Hjælp i menigheden

6. Hvad viser os at man kan udholde prøvelser i menigheden?

⁶ Gud hjælper ikke blot sin menighed som helhed, men hans arm opretholder også dens enkelte medlemmer. Ingen menighed er kendetegnet af fuldkommenhed, eftersom vi alle er ufuldkomne. (Romerne 5:12) Nogle af Jehovas tjenere kan derfor komme ud for prøvelser i menigheden. For eksempel udførte Gajus „et trofast arbejde“ ved gæstfrit at tage imod besøgende brødre, men Diotrefes tog ikke imod dem og forsøgte endog at støde de gæstfri ud af menigheden. (3 Johannes 5, 9, 10) Men Jehova hjalp Gajus og andre til fortsat at vise gæstfrihed og derved fremme forkyndelsesarbejdet. Tillid til Gud og bøn til ham bør hjælpe os til at blive ved med at udføre et trofast arbejde mens vi venter på at han retter et forhold der måske er en trosprøve for os.

7. Trods hvilke forhold i menigheden i Korinth levede dens loyale medlemmer op til deres indvielse til Gud?

⁷ Forestil dig at du hørte til menigheden i Korinth i det første århundrede. På et tidspunkt var dens enhed truet af klikedannelse, og dens ånd var i fare fordi den tolererede umoralitet. (1 Korinther 1:10, 11; 5:1-5) Troende førte retssager mod hinanden, og nogle mundhuggedes om forskellige spørgsmål. (1 Korinther 6:1-8; 8:1-13) Strid, skinsyge, vrede og uro gjorde tilværelsen plagsom. Nogle bestred endda Paulus’ myndighed og nedvurderede hans evner som taler. (2 Korinther 10:10) Men de loyale i denne menighed levede op til deres indvielse til Gud i denne prøvende tid.

8, 9. Hvad bør vi gøre hvis vi kommer ud for prøvelser i menigheden?

⁸ Hvis vi kommer ud for prøvelser, har vi virkelig brug for at holde os nær til Guds folk. (Jævnfør Johannes 6:66-69.) Lad os være tålmodige med hinanden i erkendelse af at nogle er langsommere end andre til at iføre sig „den nye personlighed“ med egenskaberne medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Guds tjenere har hver sin baggrund, og vi må derfor vise kærlighed og være tilgivende. — Kolossenserne 3:10-14.

⁹ En broder sagde efter mange års tjeneste for Jehova: „Hvis jeg skulle pege på noget der har været yderst vigtigt for mig, er det at jeg har holdt mig nær til Jehovas synlige organisation. Tidligt erfarede jeg hvor ufornuftigt det er at stole på menneskers tanker. Da jeg én gang for alle havde bortvejret enhver tvivl, besluttede jeg at holde mig til den trofaste organisation. Hvor kan man ellers opnå Jehovas gunst og velsignelse?“ Påskønner du også det privilegium at tjene Jehova sammen med hans glade folk? (Salme 100:2) I så fald vil du ikke lade noget drage dig bort fra Guds organisation eller bryde dit forhold til Ham hvis arm frelser alle der elsker ham.

Hjælp når vi udsættes for fristelser

10. (a) Hvordan hjælper bøn Guds folk til at modstå fristelser? (b) Hvad forsikrer Paulus os om i Første Korintherbrev 10:13?

¹⁰ Som trofaste enkeltpersoner tilsluttet Guds organisation har vi hans hjælp under prøvelser. For eksempel hjælper han os til at bevare vor uangribelighed når vi udsættes for fristelser. Vi bør selvfølgelig bede i overensstemmelse med Jesu ord: „Før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde,“ Satan Djævelen. (Mattæus 6:9-13) Egentlig beder vi Gud om ikke at tillade at vi svigter når vi fristes til at være ulydige mod ham. Han besvarer også vore bønner om visdom til at stå prøvelser igennem. (Jakob 1:5-8) Og Jehovas tjenere kan stole på at han hjælper dem, for Paulus sagde: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ (1 Korinther 10:13) Hvorfra stammer sådanne fristelser, og hvordan skaber Gud en udvej?

11, 12. Hvilke fristelser bukkede israelitterne under for, og hvordan kan deres eksempel gavne os?

