæt på deres arbejdsplads, så de kan gå i tjenesten i frokostpausen eller efter arbejde. Nogle familier har et distrikt i nærheden af hvor de bor, og det giver dem mulighed for at forkynde i det om aftenen. Hvis en forkynder har et personligt distrikt han nemt kan komme ud i, kan det hjælpe ham til at få mere ud af den tid han anvender i tjenesten. Et personligt distrikt kan selvfølgelig også bruges til gruppeforkyndelse. Hvis du gerne vil have et personligt distrikt, kan du bede distriktstjeneren om at få et.

³³ Uanset om det er et gruppedistrikt som gruppetilsynsmanden har fået, eller et personligt distrikt som en forkynder har fået, vil den der har distriktet, sørge for at der bliver gjort en rimelig indsats for at alle husstande bliver kontaktet. Uanset hvordan man vælger at gennemgå distriktet, skal man overholde den gældende databeskyttelseslov. En gruppetilsynsmand eller en forkynder der får udleveret et distrikt, skal gøre hvad han kan for at gennemgå det i løbet af fire måneder. Når distriktet er gennemarbejdet, skal han sige det til distriktstjeneren. Afhængigt af omstændighederne kan gruppetilsynsmanden eller forkynderen beholde distriktet for at gennemgå det igen eller aflevere det til distriktstjeneren.

³⁴ Når alle i menigheden samarbejder, kan distriktet blive gennemarbejdet grundigt. Desuden undgår vi at distriktet gennemgås af flere forkyndere på samme tid, hvilket kunne irritere beboerne. På denne måde viser vi hensyn til vores brødre og til folk i distriktet.

HVORDAN MAN SAMARBEJDER OM AT FORKYNDE FOR ALLE SPROGGRUPPER

³⁵ Alle har behov for at lære om Jehova Gud, om hans Søn og om Riget. (Åb. 14:6, 7) Vi vil gerne hjælpe dem i vores distrikt der taler et andet sprog, til at påkalde Jehovas navn for at blive frelst og til at iføre sig den kristne personlighed. (Rom. 10:12, 13; Kol. 3:10, 11) Hvilke udfordringer opstår der når vi forkynder den gode nyhed i flersprogede områder? Hvordan kan man håndtere udfordringerne så flest muligt får lejlighed til at høre budskabet om Riget på det sprog de forstår bedst? – Rom. 10:14.

³⁶ Menighedernes distrikt er inddelt efter sprog. Det betyder at i flersprogede områder kan forkyndere fra forskellige menigheder forkynde i det samme område. I sådanne tilfælde er det bedst at forkynderne koncentrerer sig om at forkynde for de mennesker der hører til deres egen sproggruppe. Dette gælder også under særlige kampagner i løbet af året hvor man uddeler invitationer. I den offentlige eller uformelle forkyndelse kan man dog tale med alle og tilbyde litteratur på et hvilket som helst sprog.

³⁷ Nogle menigheder der forkynder på et andet sprog, har måske ikke mulighed for regelmæssigt at gennemgå distrikter der ligger langt væk. I den slags tilfælde skal tjenestetilsynsmændene i de menigheder der er involveret, sammen lave en plan for at dække distriktet, og den skal kunne accepteres af alle parter. Dette vil give alle i distriktet en mulighed for at høre budskabet om Riget og forhindre at flere forskellige forkyndere besøger de samme husstande. – Ordsp. 15:22.

³⁸ Hvad skal vi gøre hvis den besøgte taler et andet sprog end vi gør? Vi kan ikke gå ud fra at forkyndere der taler hans sprog, vil kontakte ham. Nogle forkyndere har lært en enkel præsentation på et sprog de ofte støder på i distriktet. Vi kan vise den besøgte hvordan han kan læse eller downloade publikationer på sit eget sprog fra vores officielle hjemmeside, jw.org, eller vi kan tilbyde at komme tilbage med litteratur på hans sprog.

³⁹ Hvis den besøgte viser oprigtig interesse, skal vi prøve at finde en der er kvalificeret til at hjælpe ham på et sprog han forstår. Vi kan også fortælle ham hvor der bliver holdt møder på hans sprog i nærheden af hvor han bor. Hvis han ønsker at blive kontaktet af en der taler hans sprog, kan vi vise ham hvordan han på jw.org kan indtaste sine kontaktoplysninger. Afdelingskontoret vil gøre sit yderste for at finde en forkynder, gruppe eller menighed i nærheden der kan hjælpe ham.

⁴⁰ Indtil den interesserede fortæller os at han er blevet kontaktet af nogen der taler hans sprog, skal vi blive ved med at besøge ham. I nogle tilfælde vil afdelingskontoret informere de ældste om at det ikke er muligt at finde nogen der taler den besøgtes sprog. Når det sker, må vi gøre vores bedste for at pleje interessen. Hvis det er muligt, kan vi studere Bibelen med vedkommende, måske ved hjælp af en publikation på hans sprog. Og hvis vi gør god brug af billederne og får den besøgte til at læse de bibelvers der er henvist til, vil han få en vis forståelse af Bibelen. Måske er en i hans familie så god til både sit eget og det lokale sprog at han eller hun gerne vil fungere som tolk.

⁴¹ For at lede den besøgte til Guds organisation skal vi invitere ham til vores møder, selvom han måske ikke får så meget ud af programmet. Når der bliver læst et bibelvers, kan vi hjælpe ham med at finde det i en bibel på hans eget sprog, hvis der er en til rådighed. Bare det at være sammen med andre fra menigheden kan være opmuntrende for ham, og det vil hjælpe ham til at gøre yderligere åndelige fremskridt.

⁴² Prægrupper: En prægruppe består af nogle der forkynder på et andet sprog end modermenigheden. Det er ikke et krav at der er en kvalificeret ældste eller menighedstjener til at lede et ugentligt møde på dette sprog. Afdelingskontoret kan godkende oprettelsen af en prægruppe hvis følgende krav opfyldes:

1. (1) En relativt stor befolkningsgruppe i området taler et andet sprog end det menigheden taler.

2. (2) Der skal være nogle få forkyndere som kan sproget eller er villige til at lære det.

3. (3) Ældsterådet er indstillet på at organisere forkyndelsen på dette sprog.

Hvis ældsterådet ønsker at oprette en prægruppe, skal de ældste drøfte det med kredstilsynsmanden. Han kender måske til andre menigheder som prøver at forkynde på det sprog, og har måske værdifuld viden som kan være en hjælp til at afgøre hvilken menighed der bedst kan støtte prægruppen. Når man har fundet den rette menighed, skal de ældste skrive til afdelingskontoret og anmode om en officiel godkendelse til at være modermenighed for en prægruppe.

⁴³ Grupper: Afdelingskontoret kan godkende oprettelsen af en gruppe hvis følgende krav opfyldes:

1. (1) Der er tilstrækkelig interesse og potentiale for vækst inden for en bestemt sproggruppe.

2. (2) Et lille antal forkyndere kan tale sproget eller er i gang med at lære det.

3. (3) En kvalificeret ældste eller menighedstjener kan føre an og lede mindst ét ugentligt møde – eller en del af et ugentligt møde, for eksempel holde et offentligt foredrag eller lede Vagttårnsstudiet – på det pågældende sprog.

Når disse krav opfyldes i rimelig grad, vil ældsterådet skrive et brev til afdelingskontoret med detaljerede oplysninger og anmode om at menigheden bliver officielt godkendt som modermenighed for en gruppe. Den ældstebror eller menighedstjener der har ansvaret for gruppen, vil blive betragtet som enten “gruppetilsynsmand” eller “gruppetjener”.

⁴⁴ Når gruppen er blevet oprettet, vil ældsterådet i modermenigheden beslutte om der skal føjes andre dele af møderne til, og hvor ofte møderne skal holdes hver måned. Der kan også arrangeres samlinger for gruppen. Alle i gruppen virker under tilsyn af ældsterådet i modermenigheden. De ældste vil give god vejledning og vise oprigtig interesse for gruppens behov. Når en kredstilsynsmand samarbejder med gruppen under besøget i den menighed som gruppen er tilsluttet, vil han give afdelingskontoret en kort rapport om gruppens fremskridt og nævne eventuelle særlige behov. Med tiden vil det måske blive muligt for gruppen at blive en menighed. Hvis alle følger den teokratiske vejledning, vil det glæde Jehova. – 1. Kor. 1:10; 3:5, 6.

GRUPPEFORKYNDELSE

⁴⁵ Indviede kristne har et personligt ansvar for at fortælle andre om den gode nyhed. Det kan gøres på mange måder, men de fleste af os er glade for at kunne gå ud i tjenesten sammen med andre. (Luk. 10:1) Derfor holder menighederne samlinger både i weekenden og på hverdage. På helligdage er der også rig lejlighed til at tage ud i gruppeforkyndelse, eftersom mange brødre og søstre har fri fra arbejde. Tjenesteudvalget i menigheden planlægger samlinger i dagtimerne og om aftenen på tidspunkter og steder hvor det passer godt.

⁴⁶ Gruppeforkyndelse giver mulighed for at forkyndere kan arbejde sammen og ‘opmuntre hinanden ved deres tro’. (Rom. 1:12) Nye forkyndere kan gå med dygtige og erfarne forkyndere for at blive oplært. Nogle steder anbefales det af sikkerhedsmæssige grunde at to eller flere forkyndere arbejder sammen. Og selvom man planlægger at tage alene ud i distriktet, kan det være opmuntrende for alle at man støtter samlingen. Bare det at vide at andre er ude i tjenesten i det samme område, kan opmuntre en. Pionerer og andre skal ikke føle sig forpligtet til at støtte alle de samlinger menigheden arrangerer, specielt ikke hvis der bliver holdt samlinger hver dag. Det er dog sandsynligt at de hver uge har mulighed for at støtte nogle samlinger.

⁴⁷ Lad os alle efterligne Jesus og hans apostle. Vi kan være sikre på at Jehova vil velsigne vores bestræbelser for at gøre så meget vi overhovedet kan, i det vigtige arbejde med at forkynde den gode nyhed om Riget. – Luk. 9:57-62.

DA JESUS skulle til at sende sine disciple ud som forkyndere af Riget, sagde han til dem: “Høsten er stor, men arbejderne er få.” Der lå et stort arbejde foran dem, så han tilføjede: “Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.” (Matt. 9:37, 38) Jesus forklarede disciplene hvordan de skulle udføre deres tjeneste, og med følgende ord lod han dem forstå at arbejdet hastede: “I vil slet ikke blive færdige med Israels byer før Menneskesønnen kommer.” – Matt. 10:23.

² I dag er der også meget at gøre i forkyndelsen. Den gode nyhed om Riget skal forkyndes før enden kommer, og tiden er ved at løbe ud! (Mark. 13:10) Vi befinder os i en situation der ligner den Jesus og hans disciple stod i, men eftersom marken i dag er hele verden, er arbejdet af langt større omfang. Vi er få i forhold til verdens milliarder af mennesker, men vi kan være sikre på at Jehova vil hjælpe os. Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden, og enden vil komme til Jehovas fastsatte tid. Sætter vi Guds rige først i vores liv så vi kan fuldføre vores tjeneste? Hvilke teokratiske mål kan vi have i den forbindelse?

³ Jesus gav udtryk for hvad Jehova kræver af sine indviede tjenere da han sagde: “Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind og hele din styrke.” (Mark. 12:30) Han forventer at vi tjener ham af hele vores sjæl. Det betyder at vi må give udtryk for vores dybe hengivenhed ved at gøre alt hvad vi kan, i tjenesten for Jehova og på den måde vise at vi virkelig mente det da vi indviede os til ham. (2. Tim. 2:15) Alt efter vores evner og omstændigheder er der mange muligheder der står åbne for hver eneste af os. Tænk over disse muligheder, og beslut dig for hvilke teokratiske mål du vil sætte dig så du kan fuldføre din tjeneste.

TJENESTE SOM MENIGHEDSFORKYNDER

⁴ Alle der tager imod sandheden, får det privilegium at forkynde den gode nyhed. Det var den grundlæggende opgave Jesus gav sine disciple. (Matt. 24:14; 28:19, 20) En der bliver discipel af Jesus Kristus, begynder som regel med det samme at fortælle andre om den gode nyhed. Det var det Andreas, Filip, Cornelius og andre gjorde. (Joh. 1:40, 41, 43-45; Ap.G. 10:1, 2, 24; 16:14, 15, 25-34) Vil det sige at man kan fortælle andre om den gode nyhed allerede før man bliver døbt? Ja! Så snart man opfylder betingelserne for at blive udøbt forkynder i menigheden, har man mulighed for at deltage i hus til hus-forkyndelsen. Afhængigt af ens muligheder og personlige forhold kan man også deltage i andre former for forkyndelse.

