Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Det er Jehova din Gud du skal tilbede”
    Den rene tilbedelse af Jehova – endelig genindført!
    • ‘Bøj dig ned og tilbed mig én gang’

      8. Hvad afslørede Satan med sin tredje fristelse?

      8 Læs Matthæus 4:8-11. Da Satan kom med den tredje fristelse, afslørede han hvad det var han ville have. Han viste Jesus “alle verdens riger og deres pragt”, sikkert i et syn, og sikkert uden deres råddenskab. Så sagde han til Jesus: “Alt det vil jeg give dig hvis du bøjer dig ned og tilbeder mig én gang.”b Ja, tilbedelse – det var det han ville have! Fristeren ville have Jesus til at svigte sin Far og anerkende ham, Satan, som sin gud. Han tilbød Jesus noget der kunne se ud som en bekvem udvej. Han antydede at Jesus kunne få alverdens magt og rigdom uden at gennemgå nogen lidelser – han kunne slippe for tornekronen, piskeslagene og torturpælen. Tilbuddet var ikke urealistisk. Jesus vidste at Satan havde magten over denne verdens riger. (Joh. 12:31; 1. Joh. 5:19) Og Satan var parat til at give hvad som helst for at lokke Jesus væk fra den rene tilbedelse af hans Far.

      En familie har familiestudie sammen.

      FAKTABOKS 1A: Hvad er tilbedelse?

      9. (a) Hvad er det Satan i virkeligheden vil have dem der tilbeder Jehova, til at gøre, og hvordan prøver han at lokke dem? (b) Hvad vil det sige at vi tilbeder Gud? (Se boksen “Hvad er tilbedelse?”).

      9 Sådan er det også i dag. Det Satan vil have, er at vi tilbeder ham – enten direkte eller indirekte. Fordi han er “denne verdens gud”, er det ham der modtager tilbedelse fra alle der tilhører Babylon den Store og dyrker falsk religion. (2. Kor. 4:4) Men han er ikke tilfreds med at milliarder tilbeder ham gennem falsk religion. Han vil også friste dem der tilbeder Jehova, til at gå imod hans vilje. Satan prøver at lokke os til at søge rigdom og position i hans verden i stedet for at leve et kristent liv der kan medføre lidelser fordi vi “gør det der er rigtigt”. (1. Pet. 3:14) Hvis vi bukkede under for fristelsen til at svigte den rene tilbedelse og blev en del af Satans verden, ville det være som om vi bøjede os ned for at tilbede Satan og gjorde ham til vores gud. Hvordan kan vi modstå den fristelse?

      10. Hvordan reagerede Jesus på den tredje fristelse, og hvorfor?

      10 Læg mærke til hvordan Jesus reagerede på den tredje fristelse. Han viste sin uforbeholdne loyalitet over for Jehova ved at afvise Fristeren lige på stedet og sige: “Forsvind, Satan!” Ligesom ved de to første fristelser citerede Jesus et vers fra Femte Mosebog som indeholder Guds navn: “Der står skrevet: ‘Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.’” (Matt. 4:10; 5. Mos. 6:13) Sådan afviste Jesus fristelsen til at få en strålende men kortvarig karriere i verden og et behageligt liv uden lidelser. Han vidste at hans Far er den eneste der fortjener at blive tilbedt. At tilbede Satan bare “én gang” ville betyde at man underkastede sig ham. Jesus nægtede konsekvent at gøre Fristeren til sin gud. Efter at være blevet afvist “forlod Djævelen ham”.c

      Collage: Jesus giver ikke efter da han bliver fristet. 1. Jesus sidder på en sten og mediterer i Judæas ørken. 2. Jesus står på toppen af tempelmuren. 3. Jesus siger bestemt: ‘Forsvind, Satan!’

      “FORSVIND, SATAN!” (Se paragraf 10)

      11. Hvorfor er det muligt for os at modstå Satan og hans fristelser?

      11 Det er muligt for os at modstå Satan og fristelserne fra hans onde verden fordi vi har et valg, ligesom Jesus havde. Jehova har givet os den frie vilje, en uvurderlig gave. Det betyder at ingen – ikke engang den stærke, onde åndeskabning der vil friste os – kan tvinge os til at give slip på den rene tilbedelse. Når vi er loyale mod Jehova og ‘står Djævelen imod, stærke i troen’, siger vi i virkeligheden: “Forsvind, Satan!” (1. Pet. 5:9) Og husk at Satan gik sin vej efter at Jesus resolut havde afvist ham. Bibelen forsikrer os om at vi vil opleve det samme: “Afvis Djævelen, så vil han flygte fra jer.” – Jak. 4:7.

      Collage: Nogle der afviser fristelser. 1. En søster der gør rent på et hotelværelse, ser nogle smykker som gæsterne på værelset har ladet ligge fremme. 2. En ung bror går væk fra to piger der kigger efter ham. 3. En bror siger nej da nogle af hans tidligere venner prøver at få ham til at drikke, ryge og spille om penge sammen med dem.

      Vi kan vælge at modstå fristelserne fra Satans verden (Se paragraf 11, 19)

      Den rene tilbedelses fjende

      12. Hvordan afslørede Satan i Edens Have at han er den rene tilbedelses fjende?

      12 Den sidste fristelse Satan kom med, bekræftede at han er den første og største fjende af den rene tilbedelse. Flere tusind år tidligere, i Edens Have, afslørede Satan for første gang at han hadede tilbedelsen af Jehova. Ved at forføre Eva, som derefter overtalte Adam til at overtræde Jehovas bud, fik Satan de to mennesker ind under sin ledelse og kontrol. (Læs 1. Mosebog 3:1-5; 2. Kor. 11:3; Åb. 12:9) I realiteten blev han deres gud, og de blev hans tilbedere selvom de måske ikke var klar over hvem det egentlig var der førte dem på vildspor.

  • “Det er Jehova din Gud du skal tilbede”
    Den rene tilbedelse af Jehova – endelig genindført!
    • b Som kommentar til Satans ord siger et bibelopslagsværk: “Ligesom det er tilfældet i den allerførste beretning om en prøve, den som Adam og Eva ikke bestod ..., drejer det sig her om et valg mellem Satans vilje og Guds vilje, hvilket underforstået også er et spørgsmål om tilbedelse af den ene eller den anden. Satan stiller sig op som en gud i stedet for den eneste Gud.”

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del