¹¹ En fristelse kan opstå i form af en situation der synes at indbyde os til at være troløse mod Gud. Paulus sagde: „Disse ting er blevet eksempler for os, for at vi ikke skal begære noget skadeligt, sådan som [israelitterne] begærede det. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig.’ Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt treogtyve tusind. Lad os heller ikke sætte Jehova på prøve, som nogle af dem satte ham på prøve, og de blev dræbt af slangerne. I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem knurrede, og de blev dræbt af ødelæggeren.“ — 1 Korinther 10:6-10.

¹² Israelitterne begærede noget skadeligt da de bukkede under for fristelsen til ubehersket at indsamle og spise de vagtler Gud mirakuløst havde fremskaffet. (4 Mosebog 11:19, 20, 31-35) Tidligere var de blevet afgudsdyrkere da de i Moses’ fravær lod sig friste til kalvedyrkelse. (2 Mosebog 32:1-6) Tusinder blev dræbt fordi de gav efter for fristelsen til at begå utugt med moabitiske kvinder. (4 Mosebog 25:1-9) Da israelitterne faldt for fristelsen og knurrede over at oprørerne Kora, Datan og Abiram og deres medsammensvorne blev udslettet, dræbte en plage fra Gud 14.700. (4 Mosebog 16:41-49) Sådanne erfaringer gavner os hvis vi gør os det klart at ingen af disse fristelser var så stærke at israelitterne ikke kunne have modstået dem. De kunne have stået prøverne igennem såfremt de havde vist tro, havde været taknemmelige for Guds kærlige omsorg og havde værdsat retmæssigheden i hans lov. I så fald kunne Jehovas arm have frelst dem, ligesom den kan frelse os.

13, 14. Hvordan skaber Jehova en udvej når hans tjenere udsættes for fristelser?

¹³ Som kristne møder vi almindelige menneskelige fristelser. Men vi kan forblive trofaste mod Gud ved at bede ham om hjælp og energisk modstå fristelsen. Gud er trofast, og han vil ikke lade os blive fristet ud over hvad vi kan tåle. Er vi loyale mod Jehova, vil vi aldrig finde det umuligt at gøre hans vilje. Han skaber en udvej ved at styrke os til at modstå fristelsen. For eksempel kunne vi under forfølgelse fristes til at gå på kompromis i håb om at slippe for tortur eller døden. Men hvis vi stoler på Jehovas stærke arm, vil fristelsen aldrig blive så stor at han ikke kan styrke vor tro og give os tilstrækkelig kraft til at bevare vor uangribelighed. Som apostelen Paulus sagde: „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ — 2 Korinther 4:8, 9.

¹⁴ Jehova opretholder også sit folk ved at give påmindelser og belæring gennem sin ånd. Ånden minder os om de bibelske principper og hjælper os til at anvende disse så vi kan afvise fristelser. (Johannes 14:26) Trofaste tjenere for Jehova ser de stridsspørgsmål som er forbundet med fristelser og lader sig ikke narre til en forkert handlemåde. Gud har skabt en udvej ved at sætte dem i stand til at holde ud endog til døden uden at give efter for fristelser. (Åbenbaringen 2:10) Og Jehova benytter ikke blot sin ånd, men også sine engle til gavn for sin organisation. — Hebræerne 1:14.

Hjælp i personlige forhold

15. Hvordan kan vi personligt drage nytte af Højsangen?

¹⁵ De der tilhører Jehovas organisation får også hans hjælp i personlige forhold. Én leder måske efter en kristen ægtefælle. (1 Korinther 7:39) Hvis man bliver skuffet, er det nyttigt at tænke på kong Salomon af Israel. Han blev afvist af en sjulamitpige fordi hun elskede en simpel fårehyrde. Kongens beretning om dette kunne kaldes „Sangen om Salomons forsmåede kærlighed“. Vi kniber måske en tåre hvis vor opmærksomhed bliver forsmået, men Salomon kom over sin skuffelse, og det samme kan vi. Guds ånd kan hjælpe os til at vise selvbeherskelse og andre guddommelige egenskaber. Hans ord hjælper os til at forlige os med den ofte smertefulde kendsgerning at vi ikke kan bestemme hvem der skal forelske sig i os. (Højsangen 2:7; 3:5) Men Højsangen viser at vi måske kan finde en trosfælle der elsker os inderligt. Og hvad der er endnu vigtigere: Denne „ypperste sang“ opfyldes i den kærlighed som „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus, viser sin „brud“, sine 144.000 salvede disciple. — Højsangen 1:1; Åbenbaringen 14:1-4; 21:2, 9; Johannes 10:14.