⁵ Når en forkynder er blevet døbt, ønsker han naturligvis at gøre alt hvad han kan, for at hjælpe andre til at lære den gode nyhed at kende. Både mænd og kvinder har det privilegium at kunne deltage i forkyndelsen. Det er en velsignelse at vi kan have bare en lille andel i at gøre Guds rige kendt. Enhver som kan udvide sin tjeneste ved at tage del i flere former for forkyndelse, vil opnå stor glæde.

TJENESTE HVOR BEHOVET ER STØRRE

⁶ Det kan være at distriktet i din menighed bliver gennemgået grundigt så folk ofte hører den gode nyhed om Riget. Hvis det er tilfældet, føler du måske at du kunne udrette mere ved at flytte til et sted hvor der er større behov i distriktet. (Ap.G. 16:9) Hvis du er ældste eller menighedstjener, vil en anden menighed måske sætte stor pris på din hjælp. Din kredstilsynsmand har muligvis forslag til hvordan du kan hjælpe en anden menighed i kredsen. Hvis du gerne vil tjene et andet sted i landet, kan afdelingskontoret give dig de informationer du har brug for.

⁷ Kunne du tænke dig at tjene i et andet land? I så fald må du overveje det nøje inden du flytter. Tal med de ældste i din menighed om det. Det at flytte vil få stor betydning for dig selv og dem der tager med dig. (Luk. 14:28) Men hvis du ikke har planer om at blive i udlandet i en længere periode, vil det måske være bedst at du overvejer at tjene et sted i dit eget land.

⁸ I nogle lande er de brødre der har en tilsynsopgave i menigheden, relativt nye i sandheden. Ydmyge lokale brødre er villige til at lade mere erfarne ældste som flytter til, føre an i menigheden. Hvis du er ældste og overvejer at flytte til et sådant land, så husk at din opgave ikke er at tjene i stedet for de lokale brødre. Tjen derimod sammen med dem. Tilskynd dem til at stille sig til rådighed og tage imod ansvarsopgaver i menigheden. (1. Tim. 3:1) Vær tålmodig hvis tingene ikke bliver gjort på samme måde som dér hvor du kommer fra. Brug din erfaring som ældste så du virkelig kan være en hjælp for dine brødre. Hvis du så en dag er nødt til at rejse hjem, vil de lokale ældste være bedre rustet til at tage sig af menigheden.

⁹ Før afdelingskontoret kan oplyse dig om hvilke menigheder der kunne have gavn af din hjælp, skal tjenesteudvalget i din menighed sende et anbefalingsbrev. Det gælder uanset om du er ældste, menighedstjener, pioner eller menighedsforkynder. Tjenesteudvalget skal sende anbefalingsbrevet sammen med din forespørgsel direkte til afdelingskontoret i det land hvor du ønsker at rejse hen.

FORKYNDELSE PÅ ET ANDET SPROG

¹⁰ For at udvide din tjeneste overvejer du måske at lære et andet sprog, for eksempel et tegnsprog. Hvis du har som mål at lære at forkynde på et andet sprog, kan du tale med de ældste og kredstilsynsmanden om det. De kan give dig de forslag og tilskyndelser du har brug for. Nogle kredse har under afdelingskontorets ledelse organiseret sprogundervisning for at oplære kompetente forkyndere og pionerer til at forkynde på et andet sprog.

PIONERTJENESTE

¹¹ Alle forkyndere bør kende de krav man skal opfylde for at kunne tjene som hjælpepioner, almindelig pioner, specialpioner eller i andre former for heltidstjeneste. Uanset hvilken form for pionertjeneste det drejer sig om, skal man være en døbt kristen der er et godt eksempel, og som kan planlægge sine forhold sådan at man kan bruge det fastsatte antal timer i forkyndelsen af den gode nyhed. Ansøgninger om tjeneste som hjælpepioner eller almindelig pioner godkendes af den lokale menigheds tjenesteudvalg, hvorimod specialpionerer udnævnes af afdelingskontoret.

¹² Hjælpepionerer kan udnævnes for mindst én måned. Men de kan også, alt efter deres omstændigheder, udnævnes for flere måneder i træk eller for en ikke nærmere afgrænset periode. Mange forkyndere er glade for at være hjælpepionerer ved særlige lejligheder, for eksempel i forbindelse med mindehøjtiden eller i den måned menigheden har besøg af kredstilsynsmanden. Nogle vælger ferietiden. Døbte forkyndere der går i skole, har måske lyst til at melde sig som hjælpepionerer når de har ferie. Forkyndere kan i marts og april og i de måneder kredstilsynsmanden er på besøg, også vælge hjælpepionertjeneste med et reduceret timekrav. Hvis du har gode moralnormer og vaner, kan planlægge dine forhold sådan at du kan nå timekravet, og mener at du kan være hjælpepioner i en eller flere måneder, vil de ældste, uanset hvordan din situation i øvrigt er, være glade for at modtage en ansøgning fra dig om denne tjenesteforret.

¹³ For at kunne blive almindelig pioner må du i øjeblikket være i stand til at nå det årlige timekrav. Som almindelig pioner ønsker du at arbejde nært sammen med din menighed. Entusiastiske pionerer er en velsignelse for menigheden. De skaber begejstring for tjenesten og tilskynder også andre til at tage pionertjenesten op. Før du kan ansøge om at blive almindelig pioner, må du imidlertid være et godt eksempel som forkynder og have været døbt i mindst et halvt år.

¹⁴ Specialpionerer udvælges fortrinsvis blandt almindelige pionerer der er dygtige forkyndere. De skal have mulighed for at tjene hvor som helst afdelingskontoret beslutter at sende dem hen. De vil ofte blive sendt til isolerede områder hvor de kan finde interesserede og oprette nye menigheder. I nogle tilfælde bliver de sendt til menigheder der har behov for hjælp til at gennemarbejde deres distrikt. Nogle specialpionerer der også er ældste, har fået til opgave at hjælpe små menigheder, selvom der egentlig ikke er behov for flere forkyndere. Specialpionererne modtager et mindre bidrag som en hjælp til at dække deres udgifter. Nogle bliver udnævnt som midlertidige specialpionerer.

MISSIONÆRTJENESTE

¹⁵ Det Styrende Råds Tjenesteudvalg udnævner missionærer. Det lokale afdelingskontors udvalg tildeler dem så et distrikt i et tætbefolket område. De er i høj grad med til at styrke og stabilisere menighedens aktiviteter og forkyndelsesarbejdet. De fleste missionærer har gennemgået Skolen for Kristne Forkyndere. De får stillet en bolig til rådighed og modtager et beskedent bidrag til at dække deres udgifter.

KREDSTJENESTEN

¹⁶ Når en bror bliver udnævnt som kredstilsynsmand af Det Styrende Råd, har han inden da modtaget oplæring og fået erfaring ved at være vikar for en der allerede er i kredstjenesten. Sådanne brødre elsker forkyndelsen og deres trosfæller. De er dygtige og ivrige pionerer, studerer Bibelen flittigt og er gode til at undervise og holde foredrag. Åndens frugt kommer tydeligt til udtryk i deres liv. De er ligevægtige, rimelige og har god dømmekraft. Hvis broren er gift, skal hans kone, der også er pioner, være et godt eksempel i sin adfærd og væremåde over for andre. Hun er en dygtig forkynder. Hun forstår også at hun som kristen hustru skal underordne sig sin mand, og at hun ikke bør tale på sin mands vegne eller virke dominerende i en samtale. Kredstilsynsmænd og deres hustruer har et stramt program, så de der gerne vil kvalificere sig til denne tjeneste, må have et godt helbred. Pionerer kan ikke ansøge om at komme i kredstjenesten. De kan i stedet fortælle deres kredstilsynsmand at de er interesseret i denne tjeneste, og han kan så give dem nogle gode råd.

TEOKRATISKE SKOLER

¹⁷ Skolen for Kristne Forkyndere: Der er brug for flere kristne forkyndere til at dække de distrikter der sjældent bliver gennemgået, og til at styrke menighederne åndeligt. Derfor kan ugifte brødre og søstre samt ægtepar ansøge om at komme på Skolen for Kristne Forkyndere for at modtage særlig oplæring. Efter at have gennemgået skolen bliver eleverne sendt ud som pionerer i deres eget land hvor der er et større behov. De der har mulighed for det, kan dog også få tildelt andre opgaver i deres hjemland eller i et andet land. Enkelte kan blive sendt ud som specialpionerer midlertidigt eller permanent. Pionerer der er interesseret i at komme på denne skole, kan ved et møde der afholdes ved regionalstævnet, få flere oplysninger om de krav man må opfylde.

¹⁸ Vagttårnets Bibelskole Gilead: Ægtepar og ugifte brødre og søstre der bliver udvalgt til at gennemgå denne skole, kan tale engelsk og tjener i en særlig form for heltidstjeneste. De har potentialet til at kunne styrke og stabilisere forkyndelsesarbejdet og organisationen. De har allerede vist at de glæder sig over at betjene deres brødre, og de er i stand til på en venlig måde at hjælpe andre til at lære den bibelske og organisationsmæssige vejledning at kende og at følge den. Det lokale afdelingskontors udvalg opfordrer potentielle elever til at indsende en ansøgning. Elever fra denne skole får tildelt en opgave i distriktet eller på afdelingskontoret i deres hjemland eller i et andet land.

BETELTJENESTE

¹⁹ Tjenesten på Betel er et særligt privilegium. Navnet Betel betyder “Guds hus”, og det er en passende betegnelse for disse centre for Jehovas Vidners aktiviteter. Brødre og søstre der tjener på Betel, udfører en vigtig opgave i forbindelse med at fremstille, oversætte og distribuere bibelsk læsestof. Det arbejde de udfører, er uvurderligt for Det Styrende Råd, som sørger for at menighederne i hele verden får den nødvendige vejledning, og at der bliver ført tilsyn med dem. Mange betelitter der arbejder med oversættelse, bor og tjener i et område hvor det sprog de oversætter til, tales. Det gør at de i deres hverdag kan høre sproget blive talt. De kan også finde ud af om folk forstår det sprog der bliver brugt i de oversatte publikationer.

²⁰ Meget af det arbejde der udføres på Betel, er fysisk krævende. Derfor er de fleste af dem der bliver indbudt til at komme på Betel, unge, raske og fysisk stærke brødre der er indviet og døbt. Hvis du kunne tænke dig at tjene på Betel, kan du få mere at vide om de krav der stilles, ved at tale med de ældste i din menighed.

BYGGETJENESTE

²¹ Det at bygge teokratiske faciliteter er en form for hellig tjeneste der svarer til det arbejde der foregik da Salomons tempel blev opført. (1. Kong. 8:13-18) Mange brødre og søstre viser en fantastisk indstilling ved frivilligt at bruge af deres tid og penge for at være med i disse byggerier.

²² Kan du hjælpe til? Hvis du er en døbt forkynder og har lyst til at deltage i dette arbejde, vil brødrene der fører tilsyn med byggeprojekter i dit område, være glade for din hjælp, og de vil også være villige til at oplære dig selvom du ikke har faglige kvalifikationer. Du kan fortælle de lokale ældste at du gerne vil stille dig til rådighed. Nogle af de døbte forkyndere der opfylder kravene, har endda kunnet være byggefrivillige ved byggerier af teokratiske faciliteter i andre lande.

²³ Der er mange muligheder for at deltage i byggetjeneste. Døbte forkyndere der er gode eksempler, som har nogle faglige kvalifikationer, og som kan hjælpe til ved projekter i nærheden af hvor de bor, kan tjene som frivillige under Bygge- og Projekteringsafdelingen. Andre har mulighed for i en kortere periode at hjælpe til på projekter der ligger længere væk, og bliver udnævnt af afdelingskontoret til at tjene som byggefrivillige i en periode fra to uger og op til tre måneder. De der bliver udnævnt til at tjene i en længere periode, kaldes byggetjenere. En byggetjener der får tildelt en opgave i udlandet, kaldes udsendt byggetjener. En byggegruppe bestående af byggetjenere og byggefrivillige leder arbejdet på hvert projekt og får hjælp af frivillige under Bygge- og Projekteringsafdelingen og frivillige fra de menigheder der er involveret i projektet. Byggegrupperne flytter fra projekt til projekt inden for afdelingskontorets område.

HVILKE ÅNDELIGE MÅL HAR DU?

²⁴ Hvis du har indviet dig til Jehova, er det dit ønske at tjene ham for altid. Men hvilke åndelige delmål har du sat dig? Åndelige mål vil hjælpe dig til at bruge dine kræfter og andre ressourcer klogt. (1. Kor. 9:26) Når du sætter dig sådanne mål, hjælper det dig til at vokse åndeligt og til at fokusere på de ting der er de vigtigste, og så vil du kunne bruges til mange opgaver i organisationen. – Flp. 1:10; 1. Tim. 4:15, 16.

