Et historisk besøg får en ø til at fryde sig

Cuba, en smuk ø i Det Caribiske Hav, er for nylig mere end nogen sinde blevet åndeligt forfrisket. I slutningen af 1998 fik Jehovas vidner i dette vestindiske land en længe ventet velsignelse. For første gang i over 30 år aflagde medlemmer af Jehovas Vidners Styrende Råd et besøg, og de blev ledsaget af 15 andre delegerede. Gæsterne var fra Australien, Belgien, Italien, New Zealand, Puerto Rico, Storbritannien og Østrig.

DETTE var en historisk begivenhed for landets 82.258 forkyndere og de 87.890 som i foråret 1998 mindedes Herrens aftensmåltid sammen med dem.

Fra den 1. til den 7. december 1998 besøgte Lloyd Barry, John Barr og Gerrit Lösch betelhjemmet i Havana og overværede områdestævnet „Guds vej — den bedste livsform“, der blev afholdt forskellige steder i Cuba. De var lykkelige over at kunne mødes med de rejsende tilsynsmænd og lære cubanske myndighedspersoner bedre at kende.

„Dette har været et uforglemmeligt teokratisk højdepunkt for min kone og mig,“ siger John Barr. „Vore kære brødre og søstre i Cuba er utrolig nidkære for sandheden! Det stod mig mere end nogen sinde klart hvor dyrebart vort verdensomspændende brodersamfund er.“ „Denne mindeværdige uge har hjulpet mig til at få en større forståelse af vore cubanske brødres situation,“ tilføjer Lloyd Barry.

I de sidste fem år har man givet Jehovas Vidner større religionsfrihed på Cuba, og at dømme efter de cubanske myndigheders kommentarer er der grund til at tro at de vil lade denne tendens fortsætte.

I september 1994 blev der oprettet et trykkeri på betelhjemmet i Havana. Jehovas vidner fik atter lov til frit at mødes og at forkynde fra hus til hus. Senere, i 1998, gav myndighederne en international delegation bestående af 18 Jehovas vidner tilladelse til at besøge øen, deriblandt tre medlemmer af Det Styrende Råd.

Et glædeligt gensyn

Da delegationen ankom til lufthavnen José Martí i Havana, blev de gæstfrit modtaget af en gruppe embedsmænd og en skare brødre og søstre fra betelhjemmet. Blandt dem var en broder som kunne huske det sidste Cubabesøg der blev aflagt af et medlem af Det Styrende Råd — Milton Henschel — i 1961. Broderen var dengang tolv år gammel; nu er han rejsende tilsynsmand.

Da de delegerede ankom til betelhjemmet, blev de mødt med buketter af gladiolus, roser, jasminer og gule og røde margueritter, som en broder havde dyrket specielt til denne lejlighed. Glædestårerne fik frit løb da betelfamilien bød de delegerede velkommen. Senere nød de et måltid sammen, en cubansk ret med stegt svinekød, ris og bønner, salat, yucca med mojo (en sauce lavet af hvidløg og olivenolie) og frisk frugt. Efter måltidet holdt hvert medlem af Det Styrende Råd et opbyggende foredrag om den dyrebare skat beteltjenesten er. Broder Löschs foredrag var særlig gribende da han talte til brødrene på spansk. Betelfamilien består af 48 faste medarbejdere og 18 midlertidige hjælpere.

Bøger og bibler til brødrene i Cuba trykkes i Italien, men Vagttårnet og Vågn op! fremstilles i sort-hvidt på selve øen ved hjælp af to duplikatorer. Det tager mange timer med ensformigt manuelt arbejde under trange pladsforhold at fremstille alle de blade der er brug for. De frivillige arbejdere viser på denne særlige måde at de betragter tjenesten for Jehova som noget kostbart. — 2 Korinther 4:7.