16. Hvad kan gifte kristnes „trængsel i kødet“ bestå i?

¹⁶ Selv de der gifter sig med en troende „vil få trængsel i kødet“. (1 Korinther 7:28) Både mand, kone og børn vil mærke bekymringer. (1 Korinther 7:32-35) Sygdomme kan påføre familien byrder og stress. Forfølgelse og økonomiske vanskeligheder kan gøre det svært for en kristen fader at forsørge sin familie. Forældre og børn kan blive revet fra hinanden ved fængsling, og nogle bliver måske torteret eller ligefrem slået ihjel. Men under alle sådanne omstændigheder kan vi modstå fristelsen til at fornægte troen hvis vi virkelig stoler på Jehovas frelsende arm. — Salme 145:14.

17. Hvilket familieproblem satte Gud Isak og Rebekka i stand til at udholde?

¹⁷ Nogle prøvelser kan belaste os længe. For eksempel bedrøver en søn eller datter måske sine gudfrygtige forældre ved at gifte sig med en ikketroende. Det skete for patriarken Isak og hans kone Rebekka. Deres 40-årige søn Esau ægtede to hetitiske kvinder, som „var årsag til en bitter ånd hos Isak og Rebekka“. Faktisk „sagde Rebekka til Isak: ’Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv på grund af Hets døtre. Hvis Jakob [deres anden søn] nogen sinde tager sig en hustru af Hets døtre som disse, af landets døtre, til hvad nytte er da livet for mig?’“ (1 Mosebog 26:34, 35; 27:46) Åbenbart pintes Rebekka i sin retfærdige sjæl på grund af dette vedvarende problem. (Jævnfør Andet Petersbrev 2:7, 8.) Men Jehovas arm holdt Isak og Rebekka oppe og satte dem i stand til at udholde denne prøvelse mens de bevarede et inderligt forhold til ham.

18. Hvilken personlig prøvelse udholdt C. T. Russell med Guds hjælp?

¹⁸ Det gør ondt når et døbt familiemedlem begynder at forsømme tjenesten for Jehova. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:15.) Ikke desto mindre har nogle endog udholdt det åndelige savn at miste en ægtefælle, sådan som det skete for Charles T. Russell, Vagttårnsselskabets første præsident. Hans kone afbrød forbindelsen til Selskabet og forlod ham i 1897, efter næsten 18 års ægteskab. I 1903 søgte hun juridisk separation, som blev bevilget i 1908. Hans sorg skinner tydeligt igennem i et brev han skrev til hende kort efter bruddet: „Jeg har bedt indtrængende til Herren for dig. . . . Jeg skal ikke besvære dig med beretninger om min sorg, ej heller søge at vække din medfølelse ved at beskrive hvad jeg føler når jeg fra tid til anden finder dine kjoler og andre af dine ejendele, som så levende kalder din tidligere væremåde frem i mine tanker — så fuld af kærlighed og medfølelse og hjælpsomhed som du var — Kristi ånd. . . . Tænk dog under bøn på hvad jeg nu vil sige. Og vær forvisset om at bitterheden, ja skarpheden, i min sorg ikke skyldes at jeg må tilbagelægge resten af livets færd i ensomhed, men dit fald, min kære, din evige fortabelse, så vidt jeg kan se.“ Trods denne pinsel havde Russell Guds støtte lige til afslutningen af sit jordiske liv. (Salme 116:12-15) Jehova opretholder til hver en tid sine loyale tjenere.

Frelst fra alle kvaler

19. Hvad bør vi huske hvis vi vedvarende plages af alvorlige problemer?

¹⁹ Jehovas folk kender ham som „en Gud der gør frelsesgerninger“, en der „dag efter dag bærer byrden for os“. (Salme 68:19, 20) Som indviede tjenere der er tilknyttet hans jordiske organisation, bør vi derfor aldrig fortvivle hvis vi vedvarende plages af alvorlige problemer. Husk: „Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde.“ (Salme 46:1) Vor tillid til ham belønnes altid. „Jeg rådspurgte Jehova, og han svarede mig,“ sagde David, „og fra alt det jeg gruede for, udfriede han mig. . . . Denne nødstedte kaldte, og Jehova hørte ham. Og fra alle hans kvaler frelste han ham.“ — Salme 34:4-6.