²⁵ Vi kan efterligne apostlen Paulus i vores tjeneste for Gud. (1. Kor. 11:1) Paulus gjorde sit yderste i tjenesten for Jehova. Han indså at Jehova havde givet ham mange muligheder. Han skrev til brødrene i Korinth: “Der er blevet åbnet en dør til stor aktivitet for mig.” Gælder det samme ikke for os? Jo, vi har også mange muligheder for at tjene Jehova sammen med menigheden, især i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Men ligesom det var tilfældet med Paulus, vil vi møde “mange modstandere” når vi går ind ad denne dør. (1. Kor. 16:9) Paulus vidste at tjenesten krævede selvdisciplin. Læg mærke til hvad han sagde: “Jeg er streng over for min egen krop og behandler den som en træl.” (1. Kor. 9:24-27) Har vi samme indstilling?

²⁶ Hver eneste af os bliver tilskyndet til at arbejde på at nå de teokratiske mål vi har sat os, alt efter vores personlige omstændigheder. I dag er der mange der er i en eller anden form for heltidstjeneste fordi de satte sig åndelige mål tidligt i livet. Allerede mens de var børn, tilskyndede deres forældre og andre dem til at sætte sig nogle mål. Derfor har de kunnet glæde sig over et indholdsrigt liv i tjenesten for Jehova – og de fortryder intet. (Ordsp. 10:22) Andre gode mål kan være at deltage i forkyndelsen hver uge, at oprette og lede et bibelstudie eller at bruge mere tid på at forberede sig til menighedens møder. Det vigtigste er at vi står fast i sandheden og er flittige og grundige i vores tjeneste. Så ærer vi Jehova, og vi når vores ultimative mål, at tjene ham i al evighed. – Luk. 13:24; 1. Tim. 4:7b, 8.

JEHOVAS sande tilbedere har fået påbud om at samles for at modtage undervisning og opmuntre hinanden. (Hebr. 10:23-25) Det første tilbedelsessted for Guds udvalgte folk, israelitterne, var “telthelligdommen”, der også blev kaldt “mødeteltet”. (2. Mos. 39:32, 40) Senere byggede Davids søn Salomon et hus, eller tempel, til ære for Gud. (1. Kong. 9:3) Efter at dette tempel var blevet ødelagt i 607 f.v.t., begyndte jøderne at mødes i bygninger der blev kaldt synagoger, for at tilbede Gud. Senere blev templet genopbygget, og det blev igen centrum for den sande tilbedelse. Jesus underviste både i synagoger og i templet. (Luk. 4:16; Joh. 18:20) Han arrangerede også et møde på et bjerg. – Matt. 5:1 – 7:29.

² Efter Jesus’ død mødtes de kristne på offentlige steder og i private hjem for at undervise i Skrifterne og nyde samværet med deres trosfæller. (Ap.G. 19:8, 9; Rom. 16:3, 5; Kol. 4:15; Filem. 2) I perioder med forfølgelse måtte de første kristne nogle gange mødes på steder der lå afsides, for ikke at blive opdaget. Ja, Guds trofaste tjenere i fortiden ønskede oprigtigt at samles for at blive “oplært af Jehova”. – Esa. 54:13.

³ I dag holdes de kristne møder også steder der er offentligt tilgængelige, og i private hjem. Desuden bliver samlinger ofte holdt i private hjem. De der stiller deres hjem til rådighed til disse formål, betragter det som et privilegium. Mange synes at det har været til åndelig gavn for dem at åbne deres hjem på denne måde.

RIGSSALEN

⁴ Jehovas Vidners vigtigste mødested er rigssalen. For det meste køber man en byggegrund og bygger en ny rigssal, eller også renoverer man en allerede eksisterende bygning på grunden. For at mindske omkostningerne og udnytte vores faciliteter optimalt kan flere menigheder måske deles om en rigssal, hvis det er praktisk muligt. Andre steder er det nødvendigt at leje en sal. Når nye rigssale opføres eller der bliver foretaget større renoveringer, er det passende at have et indvielsesprogram. Men hvis man kun foretager mindre renoveringer på en eksisterende rigssal, er der ingen grund til at holde et indvielsesprogram.

⁵ Rigssalen skal ikke være prangende, for den bliver ikke opført med det formål at gøre indtryk på andre. Byggestilen kan variere fra sted til sted, men det vigtigste er rigssalens praktiske funktion. (Ap.G. 17:24) Alt efter de lokale forhold skal det være et sted hvor det er bekvemt og praktisk at holde de kristne møder.

⁶ Alle Jehovas Vidners menigheder giver bidrag til brugen, driften og vedligeholdelsen af den rigssal de kommer i. Der er gratis adgang til møderne, og der foretages ingen pengeindsamlinger. Der er en bidragsbøsse i rigssalen så de der overværer møderne, har mulighed for at være med til at dække udgifterne til salens drift. De gør det villigt og af hjertet. – 2. Kor. 9:7.

⁷ Alle i menigheden betragter det som en forret at bidrage økonomisk til driften af rigssalen og at hjælpe med at gøre den ren og vedligeholde den. Som regel vil det være en ældstebror eller en menighedstjener der organiserer dette arbejde. Normalt udføres rengøringen af tjenestegrupperne, og det er gruppetilsynsmanden eller hans assistent der leder arbejdet. Rigssalen skal både indvendigt og udvendigt repræsentere Jehova og hans organisation på en god måde.

⁸ Når flere menigheder benytter den samme rigssal, nedsætter de ældste fra de pågældende menigheder et driftsudvalg, der tager sig af det der vedrører bygningen og udenomsarealet. Ældsterådene udvælger en bror til at være koordinator for driftsudvalget. Under ledelse af ældsterådene fører driftsudvalget tilsyn med rengøringen af rigssalen og sikrer sig at den er i god stand, og at de nødvendige rengøringsartikler er til rådighed. Det er derfor nødvendigt at de involverede menigheder har et nært samarbejde.

⁹ Man kan vælge at lade mødetiderne gå på skift hvis flere menigheder benytter den samme rigssal. Når de ældste samles for at udarbejde en plan for mødetiderne, vil de vise hinanden hensyn og broderkærlighed. (Flp. 2:2-4; 1. Pet. 3:8) Ingen menighed har ret til at træffe afgørelser på andre menigheders vegne. Når kredstilsynsmanden besøger en menighed, vil andre menigheder der benytter samme rigssal, tilpasse deres mødetider i den uge alt efter behov.

¹⁰ Rigssalen kan anvendes til bryllupper og begravelser hvis det godkendes af menighedens tjenesteudvalg. De ældste i tjenesteudvalget vil nøje overveje hvad anmodningen omfatter, og derefter træffe en afgørelse ud fra de retningslinjer der kommer fra afdelingskontoret.

¹¹ Det forventes at de der får lov til at bruge rigssalen til sådanne formål, opfører sig på en måde der er passende for sande kristne. Der må ikke ske noget i rigssalen der kunne støde menigheden eller bringe skam over Jehova og ødelægge menighedens gode omdømme. (Flp. 2:14, 15) Under afdelingskontorets ledelse kan rigssalen også benyttes til andre åndelige arrangementer, for eksempel Rigets Tjenesteskole og Pionerskolen.

¹² De der er tilknyttet menigheden, vil altid behandle deres mødested med respekt. Ens påklædning, soignering og opførsel bør genspejle den værdighed der er forbundet med tilbedelsen af Jehova. (Præd. 5:1; 1. Tim. 2:9, 10) Ved at følge vejledningen på dette område viser vi værdsættelse af de kristne møder.

¹³ Det er vigtigt at der er god orden under møderne. Det anbefales at børn sidder sammen med deres forældre. Forældre med små børn kan tilskyndes til at sætte sig et sted hvor det vil forstyrre mindst muligt hvis det skulle blive nødvendigt at gå ud med børnene.

¹⁴ Kvalificerede brødre udpeges til at tjene som mødeværter i rigssalen. De skal være opmærksomme og venlige og udvise god dømmekraft. Deres opgave indbefatter det at hilse på nye og få dem til at føle sig velkomne, hjælpe dem der kommer for sent, med at finde en plads, tælle de tilstedeværende og sørge for at der er den rette temperatur og tilstrækkeligt med frisk luft i salen. Om nødvendigt må mødeværterne minde forældrene om at holde øje med børnene så de ikke løber rundt før og efter møderne eller leger på podiet. Hvis et barn bliver uroligt, kan en mødevært venligt og taktfuldt bede forældrene om at gå ud med barnet så tilhørerne ikke forstyrres unødigt. Mødeværterne bidrager til at alle kan føle sig godt tilpas og få udbytte af møderne. Det vil være bedst at bruge ældste og menighedstjenere til denne opgave.

RIGSSALSBYGGERIER

¹⁵ I det første århundrede var nogle kristne bedre stillet økonomisk end andre, og apostlen Paulus skrev derfor til dem: “Der skal ske en udligning ved at den overflod I har lige nu, kan dække deres behov, og at deres overflod en anden gang kan dække jeres behov. På den måde sker der en udligning.” (2. Kor. 8:14) I dag sker der en tilsvarende udligning. Bidrag fra menigheder verden over samles i en fælles pulje og anvendes til at støtte byggerier og renoveringer af rigssale. Den gavmilde støtte fra det globale brodersamfund er meget værdsat af organisationen og af de menigheder der får gavn af bidragene.

¹⁶ Afdelingskontoret tildeler menighederne en bestemt rigssal de skal komme i, ud fra en overordnet plan over de forskellige områder. Afdelingskontoret afgør også hvor og hvornår der skal bygges eller renoveres rigssale i afdelingskontorets område. I tilfælde af naturkatastrofer bliver der sørget for reparation af beskadigede rigssale og undertiden også af trosfællers private hjem.

¹⁷ Afdelingskontoret koordinerer arbejdet med frivillige der hjælper med anskaffelse af byggegrunde, design af rigssale, byggetilladelser, byggeri og vedligeholdelse. Da de fleste lande har et stort behov for rigssale, er der brug for mange frivillige. Alle døbte forkyndere der er kvalificerede, og som ønsker at hjælpe, tilskyndes til at udfylde en ansøgning og give den til det lokale tjenesteudvalg. Også udøbte forkyndere kan hjælpe til hvis deres egen menighed skal have renoveret deres rigssal eller bygge en ny.

STÆVNEHALLER

¹⁸ De første kristne mødtes normalt i små grupper, men nogle gange samledes “en stor skare”. (Ap.G. 11:26) På samme måde mødes Jehovas Vidner i dag til kredsstævner og regionalstævner. I mange tilfælde lejer man et sted lokalt til dette formål, men hvor det ikke er praktisk eller muligt, vælger man måske at bygge en stævnehal.

¹⁹ Undertiden køber man en eksisterende bygning der kan renoveres og bruges til stævnehal, men i de fleste tilfælde køber man en grund og bygger en ny hal. Stævnehallerne varierer i størrelse, alt efter det lokale behov. Afdelingskontoret træffer først beslutningen om at købe eller opføre en stævnehal efter at man omhyggeligt har beregnet omkostningerne og vurderet hvor meget stævnehallen vil blive brugt.

²⁰ Afdelingskontoret udnævner brødre til at tage sig af driften og vedligeholdelsen af stævnehallen. Det er kredsene der står for den almindelige rengøring, den halvårlige hovedrengøring og vedligeholdelsen. Det er til stor gavn for brødrene og søstrene at være med til dette frivillige arbejde. Menighederne tilskyndes derfor til at støtte denne ordning helhjertet. – Sl. 110:3; Mal. 1:10.

²¹ Stævnehallen kan også anvendes til andre teokratiske formål, eksempelvis bibelskoler og særlige møder for kredstilsynsmænd. En stævnehal er, ligesom en rigssal, et tilbedelsessted der er indviet til Jehova. Når vi mødes i en stævnehal, skal vores opførsel, påklædning og soignering være værdig, ligesom når vi mødes i rigssalen for at tilbede Jehova.

²² Mange nye strømmer til Guds organisation her i den sidste del af de sidste dage. Det vidner klart om Jehovas velsignelse. (Esa. 60:8, 10, 11, 22) Vi må derfor støtte det der gøres for at anskaffe passende og værdige tilbedelsessteder og holde dem pæne og i god stand. Når vi gør det, viser vi at vi værdsætter at vi har mødesteder hvor vi kan tilbede Jehova, og hvor vi kan opmuntre hinanden – hvilket især er vigtigt nu hvor vi kan se at Jehovas dag nærmer sig.

