„Jehovas store dag er nær,“ sagde en af Guds profeter. (Zefanias 1:14) Den dag nærmer sig hastigt, og vi må derfor leve med den i tanke. Er du klar over at de såkaldte „små profeter“ har noget vigtigt at sige om denne store dag? Kapitel 1-3 i bogen vil hjælpe dig til at lære disse 12 profeter og temaerne i deres bøger at kende. På den måde vil du få gavn af det de skrev, og få praktisk vejledning for dit liv nu.

Hvad indeholder de 12 profeters bøger som kunne give os ønsket om at kende Jehova endnu bedre? Hvordan kan vi i dag få gavn af de budskaber som disse profeter overbragte? Når du læser og studerer kapitel 4-7 i denne bog, vil du få noget at vide om hvordan du bør tilbede Gud og følge hans bud. Hvordan forventer han for eksempel at du viser at du er retfærdig? Du vil opdage at disse 12 profetiske bøger kan få en god indflydelse på dit liv.

Hvordan vil du besvare spørgsmålet: „Hvad kræver Jehova af dig?“ (Mika 6:8) Det giver de 12 profeters skrifter os indblik i. Som du vil se i kapitel 8-10 i denne bog, kan disse skrifter hjælpe dig til at klare sådanne udfordringer som at være sandfærdig i alt hvad man siger, og at undgå vold. Du vil også få praktisk vejledning angående familielivet.

Jehova brugte sine profeter til at advare om det der lå forude — hans vredes dag. Dog bør vi ikke tænke på Jehova som en vred Gud. ’Han jubler over sit folk med glædesråb.’ Mens vi venter på hans store dag, har vi grund til at ’fryde os og juble af glæde af et helt hjerte’. (Zefanias 3:14, 17) Hvordan kan vi give udtryk for denne glæde i ord og handling? Og hvorfor kan vi være taknemmelige for det vi lærer gennem de 12 profetiske bøger?

1, 2. Hvordan har mange søgt efter skjulte skatte, og hvad kunne hjælpe en til at få et bedre og lykkeligere liv?

I TIDENS løb har mange drømt om at finde en nedgravet skat. Du har sikkert læst beretninger om opdagelsesrejsende, arkæologer og andre som helt bogstaveligt har søgt efter en sådan skat. Selvom du ikke personligt har tænkt dig at gå på skattejagt, så prøv alligevel at forestille dig hvordan det ville være at finde en skat. Tænk på den betydning det ville få for dig! Du kunne få et bedre og lykkeligere liv.

² De fleste drager ikke bogstaveligt på skattejagt, men dét de søger som en skat, kunne være flere penge, et godt helbred og et lykkeligt ægteskab, skatte man ikke finder ved at grave i jorden. Der findes heller ikke noget bogstaveligt kort som viser hvor skatten kan findes. Men fælles for de to former for skattejagt er at der skal en indsats til. Derfor vil mange være taknemmelige for gode råd om hvordan de kan nå deres mål og få et bedre og lykkeligere liv.

3, 4. Hvor finder man praktiske råd om hvordan man skal leve?

³ I realiteten har du allerede nyttige råd og sund vejledning inden for rækkevidde. Bibelen har hjulpet mange til at få et lykkeligere liv, for den giver de bedste råd om hvordan man bør leve. Det har mange erfaret. Den engelske forfatter Charles Dickens har sagt om Bibelen: „Det er den bedste bog verden nogen sinde har set eller vil se, . . . for den giver os den bedste undervisning som mennesker . . . kan lade sig lede af.“

⁴ Denne iagttagelse overrasker ikke dem som anser Bibelen for at være inspireret af Gud. Som der siges i Andet Timoteusbrev 3:16: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ Bibelen indeholder med andre ord nyttige oplysninger som kan vise hvordan man skal leve i den komplicerede verden vi er omgivet af i dag. Der er ingen tvivl om at de der lader sig lede af Bibelen, kan få et bedre og lykkeligere liv.

5-7. I hvilke dele af Bibelen kan man hente gavnlig vejledning?

⁵ Men hvilke dele af Bibelen kommer vi til at tænke på i forbindelse med at finde sådanne råd? Nogle vil sikkert straks tænke på Bjergprædikenen, hvor Jesus gav praktisk vejledning om forskellige sider af dagliglivet. Andre vil tænke på apostelen Paulus’ breve. Og alle kan finde god vejledning i Salmerne og Ordsprogene — bøger der er fyldt med visdom. Alt afhængigt af situationen eller de udfordringer man står over for, vil en hvilken som helst bog i Bibelen vise sig at være nyttig, selv de bøger der hovedsagelig er historiske, som for eksempel bøgerne fra Josuas Bog til Esters Bog. De beretninger man finder dér, kan enhver der ønsker at tjene Gud, lære noget af. (1 Korinther 10:11) Ja, i disse bøger kan man hente råd som kan lede ens skridt og hjælpe en til at få et bedre og lykkeligere liv. Tænk på ordene: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Romerne 15:4; Josua 1:8; 1 Krønikebog 28:8, 9.

⁶ Der findes imidlertid en del af Bibelen der for mange er et praktisk talt uudforsket område, et område hvor man også kan finde værdifulde skatte. Det er den gruppe på 12 bøger som ofte kaldes „de små profeter“. De er almindeligvis anbragt efter Ezekiels Bog og Daniels Bog, der er væsentligt større, og før Mattæusevangeliet. (I de fleste bibler er de ordnet i denne rækkefølge: Hoseas, Joel, Amos, Obadias, Jonas, Mika, Nahum, Habakkuk, Zefanias, Haggaj, Zakarias, Malakias). Som tidligere nævnt er Bibelen inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, og den kan fortælle os hvordan vi bør leve. Gælder det også disse bøger?

⁷ Ja, absolut! De såkaldte „små profeter“ indeholder oplysninger der er meget værdifulde, og som viser hvordan man bør leve i dag. For at forstå hvorfor nogle overser disse 12 bøger, kan man tænke på den betegnelse bøgerne har fået på mange sprog: „de små profeter“, eller: „de mindre profeter“. Har denne betegnelse måske haft indflydelse på hvordan nogle betragter dem? Har den haft indflydelse på hvordan du selv ser på dem?

ER DE „SMÅ“ PROFETER AF MINDRE BETYDNING?

8. (a) Hvem har Jehova brugt til at overbringe sine budskaber? (b) Hvordan bliver de 12 bøger vi her taler om, ofte betegnet, og hvad refererer det til?

⁸ Apostelen Paulus indledte sit brev til hebræerne med ordene: „Gud, som for længe siden ved mange lejligheder og på mange måder har talt til vore forfædre ved profeterne, har ved slutningen af disse dage talt til os ved en søn.“ (Hebræerne 1:1, 2) Eftersom Gud brugte profeter her på jorden til at overbringe sine budskaber, bør vi næppe betragte nogen af disse sendebud eller det de skrev, som værende af mindre betydning. Ikke desto mindre har betegnelsen „de små (eller mindre) profeter“ ført til at bøgernes indhold af nogle er blevet betragtet som mindre betydningsfuldt. Andre har draget den slutning at bøgerne taler med mindre autoritet end andre bibelbøger. Men i realiteten refererer betegnelsen „de små profeter“ (eller „de mindre profeter“, som de kaldes på nogle sprog)a udelukkende til at disse 12 bøger er kortere end de fleste af Bibelens andre bøger.

9. Hvorfor siger en bibelbogs længde intet om dens betydning for os?

⁹ At en bibelbog er kort, siger intet om dens betydning eller værdi for os. Ruts Bog er kortere end de bøger der kommer både før og efter den, men alligevel har indholdet stor betydning. Denne korte bog understreger de følelser vi bør nære for den sande tilbedelse. Den er et eksempel på hvor højt Gud sætter kvinder, og den åbenbarer vigtige detaljer vedrørende Jesu slægtslinje. (Rut 4:17-22) En anden bog der kan nævnes, er Judas’ Brev, som vi finder hen imod slutningen af Bibelen. Det er så kort at det i nogle trykte bibler ikke engang fylder en side. Men alligevel finder man uvurderlige oplysninger og en uforlignelig vejledning i den. For eksempel fortæller den hvordan Gud skred ind over for de onde engle, og hvordan fordærvede mænd havde sneget sig ind i menigheden, og den giver en stærk opfordring til at kæmpe en hård kamp for troen. Vi kan være lige så sikre på at bøgerne fra de såkaldte „små profeter“ ikke er mindre vigtige for os, hverken i indhold eller værdi, selvom de er korte.

PROFETISKE — I HVILKEN FORSTAND?

10, 11. (a) Hvad lægger nogle i ordet „profet“? (b) Hvad er en profet ifølge Bibelen?

¹⁰ Et andet ord vi vil se nærmere på i betegnelsen „de små profeter“, er udtrykket „profeter“. For mange er en profet blot en der forudsiger fremtidige begivenheder — måske i mystiske vendinger som kan tydes på mange måder. Den opfattelse har også haft indflydelse på hvordan nogle betragter de 12 bøger vi her taler om.

¹¹ Det er rigtigt at man støder på mange forudsigelser i disse 12 bøger, blandt andet om Jehovas store dag. Det stemmer med grundbetydningen af ordet „profet“. En profet var en person der havde et nært og fortroligt forhold til Gud og ofte blev brugt af ham til at åbenbare hvad der skulle ske. Begyndende med Enok har mange profeter i Bibelen ganske rigtigt forudsagt fremtiden. — 1 Samuel 3:1, 11-14; 1 Kongebog 17:1; Jeremias 23:18; Apostelgerninger 3:18; Judas 14, 15.

12. Hvordan kan man vise at betegnelsen profet betød mere end blot en der forudsagde fremtiden?

¹² Vi må dog huske på at Jehovas profeter ikke kun havde til opgave at udtale forudsigelser. Jehova brugte ofte profeter til at overbringe budskaber om hvad der var hans vilje. For eksempel tænker vi sikkert ikke på Abraham, Isak og Jakob som nogle der blev brugt til at forudsige fremtiden, og dog betegnes de som profeter i Salme 105:9-15. Undertiden brugte Gud dem til at åbenbare noget vedrørende fremtiden, som for eksempel da Jakob velsignede sine sønner. Men disse patriarker var også profeter i den forstand at de fortalte deres familie hvad Jehovas hensigt var med dem. (1 Mosebog 20:7; 49:1-28) Endnu en betydning af ordet „profet“ i Bibelen fremgår af at det om Aron siges at han var „profet“ for Moses. Det var han på den måde at han tjente som talsmand, eller „mund“, for Moses. — 2 Mosebog 4:16; 7:1, 2; Lukas 1:17, 76.

13, 14. (a) Giv eksempler på at profeterne ikke blot forudsagde fremtiden. (b) Hvilken gavn har vi af at vide at profeterne fremførte andet og mere end forudsigelser?

¹³ Vi kan også tænke på profeterne Samuel og Natan. (2 Samuel 12:25; Apostelgerninger 3:24; 13:20) Jehova brugte dem begge til at forkynde noget der ville ske i fremtiden, men han lod dem også tjene som profeter på andre måder. Som profet opfordrede Samuel israelitterne til at vende om fra afgudsdyrkelse og genoptage den rene tilbedelse. Og han forkyndte Guds dom over kong Saul. Af den lærer vi at Jehova sætter lydighed højere end bogstavelige ofre. Ja, Samuels profetgerning indbefattede at han forkyndte Guds syn på hvordan israelitterne burde leve. (1 Samuel 7:3, 4; 15:22) Profeten Natan forudsagde at Salomon skulle bygge templet, og at Gud ville grundfæste hans kongedømme. (2 Samuel 7:2, 11-16) Men Natan var også profet da han over for David påpegede hans synd med Batseba og at han var skyld i at Urias blev dræbt. Hvem husker ikke hvordan Natan afslørede David med lignelsen om den rige mand der tog den fattige mands eneste lille lam? Natan var desuden med til at organisere tilbedelsen ved helligdommen. — 2 Samuel 12:1-7; 2 Krønikebog 29:25.

¹⁴ Vi skal altså ikke tænke på budskaberne i disse profetiske bøger som nogle der udelukkende handler om fremtiden. De indeholder inspirerede udtalelser om mange andre ting. For eksempel vidner de om en enestående indsigt i hvordan det forventedes at Guds folk i fortiden levede, og i hvordan vi bør leve i dag. Vi får således en forsikring om at det vi finder i Bibelen, disse 12 bøger indbefattet, er meget nyttigt og praktisk på den måde at det hjælper os til at se hvad der er den bedste måde at leve på. Disse inspirerede bøger indeholder en værdifuld vejledning der kan hjælpe os til at „leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“. — Titus 2:12.

HVORDAN VI FÅR GAVN AF BØGERNE

15, 16. (a) Hvilket element finder vi i „de små profeter“? (b) Hvilke profetiske billeder indeholder disse bøger for eksempel?

¹⁵ Der er mange måder hvorpå man kan få gavn af at læse Guds inspirerede ord. Nogle bibelbøger er historiske idet de fortæller hvad der skete på et bestemt tidspunkt, og andre er poetiske. Hver har sin særlige værdi. I andre igen er det billedsproget, eller det symbolske sprog, der er det fremtrædende element, sådan som tilfældet er med disse 12 bøger. For eksempel hentede Jesus et billede eller en sammenligning fra Jonas’ Bog da han sagde: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn. For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den; for de ændrede sind på grund af det Jonas forkyndte, og se, her er mere end Jonas.“ — Mattæus 12:39-41.

¹⁶ Jesus så tydeligvis meget mere i Jonas’ Bog end en historisk beretning om hvordan Gud brugte Jonas, om Jonas’ virksomhed i Nineve og om hvad der skete da han forkyndte Guds advarselsbudskab. Jesus forstod at profeten Jonas blev brugt som et billede der pegede frem til Jesus selv, hans død og hans opstandelse på den tredje dag. Desuden stod ninevitternes reaktion på Jonas’ forkyndelse i skærende kontrast til hvordan de fleste jøder tog imod Jesus, og hvordan deres indstilling var til hans forkyndelse og hans gerninger. (Mattæus 16:4) Vi forstår derfor at disse 12 bøger indeholder profetiske billeder, eller paralleller, som viser hvordan Gud handler med sit folk i nutiden. Et studium af dem vil være både tankevækkende og værdifuldt.b

17. Hvad er formålet med den bog du nu holder i hånden?

¹⁷ Formålet med den bog du nu holder i hånden, er imidlertid ikke at den skal undersøge den billedlige, eller symbolske, betydning af Jonas’ Bog eller de 11 andre bøger. Heller ikke at den skal være en vers for vers-gennemgang. Nej, vægten lægges først og fremmest på oplysninger i disse bøger som vi kan anvende i vort daglige liv. Spørg dig selv: ’Hvilke nyttige råd og hvilken gavnlig vejledning giver Jehova mig i disse 12 bøger? Hvordan kan disse bøger hjælpe mig til at „leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“?’ Hvad fortæller de mig om den kristnes liv, moral, familieliv og indstilling i disse kritiske tider hvor Jehovas dag nærmer sig? (Titus 2:12; Joel 2:1; 2 Timoteus 3:1) Efterhånden som du får tilfredsstillende svar på disse spørgsmål, vil du sikkert støde på vers som du vil huske særligt på, nogle som du ikke tidligere har anvendt i samtaler med andre. På den måde vil du få et større forråd af værdifulde bibelske passager at øse af. — Lukas 24:45.

18. Hvordan er bogen inddelt, og hvad er tanken med denne inddeling?

¹⁸ Kapitlerne i bogen er fordelt på fire afsnit. Tag et overblik over hvert afsnit før du begynder at læse det. I hvert af de følgende 13 kapitler vil der være to rammer med spørgsmål som kan bruges til at indprente sig det stof man har været igennem. Spørgsmålene er en hjælp til at genkalde sig det man har læst, og tænke over den værdi det har, samt hvordan man kan anvende det. Den første ramme er anbragt cirka midt i kapitlet. Når du kommer til denne ramme, så stands op og tænk over de spørgsmål der stilles. Det vil hjælpe dig til at indprente dig det du lige har læst, og bevare det i dit hjerte. (Mattæus 13:8, 9, 23; 15:10; Lukas 2:19; 8:15) Den anden ramme vil give dig mulighed for at tænke over det du har læst i den sidste del af kapitlet, og indprente det i din hukommelse. Tag dig derfor tid til at læse og studere det der står i disse rammer. Det vil hjælpe dig til at se den praktiske anvendelse af indholdet i kapitlet.

19. Hvad må man først gøre sig klart med hensyn til de 12 bøger?

¹⁹ Som en forberedelse til studiet af bogen kan du spørge dig selv om hvad du allerede ved om hver af de 12 bøger. Hvem var de mænd Gud brugte til at overbringe budskaberne? Hvornår levede de, og hvordan var deres omstændigheder? (Tidslinjen på side 20 og 21 vil her være en hjælp; slå ofte op på den når du studerer de følgende kapitler). Hvad drejede deres budskaber sig om, og hvem var de henvendt til? Og hvordan kan disse baggrundsoplysninger hjælpe dig til at se indholdet i dets sammenhæng? Det næste kapitel vil hjælpe dig til at besvare disse spørgsmål.

1. Hvorfor skulle vi være interesserede i de 12 profeter som skrev de sidste bøger i De Hebraiske Skrifter?

KUNNE du tænke dig at lære 12 af Guds sendebud at kende? Disse 12 levede før Jesu tid, så du kan ikke møde dem ansigt til ansigt. Men du kan stadig lære dem at kende og få at vide hvordan de havde „Jehovas store dag“ i tanke. Og det du får kendskab til, er af stor betydning for enhver kristen som oprigtigt søger at have Jehovas store dag i tanke. — Zefanias 1:14; 2 Peter 3:12.

2, 3. Hvilke lighedspunkter er der mellem de 12 profeters tid og vor tid?

² Der er mange mænd som kaldes profeter i Bibelen, og mange bøger i den bærer en profets navn. De 12 mænd som vi især vil interessere os for, er ligesom de andre profeter eksempler ved deres tro og mod. Nogle af dem oplevede den store glæde at se deres budskab ændre menneskers hjerter og sind og føre dem tilbage til Gud. Andre blev dybt skuffede når de så nogle egenrådigt overtræde Guds bud og gå imod hans vilje. Nogle af disse 12 så de frustrerende virkninger af at mennesker som hævdede at de tjente Jehova, plejede deres egen magelighed og selvbehagelighed.

³ Disse 12 profeter levede ligesom vi i tider med politisk uro, sociale omvæltninger og manglende religiøs interesse. Da de var mennesker med „de samme svagheder som vi“, har de sikkert haft deres at kæmpe med i form af frygt og bekymringer. (Jakob 5:17) Dog er de gode eksempler for os, og deres budskaber bør huskes, da de er nedskrevet i „de profetiske skrifter“ til gavn for os „til hvem enden på tingenes ordninger er kommet“. — Romerne 15:4; 16:26; 1 Korinther 10:11.

DE 12 PROFETER OG DERES SAMTID

4. Hvad lægger vi mærke til med hensyn til den rækkefølge hvori de 12 profeter levede, sammenlignet med rækkefølgen af deres bøger, og hvilke profeter oprejste Jehova først til at advare og tilskynde sit folk?

⁴ Man kunne tro at bøgerne fra Hoseas til og med Malakias i Bibelen er anbragt i kronologisk orden, altså svarende til den rækkefølge hvori profeterne levede. Men det er ikke tilfældet. For eksempel levede profeterne Jonas, Joel, Amos, Hoseas og Mika alle i det niende og ottende århundrede før vor tidsregning.a I den periode var mange af kongerne troløse, både i det sydlige rige, Juda, og det nordlige rige, Israel. Og indbyggerne fulgte kongernes eksempel og pådrog sig Guds vrede. Det var på den tid at assyrerne og senere babylonierne søgte at erobre verdensherredømmet. Lidet anede israelitterne at Jehova ville bruge disse to verdensmagter til at eksekvere sin dom over dem. Dog havde Jehova igen og igen advaret Israel og Juda gennem sine trofaste profeter.

5. Hvilken gruppe profeter forkyndte Jehovas dom mens Judas og Jerusalems ødelæggelse nærmede sig?

⁵ Efterhånden som Guds dom over Juda og Jerusalem nærmede sig, oprejste Jehova en anden gruppe profeter som med stor kraft talte på hans vegne. Hvem var det? Det var Zefanias, Nahum, Habakkuk og Obadias. De virkede alle i det syvende århundrede før vor tidsregning. De mest tragiske begivenheder i denne periode var babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem i 607 f.v.t. og bortførelsen af jøderne til Babylon. Det skete nøjagtig som Jehova havde advaret om gennem sine profeter. De havde henledt folkets opmærksomhed på dets urette handlinger, for eksempel at øve vold og drikke sig berusede, men folket ændrede sig ikke. — Habakkuk 1:2, 5-7; 2:15-17; Zefanias 1:12, 13.

6. Hvordan tilskyndede Jehova den rest der vendte tilbage fra fangenskabet i Babylon?

⁶ Efter at Guds folk var vendt tilbage fra fangenskabet, var der brug for dygtige ledere som både kunne trøste det og formane det til at koncentrere sig om den sande tilbedelse. En anden gruppe profeter — Haggaj, Zakarias og Malakias — opfyldte dette behov. De levede i det sjette og femte århundrede før vor tidsregning. Efterhånden som du lærer disse 12 modige forsvarere af Jehovas suverænitet at kende og bliver bekendt med deres gerning, vil du få øje på vigtige ting de har sagt, og som du kan anvende i din forkyndelse i vor urolige tid. Lad os nu se nærmere på disse profeter i kronologisk orden.

EN KAMP FOR AT REDDE GENSTRIDIGE NATIONER

7, 8. Hvordan kan dét Jonas erfarede, opmuntre os hvis vores tro og tillid skulle svigte?

⁷ Har du nogen sinde været i en situation hvor du har følt at din tro og tillid var ved at svigte? Hvis du har det, vil beretningen om Jonas have betydning for dig. Jonas levede i det niende århundrede før vor tidsregning. Som du sikkert ved, gav Gud ham til opgave at gå til Nineve, hovedstaden i det ekspanderende Assyrerrige. Her skulle han udtale Guds fordømmelse over ninevitternes ondskab. Men i stedet for at sætte kursen mod sit tildelte distrikt — som lå cirka 900 kilometer nordøst for Jerusalem — gik han om bord i et skib der skulle sejle til en havn som sandsynligvis lå i Spanien. Ja, han drog ud på en sørejse der skulle føre ham 3500 kilometer i den modsatte retning! Hvad mener du om det? Var Jonas blevet grebet af frygt? Svigtede hans tro midlertidigt? Eller var han ligefrem fortørnet over at ninevitterne måske ville angre og omvende sig og derefter kunne gå til angreb på Israel? Det fortæller Bibelen ikke noget om. Men vi kan se at vi må være på vagt for ikke at blive ledt på vildspor af en lignende tankegang.

⁸ Vi ved dog hvordan Jonas reagerede da Gud satte ham i rette. Mens Jonas befandt sig i ’den store fisk’ som havde slugt ham, bad han og sagde: „Frelsen tilhører Jehova.“ (Jonas 1:17; 2:1, 2, 9) Så snart Jonas var blevet reddet mirakuløst, udførte han sin opgave, men han blev dybt skuffet da Jehova undlod at udslette ninevitterne fordi de gav agt på Jonas’ budskab og angrede. Men igen satte Jehova kærligt profeten i rette fordi han kun tænkte på sig selv. I sidste ende viste det sig dog at Gud betragtede Jonas som en lydig og trofast tjener trods hans fejl og mangler. — Lukas 11:29.

9. Hvilken opmuntring kan vi hente i Joels profetiske budskab?

⁹ Har du nogen sinde mistet modet fordi nogen spottende har betegnet dig som en ulykkesprofet? Sådan blev profeten Joel, hvis navn betyder „Jehova er Gud“, betragtet af sine landsmænd. Det ser ud til at hans profetier er nedskrevet i Juda omkring år 820 f.v.t., i kong Uzzijas dage. Joels og Jonas’ profetgerning har sandsynligvis overlappet hinanden. Joel talte om en ødelæggende græshoppeplage der ville invadere landet i bølger. Ja, Guds frygtindgydende dag var nær. Joels budskab var dog ikke udelukkende fordømmende. Den positive side af det var at nogle ville undslippe. (Joel 2:32) De som angrede, kunne glæde sig over Jehovas velsignelse og tilgivelse. Det er opmuntrende for os at tænke på at det samme kan siges om vores budskab. Joel forudsagde at Guds virksomme kraft, hans hellige ånd, ville blive udgydt over „al slags kød“. Kan du se hvordan du selv indgår i opfyldelsen af denne profeti? Joel understregede desuden den eneste sikre vej til frelse: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ — Joel 2:28, 32.

