Er mirakler og syner tegn fra Gud?

„MIRAKLER regnes stadig for at være . . . en slags anbefalingsbreve, en garanti for at et budskab er autentisk, Guds almægtige segl på at han står bag budskabet eller handlingen.“ De mirakler som den franske avis Le Figaros korrespondent ved Vatikanet, Joseph Vandrisse, her hentyder til, er naturligvis dem der er anerkendt af den katolske kirke. Men efter hvilke kriterier afgør kirken om et mirakel eller et syn virkelig er fra Gud?

Bør kirken dømme i sin egen sag?

Ifølge de katolske myndigheder må åbenbaringer opfylde to krav. For det første må de stemme overens med kirkens lære. Et slående eksempel er tilsynekomsten eller apparitionen i Lourdes hvor „Jomfruen“ præsenterede sig som „Den Uplettede Undfangelse“. Interessant nok havde pave Pius IX få år forinden erklæret at Maria fra undfangelsesøjeblikket var undtaget fra arvesyndens lov. I 1933 gav den senere pave Pius XII udtryk for at der var en sammenhæng mellem de to begivenheder, idet han sagde: „Den Uplettede Jomfru, Guds Moder og velsignet blandt kvinder, ønskede med egne ord at stadfæste det som hendes ufejlbare øverste biskop havde defineret i Rom. Dette gjorde hun kort tid efter ved den berømte tilsynekomst i Massabielle-grotten [Lourdes].“

For det andet må man overveje hvilken adfærd den som har set fænomenet lægger for dagen. Som biskoppen i Tours har sagt: „Kirken . . . troede på åbenbaringerne [i Lourdes] på grund af Bernadettes fromhed.“ De kirkelige myndigheder mener at både Bernadette og Lucia, der hævdede at have set Maria i henholdsvis Lourdes og Fátima, levede op til disse betingelser ved senere at blive nonner.

De budskaber der blev overbragt var i harmoni med den katolske lære, og de pågældende personers levevis var i overensstemmelse med det mønster som kirken havde opstillet. Det er derfor heller ikke overraskende at de åbenbaringer den katolske kirke har anerkendt, helt og holdent bekræfter kirkens traditioner og lære, selv når det drejer sig om de allernyeste læresætninger, såsom dogmet om den uplettede undfangelse.

Men er mirakler og syner virkelig tegn fra himmelen der beviser at kirkens lære er sand? J. Bricout, der er redaktør af værket Dictionnaire pratique des connaissances religieuses (Håndbog i religiøs kundskab), citerer en anden katolsk forfatter, P. Buysse, for at have skrevet: „Da miraklerne i Lourdes har en tydelig forbindelse med ’særlige katolske læresætninger’ (dogmet om den uplettede undfangelse, den pavelige myndigheds definition af dette dogme, tilbedelsen af Alterets Sakramente, Mariadyrkelsen, og så videre), kan — eller rettere må — man forstå det sådan at ’kirkens læresætninger bærer Guds godkendelses segl’.“

Men den katolske kirke kan ikke med rette gøre krav på en sådan guddommelig accept. Ved selv at påtage sig myndigheden til at bestemme hvorvidt apparitioner (og de dertil knyttede mirakler) kommer fra Gud eller ej, opkaster den sig til dommer i sin egen sag.

Mange andre trossamfund hævder også at de har oplevet mirakler og derfor har Guds godkendelse. Står Gud også bag de mirakler der finder sted i de karismatiske bevægelser (deriblandt de ikkekatolske) eller i de ikkekristne religioner? Det kan man vanskeligt forestille sig, eftersom Bibelen siger at Gud „ikke [er] uordenens men fredens Gud“. — 1 Korinther 14:33.

Hvilket grundlag skal man dømme ud fra? Bogen Les signes de crédibilité de la révélation chrétienne (Vidnesbyrd om den kristne åbenbarings troværdighed) forklarer at kriterierne for at betragte et mirakel som autentisk først og fremmest er af moralsk og åndelig art. Hvad menes der med det?

Tro mod Den Officielle Åbenbaringen?

Ifølge forskellige katolske forfattere „er det første krav til budskabet at det skal være i overensstemmelse med Evangeliets Åbenbaring og kirkens doktrinære tradition“. „Ingen ny åbenbaring kan ændre den oprindelige Åbenbaring.“ Desuden har pave Johannes Paul II forklaret at „det budskab som blev overbragt i Fátima i 1917 indeholder hele Evangeliets sandhed“. Det vil altså sige at de budskaber der overbringes ved sådanne tilsynekomster, frem for alt andet må bekræfte „Den Officielle Åbenbaring“ eller Bibelen. Gør de det?