SOM en opfyldelse af Jesus’ profeti om de sidste dage har Jehovas Vidner bragt den gode nyhed ud “til de fjerneste dele af jorden”. (Ap.G. 1:8; Matt. 24:14) De har villigt brugt af deres tid og kræfter for at kunne være med i dette arbejde. I tillid til at Jehova sørger for sine medarbejdere, fortsætter de med at sætte Guds rige på førstepladsen i deres liv. (Matt. 6:25-34; 1. Kor. 3:5-9) Resultaterne er et tydeligt bevis på Jehovas godkendelse og velsignelse.

HVORDAN DET GLOBALE ARBEJDE FINANSIERES

² Når andre ser hvordan vi forkynder, og bliver klar over at vi uddeler bibler og bibelsk litteratur gratis til folk, er det naturligt at de spørger: “Hvordan er alt dette muligt?” Det koster jo penge at trykke bibler og bibelske publikationer. Der er også mange udgifter forbundet med opførelsen og driften af betelhjem. De der tjener der, trykker publikationer, fører tilsyn med forkyndelsen eller udfører andre opgaver der fremmer udbredelsen af den gode nyhed. Derudover får kredstilsynsmænd, missionærer, specialpionerer og andre i særlig heltidstjeneste en vis økonomisk støtte som hjælper dem til at kunne fortsætte i deres tjeneste. Det er tydeligt at arbejdet med at forkynde den gode nyhed i dag, både lokalt og globalt, er forbundet med store udgifter. Hvor kommer pengene fra?

³ Mange der værdsætter Jehovas Vidners bibelundervisning, giver med glæde bidrag til det globale arbejde. Men arbejdet støttes primært af Jehovas Vidner selv, der sender frivillige bidrag direkte til det lokale afdelingskontor. De har samme villige indstilling som Guds tjenere i fortiden der gavmildt gav bidrag til opførelsen af Jehovas tilbedelsessted. (2. Mos. 35:20-29; 1. Krøn. 29:9) Nogle bidrag bliver givet i form af ejendomme og ejendele der bliver testamenteret til organisationen, men mange af de bidrag der kommer ind, er mindre beløb fra enkeltpersoner, menigheder eller kredse. Alle disse bidrag er med til at holde forkyndelsen i gang.

⁴ Jehovas Vidner betragter det som et privilegium at støtte forkyndelsesarbejdet ved at give af deres økonomiske midler og andre ressourcer. Jesus og hans disciple havde en pengekasse som de kunne bruge af for at dække deres udgifter. (Joh. 13:29) Bibelen fortæller også at der var kvinder der gavmildt sørgede for Jesus og hans disciple. (Mark. 15:40, 41; Luk. 8:3) Og apostlen Paulus tog taknemmeligt imod materiel hjælp som kærligt var blevet givet af dem der gerne ville fremme den gode nyhed, og som ønskede at støtte ham i hans tjeneste. (Flp. 4:14-16; 1. Thess. 2:9) Jehovas Vidner i dag gør hvad de kan for at vise den samme flid og gavmildhed som de første kristne. Det har medført at oprigtige mennesker overalt ‘frit kan tage af livets vand’. – Åb. 22:17.

HVORDAN DEN LOKALE MENIGHEDS UDGIFTER DÆKKES

⁵ Den lokale menigheds udgifter dækkes også af frivillige bidrag. Der opkræves ikke penge, der er ingen kontingent, og der foretages ingen pengeindsamlinger. Der er opstillet bidragsbøsser i mødelokalet så hver enkelt kan give “som han har besluttet i sit hjerte”. – 2. Kor. 9:7.

⁶ De penge der bliver givet som bidrag til den lokale menighed, bruges først og fremmest til at dække udgifterne til drift og vedligeholdelse af rigssalen. Ældsterådet kan beslutte at nogle af pengene skal sendes til Jehovas Vidners lokale afdelingskontor for at fremme Rigets arbejde i hele verden. Når det sker, skal menigheden vedtage en resolution om det. På denne måde sender mange menigheder regelmæssigt bidrag til det globale arbejde. Hvis alle er opmærksomme på de lokale behov der indimellem opstår, skulle det ikke være nødvendigt konstant at bringe meddelelser om bidrag.

BIDRAG

⁷ To brødre tømmer bidragsbøsserne for penge efter mødet og udfylder en kvittering. (2. Kong. 12:9, 10; 2. Kor. 8:20) Ældsterådet vil sørge for at pengene opbevares sikkert indtil de bliver sendt til afdelingskontoret eller bliver brugt til at dække menighedens udgifter. Den bror der tager sig af menighedens regnskab, udarbejder hver måned en regnskabsrapport for at holde menigheden informeret, og koordinatoren for ældsterådet sørger for at regnskabet revideres hver tredje måned.

KREDSENS UDGIFTER

⁸ Udgifter til kredsstævner og andre udgifter kredsen har, dækkes af forkynderne i kredsen. Der er opsat bidragsbøsser ved stævnerne så man kan give frivillige bidrag til kredsen. Derudover kan menighederne give bidrag på andre tidspunkter for at dække kredsens faste udgifter.

⁹ Kredsene bør om muligt selv dække deres udgifter. Et eventuelt overskud sendes til det globale arbejde. Hvis der ikke er penge nok på kredsens konto til at dække udgifterne ved stævnet eller de udgifter der er i forbindelse med det næste stævne, som for eksempel et depositum for leje af en hal, kan kredstilsynsmanden beslutte at menighederne skal underrettes om det behov der er opstået. Hvert ældsteråd vil drøfte sagen og finde ud af hvilket bidrag menigheden kan yde til kredsen. Derefter vil bidraget blive godkendt ved en resolution.

¹⁰ Når der opstår økonomiske spørgsmål der skal drøftes af de ældste i kredsen, holdes der et møde samme dag som kredsstævnet. Beslutninger der ikke handler om kredsens almindelige udgifter, skal vedtages af kredsens ældste gennem en resolution. Sådanne resolutioner, der skal være skriftlige og indeholde de specifikke beløb, skal godkendes hver gang kredsens midler anvendes.

¹¹ Kredsens regnskab skal regelmæssigt revideres.

OMSORG FOR DE FATTIGE

¹² Et af formålene med den pengekasse Jesus og disciplene havde, var at hjælpe de fattige. (Mark. 14:3-5; Joh. 13:29) Dette kristne ansvar har vi stadig, for Jesus sagde: “De fattige har I jo altid hos jer.” (Mark. 14:7) Hvordan tager Jehovas Vidner sig af dette ansvar i dag?

¹³ Nu og da kan trofaste brødre og søstre i menigheden have brug for materiel hjælp på grund af høj alder, sygdom eller problemer de ikke selv er herre over. Familiemedlemmer, slægtninge og andre der bliver opmærksomme på dette behov, kan føle sig tilskyndet til at hjælpe. Dette harmonerer med apostlen Johannes’ ord: “Den der selv har rigeligt at leve af og ser sin bror være i nød, men alligevel ikke viser ham medfølelse, hvordan kan han blive ved med at have Guds kærlighed? Mine kære børn, vores kærlighed bør ikke kun komme til udtryk i ord, men i handlinger og sandhed.” (1. Joh. 3:17, 18; 2. Thess. 3:6-12) Sand tilbedelse indbefatter at man viser omsorg for trofaste brødre og søstre som har brug for materiel hjælp. – Jak. 1:27; 2:14-17.

¹⁴ Apostlen Paulus forklarede i sit første brev til Timotheus hvordan man kan yde materiel hjælp til dem der fortjener det. Du kan læse hans vejledning i 1. Timotheus 5:3-21. Det er først og fremmest den enkelte kristne der har ansvaret for at sørge for sin egen husstand. Børn, børnebørn og andre nære slægtninge har pligt til at hjælpe dem i deres familie der er syge eller oppe i årene. Nogle steder yder det offentlige en vis materiel hjælp, og slægtninge eller andre kan være behjælpelige med at søge om denne hjælp på vedkommendes vegne. Der kan også opstå en situation hvor menigheden må overveje om de kan yde en form for hjælp til brødre og søstre der har brug for det, og som har mange års trofast tjeneste bag sig. Hvis der ikke er nogen familiemedlemmer eller andre slægtninge som kan hjælpe de pågældende, og der ikke er mulighed for at få tilstrækkelig hjælp fra det offentlige, kan ældsterådet anbefale at de skal have hjælp. Kristne glæder sig over at have mulighed for at dele hvad de har, med nogle der har brug for hjælp.

¹⁵ Mange af vores brødre og søstre kan komme i nød på grund af forfølgelse, krig, jordskælv, oversvømmelse, hungersnød eller andre voldsomme hændelser der er almindelige i disse kritiske tider. (Matt. 24:7-9) Forkynderne i de lokale menigheder har måske intet at dele med hinanden, og i sådanne tilfælde vil Det Styrende Råd formidle den nødvendige hjælp fra brødre andre steder. Det svarer til hvordan de kristne i Lilleasien sørgede for mad til brødrene i Judæa under en hungersnød. (1. Kor. 16:1-4; 2. Kor. 9:1-5) Ved at gøre som dem viser vi at vi elsker vores brødre og søstre, og at vi er ægte disciple af Jesus Kristus. – Joh. 13:35.

DISTRIBUTION AF LITTERATUR

¹⁶ Bibler og bibelsk litteratur spiller en vigtig rolle i forkyndelsen af budskabet om Riget. Ældsterådet vil som regel give en menighedstjener til opgave at passe menighedens litteratur. De brødre der har den opgave, tager deres ansvar alvorligt. De fører nøjagtige optegnelser over lageret for at sikre sig at der altid er nok til at dække menighedens behov.

¹⁷ Som indviede kristne forstår vi at vores tid, vores mentale og fysiske kræfter, vores evner, vores materielle ejendele, ja, endda vores liv er gaver fra Gud som vi har fået for at kunne anvende dem i tjenesten for ham. (Luk. 17:10; 1. Kor. 4:7) Ved at gøre god brug af alle vores ressourcer viser vi vores dybe kærlighed til Jehova. Vi ønsker at ære Jehova med vores velstand, for vi ved at han glæder sig over en hvilken som helst gave vi måtte give som udtryk for vores helhjertede kærlighed. (Ordsp. 3:9; Mark. 14:3-9; Luk. 21:1-4; Kol. 3:23, 24) Jesus sagde: “I har fået det for intet, I skal give det for intet.” (Matt. 10:8) Når vi giver af os selv og vores ressourcer i tjenesten for Jehova, oplever vi til gengæld stor glæde. – Ap.G. 20:35.

SOM Guds indviede tjenere er vi forpligtet til at genspejle Jehovas herlighed i alt hvad vi siger og gør. Apostlen Paulus gav os et vejledende princip da han skrev: “Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget som helst andet, skal I gøre alting til ære for Gud.” (1. Kor. 10:31) Det betyder at vi må følge Jehovas retfærdige normer, der er en genspejling af hans fuldkomne personlighed. (Kol. 3:10) For at kunne være et helligt folk må vi efterligne Gud. – Ef. 5:1, 2.

² Apostlen Peter gjorde de kristne opmærksomme på dette med ordene: “Som lydige børn skal I ikke længere lade jer forme efter de ønsker I havde før, mens I stadig var uvidende. I stedet skal I blive hellige i alt hvad I gør, ligesom Den Hellige der kaldte jer, for der står skrevet: ‘I skal være hellige, for jeg er hellig.’” (1. Pet. 1:14-16) Ligesom fortidens israelitter skal alle i den kristne menighed være hellige. Det vil sige at de må holde sig helt igennem rene og ikke lade sig besmitte af de holdninger og handlinger der er almindelige i verden. På den måde vil de være sat til side til hellig tjeneste. – 2. Mos. 20:5.

³ Vi kan forblive hellige ved at holde os til Jehovas love og principper, der er klart formuleret i Bibelen. (2. Tim. 3:16) Gennem studie af Bibelen lærte vi om Jehova og hans måde at gøre tingene på, og vi blev draget til ham. Vores studie overbeviste os om at vi må søge Guds rige først og lade det at gøre Jehovas vilje være det vigtigste i vores liv. (Matt. 6:33; Rom. 12:2) Det krævede at vi iførte os den nye personlighed. – Ef. 4:22-24.

ÅNDELIG OG MORALSK RENHED

⁴ Det er ikke altid let at leve op til Jehovas retfærdige normer. Vores modstander, Satan Djævelen, forsøger at få os væk fra sandheden. Påvirkningen fra den onde verden og vores egne syndige tilbøjeligheder gør det nogle gange svært for os at leve op til vores indvielse. Det kræver at vi kæmper en åndelig kamp. Ifølge Bibelen skal vi ikke undre os over at blive udsat for modstand eller prøvelser. Vi vil komme til at lide fordi vi gør det der er rigtigt. (2. Tim. 3:12) Vi kan dog være lykkelige når vi gennemgår prøvelser, for vi ved at de er et bevis på at vi gør Guds vilje. – 1. Pet. 3:14-16; 4:12, 14-16.