10. Hvordan gjorde Jehova brug af en ganske almindelig arbejder?

¹⁰ Vi kan sætte os i Amos’ sted hvis vi undertiden føler os tynget af det alvorlige budskab vi skal forkynde, ofte for nogle som ikke tager velvilligt imod det. Amos var hverken søn af en profet eller medlem af en gruppe profeter. Han var en almindelig fåreavler og arbejdede desuden en del af året med at prikke morbærfigner. Han profeterede på kong Uzzija af Judas tid, hen imod slutningen af det niende århundrede før vor tidsregning. Trods sin jævne herkomst forkyndte Amos (hvis navn betyder „som er en byrde“, „som bærer en byrde“) vægtige budskaber som var rettet til Juda, Israel og de omboende folk. Er det ikke opmuntrende for os at vide at Jehova kan bruge et ganske almindeligt menneske til en så vigtig gerning?

11. Hvor langt var Hoseas villig til at gå for at gøre Guds vilje?

¹¹ Har du nogen sinde spurgt dig selv: ’Hvilke ofre ville jeg være villig til at bringe for at gøre Jehovas vilje?’ Hvis du har det, kunne du tænke på Hoseas, der levede omtrent samtidig med Esajas og Mika og virkede som profet i omkring 60 år. Hoseas fik af Jehova besked på at gifte sig med Gomer, „en skøgehustru“. (Hoseas 1:2) Af de tre børn som Gomer senere fødte, var det sikkert kun det ene barn der var Hoseas’. Hvorfor ville Jehova bede nogen om at bære den ydmygelse at have en utro ægtefælle? Jo, Jehova ville give det nordlige rige, Israel, en lektion i loyalitet og tilgivelse. Dette rige havde bedraget Gud på samme måde som en utro hustru bedrager sin ægtemand. Men Jehova ville vise sit folk kærlighed og hjælpe det til at angre. I sandhed en trøstende tanke!

12. Hvilken gavn har vi af at betragte Mika og virkningen af hans forkyndelse?

¹² Er det ikke rigtigt at i de kritiske tider vi nu oplever, kræves der frimodighed og fuldstændig tillid til Jehova? Hvis vi er i besiddelse af disse egenskaber, vil vi være som Mika. Han levede samtidig med Hoseas og Esajas og forkyndte budskaber der var rettet til Juda og Israel under Jotam, Akaz og Ezekias, der var konger i Juda i det ottende århundrede før vor tidsregning. Moralsk fordærv og afgudsdyrkelse havde besmittet det nordlige rige, Israel, som gik til grunde da Samaria blev erobret af assyrerne i 740 f.v.t. Juda vaklede mellem lydighed og troløshed mod Jehova. Trods de skræmmende begivenheder der lå forude, kunne Mika hente trøst i at hans gudgivne budskab for en tid standsede Juda på dets vej mod åndeligt fordærv og den endelige katastrofe. Det er også opmuntrende for os i dag at se at nogle tager imod vores budskab om frelse.

ET UVEJR NÆRMER SIG

13, 14. (a) Hvordan kan Zefanias’ eksempel være en hjælp for os i vores gudsdyrkelse? (b) Hvilken religiøs reform var Zefanias med til at gennemføre?

¹³ Mens den ægyptiske og den assyriske verdensmagt var på retur, trængte den babyloniske sig mere og mere frem. Dens voksende magt skulle snart få en skæbnesvanger indflydelse på befolkningen i Juda. Guds profeter var der til at advare og formane folket. Lad os betragte nogle af disse profeter idet vi tænker på at kristne i dag ligeledes forkynder et advarselsbudskab.

¹⁴ Hvis du har måttet bryde med familietraditioner for at gøre Jehovas vilje, kan du sikkert sætte dig i Zefanias’ sted. Muligvis var han en tipoldesøn af kong Ezekias og således i familie med kong Josias. Hvis det er tilfældet, var han medlem af det judæiske kongehus. Alligevel forkyndte Zefanias i lydighed mod Gud et domsbudskab over det fordærvede styre i Juda. Hans navn betyder „Jehova har skjult“. Han understregede at det kun er ved Jehovas barmhjertighed man kan blive „skjult på Jehovas vredes dag“. (Zefanias 2:3) Lykkeligvis bar Zefanias’ modige forkyndelse frugt. Den unge kong Josias satte en religiøs reform i gang, hvorunder han fjernede afguderne, sørgede for reparation af templet og genoprettede den rene tilbedelse. (2 Kongebog, kapitel 22, 23) Zefanias og de profeter der levede samtidig med ham (Nahum og Jeremias), har sikkert rådet og hjulpet kongen. Desværre var jødernes omvendelse kun overfladisk. Efter at Josias var død i kamp, vendte de tilbage til afgudsdyrkelsen, og få år efter blev de ført i fangenskab i Babylon.

15. (a) Hvorfor fortjente Nineve det budskab om ødelæggelse som Nahum forkyndte? (b) Hvad kan vi lære af det der skete med Nineve?

¹⁵ Måske synes du at du ikke har nogen særlig betydning, og at du ikke er en man lægger mærke til. Kristne har den store ære at være „Guds medarbejdere“, men personligt er de fleste ikke særlig fremtrædende. (1 Korinther 3:9) Det samme gjaldt profeten Nahum. Vi ved ikke andet om ham end at han var fra en lille by ved navn Elkosj, der muligvis lå i Juda. Dog var hans budskab betydningsfuldt. Hvordan? Nahum profeterede imod Nineve, hovedstaden i Assyrerriget. Indbyggerne her havde taget godt imod Jonas og hans budskab, men efter nogen tid faldt de tilbage til deres gamle adfærd og religion. Relieffer i sten fundet i Nineve viser at byen var, som Nahum siger, ’en blodskyldig by’. (Nahum 3:1) På reliefferne ser man hvor grusomt assyrerne behandlede deres krigsfanger. I malende og dramatiske vendinger fortæller Nahum hvordan byen ville blive indtaget og hærget. Hans profeti gik i opfyldelse, ligesom det vil ske med det budskab vi forkynder i dag.

16, 17. Hvad kan vi lære af Habakkuks ord hvis vore forventninger angående afslutningen endnu ikke er blevet opfyldt?

¹⁶ I århundredernes løb har nogle bibellæsere næret visse forventninger til Jehovas dag som ikke er blevet indfriet. Andre er blevet skuffet fordi fuldbyrdelsen af Jehovas dom efter deres mening lader vente på sig. Hvordan har du det med det? Habakkuk gav meget forståeligt udtryk for sin bekymring med ordene: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører? . . . Hvorfor er der hærgen og vold foran mig?“ — Habakkuk 1:2, 3.

¹⁷ Habakkuk profeterede i en urolig tid i Juda, efter den gode kong Josias’ regeringstid, men før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Uretfærdighed og vold florerede. Habakkuk advarede om at Juda ikke ville blive beskyttet mod de blodtørstige babyloniere ved at søge hjælp hos Ægypten. Han skrev levende og kraftfuldt og fremsatte den trøsterige tanke at „den retfærdige skal leve ved sin trofasthed“. (Habakkuk 2:4) Disse ord må virkelig være af betydning for os, for apostelen Paulus citerer dem i tre af sine breve. (Romerne 1:17; Galaterne 3:11; Hebræerne 10:38) Desuden giver Jehova os følgende forsikring gennem Habakkuk: „Synet rækker frem til den fastsatte tid . . . Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3.

18. Hvorfor skulle Obadias profetere mod Edom?

¹⁸ Profeten Obadias er den der har skrevet den korteste bog i De Hebraiske Skrifter — blot 21 vers. Alt hvad vi ved om ham, er at han profeterede mod Edom. Edomitterne nedstammede fra Jakobs bror og var på den måde israelitternes ’brødre’. (5 Mosebog 23:7) Men edomitterne havde ikke behandlet Guds folk broderligt. I 607 f.v.t., omkring det tidspunkt Obadias har skrevet sin bog, spærrede de vejene for de flygtende jøder og overgav dem til babylonierne. Jehova forudsagde at Edom ville blive lagt fuldstændig øde, og profetien blev opfyldt. Som tilfældet er med Nahum, kender vi kun lidt til Obadias, men det er opmuntrende at se at Gud kan bruge selv nogle der synes at være ubetydelige, som sine sendebud. — 1 Korinther 1:26-29.

TILSKYNDELSE, TRØST OG ADVARSEL

19. Hvordan styrkede og opmuntrede Haggaj Guds folk?

¹⁹ Haggaj var den første af de tre profeter der fremstod efter at en trofast rest var vendt tilbage fra landflygtigheden i Babylon i 537 f.v.t. Haggaj har måske været med i den første gruppe der vendte tilbage. Sammen med landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua og i samarbejde med profeten Zakarias søgte Haggaj at tilskynde jøderne til at overvinde modstand udefra og deres egen sløvhed, som skyldtes materialisme. De måtte fuldføre det de var kommet hjem for: genopbygningen af Jehovas tempel. Haggajs fire meget direkte budskaber, der blev forkyndt i 520 f.v.t., fremhævede Jehovas navn og suverænitet. Under læsningen af bogen finder man udtrykket „Hærstyrkers Jehova“ nævnt 14 gange. Haggajs magtfulde budskaber ansporede folket til at genoptage tempelbyggeriet. Bliver du ikke på lignende måde styrket og opmuntret ved at vide at Jehova sidder inde med ubegrænset magt som universets suveræne Hersker, og at han råder over umådelige hære af åndeskabninger? — Esajas 1:24; Jeremias 32:17, 18.

20. Hvilken fremherskende indstilling hos folket måtte Zakarias kæmpe med?

²⁰ Måske har du til tider følt dig nedslået over at se at nogle der tidligere tjente Gud, har mistet deres nidkærhed. Så kan du sætte dig i profeten Zakarias’ sted. Ligesom Haggaj, der levede samtidig med ham, stod han over for den vanskelige opgave at tilskynde sine landsmænd til at fortsætte tempelbyggeriet indtil templet var fuldført. Zakarias arbejdede hårdt for at styrke folket til at genoptage det store arbejde. Til trods for at folket hellere ville opfylde sine egne ønsker, søgte han at indgyde det en stærk tro som kunne give sig udslag i handling. Og det lykkedes. Zakarias nedskrev talrige profetier om Kristus. Vi kan også hente kraft og mod i budskabet om at „Hærstyrkers Jehova“ ikke vil glemme dem der søger hans gunst og velvilje. — Zakarias 1:3.

FORVENTNING OM MESSIAS

21. (a) Hvorfor var Malakias’ budskab stærkt tiltrængt? (b) Med hvilken forsikring bringer Malakias’ Bog De Hebraiske Skrifter til en afslutning?

²¹ Den sidste af de 12 profeter, Malakias, levede op til sit navn, der betyder „mit sendebud“. Vi ved kun lidt om denne profet, der levede i midten af det femte århundrede før vor tidsregning. Men fra hans profeti ved vi at han var en frygtløs talsmand der irettesatte folket skarpt for dets synder og dets hykleri. De tilstande Malakias beskrev, ligner meget dem som skildres af Nehemias, der uden tvivl levede samtidig med Malakias. Hvorfor var Malakias’ budskab i høj grad tiltrængt? Fordi den nidkærhed og begejstring som profeterne Zakarias og Haggaj havde indgydt folket nogle årtier tidligere, var forsvundet igen. Folkets åndelige tilstand var meget dårlig. Malakias fordømte frimodigt de hykleriske og hovmodige præster og kritiserede åbent jøderne for deres overfladiske gudsdyrkelse og de mangelfulde ofre de bragte. Men i overensstemmelse med at Guds ord generelt forsikrer os om en lys fremtid, forudsagde Malakias Messias’ komme. Først ville hans forløber, Johannes Døber, komme, hvorefter Messias, Jesus Kristus, selv ville komme. Malakias’ budskab slutter De Hebraiske Skrifter positivt med løftet om at „retfærdighedens sol [skal] skinne“ for dem der frygter Guds navn. — Malakias 4:2, 5, 6.

22. Hvad har du lagt mærke til vedrørende de 12 profeters personlighed og budskab?

²² Vi ser altså at de mænd som skrev de sidste 12 bøger i De Hebraiske Skrifter, var i besiddelse af en stærk tro og overbevisning. (Hebræerne 11:32; 12:1) Vi kan lære meget af deres eksempel og deres budskab mens vi med forventning ser frem til „Jehovas dag“. (2 Peter 3:10) Lad os nu se på hvordan disse profetiske budskaber kan berøre vores evige fremtid.

1, 2. (a) Hvilket vigtigt tema fremhævede alle 12 profeter? (b) Hvordan nævnte nogle af de 12 profeter direkte Jehovas dag?

„JEHOVAS store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Guds profeter advarede atter og atter om at Jehovas dag nærmede sig. Som regel påpegede de hvordan dens komme burde indvirke på folkets liv, moral og adfærd. Det fremgik også af profeternes budskab at det var vigtigt, og at det hastede med at tage standpunkt. Hvordan ville du have stillet dig hvis du selv havde hørt deres budskab?

² Når man læser de 12 profeter, opdager man at de alle, enten direkte eller indirekte, talte om Jehovas dag.a Før vi i de følgende kapitler går over til at behandle de værdifulde oplysninger som disse profeter overbragte, vil vi se nærmere på det tilbagevendende tema: Jehovas dag. Seks af profeterne brugte det direkte eller anvendte et lidt mere beskrivende udtryk. For eksempel taler Joel om „Jehovas store og frygtindgydende dag“. (Joel 1:15; 2:1, 2, 30-32) Amos sagde til israelitterne at de skulle gøre sig rede til at møde deres Gud, for Jehovas dag ville være en mørkets dag. (Amos 4:12; 5:18) Senere udtalte Zefanias de ord vi har citeret i paragraf 1. Og i tiden omkring Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. advarede Obadias: „Jehovas dag mod alle nationerne er nær.“ — Obadias 15.

3. Hvilke profeter talte om Jehovas dag efter hjemkomsten fra Babylon, og hvilke udtryk brugte de?

³ To profeter som blev sendt til jøderne efter hjemkomsten fra landflygtigheden, brugte lignende udtryk. Zakarias fortalte om den dag da alle de nationer der kom mod Jerusalem, ville blive tilintetgjort. Han beskrev levende hvad der ville ske på den dag „der er kendt som Jehovas“. (Zakarias 12:9; 14:7, 12-15) Og Malakias advarede Guds folk om „Jehovas store og frygtindgydende dag“. — Malakias 4:1-5.

4. Hvordan hentydede nogle af de 12 profeter til Jehovas dag?

⁴ De øvrige af de 12 profeter hentydede til „Jehovas dag“ uden at bruge selve udtrykket. Hoseas talte om at Jehova ville gøre regnskabet op med Israel og senere med Juda. (Hoseas 8:13, 14; 9:9; 12:2) Disse budskaber var ofte møntet på dét Jehova gjorde dengang. For eksempel forkyndte Jonas Guds dom over Nineve, og Mika beskrev hvad der ville ske når Gud greb ind over for oprørske folkeslag. (Jonas 3:4; Mika 1:2-5) Nahum lovede at Jehova ville tage hævn over sine modstandere. (Nahum 1:2, 3) Habakkuk råbte på ret og retfærdighed og talte om „trængselens dag“. (Habakkuk 1:1-4, 7; 3:16) Nogle af budskaberne i disse bøger pegede tydeligt frem til begivenheder der ville berøre sande kristne. For eksempel forudsagde Haggaj, en af de profeter der levede efter landflygtigheden, at Jehova ville „ryste alle nationerne“. (Haggaj 2:6, 7) Og apostelen Paulus citerede fra Haggaj 2:6 for at formane de kristne til at være i en godkendt tilstand når Gud fjerner den symbolske onde himmel. — Hebræerne 12:25-29; Åbenbaringen 21:1.

HVAD ER JEHOVAS DAG?

5, 6. Hvad vil der ske på Jehovas dag ifølge profeterne?

⁵ Vi har god grund til at spørge om hvad Jehovas dag er, og hvad der vil ske på den dag. Måske spørger vi også: ’Har Jehovas dag nogen indflydelse på hvordan jeg lever nu, og på hvordan min fremtid vil blive?’ Som det fremgår af profeternes ord, er Jehovas dag en tidsperiode hvor Jehova vil skride ind over for sine fjender for at eksekvere sin dom over dem. Det bliver en kampens dag. På denne frygtindgydende dag vil der højst sandsynligt vise sig visse himmelfænomener. „Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage.“ (Joel 2:2, 11, 30, 31; 3:15; Amos 5:18; 8:9) Hvad vil der ske her på jorden? Profeten Mika siger: „Bjergene skal smelte under ham [Jehova] og lavningerne kløves, som voks for ilden, som vand der styrter ned ad en bjergskrænt.“ (Mika 1:4) Det er muligt at dette er en symbolsk eller billedlig beskrivelse, men vi kan forstå at det Gud gør, vil få katastrofale følger for jorden og dens indbyggere. Dog ikke for alle. De samme profeter pegede frem til at der er storslåede velsignelser i vente for dem som ’søger det gode’ og dermed bevarer livet. — Amos 5:14; Joel 3:17, 18; Mika 4:3, 4.

⁶ Andre af de 12 profeter beskrev dagen yderligere. Habakkuk skildrer malende hvordan Jehova vil knuse „de evige bjerge“ og sænke „de evigvarende høje“, et passende billede på jordiske organisationer, som ellers synes stabile. (Habakkuk 3:6-12) Ja, Jehovas dag er „en dag med heftig vrede, en dag med kval og trængsel, en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm“. — Zefanias 1:14-17.

7. Hvilken plage forudsiges, og hvordan vil profetien muligvis blive opfyldt?

⁷ De der kæmper mod Gud, vil blive ramt af en plage. Zakarias siger videre: „Kødet vil rådne på hver enkelt, endnu mens han står på sine fødder; og øjnene vil rådne i deres huler, og tungen vil rådne i munden.“ (Zakarias 14:12) Uanset om dette syn vil blive opfyldt bogstaveligt eller ej, forstår man at det er et varsel om ulykke for mange. Hvis ikke det sker bogstaveligt, så vil det i hvert fald ske i overført betydning at tungen vil rådne i munden på Guds fjender i den forstand at deres skamløse tale vil forstumme. Og ethvert billede de for deres indre øje har dannet sig af et forenet angreb på Guds folk, vil blive udslettet.

HVORFOR EN KÆRLIG GUD GRIBER IND

8, 9. (a) Hvad bør man tage i betragtning når man vil forstå hvorfor Jehova griber ind over for de onde? (b) Hvordan er vores daglige levevis forbundet med at Jehova griber ind?

⁸ Du har måske hørt nogen spørge: ’Hvordan kan en kærlig Gud ramme sine fjender på denne måde? Behøver Gud at anrette sådanne ødelæggelser på jorden? Sagde Jesus ikke til jøderne at de skulle elske deres fjender og dermed vise at de var sønner af deres Fader i himlene?’ (Mattæus 5:44, 45) For at få svar herpå kunne du tænke tilbage på selve begyndelsen til menneskenes lidelser. Gud skabte de to første mennesker i sit billede så de lignede ham — de var fuldkomne. Men alligevel bragte de synd og død ind i den menneskelige familie, og på denne måde også ind i vort liv. De stillede sig på Satan Djævelens side i spørgsmålet om hvem der alene har retten til at herske over menneskene. (1 Mosebog 1:26; 3:1-19) Satan har i århundreder søgt at bevise at hvis menneskene udsættes for en tilstrækkelig stor prøve eller fristelse, vil de vende Gud ryggen. Dette forsøg fra Satans side er slået fejl. Jesus Kristus og mange andre af Jehovas tjenere har bevaret deres uangribelighed over for Gud og vist at de tjener ham af kærlighed. (Hebræerne 12:1-3) Du kan sikkert nævne nogle af dem som loyalt har tjent Gud.

⁹ Desuden er du selv involveret i dette stridsspørgsmål, der vil ende med at Gud tilintetgør al ondskab. Når du læser disse 12 bøger, vil du se at nogle af profeterne henledte opmærksomheden på den luksustilværelse nogle i folket førte, mens de forsømte tilbedelsen af Jehova. Profeterne formanede israelitterne til at ’give agt på deres veje’ og ændre levevis. (Haggaj 1:2-5; 2:15, 18; Amos 3:14, 15; 5:4-6) Ja, de gjorde israelitterne opmærksomme på hvordan de burde leve. De som tog imod opfordringen, viste ved deres levevis at Jehova er den suveræne Hersker, og at Satan er en løgner. Jehova vil være loyal over for dem når han udsletter sine fjender. — 2 Samuel 22:26.

10. Hvordan var dét som Mika lagde mærke til, endnu en grund til at Jehova ville gribe ind?

¹⁰ Der er en anden grund til at Jehova griber ind. Lad os gå tilbage til det ottende århundrede før vor tidsregning da Mika var profet i Juda. Idet han taler på folkets vegne og sammenligner det med en vingård eller frugthave efter høsten hvor der ingen vindruer eller figner er tilbage, fortæller han at sådan var situationen i Juda, hvor det var svært at finde nogen der var retskaffen. Judæerne jagede deres egne landsmænd og ’lå på lur efter blod’. Deres ledere og dommere søgte selvisk vinding. (Mika 7:1-4) Hvordan ville du have haft det hvis du levede i sådan et samfund? Du ville uden tvivl føle med de uskyldige ofre. Hvor langt mere ville Jehova da ikke føle med dem! I dag ser Jehova ud over hele menneskeheden. Hvad tror du han ser? At nogle undertrykker og udbytter deres medmennesker, og at andre gør brug af vold. De der er loyale, er relativt få i forhold til hele befolkningen. Men vi skal ikke fortvivle. Af kærlighed til de undertrykte vil Jehova øve ret. — Ezekiel 9:4-7.

11. (a) Hvad vil Jehovas dag betyde for dem der frygter Gud? (b) Hvilken indflydelse havde Jonas’ advarsel på ninevitterne?

¹¹ Vi ser altså at Jehovas dag vil betyde undergang for Guds fjender og udfrielse for dem der frygter og tjener ham.b Mika forudsagde at nationer ville strømme til bjerget med Jehovas hus, og at det ville betyde fred og enhed i hele verden. (Mika 4:1-4) Førte det til nogen forandring i folks liv at profeterne forkyndte Jehovas dag? Ja, for nogles vedkommende. Vi husker at da Jonas forkyndte et domsbudskab mod Nineve, fik de onde og voldelige indbyggere i byen tro på Gud og „vendte om fra deres onde vej“. Som følge heraf undlod Jehova at bringe ulykke over byen dengang. (Jonas 3:5, 10) Budskabet om Jehovas snarlige dom havde virkelig indflydelse på ninevitternes liv.

HVORDAN BERØRER DAGEN DIG?

12, 13. (a) Hvem profeterede de 12 om? (b) Hvordan kan vi sige at de 12 profeter med deres ord pegede langt frem i tiden?

¹² ’Men disse profeter levede for længe siden,’ vil nogle måske indvende. ’Hvad kommer deres budskaber om Jehovas dag mig ved?’ Det skal indrømmes at disse profeter levede for længe siden, flere hundrede år før Jesu fødsel, men vi bør alligevel overveje hvordan deres ord om Jehovas dag vedkommer os her i det 21. århundrede. Hvordan kan vi få gavn af det de sagde om Jehovas store dag? En ting der hjælper os til at se at budskabet også er aktuelt i dag, og at vi kan have gavn af det, er at vi forstår at profeterne advarede om Jehovas dag mod Israel, Juda, de omboende folkeslag og nogle af den tids store verdensmagter, og at disse profetier alle gik i opfyldelse!c Assyrerne invaderede Samaria, Juda blev lagt øde i 607 f.v.t., og de omboende fjendtlige folkeslag gik til grunde. Til sidst forsvandt den assyriske og den babyloniske verdensmagt også, alt sammen som en opfyldelse af specifikke profetier.

