„Firfarvet is! Der er en ganske speciel mening med det,“ annoncerede ordstyreren. „Det er for at fejre at vi nu er gået over til firfarvetryk!“

Det tordnende bifald der fulgte gjaldt ikke blot isen. Det var et udtryk for værdsættelse af de nye trykkemaskiner der allerede var begyndt at producere Vagttårnet og Vågn op! i fire farver. Og dermed var firfarvetryk en realitet i alle dele af verden. Nigeria var det sidste af de store afdelingskontorer der gik over til firfarvetryk — en proces der var begyndt i midten af 1980’erne. Med Vagttårnets udgave for 15. marts 1994 var tryk med kun to farver blevet fortid i Nigeria.

De to nye trykkemaskiner af mærket Koenig und Bauer Rapida 104 var kommet fra det hollandske afdelingskontor. Sammen med disse maskiner var der kommet andet trykkeriudstyr: en pladeskanner, en falsemaskine, en hæftemaskine, en skæremaskine og en arkskærer. Alt i alt 130 tons udstyr.

Glæde over firfarvede blade

Klokken 7.45 den 3. februar 1994 kom de første firfarvede udgaver af Vagttårnet på engelsk ud af trykkemaskinerne i Nigeria. Snart blev bladene også trykt på yoruba, igbo, efik og fransk.

Da de første eksemplarer kom betelbrødrene i hænde, var reaktionen meget positiv. „Jeg blev helt opstemt,“ udbrød én. „De er langt mere tiltalende end nogen anden publikation der fremstilles her i landet.“

En anden sagde: „Lige så snart vi kunne få dem, bestilte jeg 20 eksemplarer som jeg sendte til familie og venner. Jeg kan næsten ikke vente med at bruge dem i forkyndelsen.“

En tredje der blev spurgt hvad hun syntes om de nye firfarvede blade, svarede: „De er fantastiske! De er endnu et bevis på at Jehova sørger for os alle ud over hele jorden.“

Mens medarbejderne på Betel nød deres firfarvede is, tænkte de på firfarvede blade. Det var, som én udtrykte det, „en stor drøm der gik i opfyldelse“.