Fredsbønner i en tid med krigsminder

PAVE Johannes Paul II var vært ved et multireligiøst møde i Vatikanet i november 1994. Bønner om verdensfred markerede begivenheden. Paven sagde i sin åbningstale at „lige meget hvilke fortidige konflikter der ligger bag os, eller nuværende foran os, er det vor fælles opgave og pligt at gøre forbindelsen mellem religion og fred bedre kendt“.

Ironisk nok har verdens religioner et dårligt renommé hvad netop dette angår. Konferencens generalsekretær, William Vendley, erkendte at „religionerne er dybt involverede i konflikter forskellige steder i verden“. Tag nu for eksempel massakrerne i Rwanda, et overvejende katolsk land.

Pave Johannes Paul II indrømmede i maj 1994 at tragedien i Rwanda var „intet mindre end et folkedrab som selv katolikker beklageligvis er ansvarlige for“. Har deltagelse fra katolsk side påvirket folks tro på kirken? „Folkedrabet har fået manges tro til at vakle,“ siger André Bouillot, en belgisk jesuit. Og det kan man ikke bebrejde dem.

Ifølge en pressemeddelelse fra Reuters Bureau, bragt i Miamiavisen The Herald, „er der præster og nonner blandt de 40.000 hutufanger som venter på at blive stillet for retten, anklaget for meddelagtighed i folkedrab“. The New York Times siger: „Mange rwandere mener at deres biskopper og ærkebiskopper ikke var hurtige nok til kraftigt at fordømme massakrerne; de var alt for nært knyttede til Habyarimana-styret, som hjalp til med at optræne dødspatruljerne. Mindst én præst er blevet arresteret af myndighederne under den nye tutsidominerede regering, anklaget for at have deltaget i massakrerne.“ Ikke overraskende tilføjer avisen at „det nye styre har udtalt at det ikke ønsker at den katolske kirke bliver lige så stærk som før, og at soldater har chikaneret og endda truet med at arrestere præster som er for åbenmundede og oprørske“.

Hvordan betragter Jehova Gud bønner bedt af religiøse mennesker der har blodskyld på sig? Esajas 1:15 giver os svaret: „Når I breder jeres håndflader ud, skjuler jeg mine øjne for jer. Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“

Jehovas sande tjenere bliver imidlertid ved med ’ikke at være en del af denne verden’ og dens konflikter. Under massakrerne i Rwanda åbnede Jehovas vidner fra begge stammer deres hjem for truede forkyndere fra den modsatte stamme, hvorved de satte deres liv på spil for at beskytte hinanden. Den ’store skare’ af forkyndere fra enhver etnisk baggrund beder for, og taler om, Guds rige som det eneste håb for virkelig fred og sikkerhed. — Johannes 17:14; Åbenbaringen 7:9; Mattæus 6:9, 10; 24:14.

[Kildeangivelse på side 24]

Luc Delahaye/Sipa Press