¹³ Lad os nu vende opmærksomheden mod pinsedagen i år 33, lang tid efter at mange af disse profetier fik deres første opfyldelse. Den dag anvendte apostelen Peter Joels profeti på udgydelsen af Guds hellige ånd. Han citerede da fra profeten Joels Bog: „Solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og strålende dag kommer.“ (Apostelgerninger 2:20) Denne udtalelse viser at profetierne om Jehovas dag ville få en senere opfyldelse. Joels profeti blev opfyldt for anden gang i år 70 da den romerske hær ødelagde Jerusalem. Det var i sandhed en tid med mørke og blod!

14, 15. (a) Hvorfor kan vi sige at profetierne om Jehovas dag vedrører os der lever nu? (b) Hvornår kan vi forvente at Jehovas dag indtræffer?

¹⁴ Men Joels profeti og andre profetier om Jehovas dag vil også få en endelig opfyldelse, en opfyldelse som gælder os der lever nu i det 21. århundrede. Hvordan ved vi det? Vi ved det fra apostelen Peters formaning til de kristne om altid at have ’Jehovas dags nærværelse i tanke’. Han fortsætter derefter: „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:12, 13) Der blev ikke oprettet „nye himle“ (en ny, teokratisk regering) og „en ny jord“ (et nyt samfund med retfærdige mennesker under denne regering) umiddelbart efter Jerusalems ødelæggelse i år 70. De profetiske ord om Jehovas dag må derfor få endnu en opfyldelse. Ja, disse profetier vedrører os der lever i dag, i disse „kritiske tider“. — 2 Timoteus 3:1.

¹⁵ Den beskrivelse af Jehovas dag som disse 12 bibelbøger giver tilsammen, får os til at tænke på Jesu ord: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ Videre sagde han at „straks efter“ den store trængsels begyndelse „skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes“. (Mattæus 24:21, 29) Dette hjælper os til nærmere at forstå hvornår Jehovas dag kommer. Den ligger umiddelbart foran os. Bibelen viser at „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, vil gå til grunde i den store trængsel. Som det afsluttende højdepunkt på den store trængsel vil Guds fjender derefter blive udslettet og fjernet fra jordens flade. — Åbenbaringen 17:5, 12-18; 19:11-21.

16. Fortæl i store træk hvordan profetierne om Jehovas dag vil blive opfyldt.

¹⁶ Jehovas Vidner har i store træk forstået hvordan profetierne om Jehovas dag vil blive opfyldt. Det frafaldne Jerusalem, det utro Samaria, de fjendtligsindede edomitter, de voldelige assyrere og babylonierne er ofte og på forskellige måder blevet brugt til at skildre forskellige dele af den falske religion. Den vil blive tilintetgjort i den store trængsels indledende fase. Længere fremme på „Jehovas store og frygtindgydende dag“ vil de politiske og kommercielle elementer som religionen har prostitueret sig med, møde deres endeligt. — Joel 2:31.

VIS JER PARATE

17, 18. (a) Hvorfor udtalte Amos et ve over dem der ’længtes efter Jehovas dag’? (b) Hvad ville der ske med dem der ikke var parate til Jehovas dag?

¹⁷ Da domsbudskaberne hovedsagelig gælder falsk religion, vil nogle kristne måske mene at de ikke vil blive berørt af opfyldelsen af disse profetier. Men Amos’ ord til israelitterne gælder alle og er af reel betydning for dem. Han siger: „Ve dem der længes efter Jehovas dag!“ Nogle israelitter på Amos’ tid troede at Jehovas dag kun ville være til velsignelse for dem, at det ville være en dag hvor Jehova greb ind til gavn for sit folk. Så de længtes ligefrem efter den dag! Men for de selvsikre ville Jehovas dag være „mørke og ikke lys“. De ville blive genstand for Jehovas vrede! — Amos 5:18.

¹⁸ Amos beskrev derefter hvad der ville ske med dem der ’længtes efter’ Jehovas dag. Det ville være som når en mand flygter for en løve, men derefter møder en bjørn. På flugt fra bjørnen søger han tilflugt i et hus. Stakåndet lukker han døren bag sig og læner sig mod væggen, men bliver så bidt af en slange! Sådan ville det gå dem der ikke var parate til Jehovas dag. — Amos 5:19.

19. Hvordan kan vi rent praktisk forberede os til Jehovas dag?

¹⁹ Kan du se hvilken praktisk betydning denne beretning har for os? Amos talte til nogle der befandt sig i et indviet forhold til Gud. Alligevel var der noget i deres handlinger og indstilling der trængte til at blive justeret. Ville det ikke være umagen værd at ransage sig selv for at se om vi er parate til denne betydningsfulde dag, eller om det er tiltrængt med nogle forandringer i vort tilfælde? Hvordan viser man at man er parat? Naturligvis ikke ved at bygge et tilflugtsrum, samle et lager af fødevarer, lære hvordan man renser vand så det kan drikkes, eller ophobe mængder af guldmønter, sådan som nogle der forbereder sig på at overleve en katastrofe, har gjort. Profeten Zefanias siger: „Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag.“ At være parat vil altså ikke sige at man oplagrer noget materielt. (Zefanias 1:18; Ordsprogene 11:4; Ezekiel 7:19) Nej, man må være vågen i åndelig henseende og leve hver dag som nogle der er parate. Man må have den rette indstilling og de tilsvarende gerninger. Mika sagde, idet han betonede hvad han ville gøre: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud.“ — Mika 7:7.

20. Hvad vil vi ikke lade vores forventning om Jehovas dag påvirke af?

²⁰ Hvis vi venter på denne måde, vil vi vise at vi er parate, og at vi spejder efter Jehovas dag. Vi vil ikke gå så højt op i at regne ud hvornår denne dag kommer, eller tænke på hvor længe vi allerede har ventet på den. Alle profetierne om denne dag vil blive opfyldt til Jehovas fastsatte tid, og dagen vil ikke være forsinket. Jehova sagde til Habakkuk: „Synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver [set med menneskers øjne], da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket [set med Guds øjne].“ — Habakkuk 2:3.

21. Hvilke gavnlige oplysninger kan du glæde dig til at få i bogen?

²¹ I denne bog får du at vide hvordan du kan vente på frelsens Gud med den rette indstilling. Hvilke gavnlige oplysninger kan du forvente at få gennem bogen? Som tidligere nævnt vil bogen koncentrere sig om en del af Bibelen som du måske ikke er særlig kendt med — de 12 såkaldte „små profeter“. Der vil således være tankevækkende kommentarer til skriftsteder fra disse bøger. I anden del af bogen behandles hvordan man kan ’søge Jehova’ og bevare livet. (Amos 5:4, 6) Du vil gennem disse profeter lære Jehova bedre at kende og få en dybere forståelse af hans personlighed. Du vil blive gjort opmærksom på hvordan du kan tjene ham, måske oven i købet udvide din tjeneste. I bogens tredje del får vi forklaret hvad Jehova forventer af os personligt i forbindelse med vores familie og andre. Det vil hjælpe os til at være parate til Jehovas store dag. I fjerde del vil bogen til sidst komme ind på profeternes råd om hvordan vores indstilling bør være efterhånden som Jehovas dag nærmer sig, og hvordan profeternes udtalelser kan indvirke på vores kristne tjeneste. Deres budskab om hvad fremtiden vil bringe, vil fylde os med forventning og glæde.

22. Hvilken indvirkning ønsker du at de 12 profeters bøger skal få på dit liv?

²² Vi minder om Zefanias’ advarende ord som blev citeret i begyndelsen af dette kapitel. (Zefanias 1:14) Hans budskab fik indflydelse på den unge kong Josias’ liv. Kun 16 år gammel begyndte han at søge Jehova. Da han var 20, indledte han, i overensstemmelse med Zefanias’ opfordring til indbyggerne i Juda og Jerusalem, en kampagne for at udrydde afgudsdyrkelsen. (2 Krønikebog 34:1-8; Zefanias 1:3-6) Har advarselen om Jehovas dag berørt dit daglige liv i lige så høj grad som den berørte Josias’? Lad os se hvordan de 12 profeter kan gavne os hver især.

1, 2. (a) Hvorfor kunne nogle have den fornemmelse at ingen har kontrol over verdenssituationen? (b) Hvordan skildrer de 12 profeter Jehovas personlighed?

MANGE synes at de ikke længere er herre over deres eget liv. På grund af det de hører gennem nyhedsmedierne, mener de at hele menneskeslægten befinder sig i en håbløs situation. Trods bestræbelserne for at råde bod på situationen i verden synes den blot at blive endnu værre. Nogle af de 12 profeter hvis bøger vi i øjeblikket ser nærmere på, befandt sig i en lignende situation, og de forkyndte et håbets budskab som vi kan have gavn af den dag i dag og bruge når vi skal trøste andre. — Mika 3:1-3; Habakkuk 1:1-4.

² En central idé som man finder i disse profetiske bøger, er at Jehova, universets Suveræn, har fuld kontrol over menneskenes anliggender og er interesseret i at det går os godt. I realiteten kan hver eneste af os sige: „Han er interesseret i hvordan jeg har det.“ De 12 profeter tegner et tiltalende billede af „Hærstyrkers Jehova“. Han kan ’røre landet så det smelter’, men alligevel forsikrer han sit folk om at „den der rører jer, rører min øjesten“. (Zakarias 2:8; Amos 4:13; 9:5) Varmer det os ikke om hjertet at læse om at Gud lader sig lede af kærlighed, og at han er barmhjertig og tilgivende? (Hoseas 6:1-3; Joel 2:12-14) Disse profeter giver os naturligvis ikke et fuldstændigt billede af Guds personlighed med alle dens forskellige sider — dertil kræves alle Bibelens 66 bøger — men de giver os et udmærket indblik i Guds personlighed og baggrunden for hans handlinger.

3. Hvordan viser de 12 profeter at Jehova er en Gud der har en hensigt?

³ De 12 profeters skrifter kan styrke vores tillid til Jehovas pålidelighed som den der forudsiger fremtiden og med sikkerhed vil opfylde sin hensigt. De bekræfter at han til sidst vil oprette et jordisk paradis under sit herredømme. (Mika 4:1-4) Nogle af profeterne beskriver hvordan han beredte vejen for Messias’ komme og sørgede for en genløsning der ville udfri menneskene fra synd og død. (Malakias 3:1; 4:5) Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til alt dette?

EN KÆRLIG SUVERÆN DER HAR KONTROL OVER ALT

4, 5. (a) Hvilken fundamental sandhed om Gud fremhæver de 12 profeter? (b) Hvordan berører Jehovas almagt dig?

⁴ Som nævnt i det foregående kapitel blev der rejst tvivl om Guds ret til at herske. Oprør mod Jehovas overhøjhed og mistro til hans motiver fik nogle i himmelen til at sætte sig op mod Gud og skabe uorden og ufred på jorden. Det er derfor klart at skal der herske fuldstændig orden i universet og fred blandt menneskene, må alle anerkende hans suverænitet og underordne sig den. Som følge deraf er Jehova med rette besluttet på at hævde og fastslå sin suverænitet. Lad os undersøge hvordan de 12 profetiske bøger kan hjælpe os til at se dette mere klart.

⁵ Som sendebud fra Jehova fremhævede profeterne Jehovas ophøjede stilling. For eksempel brugte Amos betegnelsen „suveræne Herre“ 21 gange for at fremhæve betydningen af den almægtige Guds navn og suverænitet. Denne betegnelse viser at den sande Gud er uendelig stor, og at intet ligger uden for hans rækkevidde. (Amos 9:2-5; se rammen „Jehova, den Almægtige“). Jehova er den eneste retmæssige Suveræn i universet, højt hævet over livløse afguder. (Mika 1:7; Habakkuk 2:18-20; Zefanias 2:11) At Jehova er alle tings Skaber, giver ham den naturlige ret til at udøve den suveræne magt over alt og alle. (Amos 4:13; 5:8, 9; 9:6) Hvorfor er dette af betydning for dig?

6. Hvordan får alle mennesker gavn af opfyldelsen af Guds hensigt?

⁶ Hvis du har været udsat for diskrimination, uretfærdighed eller fordom, kan du hente trøst i at Gud kærligt tager sig af alle. Jehova havde et særligt forhold til én bestemt nation i fortiden, men han gav klart udtryk for sin beslutning om at handle til gavn for mennesker fra alle nationer og sproggrupper. Han er „den retmæssige Herre over hele jorden“. (Mika 4:13) Gud har lovet at hans navn vil „blive stort blandt nationerne“. (Malakias 1:11) Da vor himmelske Fader uden personsanseelse sørger for at alle kan lære ham at kende, tager mennesker „af alle nationers tungemål“ med glæde imod indbydelsen til at komme og tilbede ham. — Zakarias 8:23.

7. Hvilken betydning ligger der i Jehovas navn, og hvad fortæller det os?

⁷ Kundskab om hvordan Gud er, og hvad han vil gøre, er nært forbundet med hans navn. (Salme 9:10) På Mikas tid blev Guds navn spottet fordi mange der bar hans navn, groft overtrådte hans lov. Profeten blev inspireret til at fremhæve „Jehovas ophøjede navn“ og til at sige at „den der ejer praktisk visdom vil frygte [Guds] navn“. (Mika 5:4; 6:9) Hvorfor kunne han sige det? Fordi ethvert pålideligt håb om en varig fremtid er knyttet til selve betydningen af dette navn: „Han lader blive.“ Læs Joel 2:26, og tænk over hvorfor det er en glæde at bære dette navn og fortælle andre om den Gud som alene kan blive det han måtte ønske at blive, til gavn for alle sine skabninger. Gud har vist sig at være den eneste som har en ubegrænset evne til at få noget til at ske. Det ser vi bevis på i opfyldelsen af utallige profetier som blev forkyndt af de 12 profeter.

8. På hvilke måder har Jehovas navn været en tilskyndelse og opmuntring for dig?

⁸ Millioner har lært at Jehova kan lade noget ske, eller forårsage at noget opfyldes, uanset hvad det måtte være. Joel gav udtryk for noget lignende med de berømte ord der er blevet citeret af kristne bibelskribenter: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe,“ eller: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Joel 2:32; Apostelgerninger 2:21; Romerne 10:13) Er vi enige med Mika i hans erklæring: „Vi [for vor del] vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt“? (Mika 4:5) Der er ingen tvivl om at vi under forfølgelse eller når vi personligt er udsat for trængsler, med tillid kan „søge tilflugt i Jehovas navn“. — Zefanias 3:9, 12; Nahum 1:7.

9. I hvor høj grad har Jehova kontrol over jordiske regenter?

⁹ Når vi læser disse profetiske bøger, bliver vi i endnu højere grad overbevist om at Jehova også har kontrol over jordiske regenter og indflydelsesrige beslutningstagere. Han formår at få dem til at handle i overensstemmelse med sin vilje. (Ordsprogene 21:1) Et eksempel er perserkongen Darius den Store. Fjender af den sande tilbedelse anmodede ham om at standse genopbygningen af Jehovas tempel i Jerusalem. Men der skete lige det modsatte! Omkring 520 f.v.t. stadfæstede Darius Kyros’ dekret og støttede jødernes byggearbejde. Da der viste sig yderligere hindringer, lød Guds budskab til den jødiske landshøvding Zerubbabel: „’Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har Hærstyrkers Jehova sagt. Hvem er du, du store bjerg? Foran Zerubbabel bliver du til fladt land.“ (Zakarias 4:6, 7) Intet kan hindre Jehova i at udslette den nuværende onde tingenes ordning og gøre jorden til et paradis for dem der tilbeder ham. — Esajas 65:21-23.

10. Hvor langt rækker Guds magt, og hvorfor er det vigtigt for os at vide det?

¹⁰ Tænk også på at Jehova har kontrol over naturkræfterne, som han kan gøre brug af over for sine fjender hvis han ønsker det. (Nahum 1:3-6) Hvordan Jehova kan beskytte sit folk, fortæller Zakarias med dette billede: „Jehova vil vise sig over dem, og hans pil vil fare ud som lynet. Og den suveræne Herre Jehova vil blæse i hornet, og han vil drage af sted med sydens storme.“ (Zakarias 9:14) Mon det så vil være vanskeligt for Gud at vise at han står langt over de ugudelige nationer i vor tid? Nej, bestemt ikke! — Amos 1:3-5; 2:1-3.

JEHOVA HOLDER SINE LØFTER

11, 12. (a) Hvorfor blev Nineve betragtet som uindtagelig? (b) Hvordan gik det Nineve, i overensstemmelse med Guds profetiske ord?

¹¹ Forestil dig at du levede i det niende århundrede før vor tidsregning i det der nu kaldes Mellemøsten. Hvilken storby var da kendt viden om? Nineve, naturligvis. Nineve var hovedstaden i Assyrien. Den lå på østbredden af floden Tigris, omkring 900 kilometer nordøst for Jerusalem. Du har sikkert læst om dens imponerende størrelse — cirka 100 kilometer i omkreds! De der har besøgt Nineve, fortæller at den i pragt kom på højde med Babylon, med sine kongepaladser, templer, brede gader, haveanlæg og offentlige parker og et imponerende bibliotek. Dertil kom dens vældige, uigennemtrængelige ydre og indre mure, som omtales af militærstrateger.

¹² „Uindtagelig!“ må mange have sagt når de beskrev Nineve. Men nogle profeter fra det ubetydelige Juda hævdede at Jehova havde dømt „den blodskyldige by“ til ødelæggelse! Byen undgik for en tid Guds dom fordi befolkningen lyttede til Jonas’ budskab, men ninevitterne vendte tilbage til deres tidligere onde vej. Nahum sagde i sin profeti til Nineve: „Et sværd vil hugge dig ned . . . Der er intet som bøder på dit sammenbrud.“ (Nahum 3:1, 7, 15, 19; Jonas 3:5-10) Omkring på samme tid brugte Gud Zefanias til at forudsige at Nineve ville blive „en ødemark“. (Zefanias 2:13) Ville datidens uovervindelige politiske stormagt blive omstyrtet som en opfyldelse af Jehovas ord? Svaret kom omkring 632 f.v.t. da babylonierne, skyterne og mederne belejrede byen. Pludselige oversvømmelser undergravede murene, og angriberne trængte igennem dens forsvarsværker. (Nahum 2:6-8) Den engang så store by blev hurtigt til en ruinhøj, og i dag ligger den stadig øde hen.a „Byen der jublede af glæde“ kunne ikke forhindre at Guds ord gik i opfyldelse! — Zefanias 2:15.

13. Nævn nogle profetier i de 12 profeters bøger som er blevet opfyldt.

¹³ Det der skete med Nineve, er blot ét eksempel på opfyldte profetier. Se på et nutidigt kort over Mellemøsten. Kan du finde Ammon, Assyrien, Babylonien, Edom eller Moab? Sikkert ikke. Til trods for deres magt og indflydelse gik de til grunde, som forudsagt af de 12 profeter. (Amos 2:1-3; Obadias 1, 8; Nahum 3:18; Zefanias 2:8-11; Zakarias 2:7-9) En efter en forsvandt de som selvstændige nationer. Jehova havde sagt at de ville ophøre med at eksistere, og det gjorde de! Og det som disse profeter havde forudsagt om at en rest af jøder ville vende tilbage fra fangenskabet i Babylon, blev også opfyldt — det skete!

14. Hvorfor kan man tillidsfuldt bygge sit liv op omkring Jehovas løfter?

¹⁴ Hvordan virker disse vidnesbyrd på din tillid til Jehovas evne til at forudsige? Du kan være forvisset om at Jehova holder sine løfter; han er en Gud „der ikke kan lyve“. (Titus 1:2) Jehova oplyser os gennem sit ord om hvad vi har brug for at vide. Man kan bygge sit liv op omkring at gøre Jehovas vilje og omkring Jehovas løfter. Profetierne i de 12 bøger er ikke kun eksempler på forudsigelser der blev opfyldt i fortiden. Mange af profetierne er ved at blive opfyldt nu, eller vil snart blive det. De 12 bøger kan således give os en urokkelig tillid til at profetierne om vor tid og om fremtiden vil blive opfyldt. De bør tages alvorligt!

EN OMSORGSFULD FADER

15. Hvordan kan det Mika erfarede, være en hjælp for dig når du har personlige problemer at kæmpe med?

¹⁵ Jehovas pålidelighed ses ikke blot i det der vil ske med nationerne og på verdensskuepladsen som et hele. Han forudsiger og opfylder på måder der kan berøre dig personligt. Hvordan det? Jo, tænk på at du undertiden må kæmpe med personlige problemer. Da er det ikke blot et spørgsmål om at finde en som forstår dig — du må også finde en som du kan stole på vil hjælpe dig. I det ottende århundrede før vor tidsregning må Mika have følt sig ret ensom midt blandt de stolte judæere. Han har uden tvivl følt at han var den eneste trofaste der var tilbage på jorden, at han ikke engang kunne stole på sin egen familie. Hvor han end vendte sig hen, så han blodtørstige, bedrageriske og fordærvede mennesker. Dog fik Mika gennem Guds løfter en forsikring om at Gud ville tage sig af dem der trofast holdt fast ved ham, uanset hvad andre måtte gøre. Også du kan hente trøst i Guds løfter, især hvis du befinder dig i en situation hvor du som en der tilbeder Jehova, hører til et mindretal eller er helt alene, omgivet af nogle som ikke ærer Gud. — Mika 7:2-9.

16. Hvorfor kan vi være sikre på at Gud lægger mærke til korruption og undertrykkelse og vil udfri de retfærdige?

¹⁶ De velhavende og indflydelsesrige i Israel og Juda var ofte begærlige og uretfærdige, sådan som det også er tilfældet i verden i dag. I modstrid med Moseloven kom nogle israelitter i trældom som følge af for høje afgifter og konfiskering af jord. De fattige blev behandlet med ligegyldighed, endda grusomhed. (Amos 2:6; 5:11, 12; Mika 2:1, 2; 3:9-12; Habakkuk 1:4) Gennem sine sendebud forkyndte Gud at han ikke tolererer korruption og undertrykkelse, og at han vil straffe forhærdede lovovertrædere. (Habakkuk 2:3, 6-16) Jehova forudsiger at han vil „afgøre sager vedrørende mægtige nationer“, og at hans godkendte tjenere skal sidde „hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve“. (Mika 4:3, 4) Forestil dig hvordan det vil blive til den tid! Gud har forudsagt og opfyldt mange andre ting. Mon så ikke dette løfte også vil blive opfyldt?

17, 18. (a) Hvorfor fremholder Jehova et håb for menneskene? (b) Hvordan bør vi betragte Jehovas tugt?

¹⁷ Jehova opfylder ikke sine løfter for blot at vise sin evne til at forudsige eller for blot at imponere os. Nej, han handler på grund af kærlighed, for „Gud er kærlighed“, en kærlighed der bygger på principper. (1 Johannes 4:8) Hoseas, der levede i det ottende århundrede før vor tidsregning, kan anføres som et eksempel. Ligesom Hoseas’ hustru, Gomer, var utro mod sin mand, sådan var israelitterne utro mod Jehova. Deres afgudsdyrkelse var ligesom ægteskabsbrud; de blandede ba’alsdyrkelsen med den rene tilbedelse af Jehova. Desuden bedrev de billedligt utugt med Assyrien og Ægypten. Hvad gjorde Jehova? Det viste han i Hoseas’ tilfælde. Hoseas skulle søge at få sin utro hustru til at vende om. På samme måde søgte Jehova af kærlighed til sit folk at få det til at vende om. Han siger: „Med menneskesnor søgte jeg at drage dem, med kærlighedsreb, . . . og blidt gav jeg [dem] noget at spise.“ (Hoseas 2:5; 11:4) Hvis de viste oprigtig anger, ville de blive tilgivet af Gud og atter få et godt forhold til ham. (Hoseas 1:3, 4; 2:16, 23; 6:1-3; 14:4) Gør det ikke indtryk på dig at lægge mærke til Jehovas kærlighed og hengivenhed? Spørg dig selv: ’Hvis Jehova viste en sådan hengivenhed i fortiden, kan jeg da ikke også være sikker på hans kærlighed, hans inderlige, loyale, uforanderlige og aldrig svigtende hengivenhed?’ — Hoseas 11:8.

¹⁸ De 12 profetiske bøger kan også hjælpe os til at se at Guds kærlighed kan indbefatte tugt. Jehova forsikrede sit vildfarne folk om at han „ikke fuldstændig [ville] tilintetgøre“ det. (Amos 9:8) Når det var nødvendigt at straffe, ville han ikke undlade at gøre det, men det ville have været en lettelse for dem hvis de havde gjort sig klart at straffen kun var midlertidig. Malakias 1:6 sammenligner Jehova med en kærlig far. Vi ved at en far tugter sine børn, som han elsker, for at bringe dem tilbage på den rette vej. (Nahum 1:3; Hebræerne 12:6) Vores himmelske Fader er sen til vrede på grund af sin kærlighed til os, og Malakias 3:10, 16 bekræfter at han vil velsigne sine tjenere gavmildt.

