Vi betragter verden
Afvist overalt
Det begyndte som en god idé: Tag nogle baller fast sammenpresset affald; anbring dem på små, kontrollerede lossepladser; udvind energi af den metangas der frembringes når affaldet nedbrydes. Entreprenøren Lowell Harrelson iværksatte et sådant projekt og fik læsset 3100 tons affald fra Islip i staten New York på en pram der skulle bugseres ned til North Carolina, hvor han havde en aftale med nogle landmænd om at bruge deres jord. Men da prammen ankom affødte det så mange protester at myndighederne måtte beordre den bort. Nu havde prammen fået et så dårligt ry at den også blev afvist af staterne Alabama, Mississippi, Louisiana, Texas og Florida. Belize og andre lande i Det Caraibiske Hav sagde også nej, og Mexico indsatte kystvagten og luftvåbenet for at hindre den i at lægge til i dette land. Efter at prammen havde sejlet 9600 kilometer på 60 dage — hvilket havde kostet 42.000 kroner om dagen for leje af pram og slæbebåd — vendte den tilbage til New York. Men her ville myndighederne heller ikke lade den lægge til, med henvisning til sundhedsfaren. Efter at prammen sidste sommer havde ligget tre måneder i Gravesend Bay, og faktisk var blevet en turistattraktion, opnåede man tilladelse til at få affaldet brændt i Brooklyn, hvorefter asken skulle graves ned i Islip. „En gang imellem,“ siger Harrelson, „spekulerer jeg på hvordan jeg kunne være så dum at sætte alt dette her i gang.“
Dyrekiropraktorer
Flere og flere kiropraktorer er begyndt også at behandle dyr, meddeler The Wall Street Journal. „Nogle kiropraktorer behandler nu udelukkende dyr, og adskillige af dem er desuden dyrlæger.“ Mange er skeptiske, men dyrekiropraktorerne hævder at de har opnået resultater hvor de almindelige dyrlæger har måttet give op. Blandt de dyr man har behandlet har været heste, lamaer, hunde, katte og papegøjer. Da nogle af dyrene har ganske små knogler og endnu flere har meget store, har man måttet tage nye metoder i anvendelse. „Hvis det drejer sig om et stort dyr lægger nogle kiropraktorer et lille polstret bræt mod dyrets knogler og slår på brættet med en slags hammer,“ fortæller avisen.
Jehovas vidner mødes frit
Myndighederne i Tanzania har for første gang givet Jehovas vidner lov til frit at samles til kristne møder. I løbet af månederne maj og juni sidste år blev der afholdt fem vellykkede kredsstævner forskellige steder i landet. Det samlede antal tilstedeværende var 5177, og 124 blev døbt — hvilket er det højeste antal døbte nogen sinde i den tid der har været Jehovas vidner i Tanzania. For de fleste af tilhørerne var det første gang de var til et stævne. Et af stævnerne blev afholdt i et stort auditorium på universitetet i Dar-es-Salaam.
En god forretning
Flere måneder før paven i september i fjor aflagde ni byer i USA et besøg, begyndte arrangørerne at sælge souvenirs. „Talsmænd for Vatikanet og den katolske kirke i De Forenede Stater nægter at støtte noget som helst forretningsforetagende af den art,“ skriver bladet Newsweek. „Men antallet af souvenirs mangfoldiggør sig alligevel som ’brødene og fiskene’.“ Man kunne blandt andet købe: T-shirts: En af disse (som var meget populær blandt præster og nonner) havde et påtrykt billede der forestillede „en maskot i form af en ’ølhund’ . . . iført pavens hat og dragt“. Hatte, masker og ringe: En efterligning af pavens guldring i plastic med påhæftede røde læber. „Når du kysser den,“ siger dens ophavsmand, „kysser den igen.“ Plakater og billeder: Man kunne blive fotograferet ved siden af en fotostat af paven i naturlig størrelse. Videofilm og tegneseriehæfter: Begge med biografier over pavens liv. Plænevandere: Vand sprøjter ud fra „de udbredte håndflader på en pavefigur fremstillet i vandfast krydsfiner“. De blev solgt under sloganet: „Let Us Spray“ (ordspil med „Let us pray“, lad os bede). Man foreslog også en ispind med form som paven, kaldet en „Popesicle“.