20. Hvilket spørgsmål står endnu åbent?

²⁰ Ja, vor himmelske Fader frelser sit folk fra alle kvaler. Han støtter sin jordiske organisation og hjælper os i menighedsanliggender og personlige forhold. Nej, „Jehova vil ikke svigte sit folk“. (Salme 94:14) Men lad os nu betragte andre måder hvorpå Jehova hjælper sine enkelte tjenere. Hvordan styrker vor himmelske Fader sine tjenere når de er syge eller deprimerede, når de sørger over et dødsfald eller føler sig skyldbetyngede? Som vi skal se, har vi også under sådanne omstændigheder grund til at stole på Jehovas stærke arm.

Gør Jehovas evige arme til din støtte

„Den evige Gud er en bolig, og hernede er de evige arme.“ — 5 MOSEBOG 33:27, da. aut.

1, 2. Hvorfor kan Jehovas tjenere være sikre på hans støtte?

JEHOVA har omsorg for sit folk. Ja, „i al [israelitternes] kval var det en kval for ham“! Kærligt og medfølende ’tog han dem op og bar dem’. (Esajas 63:7-9) Hvis vi er trofaste mod Gud, kan vi være sikre på at han vil støtte os.

² Profeten Moses udtalte: „En bolig er Gud som er fra urtid, og nedentil er de evigvarende arme.“ (5 Mosebog 33:27) En anden oversættelse siger: „Den evige Gud er en bolig, og hernede er de evige arme.“ (Da. aut.) Men hvordan støtter Guds arm hans tjenere?

Hvorfor oplever vi trængsler?

3. Hvornår vil den lydige menneskehed nyde „Guds børns herlige frihed“ i fulde drag?

³ At vi tjener Jehova skåner os ikke for de genvordigheder der rammer ufuldkomne mennesker. Guds tjener Job sagde: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ (Job 14:1) Om vore leveår sagde salmisten: ’Deres stræben fører kun til elendighed og fortræd.’ (Salme 90:10) Sådan vil tilværelsen forme sig indtil ’skabningen bliver frigjort fra trældom under fordærv og opnår Guds børns herlige frihed’. (Romerne 8:19-22) Det vil ske under Kristi tusindårsrige. Rigets undersåtter på jorden vil da blive udfriet fra synd og død på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Ved afslutningen på tusindårsriget vil Kristus og hans medkonger og medpræster have hjulpet den lydige menneskehed frem til fuldkommenhed, og de der er loyale mod Gud under den sidste prøve fra Satan og hans dæmoner, vil få deres navne permanent indskrevet i „livets bog“. (Åbenbaringen 20:12-15) Da vil de i fulde drag nyde Guds børns herlige frihed.

4. Hvad bør vi gøre i stedet for at klage over vor lod i livet?

⁴ Lad os i mellemtiden stole på Jehova og ikke klage over vor lod i livet. (1 Samuel 12:22; Judas 16) Lad os også være taknemmelige for vor ypperstepræst, Jesus, gennem hvem vi kan træde frem for Gud og „opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid“. (Hebræerne 4:14-16) Vi bør aldrig være som Adam, der i virkeligheden beskyldte Jehova for at have givet ham en dårlig kone ved at sige: „Kvinden som du satte hos mig, hun gav mig frugt fra træet, og så spiste jeg.“ (1 Mosebog 3:12) Gud giver gode gaver; han påfører os ingen trængsler. (Mattæus 5:45; Jakob 1:17) Modgang skyldes ofte vor egen mangel på visdom eller andres fejl. Den kan også skyldes at vi er syndige og lever i en verden der ligger i Satans magt. (Ordsprogene 19:3; 1 Johannes 5:19) Men Jehovas evige arme støtter altid hans loyale tjenere når de tillidsfuldt beder til ham og personligt efterlever vejledningen i hans ord. — Salme 37:5; 119:105.

Opretholdt under sygdom

5. Hvilken opmuntring kan syge finde i Salme 41:1-3?

⁵ De fleste af os må nu og da døje sygdom. David sagde imidlertid: „Lykkelig er den der handler hensynsfuldt mod den ringe; på ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed. Jehova vil vogte ham og bevare ham i live. Han vil blive prist lykkelig på jorden; og du overgiver ham ikke til hans fjenders sjæl. Jehova vil styrke ham på sygelejet; hele hans seng vil du forvandle under hans sygdom.“ — Salme 41:1-3.