19. Hvilken selvransagelse vil være på sin plads?

¹⁹ Malakias begynder sin bog med denne forsikring: „’Jeg elsker jer,’ siger Jehova.“ (Malakias 1:2) Når du tænker over denne forsikring fra Gud til Israel, så spørg dig selv: ’Gør jeg noget der kunne forhindre at jeg kom til i højere grad at mærke Guds kærlighed? Er der sider af Jehovas kærlighed som jeg ikke kender, og som jeg kunne få et større kendskab til?’ Ved at få det kan du blive mere forvisset om hans evige kærlighed og hengivenhed.

TILGIVELSE BANER VEJ FOR FRELSE

20. Hvordan baner Guds tilgivelse vej for frelse?

²⁰ Når man læser disse profetiske bøger, lægger man mærke til at Jehova undertiden forudsagde at der ville ske en katastrofe. Hvorfor gjorde han det? Ofte var det for at få folket til at angre og omvende sig. Således tillod han at fremmede ødelagde Samaria i 740 f.v.t. og Jerusalem i 607 f.v.t. Dét Gud havde forudsagt, gik i opfyldelse, men senere lod han de angrende jøder vende tilbage til deres land. Ja, bøgerne understreger at Gud barmhjertigt tilgiver og genrejser dem der angrer og vender om til ham. (Habakkuk 3:13; Zefanias 2:2, 3) Mika følte sig tilskyndet til at forkynde: „Hvem er en Gud som du, der tilgiver brøde og forbigår overtrædelse hos sin arvelods rest? Han holder ikke fast ved sin vrede for evigt, for han har behag i loyal hengivenhed.“ (Mika 7:18; Joel 2:13; Zakarias 1:4) At det forholder sig sådan, bekræftes af profetiernes opfyldelse.

21. (a) Hvad havde de 12 profeter at sige om Messias? (b) Hvilke messiasprofetier synes du er interessante?

²¹ Jehova forudsagde at han ville tilvejebringe et solidt juridisk grundlag for varig tilgivelse, og med dette formål for øje ville han sørge for at der kom en Messias der ville give sit liv som „en tilsvarende løsesum“ for syndige mennesker. (1 Timoteus 2:6) Amos pegede frem til en genoprettelse som denne Messias, Davids søn, ville udvirke. (Amos 9:11, 12; Apostelgerninger 15:15-19) Mika nævnte selve det sted hvor den lovede hersker, Jesus Kristus, skulle fødes, han som ville give sit liv for alle der tror på hans offer. (Mika 5:2) Og Zakarias talte om den „Spire“ som skulle „sidde og herske på sin trone“. Denne profeti blev opfyldt på Jesus Kristus. (Zakarias 3:8; 6:12, 13; Lukas 1:32, 33) Du kan undersøge flere af disse profetier og på den måde styrke din tro. — Se rammen „Betydningsfulde profetier om Messias“.

22. Hvordan styrkes vores tillid til Jehova af det de 12 profeter åbenbarer om ham?

²² Når du læser de 12 profeters budskaber, vil din tillid til Guds endelige sejr vokse. Jehova er den der kæmper for os, og han vil indføre sand retfærdighed. Hans ord står fast. Han husker hvad han har lovet sit folk, tager sig af sine tjenere og udfrier dem fra undertrykkelse. (Mika 7:8-10; Zefanias 2:6, 7) Han har ikke forandret sig. (Malakias 3:6) Vi kan være sikre på at intet vil hindre Jehova i at opfylde sin hensigt. Når han siger at hans doms dag vil komme, kommer den. Vær derfor vågen og på vagt! Zakarias siger: „Jehova skal være konge over hele jorden. På den dag skal Jehova være én og hans navn ét.“ (Zakarias 14:9) Når han har forudsagt det, vil han også opfylde det!

1. Hvad erfarer du nu ved at være blandt Guds folk?

DET er et stort privilegium at kende den Gud der opfylder sine profetier. Du befinder dig i en tilstand svarende til den som profeten Hoseas omtalte således: „Jeg forlover mig med dig med trofasthed; og du skal kende Jehova.“ Hoseas beskrev en tryg, paradislignende tilstand, den tilstand Guds folk ville erfare ved hjemkomsten fra Babylon. Svarende hertil erfarer Guds folk i vor tid tryghed og åndelig velstand. De befinder sig som i et paradis. (Hoseas 2:18-20) Du bærer nu Guds navn som en af hans indviede tjenere — et af Jehovas Vidner — og ønsker at blive ved med det. — Esajas 43:10, 12; Apostelgerninger 15:14.

2, 3. (a) Hvorfor kom Jehova til at hade den måde det gamle Israel tilbad ham på? (b) Hvorfor må vi overveje de budskaber profeterne forkyndte?

² Fortidens Israel var indviet til Jehova, der gav folket et sæt forskrifter og love som intet andet folk havde fået. (5 Mosebog 4:33-35) I slutningen af det niende århundrede før vor tidsregning havde situationen dog ændret sig så meget at Gud lod profeten Amos sige til folket: „Jeg hader, forkaster jeres højtider . . . Om end I ofrer brændofre til mig, bryder jeg mig ikke om jeres offergaver.“ (Amos 5:21, 22) Gud siger ikke sådan til sin verdensomspændende menighed i dag, men du kan måske forestille dig hvilke følelser det ville have vakt i dig hvis du hørte en sådan vurdering af din tilbedelse? Er der noget vi hver især kan lære heraf?

³ Dengang hævdede de der tilhørte Guds folk, at de tilbad Jehova på en måde han godkendte. Dog var der mange som dyrkede hedenske guder, som for eksempel kana’anæernes Ba’al og kalvene i støbt metal, og der var også nogle som bragte ofre på offerhøjene. De bøjede sig for himmelens hær samtidig med at de svor Jehova troskab. Derfor sendte den sande Gud profeter til folket med en opfordring til det om at vende om til ham og den rene tilbedelse. (2 Kongebog 17:7-17; 21:3; Amos 5:26) Det er således klart at der selv for indviede tjenere for Gud er noget de skal være opmærksomme på. Det kan være at man må ransage sine handlinger eller sin indstilling for at være sikker på at man tilbeder Gud på en måde som han godkender.

„KUNDSKAB OM GUD“

4. Hvordan var forholdene da Jeroboam II regerede?

⁴ Lad os gå tilbage til den tid da de første af de 12 profeter talte på Guds vegne. De forudsagde at Jehovas dag snart ville komme over det nordlige rige, tistammeriget. På overfladen var der dog fremgang og velstand. I overensstemmelse med hvad Jonas havde profeteret, genoprettede Jeroboam II Israels grænse til Damaskus’ område mod nord og sydpå til Det Døde Hav. (2 Kongebog 14:24-27) Skønt Jeroboam gjorde hvad der var ondt, var Jehova langmodig og ønskede ikke at fjerne Israel fra jordens flade. Han gav israelitterne tid til at vende om og ’søge Jehova og bevare livet’. — Amos 5:6.

5. Hvad var det israelitterne manglede, og som førte til at de blev forkastet af Jehova?

⁵ De velstående israelitter kunne have brugt tiden til at vende om til Jehova ved at lære ham bedre at kende og stræbe efter at gøre det han godkendte. I stedet var de selvsikre og mente at ’ulykken ikke ville nærme sig eller nå helt hen til dem’. (Amos 9:10) De glemte Jehova fordi „de blev mætte, og deres hjerte blev stolt“. (Hoseas 13:6) Vi bør ikke mene at dette blot er død historie som ikke berører os. Læg mærke til hvorfor Jehova havde en retstrætte med Israel: „Fordi du har afvist kundskab, vil jeg også afvise dig, så du ikke skal tjene som præst for mig.“ De var indviede tjenere for Jehova og omgivet af indviede familiemedlemmer, men personligt manglede de sand „kundskab om Gud“. — Hoseas 4:1, 6.

6. I hvilken forstand manglede israelitterne kundskab om Gud?

⁶ Det var ikke sådan at de aldrig havde hørt Guds ord. Det havde de israelitiske forældre jo fået påbud om at tale med deres børn om. De fleste havde uden tvivl hørt deres forældre fortælle beretninger fra Skrifterne eller hørt om dem fra andre eller når hele menigheden var samlet. (2 Mosebog 20:4, 5; 5 Mosebog 6:6-9; 31:11-13) For eksempel må de have hørt hvad der skete da Aron lavede guldkalven mens Moses var oppe på Sinaj Bjerg for at få tavlerne med De Ti Bud. (2 Mosebog 31:18–32:9) På de 12 profeters tid havde israelitterne derfor et vist kendskab til Moseloven og havde hørt de historiske beretninger. Ikke desto mindre var deres kundskab død, uden kraft, for den tilskyndede dem ikke til at tilbede Gud på den måde han ønskede det.

7. (a) Hvordan gik det til at israelitterne holdt op med at adlyde Gud? (b) Hvordan kan en kristen ’begynde at glemme den der frembragte ham’?

⁷ Du tænker måske: ’Hvordan kunne israelitterne så let lade sig forlede til at være ulydige?’ Hoseas svarer: „Israel glemte Ham der frembragte det.“ (Hoseas 8:14) Det hebraiske verbum for „glemte“ står i imperfektum, og der ligger i det at „de begyndte at glemme“, det vil sige at det var noget der skete gradvist. Det var ikke sådan at de pludselig mistede hukommelsen og glemte alt om Jehova. Nej, med tiden tabte de betydningen af at tilbede ham af syne, at tilbede ham på en måde han godkendte. Tror du at det samme kunne ske for en kristen? Vi kunne som eksempel tage en mand der samvittighedsfuldt sørger for sin familie. (1 Timoteus 5:8) Han betragter med rette sit verdslige arbejde som betydningsfuldt. Så sker der noget på hans arbejde som han mener han må tage sig af, selvom det betyder at han må springe nogle møder i menigheden over. Det sker efterhånden hyppigere og hyppigere, og med tiden bliver det lettere og lettere at springe et møde over. Lidt efter lidt løsnes båndet der binder ham til Jehova — han ’er begyndt at glemme den der frembragte ham’. Det samme kunne ske for en kristen hvis nærmeste familie ikke tror på Gud. Han må tage stilling til hvor meget tid han vil bruge sammen med dem, og hvornår han vil gøre det. (2 Mosebog 20:12; Mattæus 10:37) Det samme gælder med hensyn til at bruge tid på ferierejser, hobbyer, underholdning og fornøjelser.

8. Hvad betød udtrykket „rene tænder“ i Amos’ advarsel?

⁸ Vi har studeret Guds ord og omsat vores kundskab i praksis. Alligevel må vi mærke os et udtryk som profeten Amos brugte. Det er udtrykket „rene tænder“. Gennem Amos advarede Gud sit folk: „Jeg [gav] jer rene tænder i alle jeres byer og mangel på brød alle steder hvor I er.“ (Amos 4:6) De „rene tænder“ skyldtes ikke at de børstede tænder. Det skyldtes at de ikke fik noget at spise på grund af hungersnød. Desuden var det en advarsel om at der ville komme „hunger i landet, ikke hunger efter brød og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord“. — Amos 8:11.

9, 10. (a) Hvordan kunne det ske at en kristen blev åndeligt udhungret? (b) Hvorfor må vi være på vagt over for faren ved at lide åndelig sult?

⁹ Det Amos beskrev, får i åndelig forstand sin opfyldelse i den beklagelige tilstand kristenheden befinder sig i. I modsætning hertil har Jehova åbnet „himmelens sluser“ over sit folk i hele verden. Her erfarer man at der er en overflod af åndelig føde. (Malakias 3:10; Esajas 65:13, 14) ’I hvor stor udstrækning benytter jeg mig af denne overflod af åndelig føde?’ kunne vi spørge os selv. Det er interessant at nogle forskere har opdaget at forsøgsdyr hvis sultcenter i hjernen var blevet beskadiget, mistede appetitten så de var ved at dø af sult selvom der var masser af føde omkring dem! Kan en kristens åndelige sultcenter blive påvirket i en sådan grad at vedkommende begynder at sulte åndeligt skønt han eller hun er omgivet af masser af åndelig føde?

¹⁰ Tænk over følgende med din egen situation i tanke: Jehova havde sørget for rigelige mængder af åndelig føde til israelitterne. De havde Moseloven, som kunne give dem et nært forhold til Jehova; de havde et undervisningsprogram hvormed de kunne indprente deres børn kundskab om Gud, og de havde profeter som kunne hjælpe dem til at forstå Guds vilje. Alligevel begyndte de at glemme Jehova. Bibelen fortæller at de på Hoseas’ tid „blev mætte [i materiel henseende], og deres hjerte blev stolt“. (Hoseas 13:6; 5 Mosebog 8:11; 31:20) Hvis vi ikke ønsker at vores materielle situation skal overskygge forholdet til Gud, må vi daglig være opmærksomme på denne fare. — Zefanias 2:3.

LÆG VÆGT PÅ „DET DER ER VIGTIGERE“!

11, 12. (a) Hvorfor måtte profeterne under kong Uzzija opfordre folket til at vende om til Jehova? (b) Hvad understregede profeten Joel?

¹¹ Mens Jeroboam II var konge i Israel, var Uzzija (eller Azarja) konge i Juda. Han udvidede sit landområde og foretog byggearbejder i Jerusalem. Han „viste sig overmåde stærk“, for „den sande Gud blev ved med at hjælpe ham“. Han „gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne“ og „vedblev med at søge Gud“. Men mange i Juda blev dog ved med at bringe røgofre på offerhøjene. — 2 Krønikebog 26:4-9.

¹² Vi ser heraf at skønt indbyggerne i Juda og Israel bar Guds navn, var deres tilbedelse af Gud ofte forbundet med noget han ikke godkendte. Profeterne søgte at hjælpe dem med at skelne mellem det sande og det falske. „Vend om til mig af hele jeres hjerte og med faste og med gråd og med klage,“ bad Jehova gennem Joel. (Joel 2:12) Læg mærke til at Gud ønskede at hans folk skulle vende om til ham ’af hele deres hjerte’. Ja, omvendelsen skulle komme fra hjertet. (5 Mosebog 6:5) De deltog i tilbedelsen af Jehova, men det var helt mekanisk, uden at hjertet var med. Gennem profeterne understregede Jehova atter og atter betydningen af loyal hengivenhed, retfærdighed og sagtmodighed — egenskaber der udspringer i hjertet. — Mattæus 23:23.

13. Hvad burde jøderne der vendte hjem fra Babylon, være opmærksomme på?

¹³ Læg så mærke til hvad der skete efter hjemkomsten fra Babylon. Selvom den sande tilbedelse var blevet genoprettet og var i overensstemmelse med Moseloven, var alt alligevel ikke som det skulle være. Jøderne fastede på årsdage for begivenheder der havde forbindelse med Jerusalems ødelæggelse, men Jehova spurgte: „Var det . . . i virkeligheden mig I fastede for?“ Byen var blevet ødelagt som følge af Guds retfærdige dom, og det var ikke noget man skulle sørge over. I stedet for at se tilbage på fortiden og faste og sørge skulle jøderne glæde og fryde sig og feste på grund af velsignelserne ved den sande tilbedelse. (Zakarias 7:3-7; 8:16, 19) Der var også andre ting de burde være opmærksomme på. Hvad for eksempel? „Døm med sandhedens dom og vis hinanden loyal hengivenhed og barmhjertighed . . . og udtænk ikke i jeres hjerte ondt mod hinanden.“ (Zakarias 7:9, 10) Vi kan alle have gavn af dét disse profeter lærte Guds folk om at tilbede Gud helhjertet.

14. (a) Hvad burde have hørt med til jødernes tilbedelse efter hjemkomsten fra Babylon? (b) Hvordan fremhævede profeterne betydningen af disse vigtigere sider af tilbedelsen?

¹⁴ Hvad hører med til en helhjertet tilbedelse af Gud? Ja, hvad krævedes der af Guds folk både før og efter landflygtigheden? Vi ved at Guds moralnormer måtte overholdes. Desuden var der særlige ting man ifølge Moseloven skulle gøre, for eksempel samles for at høre Guds ord oplæst og lære Guds vilje at kende. Derudover lod Gud sine profeter fremhæve betydningen af loyal hengivenhed, ret og retfærdighed, sagtmodighed, barmhjertighed og beskedenhed. Læg mærke til hvordan disse egenskaber blev understreget: „Det er loyal hengivenhed jeg har behag i, og ikke slagtoffer, ja kundskab om Gud, snarere end brændofre.“ „Så jeres sæd med retfærdighed; høst i forhold til loyal hengivenhed.“ (Hoseas 6:6; 10:12; 12:6) Mika erklærede: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ (Mika 6:6-8) Og profeten Zefanias opfordrede Guds folk: „Søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed.“ (Zefanias 2:3) Sådanne handlinger og egenskaber hører med til den tilbedelse Gud godkender.

15. Hvad må kristne gøre i forbindelse med deres tilbedelse, i overensstemmelse med profeternes formaninger?

¹⁵ Hvor vigtige er disse egenskaber for vores tilbedelse? Vi ved at det er nødvendigt at forkynde den gode nyhed om Riget. (Mattæus 24:14; Apostelgerninger 1:8) Men spørg dig selv: ’Er jeg tilbøjelig til at betragte forkyndelsen i vores distrikt som en byrdefuld pligt, noget som skal overstås? Eller betragter jeg den som en lejlighed til at hjælpe nogle der har brug for at høre Bibelens livreddende budskab? Viser jeg dem barmhjertighed?’ Ja, barmhjertighed og loyal hengivenhed skulle få os til at advare andre om Jehovas dag. Ret og retfærdighed hører også med til vores tilbedelse idet vi prøver at nå alle mennesker med budskabet. — 1 Timoteus 2:4.

16, 17. Hvorfor er sagtmodighed og beskedenhed af stor betydning for vores tilbedelse?

¹⁶ En anden betydningsfuld del af vores tilbedelse er overværelsen af de kristne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Har du tænkt på hvordan dette er forbundet med sagtmodighed og beskedenhed? De der er sagtmodige, er ydmyge nok til at tage imod undervisning og anvende det de lærer, hvorved de ’handler efter Jehovas bud’. Den der er beskeden og kender sine begrænsninger, vil forstå at det er nødvendigt med den opmuntring og kundskab man får ved møderne.

¹⁷ Af ovenstående eksempler ser vi hvordan vi i dag kan have gavn af det profeterne udtalte. Men hvad nu hvis du føler at der er noget der må rettes på et eller flere af de områder der er nævnt ovenfor? Eller at du har begået en alvorlig fejl eller overtrædelse som giver dig alvorlige samvittighedskvaler? Her kan de 12 profeter yde trøst og hjælp.

VEND OM TIL JEHOVA

18. (a) Hvem har de 12 profeter et særlig trøstende budskab til? (b) Hvilke følelser vækker det i dig at Jehova indtrængende beder sit folk om at vende tilbage til ham?

¹⁸ Som vi har set, gjorde de profeter vi her beskæftiger os med, langt mere end blot at fordømme. De fortalte at Jehova opfordrede folket til at vende om til ham. Tænk på de følelser der har rørt sig i Hoseas da han fremsatte følgende indtrængende opfordring: „Kom, og lad os vende tilbage til Jehova, for det er ham der har sønderrevet — han vil også helbrede os. Han slog — han vil også forbinde os. . . . Og vi vil kende, vi vil jage efter at kende Jehova.“ (Hoseas 6:1-3) Det er rigtigt at Jehova med fuld ret eksekverede sin dom over Israel og senere over Juda, men folket burde have betragtet disse slag, denne tugt, som et middel til at helbrede det åndeligt. (Hebræerne 12:7-13) Hvis Jehovas genstridige folk ville vende tilbage til ham, ville han ’helbrede dem’ og ’forbinde dem’. Se for dig en mand som knæler ned for at forbinde en vens sår. Forestil dig så at det er Jehova der gør det! Hvilken barmhjertig Gud, der forbinder dem der vender tilbage til ham! Får det os ikke til at ønske at vende tilbage til Jehova hvis vi synder imod ham? — Joel 2:13.

19. Hvad indebærer det at kende Jehova?

¹⁹ Hvad indebærer det at vende tilbage til Jehova? Hoseas minder os om at vi ikke blot skal „kende“ Jehova, men at vi skal „jage efter at kende“ ham. En nyere bibelkommentar siger om Hoseas 6:3: „Der er en betydelig forskel på at kende til Gud og virkelig at kende ham. Det kan sammenlignes med forskellen mellem at læse om forelskelse og selv blive forelsket.“ Vi må have mere end et overfladisk kendskab til Jehova. Han skal være virkelig for os, en ven vi kan stole på, og som vi frit kan henvende os til. (Jeremias 3:4) Hvis vi har et sådant forhold til Gud, vil vi kunne fornemme hvad han mener om en bestemt handlemåde, og det er en stor hjælp når vi ønsker at tilbede ham på en måde han godkender.

20, 21. Hvordan gjorde Josias kundskaben om Gud til sin egen?

²⁰ Kong Josias af Juda var et godt eksempel med hensyn til at søge Gud og den sande tilbedelse. Da han blev konge, var landet ødelagt af afgudsdyrkelse, vold og svig, som havde fået frit spil under Manasse og Amon. (2 Kongebog 21:1-6, 19-21) Zefanias’ opfordring til folket om at ’søge Jehova’ må have haft en gavnlig virkning på Josias, for „mens han endnu var en dreng, begyndte han at søge sin forfader Davids Gud“. Josias indledte en kampagne der skulle befri Juda for afgudsdyrkelse, og hans bestræbelser strakte sig endda til områder der tidligere havde hørt under det nordlige rige. — Zefanias 1:1, 14-18; 2:1-3; 3:1-4; 2 Krønikebog 34:3-7.

²¹ Efter denne renselse af landet fortsatte Josias med at søge Jehova. Han befalede at templet skulle repareres, og under dette arbejde fandt man „bogen med Jehovas lov ved Moses“, uden tvivl det originale håndskrift. Hvordan reagerede Josias da der blev læst op fra bogen? „Så snart kongen hørte lovens ord, sønderrev han sine klæder.“ Han ’sønderrev’ også sit hjerte og handlede straks efter det han havde læst. Han prøvede ikke at retfærdiggøre sig med at han allerede havde gjort meget. Husker du hvad resultatet af denne reform blev? „Alle hans dage veg [Israels sønner] ikke fra Jehova, deres forfædres Gud.“ — 2 Krønikebog 34:8, 14, 19, 21, 30-33; Joel 2:13.

22. Hvordan kan Josias’ eksempel være til gavn for os?

²² ’Hvordan ville min reaktion have været?’ spørger du måske dig selv. ’Ville jeg, ligesom Josias, have lyttet til profeternes ord og gjort de fornødne forandringer i handling og tankegang?’ Selvom vi ikke lever på Zefanias’ og Josias’ tid, kan vi da se hvor nødvendigt det er at vi i dag lytter til budskaber og vejledning fra Gud? Hvis vi som kristne af hjertet føler at vi må gøre en forandring med hensyn til vort liv og tilbedelsen af Gud, kan et nærmere studium af de 12 profeter måske motivere os til det. — Hebræerne 2:1.

23. Hvad kan du gøre hvis du føler at du har brug for at gøre fremskridt på et eller andet område?

²³ Undertiden tænker du måske som Jonas da han befandt sig i fiskens bug: „Jeg er stødt bort fra dine øjne! Hvordan vil jeg atter få dit hellige tempel at se?“ (Jonas 2:4) Men hvor opmuntrende er da ikke Jehovas ord til os, ufuldkomne som vi er og tilbøjelige til at begå fejl! „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ (Malakias 3:7) Hvis du føler at du har behov for at få et nærmere forhold til Jehova, vil de ældste i din menighed med glæde hjælpe dig. Man må begynde langsomt, så at sige starte i lavt gear som når man kører bil. Når man så er kommet i gang, bliver det lettere at gøre fremskridt. Du kan være forvisset om at Jehova vil byde dig velkommen og hjælpe dig, for han er „nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. (Joel 2:12-14) Det er helt sikkert at budskaberne fra profeterne vil opmuntre alle som søger at tilbede Gud på en måde han godkender.