Hvilken slutning kan man drage ud fra de syner af et brændende helvede som hyrderne i Fátima modtog? Bibelen viser tydeligt at syndere ikke bliver straffet på denne måde når de dør. Jesus selv sagde at vi skulle frygte den som er i stand til at ødelægge både sjæl og legeme, og viste dermed at sjælen kan dø. Andre skriftsteder i Bibelen viser tydeligt at de døde slet ingenting ved og at håbet om at komme til at leve igen bygger på Bibelens løfte om en fremtidig opstandelse. — Mattæus 10:28; Prædikeren 9:5, 10; Johannes 5:28, 29.

Hvad så med „Den Uplettede Undfangelse“, som Bernadette talte om? Også denne lære er i modstrid med Guds ord. Bibelen viser at Maria, på linje med Adams øvrige efterkommere, blev ’undfanget i synd’ og derfor arvede døden. (Salme 51:5; Romerne 3:23) Hvis Maria blev undfanget syndfri, hvorfor bragte hun da et syndoffer efter at Jesus var blevet født? (3 Mosebog 12:6; Lukas 2:22-24) Der er heller ikke et eneste skriftsted i Bibelen der støtter den katolske lære om at hun var fritaget fra arvesynden ved særlig nåde. Da Mariadyrkelsen ikke bygger på et bibelsk grundlag, er det logisk at sætte spørgsmålstegn ved om hendes apparitioner eller tilsynekomster virkelig er fra Gud.

Kunne de stamme fra en anden kilde?

Bibelforskere er naturligvis udmærket klar over at ikke alle mirakuløse tegn stammer fra Gud. Efter at have omtalt de mirakler som de ægyptiske magere udførte foran Farao og Moses, nævner værket Dictionnaire de la Bible, der er redigeret af F. Vigouroux, at „der i de sidste dage vil fremstå falske profeter og falske messiasser som vil være Djævelens håndlangere, og de vil udføre mange mirakler i den hensigt at bedrage selv Jesu Kristi trofaste disciple, hvis det er muligt“. — Mattæus 24:24; 2 Mosebog 7:8-13.

Men hvad nu hvis menneskeheden gennem disse syner opfordres til at omvende sig og de troende anmodes om at bede for syndernes omvendelse, sådan som det var tilfældet i Fátima? Bogen Fàtima — Merveille du XXe siècle (Fátima — det 20. århundredes under), der taler til gunst for apparitioner, citerer interessant nok en præst der virkede i Fátima dengang synerne fandt sted. På trods af budskabernes indhold var han skeptisk med hensyn til deres oprindelse, og sagde: „Det kunne meget vel vise sig at være dæmonisk svindel.“ Bibelen viser faktisk at „Satan giver sig ud for at være en Lysets Engel“ og at „hans Tjenere forklæder sig som Retfærdighedens Tjenere“. (2 Korinther 11:14, 15, Rosenørn-Lehn) At budskabet tilsyneladende er godt er derfor intet bevis for at synet stammer fra Gud.

I Calmets [katolske] Dictionnaire historique de la Bible drages den samme konklusion: „Mirakler og undere er ikke altid et sikkert tegn på at de der udfører dem er hellige, eller at deres lære er sand. De er heller ikke et sikkert vidnesbyrd om at seeren har modtaget et kald.“

Mirakler og syner — ikke længere nødvendige

DA JESUS gik på jorden udførte han mange mirakler. Han forvandlede vand til vin, skaffede mad til store folkeskarer, helbredte syge og uddrev dæmoner. Jesu lære, og det at han opfyldte Bibelens profetier vedrørende Messias, bevirkede at mange af hans samtidige lod sig overbevise. Andre ræsonnerede som så: „Når Messias kommer, vil han ikke gøre flere tegn end denne mand har gjort, vel?“ — Johannes 7:31.

Hensigten med miraklerne

Hvad var hensigten med Jesu mirakler? Bibelen forklarer at Jesus skulle være ’en profet som Moses’. (5 Mosebog 18:15, 18) Jehova Gud gav Moses magt til at udføre visse mirakler som bevis for at han var den som Gud havde udvalgt til at udfri israelitterne fra fangenskabet i Ægypten. (2 Mosebog 4:1-9, 30, 31) På samme måde udførte Jesus sine mirakler for at vise at han var Messias, jødernes lovede befrier. — Apostelgerninger 3:22.

