En verden opdelt i rige og fattige

I DEN sidste halvdel af det 20. århundrede befandt verden sig i en kold krig, og rent politisk var den delt op i tre blokke. Den kommunistiske verden, hovedsagelig repræsenteret ved Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR), og de ikke-kommunistiske nationer, anført af USA, holdt øje med hinanden fra hver sin side af et usynligt jerntæppe. De nationer der hverken havde tilsluttet sig den ene eller den anden af disse to blokke, blev under ét kaldt ’den tredje verden’.

Senere blev betegnelsen „den tredje verden“ dog brugt i en nedladende betydning, og den blev derfor erstattet med udtrykket „underudviklede lande“. Men også dette udtryk fik med tiden en negativ klang, og af den grund begyndte økonomer at benytte ordet „udviklingslande“ i stedet. „Den tredje verden“ har således bevæget sig fra at være et begreb der fremhæver politiske forskelle, til et begreb der fremhæver økonomiske forskelle.

Her i det 21. århundrede er verden ikke længere delt op i de tre politiske blokke som er omtalt ovenfor. Men når det gælder økonomi og industri, er der stadig stor forskel på industrilandene og udviklingslandene. Mange velhavende kommer dog som turister i berøring med mindre velstillede som må kæmpe for at forsørge deres familie.

Det er derfor relevant at spørge: Vil verden altid være opdelt rent økonomisk, eller kan de der har, de velhavende, og de der ikke har, de fattige, opnå lighed ved at få den samme levestandard?

[Kildeangivelse på side 3]

© Qilai Shen/Panos Pictures

Kløften mellem rig og fattig

UANSET hvad man kalder henholdsvis de rige og de fattige lande, er det de økonomisk set mest udviklede og højest industrialiserede lande der har en høj levestandard, hvorimod de lande der ikke har så stor en industri, og som derfor er mindre udviklede økonomisk set, må klare sig med en lavere levestandard. På den måde er der så at sige tale om to forskellige ’verdener’.

Men disse to verdener findes selvfølgelig nogle steder i ét og samme land. Tænk på de forholdsvis velhavende lande der blev nævnt i forrige artikel. Dér er både rige og fattige. I USA, for eksempel, går cirka 30 procent af landets samlede indkomst i lommerne på den rigeste tiendedel af befolkningen, mens den fattigste femtedel må nøjes med blot 5 procent af den samlede indkomst. Måske gør det samme eller noget lignende sig gældende i det land du bor i, især hvis der kun er en lille middelklasse. Men selv i lande med en relativt stor middelklasse har regeringerne endnu ikke været i stand til helt at fjerne den økonomiske kløft mellem dem der har, og dem der ikke har.

Ulemper ved begge verdener

Hverken den rige eller den fattige verden kan med rette hævdes at være ideel. Tænk på de store ulemper der er ved at leve i et fattigt land. For eksempel er adgangen til lægebehandling stærkt begrænset. I de ni rigeste lande, som omtales i ovenstående ramme, er der én læge for hver 242 til 539 indbyggere, mens der i de 18 fattigste lande er langt færre læger, nemlig kun én for hver 3707 til 49.118 indbyggere. Det er derfor fuldt forståeligt at den forventede levealder i de velhavende lande er 73 år eller derover, mens den i over halvdelen af de fattigste lande er langt under 50 år.

I de fattige lande er uddannelsesmulighederne også meget begrænsede, og det betyder at mange børn er dømt til at leve i fattigdom. Mangelen på undervisning fremgår af tallene for hvor mange der kan læse og skrive. I syv af de føromtalte ni rige lande kan 100 procent af befolkningen læse og skrive (i de to sidste lande ligger tallet på 96 og 97 procent). I de 18 fattigste lande svinger tallet helt fra 81 procent ned til 16 procent — i 10 af landene er det mindre end halvdelen af befolkningen der kan læse og skrive.

Indbyggerne i de velhavende lande har dog også deres at kæmpe med. Mens folk i de fattige lande lider af mangel på mad, er mange der lever i overflod, ved at spise sig ihjel. Bogen Food Fight oplyser: „At spise og drikke for meget har overtaget underernæringens plads som verdens største fødevareproblem.“ Og tidsskriftet The Atlantic Monthly, siger: „Omkring ni millioner amerikanere er i dag ’morbidt fede’ [så fede at de er syge af det], hvilket vil sige at de har en overvægt på 45 kilo eller mere. Et dårligt helbred som følge af vægtproblemer er skyld i at der her i landet årligt er cirka 300.000 mennesker som dør en for tidlig død.“ Samme artikel konkluderer: „Fedme overhaler måske snart både sult og infektionssygdomme i rollen som verdens mest presserende helbredsproblem.“a

Indbyggerne i de rige lande har sandt nok en højere levestandard, men kedeligt nok tillægger de ofte deres materielle ejendele større betydning end deres forhold til andre. De lægger for stor vægt på dét at eje ting og for lidt vægt på dét at leve. Af den grund er de tilbøjelige til at bruge en persons job, løn eller ejendele som målestok for den pågældendes betydning og værd frem for hans eller hendes visdom, evner eller positive egenskaber.

