Lotterifeberen er over os

„ALT hvad du behøver er en dollar og en drøm.“ Drømmen var at vinde New York-lotteriets førstepræmie på 45 millioner dollars. Med en indsats på en dollar havde man chancen. Der var millioner af drømmere. Når folk stod i kø for at købe lodsedler, talte de om de lystyachter, minkpelse og huse de ville købe hvis de vandt. På et tidspunkt blev der solgt 28.000 lodsedler i minuttet. I de sidste tre dage før lodtrækningen blev der købt 37,4 millioner lodsedler.

I Japan foregår der altid en livlig handel ved de 10.000 autoriserede lotteriboder. Folk flokkes om at købe lodsedler til det store nytårslotteri Takarakuji. Ved en lotteribod i Tokyo, hvor der efter sigende var solgt fem førstepræmielodder de foregående år, stod der omkring 300 mennesker i kø da boden åbnede. En ung kvinde, der troede at heldet følger de morgenduelige, havde ventet siden klokken et om natten. Den store gevinst var sidste år på 100 millioner yen (over 4 millioner kroner).

I et område af en vestafrikansk by som de lokale kalder for lotteriuniversitetet, vrimler det altid med folk som køber lodsedler og gætter på fremtidige vindernumre. Folk der håber at finde nøglen til fremtidige kombinationer kan erhverve en lang liste over tidligere vindernumre. Overtroiske spillere kan mod betaling konsultere lotteriprofeterne og få et tip om hvilke tal de skal holde på.

Er der tale om et særtilfælde? På ingen måde. Lotterifeberen er pandemisk. Den har ramt alle kontinenter. Den er blusset op i både rige og fattige lande og griber alle uanset økonomisk, social og uddannelsesmæssig baggrund.

Lotterispil er en kæmpeforretning — en forretning der spinder guld. Alene i De Forenede Stater havde lotterierne i 1989 en omsætning på 18,5 milliarder dollars. For blot 27 år siden var det tilsvarende tal nul dollars. Men i dag er lotterispil den næststørste form for hasardspil i De Forenede Stater, og lotteribranchen vokser med 17,5 procent om året, lige så hurtigt som computerindustrien. Siden lanceringen af lottospillet i Danmark er lotterimarkedet også vokset betydeligt herhjemme.

Ifølge de nyeste tal fra tidsskriftet Gaming and Wagering Business havde lotterierne i 1988 en omsætning på 336 milliarder kroner på verdensplan — et ufatteligt tal. Det svarer til 60 kroner pr. menneske på jorden! Og det på kun et år!

Ingen kan benægte at lotterierne trives, selv om mange er stærke modstandere af dem. I de to næste artikler vil vi se nærmere på lotterispillenes voksende popularitet og den debat de afføder. Undervejs har man lejlighed til at afgøre om lotterispil er noget for en selv. Er det fornuftigt at spille i lotteriet? Hvor stor er chancen for at vinde? Kan man miste andet end penge?

Lotterispil — hvorfor så populære?

HVORFOR spiller folk i lotteriet? „Det er underholdende og sjovt,“ svarer en kvindelig talsmand for en kommission for lotterispil. Men det største trækplaster er naturligvis gevinsterne. De fleste kunne godt bruge lidt ekstra penge. Og lotterierne giver løfte om store præmier. Med vore dages stigende priser, sammenbrud på værdipapirmarkedet og stillinger uden fremtid i, mener millioner af mennesker at de kun kan blive rige hvis de vinder i lotteriet.

Desuden er det ukompliceret og let at spille i lotteriet. Der er mange varianter af spillet, deriblandt lotto og tallotteri, men alle lotterier har to træk tilfælles. For det første bliver vinderne fundet ved lodtrækning. For det andet kræves der, til forskel fra andre former for spil, ingen særlige evner eller talenter for at vinde. Det beror udelukkende på held.