Men Jesu mirakler viste også at han havde fået overdraget særlig magt af Gud. Når Guds riges styre kommer til at omfatte hele jorden, vil Jesus til fulde gøre brug af den magt han i mindre målestok benyttede mens han var her på jorden. Vi kan tage miraklet med brødene og fiskene som et eksempel. (Lukas 9:12-17) I Guds nye verden vil Jesus sørge for at alle mennesker har nok at spise. (Salme 72:16) Han vil også kurere alle former for sygdom og derved gøre det muligt for lydige mennesker at leve evigt. (Åbenbaringen 21:4) Bibelen fortæller at han oprejste tre mennesker fra de døde, hvilket beviser at han også vil kunne oprejse de millioner der ligger i gravene. — Lukas 7:11-17; 8:40-56; Johannes 5:28, 29; 11:11-44.

Et kendetegn

En anden grund til at Jehova udførte mirakler i Israel, var at det skulle fjerne enhver tvivl om at israelitterne var hans udvalgte folk. (5 Mosebog 4:32-34) Desuden var det et helt folk der nød gavn af miraklerne, ikke blot nogle få privilegerede.

De mirakler der fandt sted i det første århundrede var et af beviserne for at Jehova nu havde rettet sin opmærksomhed mod den første kristne menighed frem for mod det kødelige Israel. (Mattæus 21:43; 27:51; Romerne 9:6; 11:7) De mange mirakler apostlene udførte var et vidnesbyrd om at Gud godkendte menigheden under hans søns, Jesu Kristi, ledelse. — Apostelgerninger 2:22, 43; 4:29, 30; Hebræerne 2:3, 4.

Dengang lagde folk blot de syge på steder hvor de håbede at Peters skygge ville falde på dem, og Bibelen siger at alle der blev ført hen til ham blev kureret. (Apostelgerninger 5:15, 16) Hvorfor bliver alle da ikke helbredt når de i tro besøger en helligdom her i vor tid?

Ikke nødvendigt med syner

Det skyldes først og fremmest at syner og mirakler ikke længere er nødvendige for at bevise at Gud har vendt sin opmærksomhed mod den sande kristne menighed frem for mod det kødelige Israel. I et brev til sine kristne trosfæller gjorde apostelen Paulus tydeligt opmærksom på at de mirakuløse gaver med tiden ville blive afskaffet. Der skulle komme et tidspunkt hvor mirakler ikke længere skulle være de sande kristnes kendetegn. — 1 Korinther 13:8-13.

Det at påkalde Jesu navn ville ikke være et tilstrækkeligt bevis for at man var en sand kristen. I sin bjergprædiken forudsagde Jesus at han ville afvise nogle der påkaldte ham idet de sagde: „Herre, Herre, . . . gjorde vi ikke mange Mirakler i dit Navn?“ Hvorfor afviste han disse mirakelmagere? Svaret lød: „Jeg har aldrig kendt jer. Gaa bort fra mig, I, som gør, hvad der er ondt!“ Nogle ville altså udføre mirakler i Kristi navn, men i virkeligheden være bedragere. — Mattæus 7:22, 23, Rosenørn-Lehn.

Det sande kendetegn

Hvordan er det, i betragtning af det foregående, muligt at identificere vor tids sande kristne? Jesus gav følgende kendetegn: „Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter . . . Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ Dagen før sin død sagde Jesus til sine disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Det at udføre mirakler skulle tydeligvis ikke være et vedvarende kendetegn for sande kristne, men det at de lagde sand kærlighed for dagen. — Mattæus 7:18-20; Johannes 13:34, 35.

Bør ens tro da være mere eller mindre grundlagt på de „mirakler“ som i dag udføres i Kristi navn? Eller bør den udelukkende være grundlagt på den sandhed man finder i Guds ord, Bibelen? Det er vigtigt at man i lyset af Guds ord undersøger den adfærd som de der hævder at være Guds tjenere lægger for dagen.

Hvem er det der i dag overalt i verden udbreder kendskabet til Bibelen og søger at leve i harmoni med den? Hvem er det der verden over er kendt for deres enhed? Hvem er det der ikke har nogen nationale, politiske, racemæssige eller religiøse skranker? Hvem er det der nidkært er optaget af at forkynde den gode nyhed om Guds rige? Hvis du i al oprigtighed ønsker svar på disse spørgsmål, vil Jehovas Vidner med glæde tilvejebringe de kendsgerninger du behøver for selv at kunne besvare dem. Føl dig blot fri til at henvende dig til Jehovas vidner i dit nabolag, eller i den lokale rigssal. De vil hjælpe dig til at sætte din lid til Jehova og hans søn Jesus Kristus, for „der er ikke frelse i nogen anden“. — Apostelgerninger 4:12.

[Illustration på side 10]

Mirakuløs helbredelse er ikke længere den sande kristne menigheds kendetegn