Hvad sker der når vi nyser?

VI HAR alle haft tidspunkter hvor vi fortvivlet prøvede at holde et nys tilbage. Måske var det ved bryllupshøjtideligheden, lige før vi skulle afgive ægteskabsløftet. Eller det var midt under et alvorligt møde — ja måske endog under en begravelse.

Men der kan også være tidspunkter hvor et kraftigt nys ligefrem virker befriende og hvor man bagefter føler sig afslappet og veltilpas. Men ofte er problemet hvordan man skal bære sig ad hvis der kommer et uønsket nys.

Ikke alle nyser ens. Nogle udstøder måske en form for trompetlyd, en meget kraftig lyd der kan høres på lang afstand. Andre har et mere afdæmpet nys. Desuden er der dem der nyser flere gange i træk; tre, fire, fem eller endnu flere nys efter hinanden. I meget sjældne tilfælde har enkelte, i vågen tilstand, med nogle sekunders eller minutters mellemrum, nyst uafbrudt i flere timer, dage, uger eller endog i måneder.

Hvorfor nyser vi? Findes der en sikker måde hvorpå man kan standse et nys der er på vej, og er det farligt at undertrykke det når kædereaktionen er begyndt? Er det muligt helt at undgå al nysen?

Hvorfor vi nyser

Meget tyder på at alle nyser nu og da — både unge og gamle, spædbørn og voksne, ja, selv dyr. I de fleste tilfælde skyldes det at et eller andet (for eksempel et pollen) irriterer næsens slimhinder. Vore følelser og stemninger kan også sætte et nyseanfald i gang. Måske har du bemærket at skarpt sollys kan fremkalde nys. Det skyldes at nerverne i øjnene er tæt forbundet med nervespidserne i næsen.

Hvis noget irriterer i næsen, sender de følsomme nervespidser besked til hjernen, som beder næsen fremstille en tynd væske der skal bruges til at fjerne det generende fremmedlegeme. Hjernen giver også lungerne besked på at fylde sig med luft, og den får stemmebåndet til at spærre for luftgennemstrømningen, hvilket hindrer luften i at slippe ud. Musklerne i brystkassen og maven bliver bedt om at spænde sig så luften i lungerne kan presses sammen. Til sidst får stemmebåndet besked på at løsne sig, og under stor kraft stødes den sammenpressede luft ud sammen med den tynde væske, hvorved det uønskede fremmedlegeme ofte fjernes. Alt dette sker uden en bevidst indsats og langt hurtigere end det tager at læse denne beskrivelse.

I de fleste tilfælde er vedvarende nysen et symptom på en almindeligt udbredt allergi, kaldet høfeber. Det er planternes pollen der fremkalder irritationen, og selv om navnet høfeber måske får én til at tro at den skyldes hø eller nyslået græs, er dette ikke altid tilfældet. De der er plaget af høfeber kan enten være allergiske over for mange forskellige pollen, eller over for en enkelt slags. Man kan derfor let forstå hvorfor de gruer for de kraftige tørre vinde der kan blæse i dagevis i pollensæsonen. Når først næsens slimhinder er irriterede og nysene er begyndt, vil selv den mindste støvpartikel, som normalt ikke ville genere, give offeret endnu et nyseanfald.

Tag hensyn til andre

Når næsen er tilstoppet på grund af en slem forkølelse kan et nys virke befriende. Når slimen bliver fjernet fra næsen lettes vejrtrækningen. Men hvordan bliver andre der befinder sig i nærheden berørt hvis man ikke holder sig for næse og mund når man nyser?

Lægerne forstår endnu ikke helt alle de måder en forkølelse kan spredes på. Ikke desto mindre tyder meget på at en person kan blive forkølet ved dråbeinfektion, det vil sige ved at indånde smittekim som er blevet spredt i luften af en der har nyst. Der er især risiko for at blive smittet i et varmt, tillukket værelse, og i et overfyldt tog eller en bus hvor der kun er et minimum af frisk luft. Man mener også at andre sygdomme, såsom influenza, mæslinger, fåresyge, lungebetændelse, tuberkulose og kighoste, spredes ved nys.

Nogle undersøgelser angående nysenes udblæsningshastighed har afsløret at de smådråber der indeholder smittekim bliver spyet ud fra næse og mund med en hastighed på mere end 150 kilometer i timen, og at de kan sætte sig på flader næsten 4 meter væk. Andre smådråber svæver rundt i luften en tid og bliver måske indåndet af uskyldige forbipasserende.