Folk spiller også i lotteriet fordi det er nemt at købe lodsedler. Ofte kan man købe dem i det lokale supermarked. Og hvis ikke, kan man gøre sin indsats pr. brev, giro, telefon, telex eller telefax.

Vore dages lotterier

Er lotterispil af nyere dato? Slet ikke. Ved festlige lejligheder i det gamle Rom forærede kejserne Augustus og Nero slaver og ejendom væk som præmier. En af de første registrerede pengegevinster blev udbetalt ved et lotteri i 1530 i Firenze i Italien. I århundrederne der fulgte havde lotterierne gode tider i Europa. Det samme var tilfældet i Amerika, hvor de var med til at finansiere kontinental-hæren og opførelsen af flotte universiteter som Harvard, Dartmouth, Yale og Columbia.

I det 19. århundrede løb spilleindustrien imidlertid ind i problemer. Visse kredse var imod hasardspil og påstod at trækningerne var aftalt på forhånd. Lotterierne blev rystet af bestikkelse, korruption og kriminalitet. Private arrangører skovlede penge ind. Derfor blev lotterispil forbudt i De Forenede Stater, Frankrig og Storbritannien.

Var lotteriernes skæbne dermed beseglet? På ingen måde. Lotterierne trivedes fortsat andre steder — for eksempel i Italien og Australien. Klasselotteriet i Danmark var blevet grundlagt allerede i 1753. Carlos III skabte et spansk lotteri i 1763; den nutidige udgave af det blev oprettet ved lov i 1811. Eftersom der var store penge at tjene, sprang det ene land efter det andet med på lotterivognen. I 1933 hævede Frankrig sit forbud og oprettede Loterie nationale. I 30’erne blev de irske hospitalers berømte lotterier til. Japans Takarakuji begyndte i 1945. Storbritannien gav grønt lys for tipstjenesten og salget af præmieobligationer, som faktisk er lotterier af gavn om ikke af navn. I 1964 hævede De Forenede Stater også forbudet mod lotterier.

I 1970’erne blev man vidne til to nyskabelser på lotterimarkedet. Den første var indførelsen af salg af lodsedler pr. edb. Det gjorde det muligt at organisere store spil med hurtig trækning hvor spillerne selv kunne vælge deres numre. De behøvede ikke længere at vente i ugevis eller månedsvis på at få at vide om de havde vundet, men kunne få resultatet allerede efter et par dage, timer eller endda minutter.

En anden nyskabelse var lottospillet hvor chancerne for at vinde er små. Når puljen i et lotto ikke bliver vundet, føres den over til de efterfølgende spil. Til sidst kan præmiesummen nå op på mange millioner kroner. Med lottospillet er salget af lodsedler steget yderligere, og spilleindustrien har fået en massiv ekstraindtægt.a

En guldgrube

Hvorfor driver staten hasardspil? Fordi det er en let måde at tjene penge på uden at hæve skatteprocenten. Mens spilleautomater og rouletter betaler helt op til 95 procent i præmie, er gevinsten i lotterierne ofte på mindre end 50 procent. I Danmark går 63 procent af indskudssummen i klasselotteriet, som er statsejet, til gevinster. Klasselotteriet gav i 1990 hele 33,4 millioner kroner i overskud. I alt indbragte lotteriafgifter i 1989 den danske stat 96 millioner kroner. Den amerikanske stats lotteri-indtægter beløber sig til over 7,2 milliarder dollars.

Formålet med de statslige lotterier er ikke kun at tjene penge men også at undgå at tabe penge. Hvis ikke staten afholdt lotterier ville borgerne spille andre steder. Når et land eller en delstat arrangerer lotterier, føler nabolandene sig derfor presset til at gøre det samme. Denne sneboldeffekt ses tydeligt i De Forenede Stater. I 1964 fandtes der kun én stat der drev lotteri, i 1989 var der 30.