Titlen på en artikel i det tyske ugeskrift Focus der betonede at en enkel levevis fører til lykke, stillede spørgsmålet: „Hvad med at eje lidt mindre?“ I artiklen stod der: „Trods den drastiske øgning af velstanden er de fleste borgere i den vestlige verden ikke lykkeligere nu end de var for årtier siden. . . . Den der kun interesserer sig for materielle ting, vil sandsynligvis ende med at være et ulykkeligt menneske.“

Er det muligt at finde en balance?

Kendsgerningerne viser at der trods de positive aspekter både ved den rige og den fattige verden også er negative sider. Mens den fattiges tilværelse ofte er ekstrem enkel og kummerlig, kan den riges tilværelse være alt for kompliceret. Hvor ville det være godt hvis disse to verdener kunne lære af hinanden. Men er det realistisk at tro at goderne nogen sinde vil blive ligeligt fordelt?

Set fra et menneskeligt synspunkt betragter du måske dette ønskværdige mål som uopnåeligt. Og ser man på menneskehedens historie, lader det da også til at være den rigtige konklusion. Men situationen er langtfra håbløs. Måske har du overset den mest logiske løsning på problemet. Hvad kunne den bestå i?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 6]

„Fedme overhaler måske snart både sult og infektionssygdomme i rollen som verdens mest presserende helbredsproblem,“ — The Atlantic Monthly

[Grafisk fremstilling på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Landene står i alfabetisk orden

Ni rigeste lande

Forventet levealder for mænd (antal år) Procentvis andel af befolkningen der kan læse og skrive

Belgien

75,1 100

Canada

76,4 96,6

Danmark

74,9 100

Island

78,4 100

Japan

78,4 100

Luxembourg

74,9 100

Norge

76,5 100

Schweitz

77,7 100

USA

74,4 95,5

Atten fattigste lande

Benin

50,4 37,5

Burkina Faso

43 23

Burundi

42,5 48,1

Congo, Dem, Rep,

49 80,7

Ethiopia

47,3 38,7

Guinea-bissau

45,1 36,8

Madagaskar

53,8 80,2

Malawi

37,6 60,3

Mali

44,7 40,3

Mocambique

38,9 43,8

Niger

42,3 15,7

Nigeria

50,9 64,1

Rwanda

45,3 67

Sierra Leone

40,3 36,3

Tanzania

43,3 75,2

Tchad

47 53,6

Yemen

59,2 46,4

Zambia

35,3 78

[Kildeangivelse]

Kilde: 2005 Britannica Book of the Year,

[Kildeangivelse på side 4]

© Mark Henley/Panos Pictures

Løsningen på fattigdomsproblemet

MILLIONER af mennesker i hele verden forsøger at overleve fra dag til dag til trods for at de lever i dyb fattigdom. Det er tydeligt at menneskene har brug for et retfærdigt og ubestikkeligt styre der har til hensigt at afskaffe al uretfærdighed. Men det skal også være et styre som har magt til at følge sine gode intentioner op. Er det realistisk at tro at mennesker kan frembringe et sådant styre?

Historien bekræfter sandheden i denne advarsel fra Bibelen: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ (Salme 146:3) Har du også erfaret at det ofte fører til skuffelse at sætte sin lid til jordiske regeringer eller ledere? Men er der da andre muligheder?

Faktisk har millioner af mennesker bedt om at der måtte komme et styre som kan ændre denne uretfærdige situation. Måske har du også selv bedt den bøn Jesus lærte sine disciple at bede: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; og led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde.“ — Mattæus 6:9-13, den danske autoriserede oversættelse af 1948.

Er det dette rige, eller herredømme, vi har brug for? Er det retfærdigt og ubestikkeligt? Har det magt til at følge sine gode intentioner op? Helt sikkert! Den Gud som har oprettet dette rige — ’vor Fader i Himlene’ — er „en retfærdig Gud og en Frelser“ som er ’retfærdig i alle sine gerninger’. (Esajas 45:21; Daniel 9:14) Der siges om ham: „Dine øjne er for rene til at se på ondskab.“ Vi kan derfor være sikre på at hans herredømme aldrig vil blive korrupt. (Habakkuk 1:13) Og eftersom „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“, ved vi at han er upartisk og interesseret i hver eneste af os. — Apostelgerninger 10:34, 35; Romerne 2:11.

Allerede oprettet og i funktion!