Højdepunkter fra stævnet

Delegationens 18 medlemmer blev delt op i tre grupper for at overvære områdestævner der blev afholdt tre forskellige steder — Havana, Camagüey og Holguín. Alle tre dage blev hvert af stævnerne overværet af en stor skare indbudte brødre og søstre, deriblandt mange ældste og pionerer. Man havde fortalt de lokale forkyndere at dette blev en særlig begivenhed, men de vidste ikke at stævnet ville blive overværet af medlemmer af Det Styrende Råd. Man kan forestille sig deres overraskelse over at se disse kære brødre stige ud af bussen sammen med deres koner fredag morgen.

Stævnerne blev holdt i udendørsanlæg som brødrene havde bygget med tilladelse fra myndighederne. Ved indgangen til stævneområdet i Havana kunne man på en sten læse „Salme 133:1“. Det mindede brødrene om de ord der står i det skriftsted: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ Under stævnet herskede der på dette sted helt afgjort et godt og lifligt kristent fællesskab.

De besøgende kommenterede den fortrinlige fremførelse af foredragene og interviewene, og de var imponerede over opførelsen af skuespillet, der var bygget over det tredje kapitel i den bibelske beretning om Daniel i fortidens Babylon. En søster kom med følgende bemærkning: „Alle medvirkende var utrolig dygtige, og synkroniseringen af stemmerne var så vellykket at man slet ikke tænkte over at det var playback. . . . Den onde babylonier så rigtig ond ud, og de tre hebræere udstrålede fasthed og beslutsomhed.“

Repræsentanter fra Kontoret for Religiøse Anliggender og andre myndighedspersoner der kom for at se stævnerne, roste brødrene for deres organisering og nydelige opførsel. Broder Barry udtrykte sin oprigtige taknemmelighed for den gode behandling de tilrejsende delegerede havde fået af de cubanske myndigheder. Med stående bifald, der tit varede flere minutter, udtrykte brødrene deres værdsættelse af foredragene og myndighedernes tilladelse til afholdelse af stævnerne. „Det er mere end vi havde forventet — et internationalt stævne i miniformat!“ sagde en kristen familie. „Det har været vidunderligt, for det er et vidnesbyrd om Jehovas storslåede evne til at få sine løfter til at gå i opfyldelse.“

Stævnerne gav også andre mulighed for at lære Jehovas vidner bedre at kende. En af buschaufførerne overværede stævnet om lørdagen og igen om søndagen. Han sagde at han havde hørt mange ting om Jehovas vidner, men nu vidste han at de var gode, fredsommelige mennesker.

„Noget vi aldrig vil glemme“

Det cubanske folk gjorde indtryk på de delegerede med deres hjertelighed og venlighed. Cubanerne er flittige, principfaste og venlige. „Mere end én gang tilbød fuldkommen fremmede mennesker os hjælp,“ udtalte en delegeret.

De tilrejsende stævnedeltagere var dybt imponerede over den tro, glæde og kærlighed deres trosfæller i Cuba viste. På trods af voldsomme hindringer har de gjort Jehova til deres borg. (Salme 91:2) John Barr udtaler: „Der var så meget jeg blev positivt overrasket over på dette, mit første, besøg på Cuba — landets skønhed, det behagelige sindelag hos de mennesker jeg har mødt, og frem for alt de cubanske forkynderes store livsglæde. Aldrig i mit liv har jeg hørt Rigets sange blive sunget så inderligt, og aldrig har jeg oplevet en så vedvarende klappen når åndelige anliggender rørte tilhørernes hjerte. Det er noget vi aldrig vil glemme. Vi vil gemme disse minder i vort hjerte.“

I Salme 97:1 står der: „Lad de mange øer fryde sig.“ Jehovas Vidner på øen Cuba frydede sig afgjort over deres øgede frihed til at tilbede Gud og over den internationale delegations historiske besøg.

[Illustrationer på side 8]

Mange familier overværede det særlige områdestævne „Guds vej — den bedste livsform“ på Cuba

[Illustration på side 8]

Betelhjemmet i Havana blev genåbnet i 1994

[Illustration på side 8]

Medlemmer af Det Styrende Råd forærede embedsmænd signerede bibler