Drømmen om den store gevinst

Der er mange der gerne vil have fingre i forbrugernes penge. Hvordan overtales offentligheden til at spille i lotteriet? Ved hjælp af reklamer! Man allierer sig med eksperter i overtalelseskunst!

Fremhæver reklamerne at noget af udbyttet går til almennyttige formål? Nej, kun sjældent. Reklamerne udmaler i stedet hvor fantastisk det ville være at vinde millioner af kroner. Her er nogle få eksempler:

■ „De rige og berømtes livsstil kan blive din her og nu . . . når du spiller med i Canadas berømte million-LOTTO 6/49.“

■ „FLORIDA-LOTTERIET . . . Bliv rig i Amerikas største lotteri.“

■ „Lav penge i Tyskland.

■ RAM PLET og bliv millionær på en nat.“

Salgsmetoderne er pågående, og bestræbelserne på at nedtone reklamerne stopper ofte hvis lodsedlerne ikke sælger. Faktisk må spilleindustrien konstant finde på nye, mere lovende lykkespil og intensivere sin markedsføring for at lokke nye spillefugle til og holde på de gamle. Lotteridirektør James Davey fra Oregon siger: „Vi kører forskellige spilletemaer. For eksempel har vi haft olympiadespil. Ved juletid har vi Holiday Cash-lotteriet. Vi har et astrologisk lotteri der spiller på folks stjernetegn. Vi har fundet ud af at hvis man har to, tre, fire eller fem spil kørende samtidig, sælger man bedre.“

Men den største magnet er udsigten til den helt store gevinst. Når præmiesummerne når svimlende højder i lotto, skaber de overskrifter. I januar i fjor blev der udbetalt en gevinst på 5,4 millioner kroner til en dansk lottovinder. Folk strømmer derfor til for at købe lodsedler. Midt i hysteriet får selv de der normalt ikke spiller i lotteriet, pengene op af pungen.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Spillemani og religion

„Den katolske kirke har lært mig at spille. Bingo og raflespil er ikke anderledes end lotterier. Hvis den katolske kirke gik foran og satte en stopper for al hasardspil, ville jeg overveje at holde op med at spille i lotteriet. Hvis jeg er pengebegærlig, er det fordi dette næsten er et sakramente i kirken.“ — Læserbrev i tidsskriftet U.S. Catholic.

„Næst efter søndagsmessen er den kirkelige virksomhed som påkalder sig størst opmærksomhed, de ugentlige bingospil; det viser en undersøgelse foretaget af Notre Dame-universitetet i katolske sogne.“ Men adskillige præster siger at det er de færreste bingospillere som går i kirke. — The Sunday Star-Ledger, New Jersey, USA.

„Den Hellige Pankratius bragte Madrid lykke,“ lød en overskrift i den internationale udgave af det spanske ugeblad ABC. I artiklen stod der: „’Det var Den Hellige Pankratius,’ blev to ansatte i en lotteribod i Madrid ved med at sige . . . efter at de havde solgt de eneste serier med 21515, gordo’en [kæmpepræmien] til en værdi af 250 millioner [pesetas, dvs. 15 millioner kroner]. [De ansatte] indrømmede at de havde bedt til den helgen hvis billede hang over deres bod og på hvilken de havde anbragt et bundt persille, for at det skulle blive dem der fik held til at sælge den store julepræmie.“

„De ældre vindere forklarede deres held med at det var Gud og skæbnen som havde udvalgt netop dem til at vinde pengene. . . . ’Vi vil helst tro at der ligger en dybere årsag bag heldet og uheldet, at der ikke bare er tale om et tilfælde,’ siger dr. Jack A. Kapchan, der er professor i psykologi ved University of Miami. ’Og hvem anden end Gud kan man henføre heldet til?’“ — The New York Times.

