-
Flyvende stenVågn op! – 1995 | 8. december
-
-
Flyvende sten
HAR du nogen sinde set et stjerneskud fare hen over en klar nattehimmel? Hvis ikke, vil du måske snart få et at se. Nogle forskere mener at dette naturens fyrværkeri hver dag afsætter cirka 200 millioner spor på himmelen!
Hvori består disse stjerneskud? Faktisk er det bare sten- eller metalstykker, også kaldet meteorider, der bliver hvidglødende efterhånden som de trænger ind i Jordens atmosfære. Den klare lysstribe man kan se på himmelen, kaldes en meteor.
De fleste meteorider brænder op, men nogle overlever den kraftige varme og når Jordens overflade. De betegnes meteoritter. Nogle forskere anslår at der hver dag falder omkring 900 tons af disse flyvende sten ned på Jorden.a
Disse flyvende sten er forholdsvis små. Faktisk er langt de fleste meteoritter der forårsager meteorer ikke større end et sandskorn. (Se rammen „Sten fra det ydre rum“.) Det er derfor sjældent at disse nedfald udgør nogen fare for mennesker.
-
-
Flyvende stenVågn op! – 1995 | 8. december
-
-
Meteoride: Et forholdsvis lille sten- eller metalstykke der bevæger sig i rummet eller styrter ned gennem atmosfæren. Nogle forskere mener at de fleste meteorider er blevet slået løs fra asteroider ved sammenstød eller er rester af uddøde kometer.
Meteor: Når en meteoride trænger ind i Jordens atmosfære, dannes der på grund af luftmodstanden en voldsom varme og et klart skær. De varme, glødende gasser som meteoriden trækker efter sig og som man i et øjeblik kan observere på himmelen som en lysstribe, kaldes en meteor. Mange kalder den også et stjerneskud. Størstedelen af meteorerne er først synlige når de befinder sig cirka 100 kilometer over Jordens overflade.
Meteorit: De meteorider der er så store at de ikke når at brænde helt op i atmosfæren, og som derfor rammer Jordens overflade, betegnes meteoritter. Nogle kan være meget store og veje godt til. En meteorit i Namibia i Afrika vejer omkring 55 tons, og man har fundet andre store meteoritter i Grønland, Mexico og De Forenede Stater som vejer 13 tons eller derover. Den største meteorit i Danmark vejede 40 kilo da den blev fundet.
-