1. Hvad er grunden til at du har retfærdighedssans?

OP GENNEM tiden er nogle blevet berømte for at have fremmet retfærdighedens sag. Men har du tænkt over at ret og retfærdighed tiltaler os fordi menneskene er skabt i Guds billede? Du har retfærdighedssans og ønsker at andre behandler dig retfærdigt fordi du er skabt i Guds, Jehovas, billede, og han ’har behag i’ ret og retfærdighed. — Jeremias 9:24; 1 Mosebog 1:27; Esajas 40:14.

2, 3. Hvorfor er det godt at studere de 12 profeters bøger når man gerne vil vide noget om hvordan Jehova øver ret?

² Når du læser Bibelens forskellige bøger, får du indsigt i hvordan Gud øver ret. Men du får en særlig indsigt ved at studere de 12 profeters bøger. I dem indtager ret og retfærdighed en så fremtrædende plads at en bibeludgave med Hoseas’, Amos’ og Mikas bøger ligefrem bærer titlen Justice Now! (Retfærdighed nu!) For eksempel lyder Amos’ indtrængende opfordring: „Lad ret rulle frem som vandene, og retfærdighed som en stedserindende strøm.“ Og læg mærke til hvad Mika satte først blandt menneskets forpligtelser: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — Amos 5:24; Mika 6:8.

³ For at lære Jehova bedre at kende og således kunne efterligne ham må vi derfor anerkende hans retfærdighed og vide hvordan han øver ret. Retfærdighed er uløseligt forbundet med hans personlighed, og vi kan ikke sige at vi kender ham hvis ikke vi ved hvordan han øver ret. Jehovas tjenere i fortiden vidste at han „elsker retfærdighed og ret“. — Salme 33:5; 37:28.

4. Vis hvorfor de 12 profeters bøger kan øge vores tillid til Guds retfærdighed.

⁴ Nogen tid før Jehova eksekverede sin dom over Jerusalem, spurgte profeten Habakkuk: „Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp? . . . Loven [bliver] uden kraft, og det der er ret kommer aldrig frem. For den ugudelige omringer den retfærdige; af den grund kommer retten fordrejet frem.“ (Habakkuk 1:2, 4) Den trofaste Habakkuk havde lært Jehova at kende både gennem den del af De Hellige Skrifter som forelå dengang, og af egen erfaring. Han var derfor overbevist om at Gud både støtter retfærdighedens sag og opfordrer til retfærdighed. Men det der foruroligede ham, var at Jehova tillod ondskab og ugudelighed. Jehova forsikrede Habakkuk om at Han ville handle retfærdigt over for dem som var trofaste. (Habakkuk 2:4) Hvis Habakkuk og andre kunne have denne tillid, kan vi i endnu højere grad. Hvorfor? Fordi vi nu har Bibelen i sin helhed og dermed en mere fuldstændig beretning om Jehovas gerninger og hele personlighed, hans retfærdighed indbefattet. Vi har derfor langt større mulighed for at kende Jehova og overbevise os om hans fuldkomne retfærdighed.

5. Hvad vil vi især interessere os for nu med hensyn til at øve ret?

⁵ Når Jehova sendte sine sendebud til Israel, understregede han vigtigheden af at øve ret. (Esajas 1:17; 10:1, 2; Jeremias 7:5-7; Ezekiel 45:9) Det gjaldt også for de 12 profeters vedkommende. (Amos 5:7, 12; Mika 3:9; Zakarias 8:16, 17) Enhver der læser deres skrifter, kan se at de opfordrer til at der øves ret i hverdagens forskellige situationer. Der er mange områder hvor vi kan anvende det der understreges i disse 12 bøger, men lad os se på blot to områder hvor profeterne understregede vigtigheden af at øve ret, og derefter se på hvordan vi kan følge deres opfordring i dag.

OM AT ØVE RET I FORRETNINGS- OG PENGESAGER

6, 7. Hvorfor er det af betydning for os alle at øve ret i forretnings- og pengesager?

⁶ Jesus sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød alene.“ (Lukas 4:4; 5 Mosebog 8:3) Han benægtede ikke at vi har brug for brød — at vi må have noget at spise. For de fleste betyder det at de må arbejde, eller at der er nogen i familien der arbejder, for at der kan komme mad på bordet. Det gjaldt også Guds tjenere i fortiden. Nogle havde deres eget landbrug eller deres egen virksomhed hvor de fremstillede ting som klæder, møbler og kogekar. Andre var arbejdsgivere og havde arbejdere til at høste afgrøderne, male mel og fremstille olivenolie eller vin. Atter andre var købmænd, som købte og solgte varer, mens andre igen var håndværkere der kunne bygge og reparere huse, eller var musikere der kunne spille på et instrument. — 2 Mosebog 35:35; 5 Mosebog 24:14, 15; 2 Kongebog 3:15; 22:6; Mattæus 20:1-8; Lukas 15:25.

⁷ Kan du se paralleller til disse beskæftigelser i din egen eller din families og dine venners hverdag? Arbejdet udføres sikkert på en anden måde i dag, men mener du ikke at Guds syn på ret og retfærdighed i sådanne forhold vil være det samme som dengang? I de budskaber der kom gennem de 12 profeter, viste Jehova at han forventer at hans folk øver ret og retfærdighed på områder der har med det daglige liv at gøre. Når vi nu ser på nogle eksempler, så tænk på hvordan du kan efterligne Gud og vise en retfærdighed som hans. — Salme 25:4, 5.

8, 9. (a) Hvorfor var den fordømmelse der udtales i Malakias 3:5, særlig alvorlig? (b) Hvilket ligevægtigt syn på arbejde og ansættelsesvilkår giver Bibelen udtryk for?

⁸ Gud erklærede gennem Malakias: „Jeg vil nærme mig jer til dom og være et hastigt vidne mod troldmændene og mod ægteskabsbryderne og mod dem der sværger falsk og mod dem der besviger daglejeren for hans løn, . . . og ikke frygter mig.“ (Malakias 3:5) Ja, Jehova fordømte dem der ikke behandlede deres ansatte, ’daglejerne’, retfærdigt. Hvor alvorligt var det? Så alvorligt at han sidestillede misbrug af arbejdere med spiritisme, ægteskabsbrud og løgn! Som kristne ved vi hvordan Gud vil dømme ’de utugtige, dem som øver spiritisme, og alle løgnerne’. — Åbenbaringen 21:8.

⁹ På arbejdspladsen var det altså ikke blot et spørgsmål om at følge almindelige menneskelige moralbegreber. Her gjaldt også Guds lov om at øve ret. Jehova udtalte at han ville eksekvere sin dom over ’dem der besveg daglejeren for hans løn’. Jehova mente naturligvis ikke at en arbejdsgiver måtte rette sig efter ethvert af sine ansattes mindste ønsker eller luner. Man kan se af Jesu lignelse om arbejderne i vingården at en arbejdsgiver havde ret til at fastsætte lønnen og arbejdsvilkårene. (Mattæus 20:1-7, 13-15) Det er værd at bemærke at alle arbejderne i Jesu lignelse fik en denar i løn, den ’dagløn’ de var gået ind på at få, uanset om de arbejdede hele dagen eller ej. Det er også værd at bemærke at arbejdsgiveren ikke uærligt forsøgte at profitere af daglejernes arbejde. — Jeremias 22:13.

10. Hvorfor bør vi være interesserede i hvordan vi behandler dem der er ansat hos os?

¹⁰ Hvis du har en virksomhed med ansatte, eller du blot ansætter nogle til at udføre et stykke arbejde, hvordan ser det da ud med den løn du tilbyder, de krav du stiller, og udbetalingen af lønnen — i lyset af Malakias 3:5? Det er godt at være opmærksom på dette, for spørgsmålet om at behandle ansatte retfærdigt nævnes også i De Kristne Græske Skrifter. Til dem der handlede uretfærdigt i sådanne forhold, sagde disciplen Jakob: „Står han [Jehova] jer ikke imod?“ (Jakob 5:1, 4, 6) Vi kan med rette drage den slutning at de som er uretfærdige med hensyn til ’daglejerens løn’, ikke har lært Jehova rigtigt at kende, for de efterligner ikke hans retfærdighed.

11, 12. (a) Hvilken uret handling gør Hoseas 5:10 opmærksom på? (b) Hvilke situationer kunne princippet i Hoseas 5:10 anvendes på i dag?

¹¹ Lad os nu læse hvorfor Jehova var imod nogle som indtog en fremtrædende stilling på Hoseas’ tid: „Judas fyrster er blevet som dem der flytter markskel. Over dem vil jeg udgyde min heftige vrede som vand.“ (Hoseas 5:10) Hvilken uret var det Hoseas fordømte? En landmand i Juda levede af sin jordlod, og dens grænser var markeret med sten eller pæle. At ’flytte markskel’ ville sige at man gjorde en landmands jordlod mindre og på den måde berøvede ham noget af det han skulle leve af. Man stjal fra ham. Hoseas sammenlignede Judas fyrster, som forventedes at være retfærdighedens vogtere, med dem der flyttede markskel. — 5 Mosebog 19:14; 27:17; Job 24:2; Ordsprogene 22:28.

¹² Nogle som i dag handler med grunde og fast ejendom, kunne føle sig fristede til at ’flytte et skel’ for at bedrage en køber. Men princippet gælder alle som indgår aftaler og skriver kontrakter — sælgere, købere, arbejdsgivere, ansatte, kunder og klienter. Det er en kendt sag at nogle i forretningsverdenen tøver med at nedfælde noget på papir med den bagtanke at det senere vil være lettere at gøre mindre end det man er blevet enige om, eller at fremsætte nye krav. Andre laver rigtignok en skreven aftale, men tilføjer afsnit med meget lille skrift som indeholder visse ændringer eller undtagelser der er til deres egen fordel, selvom det kan være til skade for den anden part. Tror du at nogen der bruger en sådan fremgangsmåde — en sælger eller en køber, en arbejdsgiver eller en ansat — virkelig kender retfærdighedens Gud? Jehova siger i sit ord: „Flyt ikke et ældgammelt markskel, og gå ikke ind på de faderløses marker, for deres Genløser er stærk; han vil selv føre deres sag imod dig.“ — Ordsprogene 23:10, 11; Habakkuk 2:9.

13. Hvordan handlede nogle uretfærdigt blandt Guds folk i fortiden ifølge Mika 6:10-12?

¹³ Mika 6:10-12 kaster yderligere lys over hvad der er ret og uret: „Findes ugudelighedens skatte endnu i den ugudeliges hus, og det knebne efamål, som er fordømt? Kan jeg være [moralsk] ren med ugudeligheds vægtskåle og med en pung med svigefulde lodder? For . . . [byens] indbyggere har talt løgn, og deres tunge er svigefuld i deres mund.“ Når vi skal måle og veje i dag, bruger vi ikke efamål og vægtlodder, men måler og vejer i liter og kilogram. Men vi forstår godt hvad Mika mente. Købmændene og de handlende snød kunderne ved ikke at bruge det nøjagtige mål når de skulle veje og måle, og behandlede derved kunderne uretfærdigt. Jehova betegnede dem der gjorde dette, som ’ugudelige’ og sagde at de var ’svigefulde i deres mund’. — 5 Mosebog 25:13-16; Ordsprogene 20:10; Amos 8:5.

14. Hvilken form for uret i vor tid hjælper Mikas ord os til at undgå?

¹⁴ Er Mikas ord om ’et knebent efamål’ og „svigefulde lodder“ aktuelle for dig som forretningsdrivende eller ansat? Det er godt at være opmærksom på det, for der findes i dag utallige måder hvorpå kunder og klienter kan blive bedraget. For eksempel er der entreprenører som laver en betonblanding med en mindre mængde cement i end den normale eller lovpligtige. Der er håndværkere som bruger billigere materialer end dem der er betalt for, på steder hvor det ikke kan ses. Og der er handlende der sælger brugte ting som var de nye. Du kan måske selv føje andre eksempler til. Føler du dig fristet til at gøre det samme, eller føler du afsky for en sådan fremgangsmåde? I en nylig udkommet bog om beskyttelse af privatlivets fred siges der om Jehovas Vidner: „De tror at Gud holder øje med dem, og de fleste vil hellere dø end stjæle.“ Og bogen tilføjer: „De er meget efterspurgte som arbejdskraft i virksomheder hvor man har at gøre med store pengesummer.“ Hvorfor? Fordi de som sande kristne ved at Jehova ’kræver at de øver ret’, blandt andet i forretnings- og pengesager. — Mika 6:8.

„FYRSTER SKAL HERSKE MED RET“

15, 16. Hvordan behandlede lederne folket på Mikas tid?

¹⁵ Vi kan se ud fra de 12 profeters bøger at der i nogle perioder var en alvorlig mangel på ret og retfærdighed. De som havde ledende stillinger, og som skulle være gået foran med et godt eksempel, gjorde det ikke. (2 Mosebog 18:21; 23:6-8; 5 Mosebog 1:17; 16:18) Mika gav dem følgende indtrængende opfordring: „Hør dog, I Jakobs overhoveder og Israels hus’ førere. Bør I ikke kende ret? I som hader det gode og elsker det onde, som river huden af folk og kødet af deres knogler.“ — Mika 3:1-3; Esajas 1:17.

¹⁶ Det var ord som nok kunne ryste dem der var kendt med at holde får. En fårehyrde klippede fra tid til anden de får han vogtede og beskyttede. (1 Mosebog 38:12, 13; 1 Samuel 25:4) Men „Israels hus’ førere“, som burde have kendt til hvad der var ret, udbyttede folket på Guds græsgang. Det var som flåede de huden og kødet af fårene og brækkede deres knogler. (Salme 95:7) Med en anden illustration fra livet på landet siger Mika at fyrsterne der ’dømte og bad om noget til gengæld’, var som „en tornebusk“ eller „en tjørnehæk“. (Mika 7:3, 4) Forestil dig at du skulle gå igennem et krat med tjørn og tornebuske. Du ville få mange rifter, og tøjet ville blive revet i stykker. Sådan var det at komme i nærheden af dem der ledede Guds folk. I stedet for at behandle deres brødre retfærdigt var de troløse og korrupte. — Mika 3:9, 11.

17. Hvordan var folkets ledere ifølge Zefanias 3:3?

¹⁷ Zefanias siger noget lignende: „Fyrsterne i dens midte var brølende løver. Dens dommere var ulve der er sultne om aftenen, der ikke gnaver ben før morgen.“ (Zefanias 3:3) Kan du forestille dig Guds folks ledere der som grådige og sultne løver skubbede al retfærdighed til side? Eller dets dommere der som glubske og umættelige ulve fortærede alt, så kun benene var tilbage at gnave når det blev morgen? Hvordan kunne retfærdigheden ske fyldest under sådanne forhold? Den var revet i stumper og stykker af ledere der udbyttede folket i stedet for at hjælpe og vejlede det.

18. Hvordan burde dommerne i Israel have behandlet Guds folk?

¹⁸ Det er tydeligt at disse ledere ikke kendte Gud skønt de tilhørte et indviet folk. Hvis de havde kendt Gud, ville de have adlydt Zakarias’ ord: „Det I bør gøre, er dette: Tal sandhed med hinanden. Døm med sandhed og med fredens dom i jeres porte.“ (Zakarias 8:16) Folkets ældste sad i byporten, hvor de skulle dømme i de sager der blev forelagt dem. De skulle ikke dømme hastigt og overfladisk eller efter eget forgodtbefindende, men i overensstemmelse med Guds ord. (5 Mosebog 22:15) Jehova havde advaret imod at man viste partiskhed ved for eksempel at favorisere de velhavende og fremtrædende i folket. (3 Mosebog 19:15; 5 Mosebog 1:16, 17) Dommerne skulle søge at genoprette freden mellem stridende parter og således dømme med „fredens dom“.

19, 20. (a) Hvorfor kan kristne ældste lære meget af de 12 profeter? (b) Hvordan kan de ældste vise at de kender Jehova og hans retfærdighed?

¹⁹ Apostelen Paulus citerede fra Zakarias 8:16 da han skrev til de kristne i Efesus. (Efeserne 4:15, 25) Vi kan derfor være sikre på at de 12 profeters advarsler og vejledning angående ret og retfærdighed også gælder i menigheden i dag. De ældste, tilsynsmændene, må være gode eksempler for menighedens øvrige medlemmer med hensyn til at kende Jehova og genspejle hans retfærdighed. Esajas beskriver dem meget opmuntrende som „fyrster [der] skal herske med ret“. (Esajas 32:1) Hvilken praktisk vejledning kan de ældste finde i de advarsler og retningslinjer der gives hos de 12 profeter?

²⁰ Kristne ældste bør være godt kendt med de bibelske sandheder og med hvordan Jehova tænker. Dét skal være grundlaget for deres afgørelser og ikke deres personlige mening eller fornemmelse af hvad der er sandt og retfærdigt. Bibelen viser at der kan være vanskelige sager de skal træffe afgørelse i, sager som kræver ekstra tid til forberedelse og studium af Bibelen og de publikationer hvor man kan finde vejledning fra den trofaste og kloge træl. (2 Mosebog 18:26; Mattæus 24:45) Gør de ældste det, er der større sandsynlighed for at de vil hade det der er ondt, og elske det der er godt i Guds øjne. Det vil hjælpe dem til at ’give retten en plads i porten’ så de kan ’dømme med sandhedens dom’. — Amos 5:15; Zakarias 7:9.

21. Hvorfor skal ældste undgå at vise personsanseelse, og hvad kunne være en fristelse til at handle anderledes?

²¹ Selv hvis en der skal dømme i en sag, har god bibelkundskab, kan vedkommende være tilbøjelig til at vise personsanseelse. Malakias beklagede at præsterne, hos hvem man burde finde kundskab, ’viste personsanseelse i forbindelse med loven’. (Malakias 2:7-9) Hvordan kunne det ske? Mika sagde at ’overhoveder dømte for bestikkelse og præster lærte for betaling’. (Mika 3:11) Kunne noget lignende ske for en ældste i dag? Han skal måske dømme i en sag hvor den ene part tidligere har været meget gavmild mod ham, eller der kunne være udsigt til en gunstbevisning i fremtiden. Det kunne også være at en af parterne i den sag han skal dømme i, er beslægtet med ham, enten ved blodets bånd eller ved giftermål. Er det så familiebåndene eller de bibelske principper der vil være de afgørende? Det kunne være en sag der drejer sig om en overtrædelse, eller det kunne være et spørgsmål om hvorvidt en person er egnet til at få yderligere tjenesteprivilegier betroet i menigheden. — 1 Samuel 2:22-25, 33; Apostelgerninger 8:18-20; 1 Peter 5:2.

22. (a) Hvilket ansvar har de ældste når de skal dømme i en sag? (b) Hvilke andre egenskaber bør de ældste være i besiddelse af når de skal dømme overtrædere?

²² Når nogen begår en alvorlig synd, skal hyrderne i menigheden beskytte den mod enhver farlig og fordærvende indflydelse. (Apostelgerninger 20:28-30; Titus 3:10, 11) Hvis den der har syndet, imidlertid viser ægte anger, skal de ældste „hjælpe [vedkommende] på fode igen, i mildhedens ånd“. (Galaterne 6:1) I stedet for at være strenge og vise mangel på medfølelse bør de følge vejledningen: „Døm med sandhedens dom og vis hinanden loyal hengivenhed og barmhjertighed.“ (Zakarias 7:9) De retningslinjer Jehova gav for behandling af retssager i det gamle Israel, vidner om hans retfærdighed og barmhjertighed. I mange afgørelser havde dommerne en vis frihed; de kunne vise barmhjertighed afhængigt af omstændighederne og overtræderens indstilling. Kristne tilsynsmænd må på samme måde stræbe efter at ’dømme med sandhedens dom’ og vise „loyal hengivenhed og barmhjertighed“ så det er tydeligt at de har lært Jehova at kende.

23, 24. (a) Hvordan kan de ældste dømme med „fredens dom“? (b) Hvad har de 12 profeter hjulpet os til at forstå og værdsætte med hensyn til ret og retfærdighed?

²³ Lad os igen minde om ordene i Zakarias 8:16: „Døm med sandhed og med fredens dom i jeres porte.“ Hvad er formålet? At der skal fældes en „fredens dom“. Selv mens apostlene levede, var der personlige uoverensstemmelser og stridigheder mellem nogle kristne. Det kan være nødvendigt for ældste at være med til at bilægge uoverensstemmelser på samme måde som Paulus måtte gøre over for Evodia og Syntyke. (Filipperne 4:2, 3) De ældste må ærligt bestræbe sig for at fælde en „fredens dom“ idet de søger at genoprette freden mellem de stridende parter. Den bibelske vejledning de giver, og den indstilling hvormed de gør det, bør fremme freden i menigheden og freden med Gud. Så vil det være helt klart at de kender Jehova og hans retfærdighed.

²⁴ De to områder vi har behandlet i det foregående, viser hvor vigtigt det er at vi i vort daglige liv følger de anvisninger som de 12 profeter gav vedrørende ret og retfærdighed. Det vil være til sand gavn for os og andre at vi ’lader ret rulle frem’!

1. Hvad mente indbyggerne i Jerusalem på Zefanias’ tid om Jehovas normer?

„JEHOVA gør hverken godt eller ondt.“ Sådan tænkte indbyggerne i Jerusalem på Zefanias’ tid. De mente ikke at Jehova forventede at de levede op til nogen specielle normer. Zefanias sagde at de var „stivnede som vin på bundfaldet“. Dermed mente han at de som vin der skal stå uforstyrret mens den lagres, ønskede at forblive uforstyrrede i deres behagelige tilværelse uden at nogen greb ind i den ved at forkynde et domsbudskab fra Gud. Men Gud sagde at han „omhyggeligt [ville] gennemsøge Jerusalem med lamper“ og ’rette sin opmærksomhed’ mod dem der tilsidesatte hans normer. Ja, Jehova fastsætter normer der skal overholdes, og lægger mærke til hvordan hans folk betragter dem. — Zefanias 1:12.

2. Hvad er den almindelige indstilling til normer dér hvor du bor?

² I dag er der heller ikke mange der bryder sig om at skulle følge bestemte normer. Man hører dem sige: „Gør som du har lyst til!“ Nogle tænker som så: ’Hvis jeg ikke har penge nok, eller jeg ikke kan få mine ønsker opfyldt, så er det i orden at jeg gør noget for at ændre det.’ De tænker ikke på hvad Gud mener om det, eller om han har nogen krav der skal opfyldes. Hvordan ser du på det? Tiltaler det dig at der er visse normer Skaberen har fastsat?

3, 4. Hvorfor sætter du pris på at der er fastsat visse normer på forskellige områder?

³ Mange der forkaster tanken om at skulle rette sig efter Guds normer, synes at det er helt i orden at mennesker fastsætter normer på forskellige områder. Hvad mener du for eksempel om de normer der gælder for drikkevand? De fleste steder fastsætter myndighederne normer for kvaliteten af det drikkevand borgerne skal have adgang til. Hvad nu hvis disse normer er sat for lavt? Så kan det medføre diarré og andre onder eller sygdomme der overføres med vandet, og det kan være farligt, især for børnene. Men højst sandsynligt har du gavn af de høje normer der gælder for drikkevand. „Hvis der ikke var nogen normer, ville vi snart lægge mærke til det,“ siger Det Internationale Standardiseringsorgan, ISO. „Vi er som regel ikke klar over hvor stor betydning fastsættelse af standarder har for et produkts kvalitet, sikkerhed, pålidelighed, effektivitet og fleksibilitet samt for at sådanne fordele opnås til en overkommelig pris.“

⁴ Hvis du mener at det er vigtigt at have visse normer på forskellige områder, er det så ikke rimeligt at forvente at Gud fastsætter høje normer for det folk der kaldes med hans navn? — Apostelgerninger 15:14.

ER GUDS NORMER RIMELIGE?