⁵ Selvom Jesus var fuldkommen, lærte han lydighed af de lidelser han gennemgik. Han gav ikke på noget tidspunkt efter for Satans fristelser eller begyndte at sætte sig verdslige mål. (Matt. 4:1-11; Joh. 6:15) Jesus overvejede slet ikke at gå på kompromis. Hans trofasthed førte til at han blev udsat for verdens had, men alligevel holdt han fast ved Jehovas retfærdige normer. Kort før sin død advarede han sine disciple om at verden også ville hade dem. Jesus’ disciple har oplevet prøvelser lige siden, men tanken om at Guds søn besejrede verden, har givet dem mod. – Joh. 15:19; 16:33; 17:16.

⁶ For ikke at være en del af verden må vi holde fast ved Jehovas retfærdige normer, ligesom Jesus gjorde. Ud over at holde os neutrale i verdens politiske og sociale spørgsmål må vi undgå at blive påvirket af verdens fordærvede syn på moral. Vi tager vejledningen i Jakob 1:21 alvorligt: “I skal ... aflægge al urenhed, fjerne alle spor af ondskab og med mildhed tage imod Guds ord der plantes i jer, og som er i stand til at frelse jer.” Når vi studerer og kommer til møderne, “plantes” sandhedens ord i vores sind og hjerte, og vi vil ikke engang have lyst til det verden kan tilbyde. Disciplen Jakob skrev: “Ved I ikke at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.” (Jak. 4:4) Det er derfor Bibelen så kraftigt tilskynder os til at holde fast ved Jehovas retfærdige normer og forblive adskilt fra verden.

⁷ Bibelen advarer os imod at have en skamløs og umoralsk opførsel. Den siger: “Seksuel umoral, urenhed og begærlighed af enhver art er noget der slet ikke bør nævnes hos jer, for det hører ikke hjemme blandt mennesker der er hellige.” (Ef. 5:3-5) Vi må derfor være besluttet på ikke at dvæle ved noget der er sjofelt, uanstændigt eller vulgært, og vi vil bestemt ikke lade disse ting snige sig ind i vores samtaler. Dermed viser vi at vi ønsker at holde fast ved Jehovas rene og retfærdige moralnormer.

FYSISK RENHED

⁸ Kristne forstår at de foruden at være åndeligt og moralsk rene også må være fysisk rene. I fortidens Israel krævede vores hellige Gud, Jehova, at lejren blev holdt ren. Vi må også være rene så Jehova “ikke ser noget frastødende” hos os. – 5. Mos. 23:14.

⁹ Hellighed og fysisk renhed er nært forbundet i Bibelen. Paulus skrev for eksempel: ‘Vi skal rense os for alt hvad der besmitter kroppen og sindet, så vores gudsfrygt kan gøre os mere og mere hellige.’ (2. Kor. 7:1) Kristne mænd og kvinder skal derfor holde sig rene ved at gå i bad og vaske deres tøj regelmæssigt. Forholdene varierer fra land til land, men som regel kan vi skaffe vand og sæbe nok til at både vi og vores børn kan være rene.

¹⁰ På grund af vores forkyndelsesarbejde er vi godt kendt i lokalsamfundet. At vores hjem bærer præg af orden og renlighed, både inde og ude, er i sig selv et vidnesbyrd for naboerne. Det er noget hele familien kan samarbejde om. Men som overhoved for familien har broren et særligt ansvar for at haven er pæn og ordentlig, og at huset er velholdt, for det er med til at give andre et godt indtryk af familien. Når en bror tager dette ansvar alvorligt, og samtidig fører an i familiens tilbedelse, leder han sin husstand på en god måde. (1. Tim. 3:4, 12) Søstre har også et ansvar for at tage sig af forskellige ting, især i hjemmet. (Tit. 2:4, 5) Børn der har fået en god opdragelse, er selv opmærksomme på at være rene og pæne i tøjet, og de sørger for at holde deres værelse rent og ordentligt. På den måde arbejder familien sammen om at få gode vaner – vaner som alle vil få brug for i den nye verden under Guds rige.

¹¹ Mange af Jehovas tjenere bruger bilen når de skal til møde, og i nogle områder er en bil nærmest uundværlig i forkyndelsen. Bilen skal være ren og i god stand. Vores hjem og bil skal vise at vi tilhører Jehovas rene og hellige folk. Det samme gælder vores forkyndertaske og bibel.

¹² Vores påklædning og soignering bør være i harmoni med bibelske principper. Vi kunne ikke drømme om at møde op hos en højtstående embedsmand iført en sjusket og alt for afslappet påklædning. Hvor meget mere skulle vi så ikke tænke over det når vi repræsenterer Jehova i forkyndelsen eller på podiet. Vores soignering og tøjstil kan påvirke andres syn på tilbedelsen af Jehova. Som kristne bør vi vise beskedenhed og tage hensyn til andre. (Mika 6:8; 1. Kor. 10:31-33; 1. Tim. 2:9, 10) Når vi gør os klar til tjenesten, møderne og stævnerne, er det derfor vigtigt at tænke på hvad Bibelen siger om fysisk renhed og en beskeden fremtræden. Vi ønsker altid at bringe Jehova ære.

¹³ Det samme gælder når vi besøger Hovedkontoret eller et af Jehovas Vidners afdelingskontorer. Husk at navnet Betel betyder “Guds hus”. Vi skal derfor klæde os og opføre os på samme måde som til møderne i rigssalen.

¹⁴ Selv i vores fritid skal vi være opmærksomme på vores tøj og soignering. Vi kan spørge os selv: ‘Ville jeg være flov over at forkynde uformelt på grund af mit tøj?’

FRITID OG AFSLAPNING

¹⁵ Hvile og afslapning er vigtigt for ens fysiske og psykiske velbefindende. Jesus opfordrede engang sine disciple til at tage med til et øde sted for at de kunne ‘hvile sig lidt’. (Mark. 6:31) Afslapning, sunde fritidsaktiviteter og underholdning kan være en behagelig afveksling. Det kan give os nye kræfter så vi kan fortsætte med de pligter vi har i hverdagen.

¹⁶ I betragtning af de mange former for adspredelse der findes i dag, må kristne træffe kloge valg der bygger på visdommen fra Gud. Det er helt i orden at hygge sig og have det sjovt, men det er ikke det vigtigste i livet. Vi bliver advaret om at folk i “de sidste dage” vil “elske fornøjelser i stedet for at elske Gud”. (2. Tim. 3:1, 4) Mange af de fritidsaktiviteter og meget af den underholdning der tilbydes i dag, er noget der er uacceptabelt for dem der ønsker at holde sig til Jehovas retfærdige normer.

¹⁷ De første kristne måtte kæmpe mod et fordærvet miljø i den nydelsessyge verden der omgav dem. I de romerske arenaer lod tilskuerne sig underholde af andres lidelser. Underholdningen til den brede befolkning omfattede vold, blodsudgydelse og seksuel umoral, men de første kristne holdt sig langt fra den slags. Meget af den underholdning der findes i dag, indeholder de samme ting og appellerer til menneskers selviske ønsker og laveste drifter. Vi må ‘passe omhyggeligt på hvordan vi lever’, ved ikke at lade os underholde af noget skadeligt. (Ef. 5:15, 16; Sl. 11:5) Og selv hvis der ikke er noget i vejen med en bestemt slags underholdning, kan rammerne og atmosfæren omkring den virke nedbrydende. – 1. Pet. 4:1-4.

¹⁸ Der findes mange sunde og gode aktiviteter kristne kan være med til. Man vil have stor gavn af at følge Bibelens vejledning og de fornuftige forslag der er i vores publikationer.

¹⁹ Nogle gange bliver flere familier inviteret hjem til nogen fra menigheden for at hygge sig. Man kan også blive inviteret til et bryllup eller en lignende fest. (Joh. 2:2) Værterne må føle et personligt ansvar for det der foregår. Når mange mennesker er sammen, er det nødvendigt at tage nogle forholdsregler. Den afslappede stemning ved sådanne sammenkomster har ført til at nogle har overskredet grænsen for passende kristen opførsel ved at spise uhæmmet og drikke for meget eller begå andre alvorlige overtrædelser. Med dette i tanke har fornuftige kristne besluttet at begrænse størrelsen og varigheden af de fester de holder. Hvis der serveres alkohol, skal den nydes med måde. (Flp. 4:5) Når man gør hvad man kan for at gøre sammenkomster forfriskende og åndeligt styrkende, vil mad og drikke ikke være det vigtigste.

²⁰ Det er godt at være gæstfri. (1. Pet. 4:9) Når vi inviterer trosfæller hjem til et måltid mad, en forfriskning eller andet hyggeligt samvær, må vi ikke glemme dem der har det svært. (Luk. 14:12-14) Hvis vi selv er gæster, skal vores opførsel være i harmoni med vejledningen i Markus 12:31. Det er altid godt at vise taknemmelighed for andres venlighed.

²¹ Kristne glæder sig over Guds mange gaver og over at vide at de kan ‘spise og drikke og glæde sig over alt deres hårde arbejde’. (Præd. 3:12, 13) Når vi ‘gør alting til ære for Gud’, vil både værter og gæster kunne se tilbage på sammenkomster med glæde fordi de er blevet åndeligt opbygget.

AKTIVITETER I SKOLEN

²² Børn af Jehovas Vidner har stor gavn af at få en grundlæggende uddannelse. Mens de går i skole, er de interesseret i at lære at blive gode til at læse og skrive. De kan også lære andre færdigheder i skolen der kan hjælpe dem til at nå deres åndelige mål. I de år hvor de går i skole, vil de gøre alt hvad de kan, for at ‘huske deres Store Skaber’ ved at lade det åndelige komme på førstepladsen. – Præd. 12:1.

²³ Hvis du er en ung kristen der går i skole, skal du være opmærksom på ikke unødigt at være sammen med unge der ikke tjener Jehova. (2. Tim. 3:1, 2) Jehova har sørget for det der skal til, for at du kan undgå verdens påvirkning. (Sl. 23:4; 91:1, 2) Beskyt dig selv ved at tage imod den hjælp Jehova giver. – Sl. 23:5.

²⁴ Mange unge Jehovas Vidner har valgt ikke at deltage i aktiviteter efter skoletid for at kunne holde sig adskilt fra verden. Det kan være svært at forstå for dine klassekammerater og lærere. Men det vigtigste er at glæde Gud. Det betyder at du må styrke din bibeloplærte samvittighed og være besluttet på at undgå konkurrenceånd og nationalisme. (Gal. 5:19, 26) Som ung kan du holde fast ved Jehovas retfærdige normer ved at lytte til dine forældres bibelske vejledning og ved at knytte gode venskaber i menigheden.

ARBEJDE OG KOLLEGER

²⁵ Familieoverhoveder er bibelsk forpligtet til at sørge økonomisk for deres husstand. (1. Tim. 5:8) Som Jehovas tjenere erkender de dog at deres arbejde kommer i anden række i forhold til Rigets interesser. (Matt. 6:33; Rom. 11:13) Når de elsker Jehova og er tilfredse med at få dækket deres basale behov, undgår de bekymringerne og farerne ved en materialistisk livsstil. – 1. Tim. 6:6-10.

²⁶ Indviede kristne der har et job, må altid have Bibelens principper i tanke. Vi ønsker at bære os ærligt ad, og derfor vil vi ikke tjene penge på noget der krænker Guds lov eller strider mod landets love. (Rom. 13:1, 2; 1. Kor. 6:9, 10) Vi er opmærksomme på farerne ved en dårlig omgangskreds. Som soldater for Kristus vil vi ikke engagere os i forretningsvirksomhed der krænker Guds normer, får os til at bryde vores kristne neutralitet eller bringer vores åndelige sundhed i fare. (Esa. 2:4; 2. Tim. 2:4) Vi har heller ikke noget som helst at gøre med “Babylon den Store”, som Jehova har fordømt. – Åb. 18:2, 4; 2. Kor. 6:14-17.

²⁷ Respekt for Guds retfærdige normer vil afholde os fra at bruge vores møder og stævner til at fremme vores personlige eller forretningsmæssige interesser. Formålet med at vi samles til den slags arrangementer, er udelukkende at tilbede Jehova. Vi nyder retterne ved hans åndelige bord og glæder os over at vi “kan opmuntre hinanden”. (Rom. 1:11, 12; Hebr. 10:24, 25) Dette samvær skal holdes på et åndeligt plan.