Selvom Guds rige er et himmelsk herredømme, vil det aktivt styre forholdene her på jorden så Guds hensigter bliver gennemført. Guds fuldkomne styre vil blandt andet erstatte alle ufuldkomne jordiske regeringer. I Daniel 2:44 får vi dette løfte: „I de kongers [regeringers] dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“

Under dette riges ledelse vil Guds vilje endelig ske både i himmelen og på jorden. Det er meget opmuntrende at vide at dette styre vil være i stand til at fjerne alle former for ulighed som tidligere var en medvirkende årsag til kløften mellem rig og fattig! Da vil der ikke længere være få der har meget, og mange der har for lidt.

Det er også dejligt at vide at Guds himmelske styre allerede er blevet oprettet og snart vil løse disse problemer én gang for alle! Bibelens kronologi og verdensbegivenhederne viser klart at Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914.a Så i næsten hundrede år har det lagt grundvolden til en retfærdig ny verden.

De der har anerkendt at Guds rige er blevet oprettet, og som lydigt følger dets anvisninger, er upartiske. Jehovas Vidner udfører deres forkyndelsesarbejde i stort set alle lande. Indbyggerne i disse lande får, uanset om de er rige eller fattige, mulighed for at lære hvordan de kan få evigt liv. (Johannes 17:3) Jehovas Vidner lader ikke økonomiske forskelle få indflydelse på hvordan de betragter hinanden. De bedømmer ikke andre efter hvad de ejer, men respekterer dem derimod for det de er som personer. Blandt Jehovas Vidner lægges der større vægt på de åndelige værdier end på de materielle.

Kunne du tænke dig at vide hvordan du kan komme til at leve under dette retfærdige herredømme? Hvorfor ikke begynde at undersøge sagen allerede nu? Lær hvordan du kan få håb om at leve i en verden som ikke længere vil være opdelt i rige og fattige.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Rig eller fattig — de er alle brødre

◼ Efter den anden verdenskrig havde Jehovas Vidner i Europa og Asien et akut behov for mad, tøj og husly. Deres trosfæller fra andre lande sendte flere tons tøj og fødevarer til deres åndelige brødre i Europa, Filippinerne og Japan. Jehovas Vidner i USA og Canada bidrog med penge til indkøb af nødforsyninger til Belgien, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Polen, Rumænien, Tjekkoslovakiet (nu Tjekkiet og Slovakiet), Tyskland, Ungarn og Østrig.

[Illustrationer]

USA

Schweiz

Tyskland

◼ I sommeren 1994 rejste et hold frivillige fra Jehovas Vidner fra Europa til Afrika for at hjælpe deres kristne brødre og søstre. Man oprettede velorganiserede lejre og midlertidige hospitaler til de rwandiske flygtninge. Store mængder tøj, tæpper, fødevarer og bibelske publikationer blev sendt af sted for at hjælpe over 7000 nødstedte — næsten tre gange så mange som antallet af Jehovas Vidner i Rwanda på daværende tidspunkt.

◼ To år senere, i 1996, udbrød der krig i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Afgrøderne blev ødelagt, fødevaredepoterne plyndret og forsyningslinjerne afskåret. De fleste havde kun råd til at få ét måltid om dagen, hvilket resulterede i underernæring og sygdom. Jehovas Vidner i Europa var hurtige til at hjælpe. Et nødhjælpshold bestående af Jehovas vidner, deriblandt nogle læger, fløj til landet med medicin og penge. I juni 1997 havde Jehovas Vidner i Belgien, Frankrig og Schweiz doneret 500 kilo medicin, 10 tons proteinholdige kiks, 20 tons andre fødemidler, 90 tons tøj, 18.500 par sko og 1000 tæpper — til et samlet beløb på cirka 7 millioner kroner.

◼ Jehovas Vidner hjælper andre som er i nød rent materielt, men de er endnu mere interesseret i at hjælpe folk i åndelig henseende. Det er derfor de ønsker at bygge rigssale der kan bruges som centre for undervisning i Bibelen. I 1997 kom følgende rapport: „Med hjælp fra brødre i andre lande har Vagttårnsselskabet . . . været med til i 75 forskellige lande at bygge 413 nye rigssale og ombygge 727 andre i løbet af en periode på blot fire måneder.“ I 2003 kom denne rapport: „Rumænien er et af de lande med begrænsede ressourcer som har fået gavn af ordningen med hjælp til rigssalsbyggerier. Her er der siden juli 2000 blevet bygget 124 nye rigssale. I Ukraine har man ved næsten udelukkende at bygge standardrigssale kunnet opføre 61 nye rigssale i 2001, og yderligere 76 i 2002. Ved hjælp af andre landes bidrag til Østeuropa er der blevet opført flere hundrede rigssale i Bulgarien, Kroatien, Makedonien, Moldova, Rusland, Serbien og Montenegro.“

[Illustrationer]

Rumænien

Kroatien

Bulgarien

[Illustration på side 7]

En frivillig arbejder tager sig af to forældreløse flygtningebørn

[Kildeangivelse]

© Liba Taylor/Panos Pictures

[Illustration på side 10]

Jehovas Vidner forkynder et budskab der giver håb

[Illustration på side 10]

Guds rige vil fjerne fattigdom