6, 7. Hvordan hjalp Jehova David på sygelejet, og hvordan kan dette opmuntre tjenere for Jehova i dag?

⁶ Udtrykket „ulykkens dag“ kan hentyde til enhver form for ulykke eller vedvarende, tærende prøvelser. Den hensynsfulde der har hjulpet den trængende, stoler imidlertid på at Gud vil vogte ham under hans sygdom. Andre ’priser ham lykkelig på jorden’ ved at fortælle hvor barmhjertigt Jehova har handlet mod ham. Gud støttede David „på sygelejet“, måske i den belastende tid hvor Davids søn Absalom forsøgte at rane Israels trone. — 2 Samuel 15:1-6.

⁷ Eftersom David havde vist den ringe hensyn, regnede han med at Gud ville opretholde ham mens han lå hjælpeløs på sygelejet. (Salme 18:24-26) Trods sin alvorlige sygdom nærede han tillid til at Gud ville ’forvandle hans seng’, ikke ved mirakuløst at helbrede ham, men ved at styrke ham med trøstende tanker. Det ville være som om Jehova forvandlede hans sygeleje til et helbredende leje. Hvis vi er syge, kan vi ligeledes som Guds tjenere mærke hans evige arme støtte os.

Trøst til de deprimerede

8. Hvordan har en syg kristen vist at han stoler på Gud?

⁸ Sygdom kan gøre én deprimeret. En alvorligt syg kristen broder orker til tider ikke at læse. „Det gør mig deprimeret, berøver mig selvagtelsen og får mig ligefrem til at græde,“ fortæller han. Han er klar over at Satan forsøger at knuse ham ved at gøre ham modløs, og han bekæmper derfor denne følelse i tillid til at han med Jehovas hjælp ikke vil bukke under. (Jakob 4:7) Denne broder er til opmuntring for andre der véd at han stoler på Gud. (Salme 29:11) Også når han er indlagt, ringer han til andre, blandt andet dem der er syge, for at opbygge dem åndeligt. Han opbygger sig selv ved at lytte til kassettebånd med Rigets sange og med artikler fra vore blade. Han henter også styrke ved at være sammen med trosfæller, og tilføjer: „Jeg taler regelmæssigt til Jehova i bøn og beder ham om styrke, ledelse, trøst og hjælp til at holde ud.“ Hvis du er en alvorligt syg kristen, så stol altid på Jehova og gør hans evige arme til din støtte.

9. Hvilke eksempler viser at depression nu og da også rammer de gudfrygtige?

⁹ Depression er et gammelkendt fænomen. Under en prøve talte Job som om han følte sig forladt af Gud. (Job 29:2-5) Nehemias var trist og bekymret over at Jerusalem og dets mure lå i ruiner, og Peter var så deprimeret over at han havde fornægtet Jesus at han græd bitterligt. (Nehemias 2:1-8; Lukas 22:62) Epafroditus var nedtrykt fordi de kristne i Filippi havde hørt at han var blevet syg. (Filipperne 2:25, 26) Depression har tynget nogle kristne i Thessalonika, for Paulus tilskyndede brødrene dér: „Trøst de modfaldne sjæle.“ (1 Thessaloniker 5:14) Hvordan hjælper Gud sine tjenere?

10. Hvad kan gavne os når vi kæmper med depression?

¹⁰ Man må selv vælge hvordan man vil have svær depression behandlet.a (Galaterne 6:5) Tilstrækkelig hvile og et rimeligt aktivitetsniveau er tilrådeligt. I stedet for at tumle med flere problemer samtidig kan den deprimerede måske med fordel prøve at løse dem ét ad gangen. Trøstende omsorg fra menighedens ældste kan være til stor gavn, især hvis den følelsesmæssige belastning nedbryder patienten åndeligt. (Jakob 5:13-15) Frem for alt er det nødvendigt at have tillid til Jehova og ’kaste al vor bekymring på ham, for han tager sig af os’. Vedholdende, inderlig bøn kan skænke os „Guds fred“, der ’ved Kristus Jesus vil beskytte vore hjerter og sind’. — 1 Peter 5:6-11; Filipperne 4:6, 7.

Jehova hjælper os til at udholde sorg

11-13. Hvad kan dulme sorgen over tabet af en vi holder af?