VORES KRISTNE ENHED

²⁸ Jehovas retfærdige normer kræver også at vi som hans folk ‘bevarer åndens enhed og freden, det bånd der binder os sammen’. (Ef. 4:1-3) I stedet for at prøve at behage sig selv stræber den enkelte efter at gøre godt mod andre. (1. Thess. 5:15) Det er uden tvivl den ånd du har mærket i din menighed. Uanset vores etniske, sociale, økonomiske eller uddannelsesmæssige baggrund er vi alle ledet af de samme retfærdige normer. Selv udenforstående har lagt mærke til at det er et karakteristisk træk ved Jehovas folk. – 1. Pet. 2:12.

²⁹ Apostlen Paulus understregede hvad denne enhed bygger på, da han skrev: “Der er én krop og én ånd, ligesom I fik ét håb da I blev kaldet. Der er én Herre, én tro, én dåb, én som er alles Gud og Far, som er over alle, gennem alle og i alle.” (Ef. 4:4-6) Disse ord tilskynder os til at være enige i vores forståelse af både de grundlæggende lærepunkter i Bibelen og de dybere sandheder, og på den måde viser vi at vi anerkender Jehovas suverænitet. Ja, Jehova har givet sine tjenere et rent sprog, sandhedens sprog, som gør at de kan tjene skulder ved skulder. – Sef. 3:9.

³⁰ Den kristne menigheds fred og enhed virker styrkende på alle der tilbeder Jehova. Vi har set opfyldelsen af Jehovas løfte: “Jeg vil føre dem sammen i enhed, som får i en fold.” (Mika 2:12) Vi ønsker at bevare denne fred og enhed ved at holde os til Jehovas retfærdige normer.

³¹ Alle der tilhører Jehovas rene menighed, er lykkelige! At bære Jehovas navn er alle ofre værd. Mens vi holder fast ved vores dyrebare forhold til Jehova, vil vi gøre vores yderste for at følge hans retfærdige normer og fortælle andre hvor gavnlige de er. – 2. Kor. 3:18.

SOM en opfyldelse af Bibelens profetier strømmer tusinder af mennesker hvert år til Jehovas hus, hvor han tilbedes i renhed. (Mika 4:1, 2) Vi er meget glade for at kunne byde dem velkomne i “Guds menighed”! (Ap.G. 20:28) De værdsætter muligheden for at tjene Jehova sammen med os og nyde det rene og fredfyldte miljø der er i vores åndelige paradis. Guds hellige ånd og den gode vejledning i Bibelen hjælper os til at bevare freden og holde menigheden ren. – Sl. 119:105; Zak. 4:6.

² Ved at følge Bibelens principper ifører vi os “den nye personlighed”. (Kol. 3:10) Vi lader ikke mindre konflikter og personlige forskelle ødelægge freden. Når vi har Jehovas syn på tingene, overvinder vi verdens splittende påvirkning og arbejder enigt sammen som et internationalt brodersamfund. – Ap.G. 10:34, 35.

³ Alligevel opstår der nu og da problemer som berører menighedens fred og enhed. Hvordan kan det være? I de fleste tilfælde skyldes det at den bibelske vejledning ikke er blevet fulgt. Vi har stadig vores ufuldkomne menneskelige tilbøjeligheder at kæmpe med – ingen af os er fuldkomne. (1. Joh. 1:10) Nogen kan begå et fejltrin som fører til at der kommer moralsk eller åndelig urenhed ind i menigheden. Vi kunne komme til at fornærme nogen ved vores tankeløse ord eller handlinger, eller vi kan selv blive stødt over noget en anden har sagt eller gjort. (Rom. 3:23) Hvordan kan vi tackle sådanne situationer?

⁴ Jehova har i sin kærlighed til os taget alt dette i betragtning. Hans ord indeholder vejledning om hvad vi skal gøre når der opstår problemer. Vi kan få personlig hjælp fra kærlige åndelige hyrder, de ældste. Når vi følger den vejledning de giver ud fra Bibelen, kan vi igen få et godt forhold til Jehova og til andre. Hvis vi bliver retledt fordi vi har begået en overtrædelse, kan vi være sikre på at det er et udtryk for vores himmelske Fars kærlighed til os. – Ordsp. 3:11, 12; Hebr. 12:6.

HVORDAN MINDRE UOVERENSSTEMMELSER LØSES

⁵ Der kan nogle gange opstå personlige uoverensstemmelser eller mindre alvorlige problemer mellem brødre og søstre i menigheden. Sådanne problemer skal hurtigt bringes ud af verden i broderkærlighedens ånd. (Ef. 4:26; Flp. 2:2-4; Kol. 3:12-14) Du vil sikkert opdage at personlige problemer som berører dit forhold til en i menigheden, kan løses ved at du følger apostlen Peters vejledning: ‘I skal have inderlig kærlighed til hinanden, for kærligheden dækker over utallige synder.’ (1. Pet. 4:8) Bibelen siger: “Vi begår jo alle mange fejl.” (Jak. 3:2) Når vi følger Den Gyldne Regel om at gøre mod andre som vi ønsker at de skal gøre mod os, kan vi i de fleste tilfælde bare glemme og tilgive det hvis nogen siger eller gør noget som virker sårende. – Matt. 6:14, 15; 7:12.

⁶ Hvis du finder ud af at nogen er blevet fornærmet over noget du har sagt eller gjort, skal du hurtigst muligt tage initiativet til at slutte fred. Husk at det også berører dit forhold til Jehova. Jesus gav sine disciple denne vejledning: “Hvis du er ved at bringe din gave til altret og du kommer i tanke om at din bror har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran altret, og gå. Slut først fred med din bror, og derefter kan du komme tilbage og give din offergave.” (Matt. 5:23, 24) Måske er det hele bare en misforståelse, og så må du tale med den anden part om det. God kommunikation mellem alle i menigheden er i høj grad med til at forhindre misforståelser og løse de problemer der opstår på grund af vores ufuldkommenhed.

NØDVENDIG VEJLEDNING FRA BIBELEN

⁷ Indimellem er de ældste nødt til at give vejledning for at hjælpe en trosfælle til at ændre sin tankegang. Det er ikke altid let. Apostlen Paulus skrev til de kristne i Galatien: “Brødre, hvis et menneske slår ind på en forkert kurs uden at tænke over det, skal I der har åndelige kvalifikationer, på en mild måde prøve at hjælpe ham tilbage på den rette vej.” – Gal. 6:1.

⁸ Tilsynsmændene kan ved at være hyrder for hjorden beskytte menigheden mod mange åndelige farer og forhindre at der opstår alvorlige problemer. De ældste gør deres bedste for at hjælpe deres trosfæller i menigheden og leve op til det Jehova lovede gennem Esajas: “Hver af dem skal være som et læ mod vinden, som et ly mod den piskende regn, som strømme af vand i et ørkenland, som skyggen fra en vældig klippe i et udtørret land.” – Esa. 32:2.

HVORDAN MAN MÆRKER SIG DEM DER LEVER ET UORDENTLIGT LIV

⁹ Paulus advarede mod nogle som kunne have en skadelig indflydelse på menigheden. Han sagde: “Nu giver vi jer den vejledning ... at I skal trække jer tilbage fra enhver bror der lever et uordentligt liv og ikke holder sig til det som I er blevet undervist i af os.” Han uddybede det ved at skrive: “Hvis nogen ikke er lydig mod det vi skriver i dette brev, skal I mærke jer ham og holde op med at omgås ham for at han må skamme sig. Betragt ham dog ikke som en fjende, men bliv ved med at vejlede ham som en bror.” – 2. Thess. 3:6, 14, 15.

¹⁰ Det kan forekomme at en viser grov mangel på respekt for Guds normer for kristne uden dog at være skyldig i at praktisere en så alvorlig synd at menigheden kan udelukke ham. Der kan være tale om at han er ekstremt doven, stærkt kritisk eller har en særdeles dårlig hygiejne. Det kan også være at han “blander sig i ting der ikke kommer [ham] ved”. (2. Thess. 3:11) Måske forsøger han at udnytte andre materielt eller lader sig underholde af noget der helt klart er upassende. Det vedkommende gør, er så alvorligt at det kan sætte menigheden i et dårligt lys og få andre kristne til at handle på samme måde.

¹¹ De ældste vil først forsøge at hjælpe den der lever uordentligt, ved at give ham bibelsk vejledning. Hvis vedkommende fortsætter med at ignorere de bibelske principper trods gentagne formaninger, kan de ældste beslutte at holde et advarende foredrag for menigheden. De ældste vil bruge dømmekraft når de skal afgøre om en bestemt situation er så alvorlig og foruroligende at man bør holde et advarende foredrag. Taleren vil give vejledning angående den forkerte adfærd, men han vil ikke nævne navnet på den der lever uordentligt. Som følge deraf vil de der kender til den situation der beskrives i foredraget, undgå socialt fællesskab med vedkommende, men de vil fortsætte deres åndelige samvær og “vejlede ham som en bror”.

¹² Når alle i menigheden loyalt følger denne vejledning, vil det forhåbentligt føre til at den der lever uordentligt, skammer sig over sin adfærd og ændrer sig. Når det er tydeligt at han er holdt op med sin forkerte adfærd, vil det ikke længere være nødvendigt at behandle ham som en man har ‘mærket sig’.

HVORDAN VISSE ALVORLIGE FEJLTRIN BEHANDLES

¹³ At vi er villige til at tilgive og bære over med hinanden, betyder ikke at vi accepterer en forkert adfærd eller ser gennem fingre med den. Ikke alle fejltrin kan undskyldes med at vi er ufuldkomne, og det vil heller ikke være rigtigt at se gennem fingre med fejltrin der ikke bare er mindre overtrædelser. (3. Mos. 19:17; Sl. 141:5) Ifølge Lovpagten var nogle synder mere alvorlige end andre, og det samme gælder i den kristne menighed. – 1. Joh. 5:16, 17.

¹⁴ Jesus opstillede en specifik procedure for hvordan man skal løse alvorlige problemer der kan opstå blandt trosfæller. Bemærk den fremgangsmåde han beskrev: “Hvis din bror synder imod dig, så [1] gå hen og fortæl ham hvad han har gjort forkert, og gør det på tomandshånd. Hvis han vil lytte til dig, har du vundet din bror. Men hvis han ikke vil lytte til dig, så [2] tag en eller to mere med dig så enhver sag kan blive slået fast ved to eller tre vidners forklaring. Hvis han heller ikke vil lytte til dem, så [3] sig det til menigheden. Hvis han ikke engang vil høre på menigheden, skal du betragte ham som en fra nationerne og som en skatteopkræver.” – Matt. 18:15-17.

¹⁵ I betragtning af den lignelse Jesus fremholdt umiddelbart efter, og som findes i Matthæus 18:23-35, lader det til at en af de synder der er tale om i Matthæus 18:15-17, har at gøre med økonomiske forhold eller sager vedrørende ejendom, som for eksempel at en undlader at betale et lån tilbage eller handler bedragerisk. Det kan også dreje sig om bagvaskelse, som i alvorlig grad skader en andens omdømme.

¹⁶ Hvis du kan bevise at en i menigheden har begået en sådan synd mod dig, skal du dog ikke med det samme gå til de ældste for at få dem til at gribe ind. Som Jesus sagde, skal du først tale med den der har gjort noget forkert mod dig. Prøv at løse problemet under fire øjne, uden at involvere andre i det. Husk at Jesus ikke sagde ‘gå en enkelt gang hen og fortæl ham hvad han har gjort forkert’. Hvis vedkommende ikke i første omgang vil indrømme sin fejl og bede om tilgivelse, kan det derfor være godt at du henvender dig til ham igen senere. Hvis problemet kan løses på denne måde, vil den der har begået fejltrinnet, uden tvivl være glad for at du ikke har fortalt andre om det han har gjort, eller skadet hans gode omdømme i menigheden. Du vil have “vundet din bror”.

¹⁷ Hvis den der har gjort noget forkert, tager ansvar for det han har gjort, beder om tilgivelse og tager initiativ til at gøre det godt igen, er der ingen grund til at gå videre med sagen. Selvom der er tale om et alvorligt fejltrin, vil den slags kunne klares mellem de implicerede parter.

¹⁸ Hvis du ikke kan vinde din bror ved “på tomandshånd” at tale med ham om det han har gjort, kan du gøre som Jesus sagde: “Tag en eller to mere med dig”, og tal med din bror igen. Dem du tager med dig, skal også have som mål at vinde broren. De skal helst have været vidner til det påståede fejltrin, men hvis der ikke er øjenvidner, kan du vælge at tage en eller to med som vidner til samtalen. Det kan være at de har erfaring på det pågældende område, og måske kan de afgøre om der reelt er tale om et fejltrin. Ældste der bliver valgt som vidner, repræsenterer ikke menigheden, eftersom det ikke er ældsterådet der har givet dem opgaven.

