Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En uforglemmelig rejse til Vanuatu-øerne
    Vagttårnet – 1988 | 15. juli
    • Mødet med „de små nambaer“

      Næste dag tog en indfødt broder og jeg med flyvemaskine til Malekula, en af de nærmeste øer. Efter en temmelig urolig flyvetur landede vi ved South West Bay. Broderen gik ud for at opsøge sin fætter, der kunne skaffe os en båd. Det var den eneste måde hvorpå vi kunne nå frem til vort bestemmelsessted, landsbyen Letokas.

  • En uforglemmelig rejse til Vanuatu-øerne
    Vagttårnet – 1988 | 15. juli
    • Snart bemærkede vi i det fjerne en røgsøjle stige op fra en kokosplantage. Det betød at vi var ved at være fremme ved vores bestemmelsessted, der lå i en pragtfuld indskæring i nærheden af Bamboo Bay. Mens vi nærmede os kysten svømmede adskillige marsvin hen til vores båd for at lege. Så fik vi øje på nogle mænd med buer og pile der ivrigt gjorde tegn til os. Blandt dem så vi også vore brødre, der tydeligvis glædede sig over vores ankomst.

      Indbyggerne her, de såkaldte små nambaer fra det sydlige Malekula, er en af de mest isolerede stammer i det sydlige Stillehav. De bor i små landsbyer højt oppe i bjergene, flere dages vandring fra kysten. Mændene plejer at bære „namba“, en lændeklædning af blade der holdes oppe af et barkbælte, og kvinderne bærer korte bastskørter. I hver landsby er der sædvanligvis et religiøst samlingssted hvor der opføres danse i forbindelse med ofringer og andre ritualer. Selv om mange af landsbyboerne har antaget den vestlige verdens livsform, trives overtro og spiritisme stadig.

      Det var en stor glæde at møde brødrene og hilse på dem. Mændene var små af bygning men meget stærke. Deres venlighed og naturlige generthed rørte mig om hjertet. Nogle af børnene var bange for mig fordi de fleste hvide mænd de havde kendt var læger, og de kunne stadig huske sprøjten!

      Landsbyen var delt i to af en lille kokosplantage. Den ene halvdel af landsbyen var for dem der havde taget imod sandheden, og jeg fandt snart ud af grunden til dette. Nogle havde måttet flytte væk fra de andre landsbyboere for at kunne tage et fast standpunkt for sandheden og fortsætte med at studere Bibelen.

      Husene er bygget på bambuspæle. Da vi kom ind i et af dem blev jeg straks omsluttet af den tætte røg fra ildstedet midt i rummet. Det sved i mine øjne, men røgen holdt i det mindste moskitoer og fluer væk. I en lille hytte ved siden af var en kvinde i gang med at tilberede et stykke buluk (oksekød), som lå på nogle laplap-blade og var sort af fluer.

      Vi inviterede folk til et lysbilledforedrag onsdag aften. Foredraget handlede om Jehovas Vidners historie og havde titlen Verdensvid fremgang trods forfølgelse. En af forkynderne var taget ud på en heldagstur for at invitere nogle landsbyboere i bjergene. Jeg var spændt på at se om de kom. Ved skumringstid dukkede en ung mand op med bue og pil, fulgt af adskillige andre. Det glædede mig at se at afstanden ikke afholdt dem fra at komme til mødet.

      Snart var vi omringet af mennesker med buer og pile. Der var kommet omkring 80 da mødet begyndte. Det var morsomt at høre de lyde de lavede med tungen når de blev overrasket over det de så på lysbillederne.

      Drøftelsen efter lysbilledforedraget handlede om forskellige skikke hos de indfødte. De lyttede opmærksomt og tog med glæde mod Bibelens advarsler mod dæmonisme i Første Korintherbrev 10:20, 21. De havde gennem nogen tid modstået de bestræbelser kristenhedens missionærer havde gjort for at få dem til at følge en såkaldt kristen livsform. Det skyldtes dels at der var flere af de dogmer missionærerne underviste i de ikke kunne tilslutte sig, dels at de var chokerede over den opførsel de iagttog hos nogle der kaldte sig kristne. Nu var de lykkelige for at lære om Guds løfter — at han vil genoprette Paradiset på jorden og oprejse de døde. Jeg kom uvægerlig til at tænke på Jesu ord i Johannes 8:32: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“

      Disse menneskers tro på og kærlighed til Bibelen havde også skaffet dem modstand. Nogle af de religiøse overhoveder tvang de indfødte til at sømme vore brochurer fast på deres døre for at udtrykke: ’Vi ønsker ikke den slags her.’ Men denne modstand havde blot fået nogle af dem til at ønske et bibelstudium for at undersøge sandheden. Det var meget svært for mig at forlade disse dejlige venner som havde så stærk en kærlighed til sandheden. Jeg lovede derfor at jeg ville vende tilbage og besøge deres landsby oppe i bjergene.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del