¹¹ Vi rammes også hårdt når en der står os nær, dør. Abraham holdt klage da hans kone, Sara, døde. (1 Mosebog 23:2) David sørgede dybt over sin søn Absaloms død. (2 Samuel 18:33) Også det fuldkomne menneske Jesus „gav tårerne frit løb“ ved Lazarus’ død. (Johannes 11:35) Dødsfald blandt dem vi holder af, bedrøver os naturligvis. Men hvordan kan vi dulme sorgen?

¹² Gud hjælper sit folk til at udholde den store sorg over et sådant tab. Hans ord fortæller at der vil finde en opstandelse sted. Vi vil derfor ikke „sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb“. (1 Thessaloniker 4:13; Apostelgerninger 24:15) Jehovas ånd skænker os fred og tro og retter vore tanker mod den vidunderlige fremtid hans ord lover os, så vi ikke knuges ulægeligt af sørgelige minder. Det virker også lindrende at læse i Bibelen og bede til „al trøsts Gud“. — 2 Korinther 1:3, 4; Salme 68:4-6.

¹³ Vi kan hente trøst i opstandelseshåbet ligesom den gudfrygtige Job, der udbrød: „Gid du [Jehova] ville gemme mig i Sheol, skjule mig indtil din vrede har lagt sig, sætte mig en frist og huske mig! Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer, indtil min afløsning kommer. Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ (Job 14:13-15) Normalt sørger vi ikke når en god ven tager på rejse, for vi regner med at gense ham. Det kan måske dulme sorgen hvis vi betragter en trofast kristens død på samme måde. Hvis han havde et jordisk håb, vil han blive vækket af dødens søvn her på jorden under Kristi tusindårsrige. (Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 20:11-13) Og hvis også vort håb er at leve evigt på jorden, kan vi være her og byde ham velkommen i opstandelsen.

14. Hvordan overvandt to kristne enker sorgen over tabet af deres mænd?

¹⁴ En søster indså efter sin mands død at hendes liv i Guds tjeneste måtte gå videre. Hun sørgede for at ’have rigeligt at gøre i Herrens gerning’; desuden gik hun i gang med at sy et kludetæppe af 800 stykker stof. (1 Korinther 15:58) Herom siger hun: „Det var en udmærket syssel, for mens jeg arbejdede, kunne jeg hele tiden lytte til bånd med Rigets sange og Bibelens bøger, og det holdt tankerne beskæftiget.“ Hun mindes med glæde et besøg af en erfaren ældste og hans kone. Broderen gjorde hende opmærksom på at Gud ifølge Bibelen har omsorg for enker. (Jakob 1:27) En anden kristen kvinde ynkede heller ikke sig selv da hendes mand døde. Hun værdsatte vennernes støtte og engagerede sig i andres ve og vel. „Jeg bad hyppigere og opdyrkede et nærmere forhold til Jehova,“ fortæller hun. Ja, det er en stor velsignelse at blive støttet af Jehovas evige arme.

Hjælp når vi synder

15. Gengiv hovedtrækkene i Davids ord i Salme 19:7-13.

¹⁵ Skønt vi elsker Jehovas lov, synder vi jævnligt. Uden tvivl tynger dette os lige så vel som det tyngede David — for hvem Guds love, formaninger, bestemmelser og domme var mere værd end guld. Han sagde om dem: „Din tjener er også selv blevet advaret af dem; ved at holde dem lønnes man stort. Hvem ænser altid egne fejltrin? Frikend mig for skjulte synder. Hold også din tjener tilbage fra overmodige gerninger; lad dem ikke beherske mig. Da vil jeg være uangribelig, ja, jeg vil ikke være skyldig i megen overtrædelse.“ (Salme 19:7-13) Lad os analysere disse ord.

16. Hvorfor bør vi sky overmod?

¹⁶ Overmodige gerninger er langt alvorligere synder end fejltrin. Saul blev forkastet som konge fordi han overmodigt bragte ofre og skånede amalekitternes konge, Agag, og det bedste bytte, til trods for at Gud havde befalet at amalekitterne skulle vies til udslettelse. (1 Samuel 13:8-14; 15:8-19) Kong Uzzija blev angrebet af spedalskhed fordi han overmodigt forrettede præstetjeneste. (2 Krønikebog 26:16-21) Da pagtens ark blev ført til Jerusalem og trækokserne næsten fik vognen til at vælte, slog Gud Uzza ihjel fordi han uærbødigt greb fat i arken for at støtte den. (2 Samuel 6:6, 7) Hvis vi er i tvivl om hvad vi skal gøre eller om vi har ret til at gøre noget bestemt, bør vi ikke handle egenrådigt, men rådføre os med dem der har forstand. (Ordsprogene 11:2; 13:10) Og hvis vi har været overmodige, bør vi bede om tilgivelse og bede Gud vogte os mod at blive overmodige i fremtiden.

