SVALE

[hebr.: derōrʹ].

Det hebraiske ord derōrʹ er identisk med et hebraisk ord der oversættes med „frihed“ (3Mo 25:10; Es 61:1), og nogle mener at navnet beskriver den yndefulde, frit flyvende svale med dens utvungne bevægelser.

Svaler anbringer ofte deres skålformede rede (der bygges af mudder) i huse eller andre bygninger eller under tagudhæng. På et tidspunkt havde svaler bygget rede i templet i Jerusalem, ligesom de gør i dag i lignende bygninger overalt i Israel. Senere blev taget på Herodes’ tempel forsynet med spidse stænger af guld for at forhindre fugle i at sætte sig på bygningen. — Den jødiske krig af Flavius Josefus, oversat af Erling Harsberg, 1997, 5. bog, 5. kap., 6. afsnit.

Da salmisten gav udtryk for sin længsel efter Jehovas hus’ forgårde, nævnte han at svalen havde fundet sig et sted til sin rede i selve templet hvor den kunne have sine unger, øjensynlig i nærheden af Jehovas „storslåede alter“. (Sl 84:1-3) Som ikkepræstelig levit tjente salmisten kun ved templet en uge hvert halve år, men han vidste at svalen havde en mere permanent bolig der. Han gav således udtryk for sin længsel efter at være så meget som muligt i forgårdene til Jehovas bolig.

Det eneste andet sted svalen omtales i Bibelen, er i Ordsprogene 26:2, hvor der står: „Som en fugl har grund til at flygte og som en svale til at flyve, sådan kommer en forbandelse ikke uden grund.“ (NV) Nogle oversættelser gengiver den sidste del af sætningen: „Sådan når den grundløse forbandelse ikke frem“ (DA92; se også Bu, Li), så skriftstedet får den betydning at en grundløs forbandelse ikke rammer eller indtræffer, men snarere er som svalens rastløse flugt når den næsten utrætteligt holder sig på vingerne i sin jagt efter insekter. I de omgivende vers taler skribenten om tåben og hans veje, og i den førstnævnte gengivelse (NV) kan betydningen derfor være at ligesom der er en reel grund til at fuglene flyver når de flygter fra fare eller leder efter føde, sådan er det heller ikke uden grund hvis en tåbes vej bringer forbandelse over ham; det skyldes hans tåbelige handlemåde. — Jf. Ord 26:3; se også 1:22-32.

Landsvalen (Hirundo rustica) er meget talrig i Palæstina. Nogle svaler tilbringer hele året der, mens andre ankommer fra det sydlige Afrika i marts og trækker bort når vinteren nærmer sig. Mange passerer landet under forårs- og efterårstrækket. Den yndefulde svale er en lille fugl med lange, kraftige vinger og som regel en kløftet hale. Den flyver fortrinligt og kan tilbagelægge store afstande under trækket. Den mørke del af fjerdragten kan changere i alle regnbuens farver, og dens sang er en smuk kombination af blød kvidren og klare triller.