Navnet Sjearjasjub betyder „kun en rest (de tilbageblevne) vil vende tilbage“. Der lå en profetisk betydning i dette. Lige så sikkert som Esajas fik en søn der fik dette navn, lige så sikkert var det at Juda rige en dag ville blive omstyrtet og kun en rest ville vende tilbage efter en periode med landflygtighed. (Es 7:3; 10:20-23)

Det der beredte Esajas den største glæde, har uden tvivl været den forret at udtale og nedskrive mange profetier om genoprettelsen af hans elskede Jerusalem. Selv om Jehova ville tillade at folket på grund af sin opsætsighed mod ham måtte vandre i landflygtighed i Babylon, ville han også en dag dømme Babylon fordi det handlede i ond hensigt og havde i sinde at holde Guds folk i fangenskab for evigt. Flere af Esajas’ profetier handler om Guds dom over Babylon og skildrer hvordan byen ville blive lagt øde og aldrig genopbygget. — Es 45:1, 2; kap. 13, 14, 46-48.

De mange genoprettelsesprofetier i Esajas’ Bog priser Jehova for hans ufortjente godhed og barmhjertighed mod sit folk og hele menneskeheden. De taler om en tid da Jerusalem skulle ophøjes og indtage en ny stilling i Jehovas øjne, opnå en herlighed der skulle ses af alle nationerne, og blive til velsignelse for dem. Da tiden var inde, blev Jerusalem genrejst og genopbygget, og byen blev velsignet ved at Messias kom og ’kastede lys over liv og uforgængelighed ved den gode nyhed’. (2Ti 1:10) Profetierne om byens genrejsning skulle dog også få en større og mere storslået opfyldelse. — Ro 15:4; 1Kor 10:11; Ga 4:25, 26.