17. Hvordan kan man blive berørt af skjulte synder, og hvordan kan man blive tilgivet og opnå udfrielse?

¹⁷ Skjulte synder kan tynge os. Ifølge Salme 32:1-5 forsøgte David at skjule sin synd, men måtte sige: „Da jeg tav stille, hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang. For dag og nat lå din hånd tungt på mig. Min livssaft forvandledes som i sommerens tørre hede.“ David følte at han smuldrede hen da han forsøgte at undertrykke sit samvittighedsnag, og bekymringen tærede på hans kræfter, ligesom et træ mister livgivende saft under tørke eller i den tørre sommervarme. Øjensynlig blev han både mentalt og fysisk syg og mistede glæden fordi han ikke havde bekendt sine synder over for Gud, hvilket var nødvendigt for at blive tilgivet. David sagde: „Lykkelig er den hvis overtrædelse er tilgivet, hvis synd er dækket. . . . Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“ Kærlig hjælp fra kristne ældste kan fremme den åndelige helbredelse. — Ordsprogene 28:13; Jakob 5:13-20.

18. Hvad viser at synd kan have langvarige virkninger, men hvad kan være os en trøst under sådanne omstændigheder?

¹⁸ Synd kan have langvarige virkninger. Det mærkede David da han begik ægteskabsbrud med Batseba, arrangerede at hendes mand blev dræbt og giftede sig med den gravide enke. (2 Samuel 11:1-27) Skønt Gud viste barmhjertighed mod David på grund af den pagt han havde indgået med ham om kongedømmet, og fordi han kunne se Davids anger og hans barmhjertighed over for andre, erfarede David ’ulykke fra sit eget hus’. (2 Samuel 12:1-12) Hans barn med Batseba døde. Hans søn Amnon voldtog sin halvsøster Tamar og blev slået ihjel på hendes broder Absaloms befaling. (2 Samuel 12:15-23; 13:1-33) Absalom vanærede David ved at gå ind til hans medhustruer. Han prøvede at rane tronen, men blev dræbt. (2 Samuel 15:1–18:33) Synd giver stadig eftervirkninger. En udstødt overtræder kan ændre sind og blive genoptaget i menigheden, men det kan tage ham flere år at fjerne pletten på sit rygte og læge de følelsesmæssige ar. Det er imidlertid trøstende at mærke Jehovas tilgivelse og hans evige armes støtte.

Udfriet af vore trængsler

19. Hvordan kan Guds ånd hjælpe os når vi prøves alvorligt?

¹⁹ Under alvorlige prøvelser mangler vi måske visdom og styrke til at træffe en beslutning og føre den ud i livet. I sådanne tilfælde „kommer ånden også vor svaghed til hjælp; for hvad vi skal bede om i forhold til hvad der er fornødent, ved vi ikke, men ånden selv går i forbøn for os med uudtalte suk.“ (Romerne 8:26) Hvis Jehova ændrer forholdene bør vi være taknemmelige. Men hans arm kan frelse os på en anden måde. Hvis vi beder om visdom kan Jehova ved hjælp af sin ånd vise os hvad vi bør gøre og give os den fornødne styrke til at gennemføre det. (Jakob 1:5-8) Med hans hjælp kan vi holde ud når vi „bedrøves ved forskellige prøvelser“ og komme ud af dem med en prøvet og styrket tro. — 1 Peter 1:6-8.

20. Hvad kan vi glæde os over hvis vi virkelig gør Jehovas evige arme til vor støtte?

²⁰ Lad os aldrig blive trætte af at vende os til Gud i bøn. David sagde: „Mine øjne er til stadighed rettet mod Jehova, for han er den der bringer mine fødder ud af nettet. Vend dit ansigt mod mig, og vis mig din gunst; for jeg er ene og nødstedt. Mit hjertes kvaler er taget til; bring mig ud af mine trængsler. Se min nød og min elendighed, og bær over med alle mine synder.“ (Salme 25:15-18) Som David vil vi kunne glæde os over at opnå Jehovas udfrielse, gunst og tilgivelse hvis vi virkelig gør hans evige arme til vor støtte.

[Fodnote]