Jehovas vidner i Rwanda benådes
I en officiel pressemeddelelse bekendtgjorde republikken Rwandas ambassade i Canada at Rwandas præsident, generalmajor Juvénal Habyarimana, har benådet alle Jehovas vidner som var fængslet af religiøse årsager. Ifølge meddelelsen fra ambassaden skete dette i anledning af 25-årsdagen for Rwandas uafhængighed. Efter løsladelsen fik de lov til at vende hjem og genoptage deres verdslige arbejde. Det forlyder at de lokale embedsmænd som undlod at efterkomme præsidentens befaling om løsladelse af Jehovas vidner fik en reprimande af regeringen.
Salts konserveringsevne
Salt kan konservere kød — men hvordan? Mikrobiologen Robert Buchanan fra USA’s landbrugsministerium hævder at have fundet svaret. „Det slår ikke bakterierne ihjel ved at udtørre dem,“ hedder det i bladet Hippocrates. „Salt tvinger i stedet bakterierne til at bruge så megen energi på at slippe af med natrium at de slet ikke har energi til at spise eller formere sig.“ Måske vil disse oplysninger hjælpe kødproducenterne til at finde ud af hvordan de kan klare sig med mindre salt i deres produkter.
Politisæler
Mens man i Florida og Californien optræner sæler til at kunne balancere med badebolde på snuden og til at udføre andre underholdende kunststykker, er man i New York begyndt at optræne dem til at udføre politimæssige opgaver. Sælerne lærer at finde håndvåben som er kastet i vandet. Man overvejer også at træne dem i at tage undervandsfotografier og i at finde smuglergods, narkotika og andre genstande under vandet. En to år gammel sæl ved navn Stanley kan allerede finde våben og kan også løse sikkerhedsseler for mennesker under vandet. Det forventes at sælerne ved at lære sådanne færdigheder kan være til nytte når man skal genfinde ligene efter drukneulykker.
Frimærkemani
„Alene i 1985 blev der i hele verden udstedt 9141 [nye udgaver af] frimærker og 915 miniatureark med frimærker,“ skriver The New York Times. „Hvis en frimærkesamler skulle have købt et af hvert, ville det have kostet ham over 77.000 kroner.“ Frimærker er nu en af de mest indbringende eksportartikler for landene i det sydlige Stillehav. Af de frimærker der udstedes af Tonga for eksempel, blev kun 20 procent anvendt til forsendelse af post. Frimærker der er runde eller har form som ananas eller bananer, eller som det land de er udstedt i, er blevet revet væk af samlere. „På øen Pitcairn, hvor der kun bor omkring 50 mennesker, udstedes der fire nye sæt frimærker om året og der eksporteres næsten ikke andet,“ skriver avisen. Og Tuvalu, som har 8000 indbyggere, „udsteder i gennemsnit et nyt frimærke om dagen“.
Lovende udspil
Den belgiske avis Le Soir oplyser at Burundis nye præsident har taget skridt til at genoprette religionsfriheden i landet. I en 30 minutter lang tale som den nyindsatte præsident, major Pierre Buyoya, holdt kort efter kuppet der afsatte den tidligere præsident, „forsikrede han at det er hans hensigt at genindføre religionsfriheden, hvilket formodentlig indebærer at en række af de restriktioner som er pålagt katolikker, foruden Jehovas vidner, protestanter og muslimer, vil blive ophævet,“ bemærker Le Soir. Præsident Buyoya fandt det forkasteligt at „stadig flere bliver varetægtsfængslet for længe og på et for vilkårligt grundlag, og ofte under umenneskelige forhold, og at der ikke findes nogen overordnet målsætning i kampen mod kriminaliteten“. Burundis nye regering har taget præsidentens politik vedrørende menneskerettighederne til følge og løsladt alle fængslede Jehovas vidner.