PERGE
(Perʹge).
En fremtrædende by i den romerske provins Pamfylien. Ruinerne af det gamle Perge menes at ligge i nærheden af den nutidige landsby Murtana, ca. 13 km fra Lilleasiens sydkyst og 8 km vest for floden Cestrus (Aksu). Ifølge den græske geograf Strabon var denne flod øjensynlig sejlbar så langt mod nord som til Perge. (Geography, 14, IV, 2) Den nærliggende by Attalia ved Pamfyliens kyst synes imidlertid at have tjent som havn for Perge, og med tiden overgik den Perge i betydning. — Jf. Apg 14:24-26.
Apostelen Paulus og hans medarbejdere kom til Perge ved begyndelsen af hans første missionsrejse. (Apg 13:13) Ved slutningen af rejsen ’talte de ordet i Perge’, men det vides ikke om nogen af indbyggerne tog imod kristendommen. — Apg 14:24, 25.