Kan man undertrykke et nys?

Mange metoder har været forsøgt med skiftende held. Nogle påstår at have standset eller afkortet et eksplosionsagtigt nys ved at presse en finger hårdt mod overlæben, lige under næsen. Det siges at et hårdt tryk dér blokerer nogle af de nerver der udløser kædereaktionen eller nyserefleksen. Andre mener det er bedre at pudse næse lige så snart man mærker at et nys er på vej.

Ved langvarige nyseture eller i kroniske tilfælde kan det nogle gange hjælpe med inhalationer. Selv dampen fra varmt vand kan virke lindrende. Det kan forklare hvorfor mange der lider af høfeber får det midlertidigt bedre, når de tager et varmt brusebad i et dampfyldt badeværelse.

Forskellige teknikker og metoder har været foreslået gennem årene — nogle er fornuftige, andre kalder på latteren. Bedøvende salver smurt på indersiden af næsen har været forsøgt med noget held. Andre kure har bestået i beroligende midler, indsprøjtninger, dråber, piller, medicin, psykoterapi, ætsning af næseslimhinderne og i at lugte til hvidløg eller peberrod. De mere morsomme behandlingsforslag anbefaler offeret at stå på hovedet, sætte en tøjklemme på næsen, opremse alfabetet bagfra og indgnide ansigtet i stegefedt.

En lille advarsel: Det er ikke altid en god idé at undertrykke eller holde et nys tilbage. Hvis man forsøger at blokere for et kraftigt nys risikerer man at få næseblod — og tvinger måske bakterier op i bihulerne hvilket kan medføre at infektionen breder sig. I sjældne tilfælde er knogler i og omkring næsen brækket og en knogle i mellemøret blevet forrykket.

„Prosit!“

Hvis man står i nærheden af en der nyser er det i mange lande skik og brug at sige „Gud velsigne Dem“. Hvorfra stammer denne skik?

Ifølge bogen How Did It Begin? af R. Brasch troede nogle i oldtiden at når en person nøs var det et tegn på at døden var forestående. Brasch tilføjer: „Frygten var baseret på en fejlagtig men almindelig opfattelse. Man mente at livet var knyttet til sjælen, og den kendsgerning at de døde aldrig trækker vejret førte til den fejlslutning at åndedrættet måtte være det samme som sjælen. . . . Det er derfor ikke overraskende at mennesket fra de ældste tider har lært at reagere på et nys med ængstelse og inderligt har ønsket at Gud måtte hjælpe og velsigne den nysende og bevare hans liv. I middelalderen må skikkens oprindelse på en eller anden måde være blevet glemt, da det er pave Gregor den Store som har fået æren for at have indført skikken med at sige ’Gud velsigne Dem’ til én der nyser.“ I engelsktalende lande siger man „Bless you!“, som betyder „Vær velsignet“. Det danske udtryk „prosit“ stammer fra latin og betyder „gid det må gavne“.

Husk lommetørklædet!

Det vil måske overraske dig at nys har været brugt i forbindelse med ulovligheder. Ja, lovovertrædere har udtænkt metoder hvor de i en ond hensigt har fået folk til at nyse. For omkring hundrede år siden fik nogle tyve i England tilnavnet ’nyse-lurerne’. De stod på lur og kastede „nysepulver“ op i ansigtet på en forbipasserende. Imens vedkommende var forvirret og kæmpede med et voldsomt nyseanfald, røvede tyvene hans værdigenstande.

Det er nok sjældent at vi nyser fordi andre smider pulver i hovedet på os. Men hvad enten der er tale om et pludseligt eller et mere vedvarende nyseanfald, vil det være betænksomt altid at bruge lommetørklæde eller papirservietter til at dække næse og mund. Det er ikke kun et udtryk for gode manerer men også en fornuftig sikkerhedsforanstaltning. Det at man holder sig for munden er med til at hindre at smådråber med smittekim bliver spredt i luften, for så at blive indåndet af en intetanende person. Det vil også være et udtryk for næstekærlighed at vi prøver at beskytte andre mod sygdomme ved at vi gør alt hvad vi kan for at begrænse spredningen af bakterier.

Det er måske ikke klogt eller muligt at undertrykke et nys, men andre vil være taknemmelige hvis du bruger et lommetørklæde — og dermed viser hensyn!