¹⁹ Hvis problemet ikke er blevet løst på trods af gentagne forsøg – du har talt med den anden på tomandshånd, og du har haft en eller to andre med – og du ikke føler at du kan lade problemet ligge, skal du fremlægge sagen for de ældste. Husk at deres mål er at bevare menighedens fred og renhed. Når du har henvendt dig til de ældste, må du overlade problemet til dem og stole på Jehova. Lad aldrig andres opførsel få dig til at snuble eller berøve dig glæden i Jehovas tjeneste. – Sl. 119:165.

²⁰ Menighedens hyrder vil undersøge sagen. Hvis det er tydeligt at vedkommende virkelig har begået en alvorlig synd imod dig og ikke angrer og ikke vil gøre sig rimelige og passende anstrengelser for at gøre fejlen god igen, kan det blive nødvendigt for det udvalg af ældste der behandler sagen, at udelukke overtræderen af menigheden. På den måde beskytter de hjorden og værner om menighedens renhed. – Matt. 18:17.

HVORDAN ALVORLIGE OVERTRÆDELSER BEHANDLES

²¹ Andre alvorlige overtrædelser, som seksuel umoral, ægteskabsbrud, homoseksuelle handlinger, blasfemi, frafald, afgudsdyrkelse og lignende grove synder, kræver mere end at en forurettet part tilgiver. (1. Kor. 6:9, 10; Gal. 5:19-21) Eftersom menighedens åndelige og moralske renhed er truet, skal alvorlige overtrædelser som disse fremlægges for de ældste og behandles af dem. (1. Kor. 5:6; Jak. 5:14, 15) Måske henvender nogle sig til de ældste for at fortælle om en overtrædelse de selv har begået, eller for at fortælle om en overtrædelse de har kendskab til at andre har begået. (3. Mos. 5:1; Jak. 5:16) Uanset hvordan de ældste får kendskab til at en døbt bror eller søster i menigheden har begået en alvorlig overtrædelse, vil to ældste foretage en indledende undersøgelse. Hvis det viser sig at der er noget om sagen og det kan bevises at der er begået en alvorlig synd, vil ældsterådet udpege et dømmende udvalg bestående af mindst tre ældste til at behandle sagen.

²² De ældste passer omsorgsfuldt på hjorden og vil beskytte den mod ethvert element som kunne skade den åndeligt. De bestræber sig også for at bruge Guds ord på en god måde til at retlede enhver der er kommet på afveje, og hjælpe dem til at blive åndeligt stærke igen. (Jud. 21-23) Dette er i harmoni med de instruktioner apostlen Paulus gav Timotheus da han skrev: ‘Jeg siger indtrængende til dig foran Gud og Kristus Jesus, som skal dømme de levende og de døde: Vejled, irettesæt og tilskynd med stor tålmodighed og god undervisning.’ (2. Tim. 4:1, 2) Det kan være meget tidskrævende, men det er en del af de ældstes nødvendige arbejde. Menigheden værdsætter deres indsats og anser dem for værdige til “at blive vist dobbelt ære”. – 1. Tim. 5:17.

²³ Når det bliver fastslået at der er begået en alvorlig overtrædelse, vil de ældste først og fremmest prøve at hjælpe overtræderen til igen at blive åndeligt stærk. Hvis han viser oprigtig anger og er villig til at tage imod de ældstes hjælp, vil de ældste retlede ham, og de kan vælge at gøre det foran alle der har vidnet i udvalgssagen. Denne retledning vil gavne overtræderen og hjælpe eventuelle vidner til at forstå alvoren af det der er sket. (2. Sam. 12:13; 1. Tim. 5:20) Enhver der retledes af et dømmende udvalg, vil blive pålagt begrænsninger. Det kan hjælpe overtræderen til igen “at gå lige frem ad vejen”. (Hebr. 12:13) Begrænsningerne hæves når det er tydeligt at overtræderen er kommet åndeligt på fode igen.

MEDDELELSE OM RETLEDNING

²⁴ Hvis et dømmende udvalg når til den afgørelse at overtræderen angrer det han har gjort, men at sagen sandsynligvis vil blive kendt i menigheden eller lokalsamfundet, eller hvis menigheden skal være på vagt over for den angrende overtræder, vil der blive bragt en kort meddelelse under Tjenestemødet. Den skal lyde som følger: “[Vedkommendes navn] er blevet retledt.”

HVIS MAN BESLUTTER AT UDELUKKE

²⁵ I nogle tilfælde er overtræderen blevet så forhærdet i sin forkerte adfærd at han ikke reagerer på den indsats der bliver gjort for at hjælpe ham. Når sagen behandles, er det måske svært at få øje på handlinger ‘der stemmer med hans anger’. (Ap.G. 26:20) Hvad gør man så? I sådanne tilfælde er man nødt til at udelukke overtræderen af menigheden og på den måde nægte ham fællesskab med Jehovas rene folk. Overtræderens dårlige indflydelse bliver fjernet fra menigheden, og derved beskytter man dens moralske og åndelige renhed og værner om dens gode omdømme. (5. Mos. 21:20, 21; 22:23, 24) Da apostlen Paulus blev opmærksom på den skamløse opførsel som en fra menigheden i Korinth havde, pålagde han de ældste at ‘overgive et sådant menneske til Satan for at ånden [i menigheden] kunne blive frelst’. (1. Kor. 5:5, 11-13) Paulus berettede også om andre i det første århundrede som blev udelukket fordi de havde gjort oprør imod sandheden. – 1. Tim. 1:20.

²⁶ Når et dømmende udvalg har besluttet at en overtræder der ikke oprigtigt angrer, må udelukkes, vil de fortælle vedkommende om afgørelsen og tydeligt forklare hvilke bibelske grunde der er til udelukkelsen. Når det dømmende udvalg oplyser ham om afgørelsen, vil de fortælle ham at hvis han mener at der er begået en alvorlig fejl i bedømmelsen af sagen og han ønsker at appellere afgørelsen, skal han meddele det i et brev. Han skal tydeligt forklare sine grunde til at appellere. Fra det tidspunkt hvor han blev gjort bekendt med udvalgets afgørelse, har han syv dage til at appellere. Hvis der bliver indgivet en appel, vil ældsterådet kontakte kredstilsynsmanden, som vil udpege kvalificerede ældste til at sidde i et appeludvalg, der skal gennemgå sagen på ny. De vil gøre deres bedste for at behandle appelsagen inden for en uge efter at den skriftlige appel er modtaget. Hvis der foreligger en appel, vil man vente med at bringe en meddelelse om udelukkelsen. I mellemtiden vil den der er under anklage, ikke få lov til at svare eller bede ved møderne, og han vil heller ikke kunne få særlige tjenesteprivilegier.

²⁷ Muligheden for at appellere er givet for at vise imødekommenhed over for den der er under anklage, og for at han endnu en gang kan fremføre sine synspunkter. Men hvis overtræderen med vilje ikke møder op til appelsagen, vil der blive bragt en meddelelse om udelukkelsen efter at man har gjort en rimelig indsats for at kontakte ham.

²⁸ Hvis overtræderen ikke ønsker at appellere, skal det dømmende udvalg forklare ham at det er nødvendigt at angre, og fortælle ham hvad han kan gøre for senere at blive genoptaget. Det vil være både gavnligt og kærligt, og det skal gøres i håb om at han vil ændre kurs og med tiden vende tilbage til Jehovas organisation. – 2. Kor. 2:6, 7.

MEDDELELSE OM UDELUKKELSE

²⁹ Når det er nødvendigt at udelukke en overtræder der ikke har angret, bringes en kort meddelelse til menigheden, der lyder: “[Vedkommendes navn] er ikke længere et af Jehovas Vidner.” Det vil få menighedens trofaste brødre og søstre til at holde op med at komme sammen med vedkommende. – 1. Kor. 5:11

AFSKÆRELSE FRA MENIGHEDEN

³⁰ Udtrykket “afskærelse” bruges hvis en døbt forkynder i menigheden med overlæg fornægter sin kristne status ved at erklære at han ikke længere ønsker at blive betragtet eller være kendt som et af Jehovas Vidner. Han kan også afskære sig selv fra den kristne menighed ved sine handlinger, for eksempel ved at slutte sig til en verdslig organisation hvis formål er i strid med Bibelen, og som derfor fordømmes af Jehova Gud. – Esa. 2:4; Åb. 19:17-21.

³¹ Om dem der i fortiden fornægtede deres kristne tro, skrev apostlen Johannes: “De var hos os, men forlod os, for de hørte ikke virkelig til hos os. Hvis de virkelig havde hørt til hos os, var de blevet hos os.” – 1. Joh. 2:19.

³² Når en person har afskåret sig selv, befinder han sig i en helt anden situation over for Jehova end en der er blevet uvirksom, en der ikke længere tager del i forkyndelsen. Grunden til at en kristen er blevet uvirksom, er måske at han har forsømt at studere Guds ord regelmæssigt. Eller måske har han på grund af personlige problemer eller forfølgelse mistet glæden ved at tjene Jehova. De ældste og andre i menigheden vil fortsætte med at yde en uvirksom bror eller søster passende åndelig hjælp. – Rom. 15:1; 1. Thess. 5:14; Hebr. 12:12.

³³ Men hvis en vælger at afskære sig selv fra menigheden, vil der blive bragt en kort meddelelse til menigheden, der lyder: “[Vedkommendes navn] er ikke længere et af Jehovas Vidner.” Vedkommende vil blive behandlet på samme måde som en der er udelukket.

GENOPTAGELSE

³⁴ En der er udelukket, eller som har afskåret sig selv fra menigheden, kan genoptages når han viser tydelige tegn på anger og gennem en rimelig periode viser at han ikke længere har en syndig adfærd. Det er tydeligt at han ønsker at have et godt forhold til Jehova. De ældste vil omhyggeligt sikre sig at vedkommende får tilstrækkeligt lang tid – mange måneder, et år eller endnu længere, afhængigt af omstændighederne – til at bevise at hans anger er ægte. Når ældsterådet modtager et brev med anmodning om genoptagelse, vil et genoptagelsesudvalg tale med vedkommende. Udvalget vil vurdere om han ‘lever på en måde der stemmer med hans anger’, og om han skal genoptages på dette tidspunkt eller ej. – Ap.G. 26:20.

³⁵ Hvis den der anmoder om at blive genoptaget, er blevet udelukket i en anden menighed, vil et lokalt genoptagelsesudvalg mødes med den udelukkede og overveje anmodningen. Hvis medlemmerne af det lokale genoptagelsesudvalg mener at vedkommende skal genoptages, vil de sende deres anbefaling til ældsterådet i den menighed der oprindeligt tog sig af sagen. Genoptagelsesudvalgene i begge menigheder vil samarbejde om at få alle kendsgerninger frem så man kan nå frem til en retfærdig afgørelse. Men beslutningen om genoptagelse træffes af genoptagelsesudvalget i den menighed der oprindeligt behandlede sagen.

MEDDELELSE OM GENOPTAGELSE

³⁶ Hvis genoptagelsesudvalget er overbevist om at den udelukkede eller den der afskar sig, virkelig har angret og kan genoptages, bringes der en meddelelse om genoptagelsen i den menighed der oprindeligt behandlede sagen. Hvis vedkommende nu er i en anden menighed, bringes meddelelsen også der. Den vil blot lyde: “[Vedkommendes navn] er blevet genoptaget som et af Jehovas Vidner.”

SAGER VEDRØRENDE DØBTE MINDREÅRIGE

³⁷ Hvis døbte mindreårige begår alvorlige overtrædelser, skal de ældste underrettes om det. Når de ældste behandler sager om alvorlige synder begået af en mindreårig, er det bedst at barnets døbte forældre er til stede. De vil samarbejde med det dømmende udvalg og ikke forsøge at skærme den unge overtræder mod den nødvendige retledning. Det dømmende udvalg vil forsøge at hjælpe den unge til at ændre sin adfærd og igen at få et godt forhold til Jehova, ligesom de gør med voksne overtrædere. Men hvis den unge ikke angrer, bliver han udelukket af menigheden.

NÅR UDØBTE FORKYNDERE BEGÅR OVERTRÆDELSER

³⁸ Hvad skal man gøre når udøbte forkyndere begår alvorlige overtrædelser? Da de ikke er døbte, kan de ikke udelukkes af menigheden. Det kan være at de ikke har den fulde forståelse af Bibelens normer, og venlig vejledning kan måske hjælpe dem til igen at “gå lige frem ad vejen”. – Hebr. 12:13.