5. Hvordan viste Jehova gennem Amos at det var vigtigt at overholde hans normer?

⁵ Når man bygger et hus, er det vigtigt at de fastsatte normer overholdes. Hvis en mur ikke er lodret, kan hele bygningen blive skæv, og hvis væggene ikke slutter tæt, bliver huset måske ikke til at bo i. Dette var tanken med et syn som profeten Amos fik angående tilstanden i Israels tistammerige. Han levede i det niende århundrede før vor tidsregning, og i synet så han Jehova stå på en mur med „et blylod i hånden“. Gud sagde: „Se, jeg anbringer et blylod midt i mit folk Israel. Jeg vil ikke længere bære over med det.“ (Amos 7:7, 8) Et blylod er en klump bly der hænger i en snor, og som bruges til at afgøre om for eksempel en mur er fuldstændig lodret. Den mur som Amos så Jehova stå på, var „lavet efter et blylod“. Muren havde oprindelig været fuldstændig lodret, eller „lige“, men på Amos’ tid bestod israelitterne ikke længere prøven på at være „lige“ i åndelig forstand — de var som en mur der var skæv, og som måtte rives ned før den faldt sammen af sig selv.

6. (a) Hvilken tanke gøres der opmærksom på igen og igen hos de 12 profeter? (b) Hvilken begrundelse har vi for at Guds normer er rimelige?

⁶ Under dit studium af de 12 profeter vil du se at der igen og igen gøres opmærksom på at det er vigtigt at rette sig efter Guds normer. Budskaberne i deres bøger var ikke alle sammen fordømmelser af et folk som ikke levede op til Guds høje normer. Undertiden fandt Jehova ved sin undersøgelse at folket virkelig stod mål med dem. Det bekræfter at hans normer er rimelige, og at det er muligt for ufuldkomne mennesker at følge dem. Her er et eksempel.

7. Hvordan hjælper Zakarias os til at se at det er muligt for ufuldkomne mennesker at leve op til Jehovas normer?

⁷ Efter at de hjemvendte jøder havde lagt grundvolden til templet, gik byggearbejdet lidt efter lidt i stå. Gud sendte derfor profeterne Haggaj og Zakarias til dem for at opmuntre dem til at genoptage arbejdet. I et af de syner som Zakarias fik, lod Jehova ham se Judas landshøvding Zerubbabel med ’et tinlod’ i hånden da han anbragte topstenen som afslutning på templet. Det var bygget i overensstemmelse med Guds normer. (Zakarias 4:10) Læg her mærke til en interessant detalje i forbindelse med det fuldførte tempel. Der siges: „Disse syv er Jehovas øjne som skuer ud over hele jorden.“ Gud så Zerubbabel sætte topstenen på plads, og med sit ransagende blik så han at det genopbyggede tempel opfyldte hans normer. Så selvom Jehova fastsætter høje normer, kan mennesker altså opfylde dem. Opmuntret af Haggaj og Zakarias havde Zerubbabel og hans folk gjort det. Ligesom Zerubbabel kan du også opfylde Guds forventninger til dig. Er det ikke opmuntrende at vide det?

HVORFOR ACCEPTERE JEHOVAS NORMER?

8, 9. (a) Hvorfor er det på sin plads at Gud fastsætter normer for menneskene? (b) Hvorfor var det i orden at Gud krævede at israelitterne overholdt hans bud?

⁸ Som den der har skabt menneskene, har Gud ret til at fastsætte normer for dem og forvente at de overholder dem. (Åbenbaringen 4:11) Jehova behøver dog ikke at forklare alt i detaljer, for han har givet menneskene en samvittighed som en værdifuld rettesnor. (Romerne 2:14, 15) Det første menneskepar fik et direkte påbud om ikke at spise af „træet til kundskab om godt og ondt“, der repræsenterede Guds ret til at fastsætte normer for hvad der er godt, og hvad der er ondt. Vi ved hvad der skete. (1 Mosebog 2:17; 3:1-19) Adam traf det forkerte valg, og Hoseas hentydede hertil da han skrev om israelitterne: „Men de har, som det jordiske menneske, overtrådt pagten.“ (Hoseas 6:7; se fodnoten) Hoseas viser her at israelitterne syndede med overlæg.

⁹ Hvordan havde de syndet? „De brød [Lov]pagten.“ (Den danske autoriserede oversættelse) Da Gud udfriede sit folk fra Ægypten, blev han dets ejer og havde klart nok ret til at fastsætte normer for det. Israelitterne gik ind på at adlyde pagten og dermed også på at leve efter dens normer. (2 Mosebog 24:3; Esajas 54:5) Men mange fulgte ikke dens påbud. De gjorde sig skyldige i blodsudgydelse, mord og utugt. — Hoseas 6:8-10.

10. Hvordan søgte Gud at hjælpe dem der ikke levede op til hans normer?

¹⁰ Jehova sendte profeter, som for eksempel Hoseas, til sit indviede folk for at hjælpe det. I slutningen af sin profetiske bog erklærede Hoseas: „Hvem er vís, så han forstår disse ting, forstandig, så han kender dem? For Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem; men overtræderne vil snuble på dem.“ (Hoseas 14:9) I kapitel 14 understreger Hoseas vigtigheden af at vende om til Jehova. De som var vise, ville forstå at Jehova anviste de veje der var rette, og som folket skulle vandre ad. Som en indviet tjener for Gud ønsker du uden tvivl fortsat at tjene Gud og at vandre på hans veje.

11. Hvorfor ønsker du at holde Guds bud?

¹¹ Hoseas 14:9 peger også på det gavnlige i at vandre på Jehovas veje. Der er velsignelse forbundet med at leve op til Guds krav. Som den der har skabt os, kender han vores natur, og det han forventer af os, er til vort eget bedste. Som et eksempel på forholdet mellem os og Gud kan vi tænke på hvordan det forholder sig med en bil og den der har fremstillet den. Fabrikanten ved hvordan bilen er konstrueret og samlet. Han ved at bilen med regelmæssige mellemrum må have skiftet olie. Hvad ville der ske hvis du ignorerede dette krav, måske fordi du synes at motoren kører udmærket? Så vil motoren ret hurtigt brænde sammen. Noget lignende gælder menneskene. Skaberen har givet os visse bud vi må overholde. Det er til vort eget bedste. (Esajas 48:17, 18) Hvis vi forstår dét, er det en yderligere grund til at leve op til Guds normer, det vil sige holde hans bud. — Salme 112:1.

12. Hvordan kan man sige at båndet til Gud bliver stærkere ved at man vandrer i hans navn?

¹² Den største belønning for at holde Guds bud er at det knytter os nærmere til Gud. Når vi lever efter hans normer og erfarer hvor rimelige og gavnlige de er, bliver vores kærlighed til Gud dybere. Profeten Mika gav en smuk beskrivelse af dette nære forhold da han sagde: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Mika 4:5) Det er et stort privilegium at få lov til at vandre i Jehovas navn, at ophøje hans navn og ry og anerkende hans myndighed i vort liv! Som en naturlig følge heraf ønsker vi at genspejle de samme egenskaber som han er i besiddelse af. Lad os hver især arbejde på at styrke det bånd der binder os til ham! — Salme 9:10.

13. Hvorfor er det ikke en negativ eller usund følelse at frygte Guds navn?

¹³ De der lever op til Guds normer og vandrer i hans navn, frygter dette navn. Det er ikke en negativ eller usund følelse. Jehovas forsikring til dem lyder: „For jer som frygter mit navn skal retfærdighedens sol skinne med lægedom i sine vinger, og I skal gå ud og stampe som staldkåde fedekalve.“ (Malakias 4:2) „Retfærdighedens sol“ i denne profeti er Jesus Kristus. (Åbenbaringen 1:16) Han ’skinner’ nu med åndelig lægedom og vil til sin tid ’skinne’ med fysisk lægedom for menneskene. Glæden hos dem der opnår denne helbredelse, sammenlignes med den glæde der ses hos fedekalvene når de lukkes ud af stalden og stamper i jorden af henrykkelse over at komme ud i det fri. Har du ikke allerede i stort mål erfaret denne udfrielse? — Johannes 8:32.

14, 15. Nævn nogle områder hvor det er gavnligt at følge Guds normer.

¹⁴ Endnu en måde hvorpå man kan få gavn af at overholde Guds normer, er ved at man får et bedre forhold til sine medmennesker. Habakkuk udtalte fem veer — over dem der nærede begær, dem der søgte uærlig vinding, dem der udgød blod, dem der lagde planer om at deltage i seksuelle udskejelser, og dem der tilbad afguder. (Habakkuk 2:6-19) Disse veråb viser klart at Jehova har fastsat visse normer for hvordan man bør leve. Men læg mærke til at fire af veråbene drejer sig om hvordan man skal behandle sine medmennesker. Hvis vi anlægger samme syn som Jehova, vil vi ikke skade vores næste. På den måde vil vi få et bedre forhold til de fleste mennesker.

¹⁵ Et tredje område hvor det er til gavn for os at følge Guds normer, er familielivet. I dag betragter mange skilsmisse som løsningen når der er tale om ægteskabelige uoverensstemmelser. Men gennem profeten Malakias sagde Jehova om sig selv: „Han hader skilsmisse.“ (Malakias 2:16) Vi skal senere se nærmere på Malakias 2:16, men læg i denne sammenhæng mærke til at Gud i sin visdom har fastsat normer for familiens medlemmer, og i den udstrækning de følger dem, vil der råde fred i familien. (Efeserne 5:28, 33; 6:1-4) Dog er vi alle ufuldkomne, så der vil opstå problemer. Men Gud, som „enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn“, har givet et konkret eksempel på hvordan man kan løse selv alvorlige ægteskabelige uoverensstemmelser. Det vil vi komme nærmere ind på i et senere kapitel i denne bog. (Efeserne 3:15) Lad os nu se på hvad der yderligere hører med til at følge Guds normer.

„HAD DET ONDE OG ELSK DET GODE“

16. Hvordan er Jehovas normer forbundet med det der siges i Amos 5:15?

¹⁶ Det første menneske, Adam, traf et tåbeligt valg med hensyn til hvis normer for godt og ondt der var de bedste. Vil vi træffe et klogere valg? Amos opfordrede os til at nære stærke følelser i denne henseende, for han sagde: „Had det onde og elsk det gode.“ (Amos 5:15) Afdøde professor i semitiske sprog og semitisk litteratur ved University of Chicago William Rainey Harper har sagt om dette vers: „Normen for godt og ondt er efter [Amos’] opfattelse det der stemmer med Jahves vilje.“ Dette er en central idé hos de 12 profeter. Er vi villige til at acceptere Jehovas normer for godt og ondt? Disse høje normer åbenbares for os i Bibelen og forklares af de modne og erfarne kristne der udgør „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.

17, 18. (a) Hvorfor er det vigtigt at hade det onde? (b) Vis med et eksempel hvordan man kan opdyrke had til det onde.

¹⁷ Hvis vi hader det onde, vil det afholde os fra at gøre det der mishager Gud. En mand kan for eksempel være klar over faren ved at se pornografi på internettet og prøver at lade være med det. Men hvad føler han i „det indre menneske“ med hensyn til det han ser? (Efeserne 3:16) Hvis han følger den bibelske opfordring i Amos 5:15 og opdyrker had til det onde, vil det være lettere for ham at undgå det, og han vil på den måde kunne sejre i den åndelige kamp der foregår i ham.

¹⁸ Et andet eksempel. Kunne du tænke dig at bøje dig foran et afgudsbillede der blev dyrket med frugtbarhedsritualer? Alene tanken om det er frastødende, ikke sandt? Dog var det hvad israelitternes forfædre gjorde. Hoseas taler om hvordan de bedrev utugt foran Ba’al-Peor. (4 Mosebog 25:1-3; Hoseas 9:10) Åbenbart nævner Hoseas dette fordi ba’alsdyrkelsen var en af de større synder der blev begået i tistammeriget. (2 Kongebog 17:16-18; Hoseas 2:8, 13) Vi kan forestille os det afskyelige sceneri: israelitter som bøjede sig for afguderne under deres sexorgier! Når vi ved at Gud fordømte dette, vil det hjælpe os til at modstå de snarer og fristelser Satan stiller op via internettet. I dag er der mange som beundrer og tilbeder smukke kvinder og mænd der optræder som led i populær underholdning. Men de som har taget ved lære af profeternes advarsler mod afgudsdyrkelse, lader sig ikke friste af dette.

HAV GUDS ORD I TANKE

19. Hvad kan vi lære af det Jonas gjorde i fiskens bug?

¹⁹ Mens man arbejder på at holde fast ved Guds høje normer når man møder farer og fristelser, kan det ske at der opstår situationer hvor man føler sig usikker og ikke ved hvad man skal gøre. Hvordan klarer man en sådan situation hvis ens kraft mentalt og følelsesmæssigt ikke slår til? (Ordsprogene 24:10) Her kan vi lære noget af Jonas, der som et ufuldkomment menneske undertiden kom til kort. Husker du hvad han gjorde da han befandt sig i fiskens bug? Han bad til Jehova. Læg mærke til indholdet af hans bøn.

20. Hvordan kan du ruste dig til at gøre som Jonas?

²⁰ Da Jonas bad til Gud „fra Sheols skød“, brugte han mange ord og udtryk som han kendte fra salmerne. (Jonas 2:2) Han var dybt fortvivlet og bønfaldt Jehova om barmhjertighed, og det var Davids ord der kom over hans læber. Sammenlign for eksempel det der siges i Jonas 2:3, 5, med ordene i Salme 69:1, 2.a Er det ikke tydeligt at Jonas var kendt med de salmer af David som han havde adgang til? Ord og udtryk fra disse salmer dukkede op i hans sind. Han havde Guds inspirerede ord ’i sit indre’. (Salme 40:8) Hvis du befinder dig i en kritisk situation, vil du så kunne genkalde dig nogle passende steder fra Guds ord? På et senere tidspunkt kan det være yderst nyttigt for dig at du har sørget for at blive bedre kendt med Guds ord så du er rustet til at træffe beslutninger og løse problemer i overensstemmelse med Guds normer.

NÆR EN SUND FRYGT FOR GUD

21. Hvad er nødvendigt hvis man vil holde sig til Guds normer?

²¹ Hvis man ønsker at følge Guds normer, er det naturligvis ikke nok blot at have Guds ord i sin hukommelse. Profeten Mika giver os yderligere indsigt i hvad der er brug for. Han siger: „Den der ejer praktisk visdom vil frygte dit navn.“ (Mika 6:9) En der ejer praktisk visdom — det vil sige en der i sit liv kan anvende det han har lært og fået kundskab om — må altså opdyrke frygt for Guds navn.

22, 23. (a) Hvorfor sendte Jehova Haggaj til de hjemvendte jøder? (b) Hvorfor kan du have tillid til at du vil kunne overholde Guds normer?

²² Hvordan lærer man at frygte Guds navn? Læg mærke til hvad profeten Haggaj udtalte efter landflygtigheden. I sin ultrakorte bog, der er på kun 38 vers, brugte han navnet Jehova 35 gange. Da Jehova kaldte Haggaj til profet i 520 f.v.t., var der gået 16 år uden at der var sket noget særligt med genopbygningen af templet i Jerusalem. Guds folk havde mistet modet på grund af fjendernes modstand. (Ezra 4:4, 5) Folket mente ikke at tiden var inde til at genopbygge templet. Men Jehova formanede: „Lad jeres hjerte give agt på jeres veje. . . . Byg huset, så jeg kan godkende det og blive æret.“ — Haggaj 1:2-8.

²³ Landshøvdingen Zerubbabel, ypperstepræsten Josua og „hele den rest der var tilbage af folket, hørte da efter Jehova deres Guds røst . . . og folket frygtede Jehova“. Da svarede Jehova: „Jeg er med jer.“ Han ville støtte dem! Med Guds ånds hjælp „kom [hele folket] og udførte arbejdet på Hærstyrkers Jehovas, deres Guds, hus“. (Haggaj 1:12-14) Den sunde frygt for at mishage Jehova tilskyndede israelitterne, som havde været grebet af menneskefrygt, og de begyndte at handle trods modstanden.

24, 25. Vis med eksempler hvordan du kan anvende principperne i dette kapitel.

²⁴ Hvad med dig? Hvis du gør dig klart hvilke bibelske normer der gør sig gældende i den situation du befinder dig i, vil du da have det fornødne mod til at frygte Jehova i stedet for mennesker? Måske du er en ung kvinde, og der på din arbejdsplads er en mand som er venlig, som viser dig opmærksomhed, og som gerne vil komme sammen med dig, men han har ikke de samme principper som du har. Kan du i den situation komme i tanker om et skriftsted som minder dig om Jehovas normer og farerne ved at ignorere dem? Hvad med Hoseas 4:11? „Utugt og vin og ny vin tager det gode motiv bort.“ Vil dét sammen med din gudsfrygt tilskynde dig til at holde fast ved Jehovas norm og sige nej hvis han inviterer dig med til en fest? Hvis han gør tilnærmelser, kan frygten for at mishage din kærlige Gud hjælpe dig til at ’flygte’. — 1 Mosebog 39:12; Jeremias 17:9.

²⁵ Lad os nu vende tilbage til manden der prøver at modstå fristelsen til at se pornografi på internettet. Han kunne huske på ordene i Salme 119:37, der har form som en bøn: „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi.“ Og han kunne genkalde sig ordene i Jesu bjergprædiken: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Mattæus 5:28) Frygt for Jehova og ønsket om at rette sig efter Jehovas normer bør få en kristen til at vende sig bort fra alt hvad der kan fordærve. Når som helst du bliver fristet til at tænke eller handle i modstrid med Guds normer, prøv da at opelske større gudsfrygt. Og husk så hvad Jehova siger gennem Haggaj: „Jeg er med [dig].“

26. Hvad vil vi yderligere komme ind på?

²⁶ Ja, det er muligt at tjene Jehova i overensstemmelse med hans høje normer og få gavn af det. Under dit fortsatte studium af de 12 profetiske bøger vil Guds normer, det han kræver af hver enkelt af os, komme til at stå endnu klarere for dig. Næste afsnit af denne bog vil komme ind på tre større områder inden for hvilke Jehova har fastsat værdifulde normer: vores adfærd, vores omgang med andre og vores familieliv.

1, 2. Hvorfor er det opmuntrende at se hvordan Jehova handlede i forbindelse med det moralske forfald blandt hans folk i fortiden?

FORESTIL dig denne scene: En pige bliver opskræmt af en kraftig banken på døren. Hun er bange for at det er den korrupte købmand der kommer for at få de penge familien skylder ham. Han har snydt mange ved at bruge falske vægtlodder og ved ulovligt at kræve renter. For at slippe godt fra det bestikker han de ledende i byen, som ikke lytter til ofrenes protester. Pigen føler at hun intet kan gøre; faderen har forladt familien til fordel for en yngre kvinde. Måske bliver hun og moderen solgt som trælle.

² Denne tænkte situation skildrer nogle af de handlinger som de 12 profeter fordømte. (Amos 5:12; 8:4-6; Mika 6:10-12; Zefanias 3:3; Malakias 2:13-16; 3:5) Hvordan ville du have haft det hvis du havde levet dengang? Hvor sørgelig situationen end var, kan du hente trøst og opmuntring ved at se hvordan Jehova greb sagen an på profeternes tid. Vi kan se af deres ord at Jehova lagde vægt på gode egenskaber og en ret indstilling. De ord der kom fra ham gennem profeterne, kan opmuntre os til at følge de rette moralnormer, tilskynde os til at gøre det gode og give os lyst til at lovprise ham. Da Jehovas dag hastigt nærmer sig, kan det positive budskab disse bøger indeholder, give os indblik i hvad Jehova kræver af os. Lad os begynde med at se nærmere på forholdene på Mikas tid, det ottende århundrede før vor tidsregning.

HVAD KRÆVER JEHOVA AF DIG?

3, 4. (a) Hvilken indtrængende opfordring finder vi i Mikas Bog? (b) Hvordan berører spørgsmålet i Mika 6:8 dig personligt?

³ Når man læser Mikas Bog, er det første indtryk man får, at den indeholder en lang række anklager mod de genstridige israelitter. Jehova var naturligvis ikke blind for det moralske forfald der fandtes blandt hans indviede folk, hvoraf nogle blev kaldt „I som hader det gode og elsker det onde“. (Mika 3:2; 6:12) Men sammen med fordømmelserne udtales også en af Bibelens mest appellerende og tilskyndende formaninger. Mika retter opmærksomheden mod den der er ophav til retfærdige normer, og stiller det tankevækkende spørgsmål: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“ — Mika 6:8.

⁴ Er du klar over at der her lyder en indtrængende opfordring fra din Skaber? Vi bliver kærligt mindet om gode og positive egenskaber som vi bør tilegne os i stedet for at lade os påvirke af ondskaben i verden omkring os. Jehova ved at de som er loyale, ønsker at tillægge sig de egenskaber der kendetegner ham, og han har tillid til at de gør det. Hvad ville du svare hvis nogen stillede dig det personlige spørgsmål: ’Hvad kræver Jehova af dig?’ Kan du specifikt nævne nogle områder i dit liv hvor Guds moralnormer påvirker — eller burde påvirke — din måde at leve på? Det vil i høj grad forbedre dit forhold til Gud og din livskvalitet hvis du lever op til disse normer. Med et verdensomspændende paradis umiddelbart foran os vil det være klogt at følge opfordringen: „Så jeres sæd med retfærdighed; høst i forhold til loyal hengivenhed. Pløj jer et stykke nyt land når det er tid at søge Jehova, indtil han kommer og lærer jer retfærdighed.“ (Hoseas 10:12) Lad os nu undersøge nogle vigtige punkter i Mika 6:8.

VÆR BESKEDEN

5. Hvorfor er det vigtigt at ’vandre beskedent’ med Gud?

⁵ Det er ikke uden betydning at Jehova siger at vi skal ’vandre beskedent’ med ham. Beskedenhed vil gavne os, for „hos de beskedne er der visdom“. (Ordsprogene 11:2) Beskedenhed indbefatter at vi er klar over de begrænsninger vi er underlagt som følge af Adams synd. At indrømme at vi er født syndige, er det første skridt hen imod at undgå at synde med overlæg. — Romerne 7:24, 25.

6. Hvordan vil det gavne os at være beskedne og anerkende følgerne af synd?

⁶ Hvorfor er beskedenhed i forening med ydmyghed vigtigt for at undgå at synde med overlæg? Svaret er at den der er beskeden, erkender syndens magt. (Salme 51:3) Hoseas hjælper os til at forstå at synd kan være forførende, og at den i sidste ende altid er ødelæggende. For eksempel sagde Jehova at han ville ’kræve sit folk til regnskab’ for dets ulydighed. Lyder det som om de ubeskedne syndere kunne undgå følgerne af deres synd? De har måske håbet det, i betragtning af at synd ofte forfører og trælbinder. Men af større betydning er det at forstå at synden skiller synderne fra Gud og måske endda fører til det sørgelige resultat at ’deres gerninger ikke tillader at de vender tilbage til Gud’. Overlagt synd vil undergrave synderens moralske styrke og forvandle ham til en der „øver ondt“. Desuden bevirker synden at hans liv bliver tomt og nytteløst. Måske ser det for en tid ud til at gå godt, men den der ikke angrer og vender om fra sin synd, kan ikke forvente at få Guds godkendelse. — Hoseas 1:4; 4:11-13; 5:4; 6:8.

7. Hvordan følger de der er beskedne, Jehovas vejledning?

⁷ De der er beskedne, vil også indrømme at de har brug for vejledning fra Gud for at undgå følgerne af synd. Mika forudså en tid — og vi oplever den nu — da skarer af ydmyge mennesker ivrigt ville søge at ’lære Jehovas veje at kende’ og ville „vandre på hans stier“. De ville se hen til „Jehovas ord“ og hans „lov“ efter vejledning. Du er sikkert lykkelig for at du befinder dig blandt dem der ønsker at „vandre i Jehova vor Guds navn“ ved at opfylde hans krav. Og du vil sikkert også gerne, i lighed med Mika, lære mere om hvordan man forbliver ’moralsk ren’. (Mika 4:1-5; 6:11) Beskedent at gøre det Jehova kræver af dig, vil være en stor hjælp.

FØLG OPHØJEDE MORALNORMER

8. Hvad har du lagt mærke til angående moralen i verden i dag?

⁸ Til gavn for vores åndelige og fysiske velbefindende beder Jehova os om at forblive moralsk rene trods verdens fordærv. (Malakias 2:15) Vi bliver oversvømmet af seksuelt ladede budskaber. Mange mener at det er helt normalt at se pornografiske billeder og film, at læse om uanstændige seksuelle forhold og lytte til sange med et vovet indhold. Derudover er der mænd der viser manglende respekt for kvinder ved blot at betragte dem som sexobjekter. Og så er der de unge i skolen som krydrer deres tale med sjofle vittigheder og hentydninger til det seksuelle. Hvordan modstår man sådan en fordærvet påvirkning?