Hvad siger Bibelen om det at stole på lykken? Til de vantro i Israel sagde Jehova: „Men det er jer der forlader Jehova, jer der glemmer mit hellige bjerg, jer der dækker bord for lykkeguden og jer der skænker blandet vin for skæbneguden.“ — Esajas 65:11.

Hvor mange af de relativt få vindere standser op og tænker på at deres held bygger på millioner af taberes uheld? Viser man næstekærlighed ved at deltage i lykkespil? Er det fornuftigt eller bibelsk at tro at universets suveræne Herre velsigner selviske laster som hasardspil? — Mattæus 22:39.

Lotterier — hvem vinder? Hvem taber?

STATSLOTTERIERNE giver statskassen millionindtægter, penge der ellers skulle skaffes via skattebilletten. ’Og hvor er det nemt!’ siger tilhængerne. Ingen behøver at betale lotteriafgift; det er helt frivilligt. Men folk står ligefrem i kø for at komme til at betale!

Hvilke argumenter fremfører de der er modstandere af lotterispil?

De hævder blandt andet at annoncerne for lotterispil ofte er meget lidt oplysende eller direkte vildledende. De giver én indtryk af at man vil vinde. Denne canadiske reklame er typisk: „Vi gør det let at . . . VINDE!!“

Men hvor let er det at vinde i lotteriet? Alie spiller i et lotteri i Vesttyskland. Reklamerne lover: „Dine vinderchancer er utrolige.“ Men Alie siger: „Jeg har spillet i lotteriet i ti år og har aldrig vundet det mindste. Jeg kender heller ikke andre som har.“

For hver supervinder er der millioner der som Alie punger ud den ene uge efter den anden, år efter år, uden at få spor igen. I De Forenede Stater udgør millionvinderne kun 0,000008 procent af landets 97 millioner lotterispillere.

Chancerne for at vinde førstepræmien er ikke engang som én til en million (hvilket svarer til risikoen for at blive ramt af et lynnedslag). Da præmiesummerne i New Yorks lotto på et tidspunkt steg og flere købte lodsedler, faldt vinderchancerne fra 1 ud af 6 millioner til 1 ud af 12,9 millioner!

Intet under at man ofte forbinder en lotterispiller med en ubesindig person der intet aner om hvilke enorme odds han har imod sig. Dr. Valerie Lorenz, der leder Det Amerikanske Center mod Patologisk Spilletrang, siger: „Lotterier? Det er den største lokkemad der findes. Man er oppe imod helt uhyrlige odds.“

Spil og fattigdom

Et andet kritikpunkt er at de mest spillegale personer er fattige mennesker, de der har dårligst råd til at spille. Det benægter lotteriarrangørerne imidlertid og peger på undersøgelser der viser at lotterispil er mest populært blandt middelklassen. Desuden er det frivilligt om man vil spille med, ingen er jo tvunget, siger de.

Ikke desto mindre søger reklamer at overtale folk til at spille, og mange af lotterispillerne er i forvejen fattige. En tobaksforhandler i Florida siger: „Det er de samme der kommer hver uge. Nogle køber 10 lodsedler hver dag. Nogle køber 100 hver uge. De har ikke råd til mad, men de spiller ’lotto’.“

I ulandene er situationen ofte endnu værre. Da den indonesiske regering for nylig undersøgte det statslige fodboldlotteri Porkas, rapporterede nyhedsmedierne at hele landsbyer var blevet ramt af „Porkas-vanviddet“.

