Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Den gode nyhed forkyndes uden afbrydelse (1942-1975)
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • „Sig mig, hvad betyder det her med 1975?“

      Jehovas vidner havde længe været af den opfattelse at Kristi tusindårsrige ville begynde efter at menneskene havde eksisteret i 6000 år. Men hvornår udløb disse 6000 år? Bogen Evigt liv — i Guds børns frihed, der udkom (på engelsk) ved en række områdestævner i 1966, pegede på året 1975. Allerede ved stævnerne blev der talt meget om 1975, efterhånden som brødrene undersøgte hvad der stod i den nye bog.

      Ved stævnet i Baltimore i Maryland var det F. W. Franz der holdt det afsluttende foredrag. Han begyndte med ordene: „Lige før jeg gik op på podiet kom en ung mand hen til mig og sagde: ’Sig mig, hvad betyder det her med 1975?’“ Broder Franz omtalte derefter de mange spørgsmål der var opstået om hvorvidt det der stod i bogen betød at Harmagedon ville være overstået og Satan bundet i 1975. Derpå svarede han i korte træk: ’Det kan forholde sig sådan. Men det siger vi ikke. Alt er muligt for Gud. Men det siger vi ikke. Og ingen af jer bør sige noget bestemt om hvad der muligvis vil ske i tiden fra nu af og frem til 1975. Men kernen i det hele er dette, kære venner: Tiden er kort. Tiden er ved at udløbe, det er der ingen tvivl om.’

      I årene efter 1966 handlede mange Jehovas vidner i harmoni med ånden i denne vejledning. Men der blev også trykt andre kommentarer til dette emne, og nogle af dem var sikkert mere kategoriske end godt var. Det blev erkendt i Vagttårnet for 15. juni 1980 (side 9). Men Jehovas tjenere blev også tilskyndet til at koncentrere sig om at gøre Jehovas vilje og ikke gå for meget op i årstal og forventninger om en snarlig frelse.h

  • Den gode nyhed forkyndes uden afbrydelse (1942-1975)
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • h For eksempel blev følgende artikler bragt i Vagttårnet: „Gør klog brug af den resterende tid“ (1. august 1968), „Tjen med evigheden for øje“ (15. september 1974), „Hvorfor vi ikke har fået ’den dag og time’ at vide“ og „Hvordan det berører os at vi ikke kender ’den dag og time’“ (1. august 1975). Og i bogen „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, der udkom på engelsk i 1963 og på dansk i 1969, stod der: „Det nytter ikke på grundlag af Bibelens kronologi at opstille nogen teori om datoer der endnu ligger forude på tidens strøm. — Matt. 24:36.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del