Bekendtgørelser
◼ Publikationer vi vil tilbyde i maj: Bladene Vagttårnet og Vågn op! På genbesøg vil vi benytte Tilbed den eneste sande Gud. Vi bør gøre en særlig indsats for at oprette bibelstudier, især med dem der allerede har studeret ’Kundskabsbogen’ og brochuren Hvad kræver Gud af os? Glem ikke dem der overværede mindehøjtiden eller har været til et andet møde, og som ikke er aktive i menigheden. Juni: Lyt til den store Lærer. Hvis den besøgte ikke har børn, så tilbyd brochuren Hvad kræver Gud af os? Læg vægt på at oprette bibelstudier når du tilbyder brochuren. Juli og august: Følgende 32-siders brochurer kan anvendes: Den regering der vil indføre Paradiset, Er Gud interesseret i os?, Evigt liv på jorden, Guds navn der vil bestå for evigt, Hvad er meningen med livet? Hvordan kan man finde den?, Hvad sker der med os når vi dør?, Når man mister en man holder af, „Se! Jeg gør alting nyt“ og Skal man tro på treenigheden?
◼ Hvis nogen planlægger at besøge hovedkontoret i Brooklyn eller/og Patterson og Wallkill, kan vi oplyse at vi har opnået særlige rabatter på hoteller der ligger i nærheden af vores bygningskomplekser. Det samme gør sig gældende i Washington i forbindelse med et besøg på Holocaust-museet samt på afdelingskontoret i Canada. Ved besøg på Patterson kan man anmode om at bo på Patterson Inn i op til fem dage. En liste over disse hoteller, samt oplysninger om Patterson Inn, kan rekvireres fra afdelingskontoret i Holbæk gennem den præsiderende tilsynsmand.
◼ Det ville være meget værdifuldt om hele vores distrikt kunne blive gennemgået én gang om året, og vi vil derfor tilskynde alle menigheder til at sætte sig dette som mål. (Matt. 28:19; Apg. 10:42) For at nå målet er det især vigtigt at understrege betydningen af hus til hus-arbejdet. Grupperne kan planlægge gruppevidnearbejde. Der kan tilrettelægges samlinger på tidspunkter hvor vi træffer flest hjemme. Pionererne kan inddrages så de i en periode anvender det meste af deres tid i den direkte forkyndelse fra hus til hus. De menigheder der ikke har så meget distrikt, kan tilbyde at hjælpe de menigheder der måtte have behov for hjælp. Kredstilsynsmanden vil kunne formidle kontakten mellem menighederne.
◼ Hvis man er godkendt som offentlig taler og holder ferie i Grønland, på Færøerne, Bornholm, Ærø, Samsø eller Læsø, vil det være til stor opmuntring for de lokale menigheder hvis man tilbyder at holde et foredrag. Det samme gælder hvis man holder ferie i andre danske menigheder der ligger lidt afsides. Man kan kontakte afdelingskontoret og få telefonnummeret på den præsiderende tilsynsmand.
◼ Et af de store højdepunkter ved ethvert stævne er dåbsforedraget. De der ønsker at blive døbt ved sommerens stævne, skal så hurtigt som muligt tale med den præsiderende tilsynsmand, som vil træffe de nødvendige forberedelser.