Karl Marx’ og Thomas Mores utopier

Men „ingen af disse fortalere for socialisme fik samme indflydelse som Karl Marx, hvis skrifter blev prøvestenen for socialistisk tanke og virke,“ oplyser ovennævnte opslagsværk.a Marx lærte at samfundet gennemløber forskellige faser og at klassekampen er drivkraften. Når det ideelle politiske system er fundet, vil historien som sådan høre op og alle tidligere samfundsproblemer blive løst. Alle vil opleve fred, frihed og fremgang, og der vil intet behov være for nogen statsmagt eller noget militær.

Karl Marx var også inspireret af den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Ifølge Dictionary of the History of Ideas „var Hegels filosofiske genoplivning af den radikale kristne teologi med til at give den marxistiske socialisme dens apokalyptiske, pseudoreligiøse karakter“. Med ’den radikale kristne teologi’ som baggrund skabte Marx „en umådelig stærk moralsk appel der byggede på en pseudoreligiøs overbevisning. Det var intet mindre end en appel om at slutte sig til civilisationens og retfærdighedens rækker,“ siger forfatteren Georg Sabine. Socialismen var morgendagens bevægelse, og nogle mente måske at det i virkeligheden var kristendommen der marcherede frem til sejr under en ny etiket!

Vejen fra kapitalisme til Utopia

Marx nåede kun at få udgivet første bind af sit værk Das Kapital mens han levede. De to sidste bind blev redigeret og udgivet i henholdsvis 1885 og 1894 af hans nærmeste medarbejder Friedrich Engels, en tysk socialistisk filosof. Das Kapital forklarede den historiske baggrund for kapitalismen — det økonomiske system som fandtes i de vestlige repræsentative demokratier. I kapitalismen, som baserer sig på fri handel og fri konkurrence uden statskontrol, er produktions- og distributionsmidlerne ejet af privatpersoner eller selskaber. Ifølge Marx frembringer kapitalismen en middelklasse og en arbejderklasse som står i et modsætningsforhold til hinanden, hvilket fører til at de sidstnævnte undertrykkes. Idet Marx henter støtte for sine synspunkter hos de klassiske økonomer påstår han at kapitalismen i virkeligheden er udemokratisk mens socialismen er det sande demokrati, idet den skaber frihed og lighed.

Det ideelle samfund skulle opstå ved at proletariatet rejste sig til revolution og omstyrtede borgerskabets tvangsapparat og lod „proletariatets diktatur“, som Marx kalder det, træde i stedet. (Se rammen side 21.) Med tiden modererede han dog sine synspunkter og gav rum for to former for revolution — den voldelige opstand og den mere permanente, gradvise revolution. Dette afføder et interessant spørgsmål.