Mekka, Ka’abaen og Koranen

Islams hellige bog, Koranen, hvoraf der var udstillet flere håndskrevne udgaver, „betragtes som [Saudi-Arabiens] grundlov og normen for al etik og vejledning,“ oplyser en brochure. En anden tryksag forklarer: „Hele riget former sin sociale, politiske og økonomiske aktivitet i lyset af den islamiske lære.“ Men det overordnede tema for dette afsnit var pilgrimsbyen Mekka (arabisk: Makkah), med den kæmpemæssige moské og Ka’abaen i midten, vist som modeller i stor målestok.

Ka’abaen er en stor, terningformet stenbygning som er dækket af et tykt, sort klæde. Ifølge en muslimsk publikation er den „det tilbedelsessted som Gud påbød Abraham og Ismael at bygge for mere end fire tusind år siden“.b Islam (der blev grundlagt af profeten Muhammad i det syvende århundrede efter vor tidsregning) hævdes at stamme fra Abraham, den patriarkalske forløber for jødedommen og kristendommen, og er derfor en af de tre store monoteistiske religioner.

Ka’abaen står midt på en kæmpemæssig åben plads i den store moské i Mekka. Hvert år kommer mere end én million muslimer på pilgrimsfærd (ḥadjdj) til moskeen for at bede og gå rundt om Ka’abaen syv gange. Enhver sund og rask muslim betragter det som sin pligt at foretage denne rejse mindst én gang i sit liv. På udstillingen var der også en model af den store moské i Medina (arabisk: Madinah), hvor Muhammad ligger begravet.

Af særlig interesse var de kæmpemæssige, rigt udsmykkede døre fra Ka’abaen som blev vist på udstillingen. Normalt får kun muslimer disse døre at se, eftersom de er de eneste der får lov at komme ind i moskeen i Mekka. Det var ikke til at tro at dørene var originale, før guiden forklarede at de havde været i brug fra 1942 til de blev udskiftet i 1982. De er fremstillet af guld og sølv og udsmykket med guldplader hvori der er indgraveret vers fra Koranen på arabisk. På en væg ved siden af hang en kiswah — et tykt, sort klæde der havde været brugt som dække over Ka’abaen — som var udsmykket med citater fra Koranen, broderet i guld.

Skønt jeg fandt udstillingen meget oplysende, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til hvor få oplysninger man egentlig fik om landets religion. Jeg fik intet at vide om selve Ka’aba-stenen, en sort meteorsten som bliver tilbedt af de muslimer der besøger Mekka. Før grundlæggelsen af islam „blev stenen tilbedt som en fetich,“ oplyser Philip K. Hitti i sin bog History of the Arabs. Traditionen siger at Ismael modtog den sorte sten fra engelen Gabriel, mens han var i færd med at bygge Ka’abaen.

Et andet forhold jeg heller ikke fandt nogen oplysninger om på udstillingen, er splittelsen mellem de to store islamiske grene, sunnimuslimerne og shiamuslimerne. Denne splittelse stammer helt fra Muhammads død og skyldes forskelle i opfattelsen af hvem der er hans retmæssige åndelige efterfølgere — om det er profetens slægtninge, som shiamuslimerne mener, eller om det afgøres ved valg, som hovedparten af sunnimuslimerne går ind for. Saudierne tilhører den strenge wahabi-sekt som hører til hanbali-retningen, den mest rigoristiske af de fire retninger blandt sunnimuslimerne.

I øvrigt glimrede arabiske kvinder ved deres fravær på udstillingen, formodentlig på grund af saudiernes strenge fortolkning af de islamiske love om kvinders rolle i det offentlige liv.

Da jeg forlod udstillingen blev jeg uundgåeligt mindet om den talemåde, at enhver medalje har en bagside. Udenfor på gaden havde der samlet sig arabiske demonstranter som uddelte tryksager for at påpege grusomheder og uretfærdigheder som de hævdede var blevet begået i Saudi-Arabien, og for at gøre opmærksom på mangelen på demokrati i landet (der findes ingen verdslig forfatning eller et parlament). Det gik op for mig at for nogle består tilværelsen af andet end sand, olie og religion. Men jeg havde i det mindste fået lidt bedre indblik i tilværelsen i Saudi-Arabien og den indflydelse islam har på befolkningen. — Indsendt.

[Fodnoter]