Tidsskriftet Asiaweek skrev: „[Indonesiske] aviser er fyldt med skrækhistorier om mænd der slår deres koner eller børn, om børn der stjæler fra deres forældre, om børn der bruger deres surt tjente lommepenge — alt sammen for at være med i fodboldlotteriet Porkas.“

Med de stadig flere lotterier i verden begynder flere og flere mennesker at spille. For nogle, ikke kun de fattige, bliver det en lidenskab. Arnie Wexler, der er formand for Rådet til Spillemaniens Bekæmpelse i New Jersey i USA, siger: „Lovgiverne tror at de har fundet en nem og smertefri måde at skaffe penge på, men i realiteten ødelægger de i stribevis af familier og forretninger, foruden mange enkeltpersoners tilværelse.“

Et spørgsmål om værdier

Endnu et kritikpunkt er at statslige lotterier har ændret folks syn på hasardspil. Mange statslige lotterier indeholder over tusind lodder pr. gevinst og giver under 50 procent i præmie pr. lod. Før lotterierne blev statslige blev de nogle steder betragtet som „lastefulde“, ulovlige svindelforetagender. Nu betragtes lotterier som underholdende, morsomme og et udtryk for samfundsansvar.

Forskellen på ulovlige tallotterier og statslige lotterier er selvfølgelig at overskuddet ikke havner i profitmagernes lommer men i statskassen. Mange er imidlertid bekymrede over den indflydelse lotterier kan have på samfundsmoralen.

Lotterier nærer håbet om at man kan blive rig uden at arbejde for det. Paul Dworin, der er redaktør af Gaming and Wagering Business, siger: „Tidligere sagde staten at hvis man arbejdede hårdt, ville det gå én godt. Nu siger den: ’Køb en lodseddel og bliv millionær.’ Det er et besynderligt budskab for en stat at udsende.“ Og George Will skriver i Newsweek: „Jo større betydning folk tillægger lykken, heldet, tilfældigheden og skæbnen, jo mindre tror de på værdien af dyder som arbejdsomhed, sparsommelighed, selvbeherskelse, flid og omhu.“

En anden vigtig samfundsvedtægt er at man ikke bør tjene på andres ulykke. I lotterierne drager man imidlertid fordel af at andre taber penge. En sådan tankegang er selvisk og i modstrid med Bibelens opfordring: „Du skal elske din næste som dig selv.“ — Mattæus 22:39.

Trods de mange bekymrede røster, vinder lotterier større og større udbredelse rundt om på jorden. En person der besøgte Vestafrika lagde mærke til at hundreder af mennesker stimlede sammen om en bygning hvor man kunne deltage i statslotteriet. „Hvorfor ødsler alle disse mennesker deres penge på lotteri, mange af dem er jo fattige?“ spurgte han en af de lokale.

„Jo, min ven, de spiller i lotteriet fordi det giver dem håb,“ lød svaret. „For mange af dem er det deres eneste håb i livet.“

Men er det et sandt håb? Er det ikke bare en illusion, et blændværk, en fjern drøm at tro at det bringer lykke at vinde i lotteriet? En samvittighedsfuld kristen vil ikke spilde sin tid og sine ressourcer på en indsats i spil for at opnå rigdom. Det er langt bedre at følge vejledningen fra apostelen Paulus, som skrev at de vise sætter „deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. — 1 Timoteus 6:17.

[Tekstcitat på side 8]

„Lovgiverne tror at de har fundet en nem og smertefri måde at skaffe penge på, men i realiteten ødelægger de i stribevis af familier og forretninger, foruden mange enkeltpersoners tilværelse“

[Ramme på side 9]

De bedste spillertips

„Der findes intet koldere smil end det en bookmaker sender en vindende klient. . . . Det er sjældent at en bookmaker stopper en spiller der taber for stort. . . . Husk at heldige spillere er lige så sjældne som forarmede bookmakere.“ — Graham Rock, The Times, London.

„Den garanterede præmiesum på 45 millioner dollars i aftenens lottotrækning er den største i staten New Yorks historie. Men chancen for at vinde den med en lodseddel på en dollar er som 1 til 12.913.582.“ — The New York Times.

„En tåbe og hans penge bliver let skilt fra hinanden.“ Mundheld der stammer fra det 16. århundrede. — Familiar Quotations af John Bartlett.

„Spiller, fryd dig ikke; den der vinder i dag, taber i morgen.“ — Spansk ordsprog.