9. Hvordan gav det moralske fordærv sig til kende på de 12 profeters tid?

⁹ De 12 profeter som vi ser nærmere på i øjeblikket, giver os nogle værdifulde advarsler. Sandt nok levede de før biografernes og videobutikkernes tidsalder, men på deres tid fandtes der en anden fordærvet påvirkning. Der var fallossymboler, tempelprostitution, almindelig prostitution og anden skamløs adfærd. (1 Kongebog 14:24; Esajas 57:3, 4; Habakkuk 2:15) Det fremgår af det profeterne skrev: „Mændene går selv afsides med skøger, og de bringer slagtofre sammen med tempelskøger.“ „En mand og hans fader går til samme pige for at vanhellige mit hellige navn.“ Nogle betalte „skøgeløn“ når de deltog i frugtbarhedsritualer.a Og ægteskabsbrud var udbredt idet utro hustruer „gik efter [deres] elskere“. — Hoseas 2:13; 4:2, 13, 14; Amos 2:7; Mika 1:7.

10. (a) Hvad er som regel årsagen til en umoralsk adfærd? (b) Hvordan bedrev Guds folk i fortiden åndelig utugt?

¹⁰ Du mener sikkert også at kønslig umoralitet vidner om den indstilling og de motiver en person har. (Markus 7:20-22) Jehova sagde om sit umoralske folk at „utugtens ånd“ havde vildledt det, og at det ’havde øvet skamløshed’. (Hoseas 4:12; 6:9)b Zakarias talte om „urenhedens ånd“. (Zakarias 13:2) Israelitternes adfærd skyldtes en fræk og skamløs indstilling, en tilsidesættelse af Jehovas normer og foragt for hans myndighed. Enhver der havde denne indstilling og ønskede at ændre den, måtte helt ændre sin tankegang og hjertetilstand. Kristne der forstår dette, bør være inderligt taknemmelige for den hjælp de får til at undgå umoralske tanker og handlinger og de tragiske følger af en umoralsk adfærd.

LÆG VÆGT PÅ RENHED

11. Hvad er nogle af følgerne af en løs kønsmoral?

¹¹ Du har uden tvivl lagt mærke til at en løs kønsmoral ofte fører til at ægteskaber opløses og familier splittes, at børn berøves deres forældres vejledning, at den kan føre til kønssygdomme og være årsag til at der dræbes liv ved en provokeret abort. De der ignorerer Skaberen med hensyn til kønsmoralen, lider ofte både fysisk og følelsesmæssig skade. Mika skrev: „Fordi det [stedet, landet] er blevet urent, vil der finde en ødelæggelse sted, og ødelæggelsen vil være smertefuld.“ (Mika 2:10) De som er klar over dette, og som ønsker at tilbede Gud i renhed, vil undgå at besmitte deres hjerte og sind ved at nære urene tanker. — Mattæus 12:34; 15:18.

12. Hvorfor er det til gavn for os at have samme syn på kønsmoralen som Jehova?

¹² Det er ikke kun for at undgå en kønssygdom eller en uønsket graviditet at kristne afholder sig fra at leve umoralsk. De forstår værdien af at nære kærlighed til Guds lov og at have en kønsmoral som han godkender. Jehova har skabt menneskene med et naturligt behov for et seksuelt samliv som et udtryk for kærlighed mellem ægtefællerne. Det seksuelle samliv var en del af Guds hensigt da han skabte manden og kvinden. Når det holdes på sin rette plads — nemlig inden for ægteskabets rammer — er det til gavn. Det knytter manden og hustruen nærmere sammen og giver dem mulighed for at få børn. Men når sex dyrkes uden for ægteskabet, er det ødelæggende, hvilket de 12 profeter bekræfter. Umoralske handlinger medførte Guds mishag. Det var en høj pris at betale dengang, og det vil være en lige så høj pris at betale i dag.

13. Hvordan kan vi i en vis forstand ’fjerne utugten fra os’ og undgå fristelse?

¹³ Hoseas opfordrede indtrængende sine landsmænd til at „fjerne utugten fra sig“. (Hoseas 2:2) Dermed mente han at de skulle gøre noget konkret for at beskytte deres moral. For vort vedkommende vil det være klogt at ’fjerne utugten fra os’ ved at holde os på afstand af enhver situation der kunne udsætte os for fristelse. Det kunne være i skolen eller dér hvor man bor. Det er ikke sikkert du vil kunne skifte skole eller flytte et andet sted hen, men der er måske andre måder hvorpå du kan undgå fristelsen og således ’fjerne utugten fra dig’. Fortæl andre at du er en sand kristen, et af Jehovas Vidner, og forklar venligt og respektfuldt hvad der er din overbevisning, og hvilke principper du har. Gør det klart at du er besluttet på at følge Jehovas høje normer. (Amos 5:15) En anden måde hvorpå man kan „fjerne utugten fra sig“, er ved at undgå pornografi og tvivlsom underholdning. Det kan betyde at du må smide nogle publikationer ud eller finde nye venner — nogle som elsker Jehova, og som går ind for at man gør det han kræver af os. (Mika 7:5) Ja, med Jehovas hjælp kan du undgå at blive besmittet af verdens umoralitet!

’ELSK LOYAL HENGIVENHED’

14, 15. (a) Hvad vil det sige at ’elske loyal hengivenhed’? (b) Hvordan vil loyal hengivenhed hjælpe os til at være uangribelige?

¹⁴ Mika understregede også at Jehova krævede „loyal hengivenhed“. Det er en egenskab der udspringer af kærlighed og er forbundet med troskab og loyalitet. Den er også forbundet med godhed, det som er moralsk retskaffent. Den gør det der er godt, ikke det der er ondt eller skadeligt. Den kræver at man er ærlig og retskaffen, såvel i personlige anliggender som i forholdet til andre. I kapitel 6 i denne bog så vi på sådanne vigtige områder af livet som forretnings- og pengesager, hvor det er vigtigt at være ærlig og at øve ret. Men det er ikke de eneste områder hvor vi bør øve ret, være ærlige og vise loyal hengivenhed.

¹⁵ De der vil vise loyal hengivenhed og gøre godt mod andre, stræber efter at være uangribelige. Jehova sagde til de israelitter som ikke opfyldte deres materielle forpligtelser over for den rene tilbedelse: „I raner fra mig.“ (Malakias 3:8) Hvordan kunne man ’rane’ fra Gud i dag? Man kunne forestille sig at en kristen i den lokale menighed eller et andet sted har adgang til midler der er skænket som bidrag til fremme af Rigets arbejde. Hvis penge er det? De tilhører i sidste ende Jehova, for de er givet til fremme af tilbedelsen af ham. (2 Korinther 9:7) Ville det være rigtigt at „låne“ sådanne penge i en personlig nødsituation eller på anden måde bruge indviede midler uden bemyndigelse? Naturligvis ikke. Det ville være det samme som at stjæle fra Gud! Og det ville ikke være loyalt over for dem der har skænket pengene som bidrag til Rigets arbejde. — Ordsprogene 6:30, 31; Zakarias 5:3.

16, 17. (a) Hvordan viste nogle på både Amos’ og Mikas tid at de var begærlige? (b) Hvordan ser Gud på havesyge?

¹⁶ Loyal hengivenhed vil også tilskynde en kristen til at undgå havesyge. På Amos’ tid var begærlighed meget almindeligt. Der var nogle som i deres umættelige begær efter rigdom var villige til at ’sælge en retfærdig’ — en af deres egne landsmænd som også tilbad Gud — „for sølv“! (Amos 2:6) Det var det samme på Mikas tid. Velhavende judæere tilegnede sig fattiges ejendom fordi disse var for svage til at modsætte sig det. Måske beslaglagde de oven i købet ejendommen med magt! (Mika 2:2; 3:10) Derved overtrådte de Jehovas lov, blandt andet det sidste af De Ti Bud og forordningerne mod permanent salg af en arvelod. — 2 Mosebog 20:13, 15, 17; 3 Mosebog 25:23-28.

¹⁷ Det er ikke almindeligt i dag at blive træl eller solgt som træl, sådan som det var på profeternes tid. Men hvad med at drage økonomisk fordel af andre eller at udnytte dem? En kristen der ønsker at vise loyal hengivenhed, vil ikke udnytte andre, heller ikke sine trosfæller. For eksempel ville det ikke være hverken rigtigt eller loyalt at starte en forretning eller et investeringsforetagende med den bagtanke at kunderne eller investorerne hovedsagelig skulle komme fra ens trosfæller. Det ville være tegn på begærlighed — noget som kristne advares imod — at planlægge at tjene hurtige penge ved at udnytte sine trosfæller. (Efeserne 5:3; Kolossenserne 3:5; Jakob 4:1-5) Begærlighed kan vise sig som kærlighed til penge, et ønske om magt eller økonomisk vinding, at være grådig med hensyn til mad og drikke, seksuelt begær og andet. Mika viste at de der er selviske og begærlige, ’ikke bliver mætte’. Det gælder også i dag. — Mika 6:14.

18, 19. (a) Hvad udtalte nogle af de 12 profeter om Jehovas omsorg for „den fastboende udlænding“? (b) Hvordan kan en kærlig interesse for andre forbedre det indbyrdes forhold mellem mennesker dér hvor du bor?

¹⁸ Jehova gav gennem Zakarias sit folk påbud om ikke at udbytte den der boede som udlænding iblandt dem. Og gennem Malakias sagde han: „Jeg vil nærme mig jer til dom og være et hastigt vidne . . . mod dem der skubber den fastboende udlænding til side.“ (Zakarias 7:10; Malakias 3:5) Er der sket mærkbare forandringer dér hvor du bor, på grund af en tilstrømning af indvandrere af en anden nationalitet, race eller baggrund? Måske er de flyttet fra deres eget land i håb om at finde større tryghed, få et arbejde eller opnå bedre levevilkår et andet sted. Hvordan er dit syn på mennesker hvis sprog er anderledes end dit, og som har en anden levevis? Finder du hos dig selv en tilbøjelighed til at nære fordom, som er lige det modsatte af loyal hengivenhed?

¹⁹ Tænk på den gunstige virkning det ville have på sådanne mennesker hvis du lod dem mærke at de også fortjener at høre sandheden fra Bibelen. Loyal hengivenhed vil også modvirke enhver følelse af at de nyankomne ikke har ret til at gøre brug af rigssalen eller andre faciliteter. I det første århundrede var der nogle jødekristne som nærede fordom over for ikkejøder, og apostelen Paulus mindede dem om at der i realiteten ikke var nogen som havde ret til, eller fortjente, at blive frelst. Det var kun Guds ufortjente godhed der gjorde det muligt for alle at opnå frelse. (Romerne 3:9-12, 23, 24) Loyal hengivenhed over for andre vil få os til at glæde os over at Guds kærlighed nu når ud til mange mennesker som tidligere ikke har haft nogen mulighed for at høre den gode nyhed. (1 Timoteus 2:4) Folk fra andre lande eller med en anden baggrund er ofte ugunstigt stillet, så vi bør vise dem hensyn og loyal hengivenhed, byde dem velkommen og behandle dem som ’indfødte’ iblandt os. — 3 Mosebog 19:34.

LAD OS VANDRE MED DEN SANDE GUD

20. Hvem søgte nogle af israelitterne vejledning hos?

²⁰ Mika understregede også at det var vigtigt at vandre med Gud, at se hen til ham som den sande Gud og søge hans ledelse. (Ordsprogene 3:5, 6; Hoseas 7:10) Efter at jøderne var kommet tilbage fra landflygtigheden, vendte nogle sig til spåkyndige, sandsigere og falske guder, måske for at søge hjælp under en tørke. Det var i virkeligheden onde åndemagter de påkaldte, til trods for at Jehova klart havde fordømt det. (5 Mosebog 18:9-14; Mika 3:6, 11; 5:12; Haggaj 1:10, 11; Zakarias 10:1, 2) De søgte til åndeskabninger som er i opposition til den sande Gud!

21, 22. (a) Hvilke former for spiritisme er almindelige dér hvor du bor? (b) Hvorfor giver sande tjenere for Gud sig ikke af med okkultisme?

²¹ I dag mener nogle at de onde ånder der nævnes i Bibelen, blot er symboler på det onde som begreb. Men Bibelen viser at dæmonerne virkelig er til og står bag astrologi, heksekunst og magi. (Apostelgerninger 16:16-18; 2 Peter 2:4; Judas 6) De farer der er forbundet med spiritisme, er lige så reelle. Folk i mange kulturer søger til troldmænd, shamaner, åndemanere eller medicinmænd, der påstår at de besidder en mystisk magt. Andre søger at få noget at vide ved hjælp af horoskoper, tarokkort, ønskekviste, ’Ouija’-brætter eller særlige krystaller. Det er oven i købet ret almindeligt at forsøge at tale med de døde. Efter sigende har visse statsledere søgt råd ved hjælp af astrologi og spiritistiske medier når de skulle træffe en beslutning. Alt dette er klart i modstrid med Mikas ord om at vandre med den sande Gud og følge hans ledelse.

²² Som en sand tjener for Gud må du gå langt uden om sådanne handlinger. Du kan være sikker på at Gud aldrig vil bruge magi eller okkultisme for at åbenbare sin vilje eller udøve sin magt. Som Amos 3:7 forsikrer, ’åbenbarer Jehova sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne’. Hvis man eksperimenterer med det okkulte, kan det bringe en under indflydelse af dæmonernes hersker, Satan, der er en løgner og har som mål at bedrage folk. Han har altid været grusom, og han og hans håndlangere er ude på at skade, endog dræbe, mennesker. (Job 1:7-19; 2:7; Markus 5:5) Man kan forstå hvorfor Mika fordømte spådomskunst og trolddomskunst da han opfordrede os til at vandre med den sande Gud.

23. Hvem alene kan opfylde vore bønner?

²³ Sand åndelig ledelse findes kun hos Jehova og i den rene tilbedelse af ham. (Johannes 4:24) „Bed [til] Jehova,“ skrev profeten Zakarias. (Zakarias 10:1) Hvis du bliver udsat for angreb af onde åndemagter eller bliver fristet af dem, så husk at „enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe“. (Joel 2:32) Denne forsikring er af betydning her forud for Jehovas store dag.

24. Hvad har du lært af Mika 6:8?

²⁴ Ordene i Mika 6:8 giver os noget at tænke på. For at have en høj moral må vi have de rette motiver og de egenskaber Gud ønsker. Hoseas opmuntrede dem der lever i „de sidste dage“, med profetien om at gudfrygtige mennesker til den tid ville komme til Jehova og søge hans godhed. (Hoseas 3:5) Og Amos bekræftede denne indbydelse idet han sagde: „Søg det gode . . . for at I kan blive i live.“ Og han tilføjede: „Elsk det gode.“ (Amos 5:14, 15) Hvis vi gør det, vil det være til gavn for os.

1-3. (a) Hvad vil mange der kender Bibelen, uden tvivl tænke på når de hører navnet Tyrus nævnt? (b) Hvilken berøring havde kong Hiram med Israel? (c) Hvad vil vi se nærmere på med hensyn til Tyrus?

HVAD kommer du til at tænke på når du hører navnet Tyrus? Mange som kender Bibelen, vil uden tvivl tænke på en profeti der blev opfyldt af Alexander den Store da han af brokker fra ruinerne af fastlandsbyen Tyrus byggede en dæmning ud til øbyen Tyrus, som han indtog og ødelagde. (Ezekiel 26:4, 12; Zakarias 9:3, 4) Men får navnet Tyrus dig mon til at tænke på hvordan du bør behandle dine åndelige brødre eller andre, og hvordan du ikke bør behandle dem?

² Hvorfor blev Tyrus ødelagt? Jehova siger: „På grund af tre oprørske handlinger begået af Tyrus . . . tager jeg det ikke tilbage; for de overgav en hel skare landflygtige til Edom og huskede ikke pagten mellem brødre. Og jeg sender ild mod Tyrus’ mur.“ (Amos 1:9, 10) Tidligere havde kong Hiram af Tyrus vist kong David velvilje og leveret materialer til Salomons tempel. Salomon på sin side indgik en pagt med Hiram og skænkede ham nogle byer i Galilæa, og Hiram kaldte Salomon sin „broder“. (1 Kongebog 5:1-18; 9:10-13, 26-28; 2 Samuel 5:11) Da Tyrus ’ikke huskede pagten mellem brødre’, men solgte nogle som tilhørte Guds folk, til trældom, lagde Jehova mærke til hvad Tyrus gjorde.

³ Hvad kan vi lære af at Gud fordømte kana’anæerne i Tyrus for ikke at behandle hans folk ordentligt? Vi kan lære noget om hvordan vi bør behandle vore åndelige brødre. Tidligere i denne bog har vi været inde på den vejledning de 12 profeter gav med hensyn til at følge de rette normer i penge- og forretningssager og at have en ren adfærd. Men de 12 bøger viser på flere andre måder hvordan Gud ønsker vi skal behandle andre.

GLÆD DIG IKKE OVER AT DET GÅR EN ANDEN DÅRLIGT

4. Hvordan var edomitterne Israels „brødre“, men hvordan behandlede edomitterne dem alligevel?

⁴ Man kan også lære noget af at Gud fordømte Edom, et af Israels nabolande: „Du burde ikke se til på din broders dag, på hans vanhelds dag; og du burde ikke fryde dig over Judas sønner på deres ødelæggelses dag.“ (Obadias 12) Tyrierne kunne måske siges at være israelitternes ’brødre’ i åndelig forstand på grund af deres handelsforbindelse, men edomitterne var helt bogstaveligt deres brødre, for de var efterkommere af Jakobs tvillingebror, Esau. Selv Jehova kaldte edomitterne for Israels „brødre“. (5 Mosebog 2:1-4) Derfor var det virkelig et udtryk for had da edomitterne frydede sig over jødernes ulykke dengang babylonierne ødelagde Jerusalem. — Ezekiel 25:12-14.

5. I hvilke situationer kunne vi vise samme indstilling som edomitterne?

⁵ Det er tydeligt at Gud ikke billigede den måde edomitterne behandlede deres jødiske brødre på. Men vi kunne spørge: ’Hvordan vil Gud betragte den måde jeg behandler mine brødre på?’ Hvordan behandler du for eksempel en broder når der er opstået en uoverensstemmelse mellem jer? Det kunne være en der havde fornærmet dig, eller en som var kommet på kant med et medlem af din familie. Hvis der er „grund til klage“, vil du så nære uvilje mod vedkommende og ikke prøve at glemme sagen eller at få den ud af verden? (Kolossenserne 3:13; Josua 22:9-30; Mattæus 5:23, 24) Det kunne få indflydelse på hele din væremåde over for din broder. Du kunne optræde køligt over for ham, undgå ham eller tale nedsættende om ham til andre. Hvis vi går lidt videre med eksemplet, kunne man forestille sig at broderen senere begik et alvorligt fejltrin hvor det blev nødvendigt at menighedens ældste skred ind med vejledning, måske oven i købet med en irettesættelse. (Galaterne 6:1) Ville du da vise samme ånd som edomitterne og glæde dig over din broders fejltrin? Hvordan ville Gud ønske at du behandlede ham?

6. Hvad bør vi ikke gøre ifølge Zakarias 7:10, og hvad bør vi gøre ifølge Mika 7:18?

⁶ Gennem Zakarias sagde Jehova at han ikke ønskede at nogen ’udtænkte ondt i deres hjerte mod hinanden’. (Zakarias 7:9, 10; 8:17) Disse ord gælder for eksempel i den situation hvor vi føler at en broder har såret os eller gjort en i vores familie uret. I sådanne tilfælde er det let at ’udtænke ondt i vort hjerte’ og derefter lade det komme til udtryk i handling. Men Gud ønsker at vi skal efterligne ham. Mika skrev at Jehova „tilgiver brøde og forbigår overtrædelse“.a (Mika 7:18) Hvordan gør vi det i praksis?

7. Hvorfor kunne vi vælge simpelt hen at glemme en fornærmelse?

⁷ Vi føler os måske sårede eller krænkede over noget der er sagt eller gjort mod os eller en i vores familie, men hvor alvorligt er det når det kommer til stykket? Bibelen angiver de skridt man kan tage for at bilægge uoverensstemmelser, især når der er tale om uoverensstemmelser mellem brødre. I stedet for at tage disse skridt er det dog ofte bedre blot at se gennem fingre med den uret der er begået, ’forbigå overtrædelsen’. Spørg dig selv: ’Er det en af de 77 gange hvor jeg bør tilgive min broder? Hvorfor ikke blot glemme det?’ (Mattæus 18:15-17, 21, 22) Selvom det forekommer dig at den uret der er begået, har betydning lige i øjeblikket, vil den så være det om tusind år? Lær af det der siges i Prædikeren 5:20 om den der har arbejdet og glæder sig over at spise og drikke: „Da husker han ikke så meget på sine levedage, eftersom den sande Gud lader ham være optaget af sit hjertes fryd.“ Når manden der nævnes her, tænker på den glæde han erfarer i øjeblikket, glemmer han de sorger og bekymringer der ellers har været forbundet med hans levedage. Kan vi efterligne denne indstilling? Hvis vi tænker på de glæder der er forbundet med vores kristne brodersamfund, vil vi måske kunne glemme problemer som ikke bliver ved med at have betydning, og som vi ikke vil huske i den nye verden. Det er noget helt andet end at glæde sig over en andens modgang eller at huske på fornærmelser!

SIG SANDHEDEN

8. Hvilken udfordring møder vi med hensyn til at tale sandt?

⁸ De 12 profetiske bøger viser også hvor meget Gud sætter pris på at vi er sandfærdige. Naturligvis gør vi alt for at forkynde „den gode nyheds sandhed“. (Kolossenserne 1:5; 2 Korinther 4:2; 1 Timoteus 2:4, 7) Men en større udfordring er det måske at holde sig til sandheden i vor daglige omgang med vores familie og åndelige brødre, hvor vi fører samtaler der spænder over vidt forskellige emner og situationer. Hvordan kan det være?

9. Hvornår kunne vi føle os fristet til ikke at sige hele sandheden, og hvad kunne vi spørge os selv om?

⁹ Hvem har ikke sagt eller gjort noget som ikke var særlig venligt, og har senere måttet forklare sig nærmere? Det har været pinligt, og vi har måske også følt os skyldige. Sådanne følelser kan få en til at benægte at man har begået en fejl, eller få en til at give en „forklaring“ der ikke er sand, som undskyldning for den fejl man har begået, eller for at få den til at tage sig mere rigtig ud. Det kan også være at vi i en ubehagelig situation føler os fristet til kun at nævne visse enkeltheder, mens vi udelader andre for at fremstille sagen i et bedre lys. Det vi siger, kan således strengt taget være sandt nok, men vil give et forkert indtryk. Selvom dette ikke kan betegnes som direkte at lyve — noget som er almindeligt i verden i dag — kan man så sige at det er ’at tale sandhed hver med sin næste’, vores broder? (Efeserne 4:15, 25; 1 Timoteus 4:1, 2) Hvad tror du Gud mener om en kristen der helt bevidst udtrykker sig på en sådan måde at det får en broder til at drage en forkert slutning og tro noget som ikke er i overensstemmelse med sandheden?

10. Hvad var almindeligt i det gamle Israel og Juda ifølge profeternes udsagn?

¹⁰ Profeterne indså at selv mænd og kvinder der er indviede til Jehova, undertiden ignorerer det han ønsker af dem. Hoseas gav udtryk for hvad Gud mente om nogle der levede på hans tid, da han sagde: „Ødelæggelse over dem, for de begik overtrædelser imod mig! Og jeg ville løskøbe dem, men de talte løgne imod mig.“ Ud over at fortælle direkte og ubestridelige løgne mod Jehova gav nogle efter for fristelsen til ’at forbande og bedrage’, idet de muligvis fordrejede kendsgerningerne for at føre andre bag lyset. (Hoseas 4:1, 2; 7:1-3, 13; 10:4; 12:1) Hoseas skrev disse ord i Samaria, det nordlige rige. Var situationen bedre i Juda? Mika siger: „Dens rigmænd er fyldt med vold, og dens indbyggere har talt løgn, og deres tunge er svigefuld i deres mund.“ (Mika 6:12) Disse profeter fordømte altså dem der gjorde sig skyldige i at bedrage, og dem hvis ’tunge var svigefuld i deres mund’. Som kristne, der ikke vil lyve, kunne vi spørge os selv: ’Sker det at jeg undertiden benytter mig af at bedrage, eller at jeg har en tunge som er svigefuld i min mund? Hvad ønsker Gud af mig i denne forbindelse?’

