LER

En finkornet jordart der er blød og plastisk i våd tilstand, men hård når den tørres, især når den brændes. Hovedbestanddelen er vandholdige aluminiumsilikater. Det hebraiske ord for ler er choʹmær, som bruges om pottemagerens ler (Es 41:25), ler under segl (Job 38:14), leret på gaderne (Es 10:6), mørtelen mellem teglsten (1Mo 11:3) og, billedligt, mennesket som ’ler’ i Skaberens, Jehova Guds, hånd (Es 45:9; jf. Job 10:9). I De Kristne Græske Skrifter bruges ordet pēlosʹ til at betegne pottemagerens ler (Ro 9:21) og det fugtige ler hvormed Jesus helbredte en blind mand (Joh 9:6, 11, 14, 15; se også BLINDHED), og ordet keramikosʹ bruges i forbindelse med kar der er lavet af ler. — Åb 2:27.

I Israels lavland er der store forekomster af ler, og på Bibelens tid blev det brugt til lertøj og teglsten. (Jer 18:4, 6; 2Mo 1:14; Na 3:14; se POTTEMAGER.) På grund af sin evne til, når det er tørret, at fastholde aftryk som sættes i det når det er fugtigt, blev det brugt til fremstilling af lertavler til skrift og til seglaftryk på dokumenter og breve. Man brugte ler til forsegling af vinkrukker og krukker hvori vigtige dokumenter opbevaredes, som for eksempel købekontrakten til den mark Jeremias erhvervede sig. (Jer 32:14) Dødehavsrullernes bevarelse skyldes for en stor del de lerkrukker de blev fundet i.

Opfattelsen af ler som en bestanddel af jorden danner grundlag for billedlige udtryk som ’kastet ned i leret’, „dannet af ler“ og „trådt ned som leret på gaderne“. (Job 30:19; 33:6; 10:9; Es 10:6) Et andet billede der knytter sig til udtrykket „dannet af ler“, er billedet af Jehova fremstillet som pottemageren. (Es 29:16; 45:9; 64:8; Ro 9:21) Selv når ler er hårdt brændt, er det et skrøbeligt materiale, og en blanding af jern og ler kan ikke holde. (Da 2:33-35, 41-43, 45) Ler yder kun ringe eller slet ingen beskyttelse. (Job 4:19; 13:12; Es 41:25) Som et almindeligt forekommende materiale var det ikke særlig kostbart. — Job 27:16.