Der findes levende ædelsten i Namibia — Watchtower ONLINE LIBRARY

Der findes levende ædelsten i Namibia

NAMIBIA strækker sig næsten 1500 kilometer langs med den sydvestafrikanske kyst. Landets kystlinje består af sandklitter, klippetoppe og vidtstrakte grusstrande. På Namibias strandbredder findes smykkesten i enhver tænkelig farve gemt mellem alle småstenene. Nu og da har man også fundet diamanter. Men der findes noget langt mere dyrebart i landet end disse sten. Der findes også levende ædelsten i Namibia, nemlig befolkningen, som tilhører mange forskellige etniske grupper.

Namibias oprindelige indbyggere talte khoisan, som er en sproggruppe der omfatter flere sprog. Deres sprog er kendt for dets klikkelyde. I dag tales khoisan af det mørklødede damarafolk, af namaerne, som er lyshudede og små af bygning, og af buskmændene, de berømte jægere. I de senere århundreder er der også kommet mange sorte stammefolk til Namibia. De kan inddeles i tre store etniske grupper: Ovamboerne (som er den største gruppe), hereroerne og kavangoerne. Europæerne begyndte at bosætte sig i Namibia i det 19. århundrede. Da man opdagede diamanter i den sandede ørken, ankom der flere immigranter.

Namibias befolkning er dyrebar fordi den er en del af den menneskehedens verden som Gud gav sin søn for, og derved åbnede vejen til evigt liv. (Johannes 3:16) Der er allerede flere hundrede fra mange forskellige stammer i Namibia som har reageret på budskabet om frelse. De kan kaldes levende ædelsten fordi de tilhører „nationernes kostbare skatte“ som nu indsamles og fylder Jehovas tilbedelseshus. — Haggaj 2:7.

Begyndelsen til åndelig minedrift

Namibias åndelige ædelsten begyndte at blive udvundet i 1928. Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Sydafrika sendte det år 50.000 bibelske publikationer ud til folk i forskellige dele af landet. Det følgende år fulgte Lenie Theron, en salvet kristen søster fra Sydafrika, interessen op. Hun gennemrejste det vidtstrakte land alene, og på fire måneder uddelte hun over 6000 bibelske bøger og brochurer på afrikaans, engelsk og tysk. Det viste sig at dette store arbejde ikke var forgæves.

Tag for eksempel en tysk minearbejder som hed Bernhard Baade. I 1929 fik han leveret æg fra en landmand som havde pakket hvert eneste æg ind i en side fra en af Vagttårnsselskabets publikationer. Bernhard læste ivrigt hver eneste side og spekulerede på hvem der havde skrevet det. Med tiden modtog han den sidste side, som anviste en adresse på Vagttårnsselskabets kontor i Tyskland. Bernhard skrev efter mere læsestof og blev den første i Namibia som tog standpunkt for sandheden.

Der kommer heltidsforkyndere til landet

Fire missionærer som havde gennemgået Vagttårnets Bibelskole Gilead, ankom til Namibia i 1950. I 1953 steg antallet af missionærer til otte, deriblandt et ægtepar fra Australien, Dick og Coralie Waldron, som stadig er trofaste i deres virke hér. Fra både Sydafrika og udlandet har mange andre heltidsforkyndere af Riget været med til at udvinde Namibias åndelige ædelsten. Der er også blevet sendt flere missionærer samt nogle som har gennemgået Skolen for Udnævnte Tjenere, til Namibia.

Den åndelige vækst i Namibia hænger også sammen med at der er blevet oversat og udgivet bibelsk læsestof på lokale hovedsprog som herero, kwangali, kwanyama, nama/damara og ndonga. I hovedstaden Windhoek har man siden 1990 haft et velfungerende oversætterkontor med boliger til de frivillige heltidstjenere som arbejder der. Karen Deppisch, der sammen med sin mand har været heltidsforkynder i forskellige dele af Namibia, siger: „Mange bliver meget forbavsede når vi tilbyder dem læsestof på deres eget sprog, og særlig når der i det hele taget kun findes få bøger på netop deres sprog.“

Ædelstenene slibes

Igennem årtusinder har vandets og sandets bevægelser slebet nogle af Namibias bogstavelige ædelsten. Naturligvis fremkommer der ikke levende ædelsten gennem naturforædling. Ufuldkomne mennesker må anstrenge sig meget for at „aflægge den gamle personlighed“ og iføre sig en ny kristen personlighed. (Efeserne 4:20-24) For eksempel er dét at ære sine afdøde forfædre en tradition der holdes stærkt i hævd blandt mange stammefolk i Namibia. Hvis man ikke vil udføre handlinger som led i forfædredyrkelsen, bliver man ofte lagt for had af familiemedlemmer og naboer. Når nogle lærer at Bibelen siger „de døde ved slet ingenting“, står de over for en prøve. (Prædikeren 9:5) På hvilken måde?

Et af Jehovas vidner der tilhører hererofolket, siger: „Det var en stor udfordring for mig at begynde at adlyde sandheden. Jeg tog imod et bibelstudium med Jehovas vidner, men det varede længe før jeg begyndte at anvende det jeg lærte. Først måtte jeg finde ud af hvad der ville ske mig hvis jeg holdt op med at praktisere vores traditionelle tro. Jeg kørte for eksempel forbi visse steder i Namibia uden at standse og lægge en sten på en grav og uden at hilse de afdøde ved at løfte min hat. Til sidst blev jeg dog overbevist om at der intet ville ske mig ved ikke at tilbede mine døde forfædre. Jeg er glad for at Jehova har velsignet de anstrengelser jeg har gjort for at hjælpe min familie og andre interesserede til at lære sandheden at kende.“

Behovet for åndelige minearbejdere

Inden missionærerne ankom i 1950, var der kun én forkynder af den gode nyhed i Namibia. Langsomt og støt er antallet af forkyndere vokset til et højdepunkt på 995. Men der er stadig meget at gøre. Her er faktisk endnu distrikt som er så godt som urørt. Har du mulighed for at tjene hvor behovet for nidkære forkyndere er stort? Så kom til Namibia og hjælp os med at finde og slibe flere åndelige ædelsten. — Jævnfør Apostelgerninger 16:9.

[Kort/illustrationer på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

AFRIKA

NAMIBIA

[Illustrationer]

Namibia er et land med smukke ædelsten

[Kildeangivelser]

[Illustrationer på side 26]

Den gode nyhed bliver forkyndt for alle etniske grupper i Namibia

[Illustration på side 28]

Kunne du tjene hvor behovet for flere forkyndere er stort?