³⁹ Hvis en udøbt forkynder begår overtrædelser og ikke angrer efter at to ældste har talt med ham og forsøgt at hjælpe ham, er det nødvendigt at underrette menigheden. Der bringes en kort meddelelse til menigheden, der lyder: “[Vedkommendes navn] har ikke længere status som udøbt forkynder.” Menigheden vil da betragte overtræderen som en fra verden. Selvom overtræderen ikke er udelukket, vil kristne altid være forsigtige med at omgås ham. (1. Kor. 15:33) Der vil ikke blive taget imod tjenesterapporter fra ham.

⁴⁰ Med tiden vil en der har mistet sin status som udøbt forkynder, måske gerne være forkynder igen. I så fald vil to ældste mødes med ham og vurdere hans åndelige fremskridt. Hvis han kvalificerer sig til at blive forkynder, kan der bringes en kort meddelelse til menigheden, der lyder: “[Vedkommendes navn] har igen status som udøbt forkynder.”

FRED OG RENHED I MENIGHEDEN VELSIGNES AF JEHOVA

⁴¹ Alle der tilhører Guds menighed i dag, kan glæde sig over de åndelige rigdomme Jehova har givet sit folk. Vores åndelige græsgange er grønne og frodige, og vi har rigelige mængder af sandhedens forfriskende vand. Vi mærker også Jehovas beskyttelse gennem den omsorgsfulde måde Jesus leder menigheden på. (Sl. 23; Esa. 32:1, 2) Det at vi befinder os i det åndelige paradis i disse vanskelige sidste dage, har gjort at vi føler os trygge.

⁴² Når vi bevarer freden og renheden i menigheden, lader vi sandhedens lys skinne klart. (Matt. 5:16; Jak. 3:18) Med Guds velsignelse vil vi opleve den glæde at se mange flere lære Jehova at kende og begynde at gøre hans vilje sammen med os.

JEHOVA er universets suveræne Hersker, og hvis vi skal kunne være organiseret til at gøre hans vilje, må vi underordne os ham. Vi anerkender hans Søn som den kristne menigheds hoved og respekterer ledelsens princip på andre af livets områder. Det er til gavn for alle at underordne sig den teokratiske ledelse.

² Princippet om at underordne sig en myndighed blev introduceret for menneskene allerede i Edens Have. Det kommer til udtryk i Guds bud i Første Mosebog 1:28 og 2:16, 17. Dyrene var underlagt menneskene, og Adam og Eva skulle underordne sig Guds vilje og myndighed. Lydighed mod Guds myndighed ville føre til fred og ordnede forhold. Senere blev ledelsens princip fremhævet i Første Korinther 11:3. Apostlen Paulus skrev: “Jeg ønsker at I skal vide at enhver mands hoved er Kristus, og at en kvindes hoved er manden. Og Kristus’ hoved er Gud.” Det viser at alle undtagen Jehova skal underordne sig en myndighed.

³ I dag er det de færreste der vil anerkende eller følge ledelsens princip. Hvordan kan det være? Problemet begyndte i Edens Have da de to første mennesker med overlæg valgte at de ikke længere ville underordne sig Guds suveræne myndighed. (1. Mos. 3:4, 5) Det gav dem dog ikke større frihed. I stedet blev de underlagt en ond åndeskabning, Satan Djævelen. Med dette første oprør fjernede menneskeheden sig fra Gud. (Kol. 1:21) Derfor er langt de fleste mennesker i dag stadig i den ondes magt. – 1. Joh. 5:19.

⁴ Ved at lære sandheden i Guds ord at kende og leve efter det er vi kommet fri af Satans greb. Som indviede og døbte Jehovas Vidner anerkender vi Jehova som den suveræne Hersker i vores liv. Vi er enige med kong David, der betragtede Jehova som “overhoved over alle”. (1. Krøn. 29:11) Ja, vi erkender ydmygt: “Jehova er Gud. Det er ham der har skabt os, og vi tilhører ham. Vi er hans folk, fårene på hans græsgang.” (Sl. 100:3) Vi anerkender hvor stor Jehova er, og at han er værdig til at vi underordner os ham på alle områder, eftersom han har skabt alt. (Åb. 4:11) Som tjenere for den sande Gud følger vi Jesus Kristus, der var et fuldkomment eksempel i at underordne sig Gud.

⁵ Hvad lærte Jesus af de lidelser han gennemgik mens han var på jorden? Vi får svaret i Hebræerne 5:8: “Selvom han var søn, lærte han lydighed af de lidelser han gennemgik.” Ja, Jesus underordnede sig loyalt sin himmelske Far, selv under vanskelige forhold. Desuden gjorde Jesus ikke tingene på eget initiativ. Han talte ikke ud fra sine egne idéer og søgte ikke sin egen ære. (Joh. 5:19, 30; 6:38; 7:16-18) Under sin tjeneste var det en glæde for ham at gøre sin Fars vilje, selvom det førte til modstand og forfølgelse. (Joh. 15:20) Trods alt det Jesus kom ud for, underordnede han sig Gud. Ja, han ‘ydmygede sig og var lydig lige til døden på en torturpæl’. Det at han fuldstændigt underordnede sig Jehova, førte til store velsignelser. Menneskeheden fik mulighed for evig frelse, Jesus blev ophøjet, og hans Far blev æret. – Flp. 2:5-11; Hebr. 5:9.

FØLG JEHOVAS LEDELSE I DIT LIV

⁶ Når vi underordner os Gud ved at gøre hans vilje, undgår vi mange af de frustrationer og bekymringer som rammer dem der nægter at anerkende Jehovas suverænitet. Vores modstander, Djævelen, forsøger hele tiden at få magten over os. Men vi vil blive befriet fra den onde hvis vi står ham imod og ydmygt og villigt underordner os Jehova. – Matt. 6:10, 13; 1. Pet. 5:6-9.

⁷ Inden for den kristne menighed anerkender vi Kristus’ ledelse og den myndighed han har givet “den trofaste og kloge træl”. Det kommer til udtryk i vores indstilling til hinanden og i vores opførsel. Respekt for teokratisk ledelse vil få os til at adlyde Guds ord på alle områder af vores tilbedelse. Denne lydighed kommer til udtryk i vores forkyndelse, vores forhold til de ældste, vores samarbejde med organisationen og ved at vi overværer møderne og deltager i dem. – Matt. 24:45-47; 28:19, 20; Hebr. 10:24, 25; 13:7, 17.

⁸ Jehovas trofaste undersåtter afspejler hans egenskaber, og når vi underordner os ham, bidrager vi til den fred, tryghed og gode orden der er i den kristne menighed. (1. Kor. 14:33, 40) De oplevelser vi selv har haft med Jehovas organisation, har fået os til at give udtryk for de samme følelser som kong David. Efter at have set den store forskel mellem Jehovas tjenere og de onde udbrød han glad: “Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!” – Sl. 144:15.

⁹ I ægteskabet og familien er “en kvindes hoved ... manden”. Manden skal underordne sig Kristus, og Kristus’ hoved er Gud. (1. Kor. 11:3) Hustruen skal underordne sig sin mand, og børnene deres forældre. (Ef. 5:22-24; 6:1) Når alle i familien følger ledelsens princip, fører det til fred.

¹⁰ Manden skal være et kærligt overhoved, på samme måde som Kristus er det. (Ef. 5:25-29) Når manden hverken misbruger sin myndighed eller giver afkald på den, vil hustruen og børnene med glæde underordne sig ham. Hustruens rolle er at være mandens hjælper, en der supplerer ham. (1. Mos. 2:18) Når hun tålmodigt støtter og respekterer sin mand, vil han værdsætte hende, og hun vil ære Gud. (1. Pet. 3:1-4) Ved at følge Bibelens vejledning på dette område viser manden og hustruen desuden deres børn hvordan man underordner sig Gud.

¹¹ At vi underordner os Gud, påvirker også vores syn på “de højere myndigheder”, der er “anbragt i deres relative stillinger af Gud”. (Rom. 13:1-7) Som lovlydige borgere betaler kristne skat – de tilbagebetaler “kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds”. (Matt. 22:21) Desuden overholder vi den gældende databeskyttelseslov i vores forkyndelse. Når vi underordner os og adlyder myndighederne i alt hvad der ikke strider mod Jehovas retfærdige lov, vil vi kunne bruge vores kræfter og energi på forkyndelsen. – Mark. 13:10; Ap.G. 5:29.

¹² Vi underordner os Jehova på alle områder af vores liv. Og vi ser frem til den dag hvor alle vil følge Jehova Guds ledelse. (1. Kor. 15:27, 28) De der med glæde anerkender Jehovas suverænitet, vil opleve store velsignelser når de i al evighed underordner sig ham!

I OMKRING 1.500 år var det israelitterne der blev identificeret med Jehovas navn. Derefter vendte Jehova “sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk der skulle bære hans navn”. (Ap.G. 15:14) Dette folk skulle være hans vidner, og uanset hvor de boede på jorden, skulle de være forenet i tanke og handling. Folket der skulle bære Jehovas navn, ville blive samlet som et resultat af den befaling Jesus gav sine disciple: “Gå derfor ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple – døb dem i Farens og Sønnens og den hellige ånds navn, og lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer.” – Matt. 28:19, 20.

² Da du indviede dig til Jehova og lod dig døbe, blev du en af Jesus Kristus’ disciple. Du er en del af et forenet, globalt brodersamfund af kristne der ikke tillader at nationale, racemæssige eller økonomiske forskelle splitter dem. (Sl. 133:1) Du elsker og respekterer derfor dine kristne venner i menigheden. Nogle af dem har måske en anden hudfarve, tilhører en anden nationalitet eller har en anden uddannelsesmæssig baggrund, og tidligere ville du måske ikke have haft lyst til at være sammen med dem. Den broderkærlighed vi har, knytter os sammen i et bånd der er langt stærkere end nogen som helst anden relation man kunne have. – Mark. 10:29, 30; Kol. 3:14; 1. Pet. 1:22.

EN NY MÅDE AT TÆNKE PÅ

³ Hvis nogle har indgroede fordomme over for andre på grund af racemæssige, politiske eller sociale forskelle, kan de tænke på de jødiske kristne i det første århundrede, som måtte frigøre sig fra deres religiøse fordomme mod folk fra andre nationer. Da Peter fik befaling om at gå til den romerske officer Cornelius’ hjem, forberedte Jehova ham kærligt på opgaven. – Ap.G., kap. 10.

⁴ I et syn fik Peter besked på at slagte og spise nogle dyr som ville gøre en jøde ceremonielt uren. Da Peter kom med indvendinger, sagde en stemme fra himlen til ham: “Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for besmittet.” (Ap.G. 10:15) Denne vejledning fra Gud var nødvendig for at Peter kunne indstille sig på den opgave han skulle udføre, nemlig at besøge en mand fra nationerne. Da Peter lydigt havde fulgt Jehovas anvisninger, erklærede han over for dem der var samlet: “I ved godt at det ikke er tilladt for en jøde at være sammen med eller besøge en mand der tilhører et andet folk, og alligevel har Gud vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske besmittet eller urent. Så jeg kom uden indvendinger da der blev sendt bud efter mig.” (Ap.G. 10:28, 29) Derefter fik han et synligt bevis på at Jehova havde godkendt Cornelius og hans husstand.

⁵ Saulus fra Tarsus, en højtuddannet farisæer, måtte ydmygt begynde at omgås mennesker som det tidligere havde været helt utænkeligt for ham at komme sammen med. Han måtte endda tage imod anvisninger fra dem. (Ap.G. 4:13; Gal. 1:13-20; Flp. 3:4-11) Vi kan kun gætte på hvor meget mennesker som Sergius Paulus, Dionysios, Damaris, Filemon, Onesimos og andre har måttet ændre deres tankegang og indstilling for at kunne tage imod den gode nyhed og blive Jesus Kristus’ disciple. – Ap.G. 13:6-12; 17:22, 33, 34; Filem. 8-20.

HVORDAN VORES INTERNATIONALE ENHED BEVARES

⁶ Den kærlighed brødrene og søstrene i menigheden viste, var uden tvivl med til at drage dig til Jehova og hans organisation. Du så den kærlighed der tydeligt kendetegner Jesus Kristus’ sande disciple. Jesus sagde: “Jeg giver jer et nyt bud: I skal elske hinanden. Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” (Joh. 13:34, 35) Du fik endnu større værdsættelse af Jehova og hans organisation da du blev klar over at den kærlighed du oplever i din menighed, i virkeligheden råder i hele det globale brodersamfund! Du ser med egne øjne opfyldelsen af en profeti om et forenet og fredeligt folk der tilbeder Jehova her i de sidste dage. – Mika 4:1-5.

⁷ I betragtning af alle de splittende faktorer der findes i dag, vil de fleste nok mene at det er umuligt at samle et enigt folk “fra alle nationer, stammer, folk og sprog”.