11. Hvad fortæller profeterne om hvordan Gud ønsker vi skal tale?

¹¹ Mere positivt brugte Gud også profeterne til at fortælle hvilken rosværdig adfærd han ønskede af sit folk dengang og ønsker af os i dag. Zakarias 8:16 siger: „Det I bør gøre, er dette: Tal sandhed med hinanden. Døm med sandhed og med fredens dom i jeres porte.“ På Zakarias’ tid var portene det sted hvor de ældste samledes og behandlede retssager. (Rut 4:1; Nehemias 8:1) Det vil dog ikke sige at det var den eneste situation hvor man skulle tale sandhed. Det er rigtigt at man bør være ærlig når man udtaler sig offentligt, men man bør også ’tale sandhed med hinanden’ privat, når ægtefæller og familiemedlemmer taler sammen i hjemmet, i vore samtaler til daglig med vore åndelige brødre og søstre, enten ansigt til ansigt, i telefonen eller på andre måder. De har al mulig grund til at forvente at vi taler sandt. Kristne forældre bør indprente deres børn hvor vigtigt det er ikke at lyve. På den måde vil børnene blive klar over at Gud forventer at de er ærlige i alt hvad de siger, og ikke har „en svigefuld tunge“. — Zefanias 3:13.

12. Hvad kan vi lære af de profetiske bøger?

¹² Både børn og voksne der holder sig til sandhedens vej, vil være helt enige med Zakarias når han siger: „Elsk sandhed og fred!“ (Zakarias 8:19) Og læg mærke til Malakias’ beskrivelse af en adfærd som den Jehovas egen søn fulgte: „Sandhedens lov var i hans mund, og der fandtes ikke uretfærdighed på hans læber. Han vandrede med mig i fred og retskaffenhed.“ (Malakias 2:6) Ønsker Jehova mindre af os? Husk at vi har hele hans ord til rådighed, de 12 profeters bøger indbefattet, med alt det vi kan lære af dem.

UNDGÅ EN VOLDELIG ADFÆRD

13. Hvad andet gør Mika 6:12 opmærksom på med hensyn til folkets adfærd?

¹³ Mika 6:12 fortæller at Guds folk i fortiden behandlede deres landsmænd dårligt ved at de ’talte løgn’ og ’deres tunge var svigefuld i deres mund’. Men verset gør opmærksom på endnu en alvorlig fejl. Der siges at ’dens rigmænd var fyldt med vold’. Hvordan ytrede det sig, og hvad kan vi lære af det?

14, 15. Hvilke voldshandlinger var folkeslag der boede i nærheden af Guds folk, blevet kendt for?

¹⁴ Vi retter nu opmærksomheden mod nogle folk og riger i nærheden af Guds folks landområde. Mod nordøst lå Assyrien med hovedstaden Nineve. Om den skrev profeten Nahum: „Ve den blodskyldige by! Den er helt fuld af bedrag og røveri. Bytte udebliver ikke!“ (Nahum 3:1) Assyrerne var kendt for deres aggressive krigsførelse og deres grusomhed mod krigsfanger — nogle fanger blev brændt eller flået levende, andre fik øjnene stukket ud eller næse, ører eller fingre skåret af. Bogen Fund, Forskere og Fortidsgaader siger: „Nineve blev præget ind i Menneskenes Bevidsthed saa godt som udelukkende ved Mord, Plyndring, Undertrykkelse, Udryddelse af de svage, Krig og Rædsler af enhver Art.“ Vi har en udtalelse af et øjenvidne til disse rædsler, ja måske deltog han selv i voldshandlingerne. Det var Nineves konge, der sagde om sit folk efter at han havde hørt Jonas’ budskab: „De skal dække sig med sæk, både mennesker og husdyr. Og de skal råbe til Gud af al magt og vende om, hver fra sin onde vej og fra den vold som er i deres hænder.“ — Jonas 3:6-8.b

¹⁵ Det var ikke blot assyrerne der gjorde sig skyldige i sådanne voldsprægede handlinger. Edom, der lå sydøst for Juda, kunne også vente gengældelse for sine voldshandlinger. Profeten Joel advarede: „Edom vil blive en øde ørken, på grund af deres vold mod Judas sønner, i hvis land de udgød uskyldigt blod.“ (Joel 3:19) Gav edomitterne agt på denne advarsel? Omkring 200 år senere skrev Obadias: „Dine vældige krigere skal blive skrækslagne, Teman [en by i Edom], . . . På grund af vold mod din broder Jakob . . . skal [du] udryddes for stedse.“ (Obadias 9, 10) Men hvordan forholdt det sig med Guds folk?

16. Hvad viser Amos og Habakkuk om forholdene i Israel og Juda på deres tid?

¹⁶ Amos fortæller om forholdene i Samaria, hovedstaden i det nordlige rige, Israel: „’Se den megen forvirring i dets midte og undertrykkelsen deri. De ved ikke hvordan man handler redeligt,’ lyder Jehovas udsagn, ’de som oplagrer vold og hærgen.’“ (Amos 3:9, 10) Man tror måske at det var anderledes i Juda, hvor Jehovas tempel lå. Men Habakkuk, der levede i Juda, spurgte Gud: „Hvor længe skal jeg skrige til dig om vold uden at du frelser? Hvorfor lader du mig se på fortræd, og hvorfor er du kun tilskuer til elendighed? Og hvorfor er der hærgen og vold foran mig?“ — Habakkuk 1:2, 3; 2:12.

17. Hvad kunne være grunden til den voldsprægede indstilling blandt Guds folk?

¹⁷ Var grunden til den udbredte vold blandt Guds folk måske at folket havde ladet sig påvirke af indstillingen til vold i Assyrien, Edom og andre riger? Salomon havde advaret om at en sådan påvirkning var mulig. Han sagde: „Misund ikke en voldsmand og vælg ikke nogen af hans veje.“ (Ordsprogene 3:31; 24:1) Senere advarede Jeremias mere specifikt: „Således har Jehova sagt: ’Lær ikke at gå på nationernes vej.’“ — Jeremias 10:2; 5 Mosebog 18:9.

18, 19. (a) Hvad ville Habakkuk have ment om vore dages former for vold? (b) Hvad mener du om disse voldshandlinger?

¹⁸ Hvad ville Habakkuk have tænkt hvis han havde levet i dag? Mon han ikke ville have været chokeret? Mange bliver fra de er små, udsat for en stærkt voldspræget påvirkning. Hvordan? Både drenge og piger fascineres af tegneserier og film der viser hvordan personerne prøver at tilintetgøre hinanden på forskellige måder. Inden længe går de videre til computerspil hvor deltagerne styrer figurerne og får points efter hvor mange modstandere de har tilintetgjort — ved at skyde dem, sprænge dem i luften eller helt pulverisere dem. „Jamen det er kun leg,“ indvender nogle. Ikke desto mindre er deltagerne, uanset om der spilles på en hjemmecomputer eller i en spillehal, omgivet af en atmosfære af vold som vil forme deres indstilling og reaktioner. Hvor sand er ikke den inspirerede udtalelse: „En voldsmand lokker sin næste og får ham til at gå på en vej der ikke er god“! — Ordsprogene 16:29.

¹⁹ Habakkuk var tvunget til at „se på fortræd“, og der var „hærgen og vold“ foran ham, og han græmmede sig over det. Vi kunne så spørge: ’Ville han synes om at sidde sammen med mig og se de programmer jeg plejer at se i fjernsynet?’ Vi kunne også spørge: ’Ville han sætte tid til side for at være tilskuer til såkaldte sportsbegivenheder som er udpræget voldelige, og hvor spillerne er iført en „rustning“ der får dem til at ligne oldtidens gladiatorer?’ I nogle sportsgrene er det spændingen ved at betragte sammenstødene mellem spillerne på banen der virker tiltrækkende, eller spændingen ved at være vidne til slagsmål mellem ophidsede tilskuere. I nogle kulturer er der mange som ynder at se film eller videoer der handler om krig eller kampsport. De undskylder det måske med at de ser filmene af historisk interesse, eller at begivenhederne hører med til landets kulturelle arv, men gør det voldshandlingerne mere acceptable? — Ordsprogene 4:17.

20. Hvilken slags vold taler Malakias om, og hvad er Jehovas syn på denne form for vold?

²⁰ Malakias nævner vold samtidig med at han gør opmærksom på Jehovas syn på visse jøders troløshed over for deres hustruer. „’Han hader skilsmisse,’ siger Jehova, Israels Gud, ’og den som dækker sin klædning med vold.’“ (Malakias 2:16) Det hebraiske udtryk der er gengivet med „som dækker sin klædning med vold“, er blevet forstået forskelligt. Nogle bibelforskere opfatter det sådan at der er tale om at få blod på klædningen når man griber til vold i almindelighed. Der er dog ingen tvivl om at Malakias talte om vold i hjemmet, og at han udtrykte Guds fordømmelse af vold i forbindelse med sin omtale af ægteskab og skilsmisse.

21. Hvordan er Jehovas syn på vold i familien i det hele taget?

²¹ Fysisk og verbal vold inden for hjemmets fire vægge kan lige så lidt undskyldes som vold uden for hjemmet. Gud lægger mærke til begge dele. (Prædikeren 5:8) Malakias hentydede til vold mod en hustru, men der er intet i Bibelen der viser at vold mod børnene eller mod gamle forældre er mindre forkasteligt. Det samme gælder hvis det er hustruen der øver vold mod ægtemanden, børnene eller forældrene. Det er forståeligt at der blandt ufuldkomne mennesker kan opstå spændinger der giver anledning til irritation og undertiden vrede — også inden for familien. Men Bibelen siger: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ — Efeserne 4:26; 6:4; Salme 4:4; Kolossenserne 3:19.

22. Hvordan ved vi at det er muligt ikke at blive voldelig selvom mange rundt om os har en voldelig adfærd?

²² Nogle vil måske retfærdiggøre at de er voldelige, med at de er ’vokset op i en voldelig familie’. Eller de siger: ’Dér hvor jeg kommer fra, eller i den kultur hvor jeg er vokset op, er folk bare sådan. De bliver meget let ophidsede, og det giver sig udslag i en voldelig adfærd.’ Men da Mika fordømte ’de rige som var fyldt med vold’, sagde han ikke at det kunne undskyldes med at de var vokset op blandt voldelige mennesker. (Mika 6:12) Noa levede på en tid da jorden var „fyldt med vold“, og hans sønner voksede op i de samme omgivelser. Blev de voldelige af den grund? Nej. „Noa fandt yndest i Jehovas øjne,“ og hans sønner blev i lighed med ham bevaret i live gennem Vandfloden. — 1 Mosebog 6:8, 11-13; Salme 11:5.

23, 24. (a) Hvad hjælper os til at undgå at blive kendt som nogle der er voldelige? (b) Hvad mener Jehova om dem der behandler andre sådan som han siger vi skal?

²³ Jorden over er Jehovas Vidner kendt for at være fredelige, ikke voldelige. De respekterer og indordner sig under kejserens love som forbyder vold. (Romerne 13:1-4) De har ’smedet deres sværd til plovjern’ og jager efter fred. (Esajas 2:4) De bestræber sig for at iføre sig „den nye personlighed“, der er en hjælp til at undgå at øve vold. (Efeserne 4:22-26) De lægger mærke til at de kristne ældste, som er gode eksempler, ikke „bruger vold“, hverken i ord eller gerning. — 1 Timoteus 3:3; Titus 1:7.

²⁴ Ja, vi må behandle andre sådan som Gud siger vi skal. Hoseas udtaler: „Hvem er vís, så han forstår disse ting, forstandig, så han kender dem? For Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem.“ — Hoseas 14:9.

1. Hvorfor har Jehovas Vidner almindeligvis et godt familieliv?

JEHOVAS VIDNER er kendt for at de har et godt familieliv. Bryan Wilson, der er professor i sociologi ved Oxford University, har udtalt: „Vidnerne tilbyder praktisk vejledning på en masse områder . . . Der gives råd angående forhold i ægteskabet, moral, børneopdragelse og andre aktuelle spørgsmål. [De har] meget at tilbyde i form af pålidelig vejledning som har støtte i Bibelen, og som indgår i en sammenhængende livsfilosofi.“ Du har uden tvivl selv fået meget at vide gennem Bibelen om hvordan man opnår et godt familieliv.

2. (a) Hvad lægger vi mærke til vedrørende familieordningen i dag? (b) I hvilke bøger i Bibelen vil vi nu søge vejledning angående familielivet?

² Efterhånden som Jehovas dag nærmer sig, retter Satan især sine angreb mod familierne. Mange har derfor mistet tilliden til medlemmer af deres egen familie, noget som også var tilfældet på profeten Mikas tid. Han skrev: „Tro ikke på en ven. . . . Vogt dig for at åbne din mund over for hende der ligger i din favn. For en søn foragter sin fader; en datter sætter sig op mod sin moder; en svigerdatter mod sin svigermoder; en mands husfolk er hans fjender.“ (Mika 7:5, 6) Vi lever i en verden hvor familieordningen er ved at gå i opløsning, og det kan være en kamp ikke at blive påvirket af det. Men hvis vi ikke giver op, vil det resultere i et bedre familieliv som er til ære for Gud. Du kender sikkert og har måske også fulgt vejledningen der gives i Femte Mosebog 6:5-9, Efeserbrevet 5:22–6:4 og Kolossenserbrevet 3:18-21. Men har du nogen sinde tænkt på at man også kan få råd i de 12 profeters bøger om hvordan man får et godt familieliv? I kapitlet her vil vi give nogle få eksempler på en sådan vejledning i disse bøger. Men vær ikke tilfreds med blot at betragte dem som en vejledning i disse specielle tilfælde. Brug dem også til at udlede almengyldige principper for hvordan man kan drage en lære af bøgerne på andre punkter. I slutningen af kapitlet anføres nogle skriftsteder som vil give dig øvelse i at gøre netop det: drage en lære af disse 12 bøger i forskellige situationer.

„HAN HADER SKILSMISSE“

3, 4. (a) Hvordan prøver mange i dag at løse deres ægteskabelige problemer? (b) Hvilken beklagelig indstilling til ægteskabet havde man på Malakias’ tid?

³ Det område som logisk set kommer først, er forholdet mellem mand og hustru. I de senere år er man begyndt at betragte skilsmisse som en let løsning hvis der er problemer i ægteskabet. Før i tiden var det som regel svært at opnå en skilsmisse; i 1800-tallets England skulle der en parlamentsbeslutning til. Det forhindrede at familier splittedes. I dag er det anderledes. I Encyclopædia Britannica hedder det: „Siden Anden Verdenskrig er skilsmissetallene steget markant i mange lande . . . Indstillingen til skilsmisse har ændret sig radikalt . . . med den almindelige tendens til at tolerere denne praksis.“ Skilsmisse er blevet et udbredt fænomen, selv i et land som Korea hvor man indtil for ti år siden så med misbilligelse på en skilsmisse. I dag er den almindelige holdning i mange lande at skilsmisse er en nærliggende løsning når der er problemer i ægteskabet.

⁴ På Malakias’ tid, det femte århundrede før vor tidsregning, var det blevet meget udbredt blandt jøderne at mændene lod sig skille fra deres hustruer. Malakias sagde: „Jehova selv har vidnet mellem dig og din ungdoms hustru som du har handlet troløst imod, skønt hun er din medforbundne og din pagtshustru.“ På grund af ægtemændenes troløshed var Jehovas alter dækket med de svigtede hustruers tårer, „med gråd og stønnen“. Og præsterne så gennem fingre med denne grusomhed! — Malakias 2:13, 14.

5. (a) Hvordan ser Jehova på skilsmisse? (b) Hvorfor er troløshed mod ens ægtefælle en alvorlig sag?

⁵ Hvordan så Jehova på denne situation på Malakias’ tid? Malakias skrev at Jehova, Israels Gud, „hader skilsmisse“. Endvidere nævnte han at Jehova ’ikke har forandret sig’. (Malakias 2:16; 3:6) Forstår du hvad det betyder? Jehova havde i sin tid erklæret at han var imod skilsmisse. (1 Mosebog 2:18, 24) Det var han stadig på Malakias’ tid. Og han er det stadig i dag. Nogle beslutter måske at opgive deres ægteskab blot fordi de ikke er tilfredse med deres ægtefælle. Men Jehova kan gennemskue deres forræderiske hjerte. (Jeremias 17:9, 10) Han kan se ethvert bedrag, enhver ond hensigt eller plan, der kunne ligge til grund for anmodningen om en skilsmisse, uanset hvordan den der søger skilsmisse, vil retfærdiggøre sig. Ja, „alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab“. — Hebræerne 4:13.

6. (a) Hvordan kan det være en hjælp at have Jehovas syn på skilsmisse? (b) Hvad var hovedpunktet i Jesu svar angående skilsmisse?

⁶ Dit ægteskab er måske ikke kommet til det punkt at du overvejer skilsmisse, men du bør alligevel gøre dig klart hvordan Jehova ser på tingene. Da ingen er fuldkommen, kan vi forvente vanskeligheder og uoverensstemmelser i ægteskabet. Men ville du overveje en skilsmisse som en mulighed, en nem løsning på problemerne? Ville du under et skænderi nævne skilsmisse som en løsning? Det har mange gjort, men Guds syn på ægteskabet og det ægteskabelige bånd er en stærk grund til at ægtefællerne bestræber sig alvorligt for at få et godt ægteskab. Sandt nok sagde Jesus Kristus at der findes én gyldig grund til skilsmisse, nemlig utugt — det vil sige alle former for seksuelt samvær uden for ægteskabet. Men hvad var hovedpunktet i Jesu svar? Han sagde til sine tilhørere: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Ja, Jesus fremhævede Jehovas uforanderlige norm, den som Malakias også havde nævnt 450 år tidligere. — Mattæus 19:3-9.

7. Hvordan kan man bevare sit ægteskab ifølge det råd Malakias giver i sin bog?

⁷ Hvordan kan kristne ægtefæller da bevare det ægteskabelige bånd stærkt? Malakias gav dette vigtige råd: „I skal give agt på den ånd der er i jer og ikke handle troløst.“ (Malakias 2:16) Det vil sige at de skulle give agt på den drivkraft de havde i deres indre, og som var bestemmende for deres indstilling og handlinger. Hvis vi ’giver agt på vores ånd’, vil vi undgå fristelsen til at vise en vi ikke er gift med, en upassende opmærksomhed. (Mattæus 5:28) Og hvis vi selv er genstand for opmærksomhed fra en af det modsatte køn og føler os smigrede over det, er der også grund til at være på vagt. Noget man kan lære af de 12 profeter med hensyn til at bevare ægteskabet, er altså at man skal ’give agt på sin ånd’.

8, 9. Hvorfor er forholdet mellem Hoseas og Gomer taget med i Bibelen?

⁸ Du er uden tvivl besluttet på at bevare dit ægteskab, og på at det skal være lykkeligt. Men du er alligevel ikke immun over for de problemer der kan opstå. Hvordan kan du nu bedst løse dem der måtte komme, især hvis du synes at fejlen hovedsagelig ligger hos din ægtefælle? Kan du huske det som tidligere blev nævnt i denne bog, i kapitel 2 og 4, om Hoseas? Hans hustru, Gomer, blev „en skøgehustru“, som derefter ’løb efter sine elskere’. Senere blev hun svigtet, blev fattig og kom i trældom. Hoseas købte hende tilbage, og han fik besked på at elske hende. Hvorfor skulle han gøre alt dette? For at skildre forholdet mellem Jehova og Israel. Jehova var som ’en ægtemand’ for sit folk, og folket var forenet med ham som en hustru. — Hoseas 1:2-9; 2:5-7; 3:1-5; Jeremias 3:14; Esajas 62:4, 5.

⁹ På et meget tidligt tidspunkt begyndte israelitterne at dyrke andre guder og sårede derved Jehova. (2 Mosebog 32:7-10; Dommerne 8:33; 10:6; Salme 78:40, 41; Esajas 63:10) Det nordlige rige, tistammeriget, krænkede ham især med sin kalvedyrkelse. (1 Kongebog 12:28-30) Desuden stolede israelitterne ikke på Jehova, deres „ægtemand“, men så hen til politiske elskere. På et tidspunkt var det Assyrien de søgte til som en lysten zebra. (Hoseas 8:9) Hvad ville du synes om at din ægtefælle søgte hen til en anden?

10, 11. Hvordan kan du efterligne Jehova hvis du i dit ægteskab oplever at din ægtefælle har båret sig forkert ad?

¹⁰ På Hoseas’ tid var det over 700 år siden israelitterne var trådt ind i et pagtsforhold til Jehova. Dog var han villig til at tilgive dem forudsat de vendte om til ham. Man mener at Hoseas begyndte sin profetgerning før 803 f.v.t. Det vil sige at Jehovas tålmodighed for Israels vedkommende varede ved i lidt mere end 60 år til, og for Judas vedkommende i næsten 200 år til. Med Hoseas’ familieforhold som eksempel opfordrede Jehova stadig sit pagtsfolk til at angre og vende om. Han havde gyldige grunde til at ophæve sit ’ægteskab’ med sin billedlige hustru, Israel, men alligevel blev han ved med at sende profeter til folket for at opfordre det til at komme tilbage til ham, selvom det betød store omkostninger for ham selv. — Hoseas 14:1, 2; Amos 2:11.

¹¹ Hvis du i dit ægteskab oplevede at din ægtefælle havde båret sig forkert ad, ville du da handle som Jehova gjorde? Ville du bestræbe dig for at genoprette det gode forhold? (Kolossenserne 3:12, 13) Det ville kræve stor ydmyghed. Jehova er i sandhed et storslået eksempel ved den måde han behandlede israelitterne på! (Salme 18:35; 113:5-8) Gud ’talte til israelitternes hjerte’, ja, han bønfaldt dem. Har vi som ufuldkomne mennesker ikke større grund til at tale til vores ægtefælles hjerte, søge at løse problemerne og se gennem fingre med fejl? Det er værd at bemærke at Jehovas bestræbelser gav resultat. En rest af jøderne åbnede deres hjerte mens de befandt sig i deres landflygtigheds ørken i Babylon, og de vendte senere tilbage til deres hjemland og kaldte Jehova „Min mand“. — Hoseas 2:14-16.a

12. Hvordan kunne det gavne dit ægteskab at tænke på hvordan Jehova handlede over for sin billedlige hustru?

¹² I tilfælde af at der opstår et alvorligt problem i dit ægteskab, vil det være muligt at genoprette det gode forhold hvis du oprigtigt bestræber dig for det. Gud var villig til at tilgive selv en så alvorlig synd som åndelig utugt begået af sin billedlige hustru. De fleste ægteskabelige problemer blandt sande kristne når dog ikke et så kritisk punkt. Mange uoverensstemmelser skyldes skarpe og sårende ord. Hvis din ægtefælles skarpe ord har såret dine følelser, så tænk på hvad Hoseas, og Jehova selv, måtte igennem. (Ordsprogene 12:18) Kunne det ikke være en hjælp til at tilgive?

13. Hvad kan vi lære af at Jehova krævede at hans folk, der var kommet på afveje, oprigtigt angrede?

¹³ Der findes endnu en ting man kan lære af denne beretning fra Israels historie. Var Gud villig til at genoprette det gode forhold til sit folk mens det stadig begik utugt? Om den utugtige nation sagde Gud til Hoseas: „Hun burde fjerne utugten fra sig og ægteskabsbruddene fra sine bryster.“ (Hoseas 2:2) Folket måtte ændre sind og omvende sig og ’frembringe en frugt som stemte med sindsændringen’. (Mattæus 3:8) I den forbindelse vil det være en hjælp at rette opmærksomheden mod ens egne fejl og mangler i stedet for mod ægtefællens. Hvis du har gjort din ægtefælle uret, hvorfor da ikke søge at genoprette det gode forhold ved at give en oprigtig undskyldning og ændre handlemåde? Du kan blive belønnet med at opnå tilgivelse.

„KÆRLIGHEDSREB“ — GRUNDLAGET FOR TUGT

14, 15. (a) Hvorfor bør du, i lyset af det der siges i Malakias 4:1, betragte det som et stort ansvar at undervise dine børn? (b) Hvordan kan du lære dine børn Jehova at kende?

¹⁴ Vi kan lære endnu mere af den måde Jehova behandlede sit folk på, sådan som det fremgår af de 12 profeters bøger. De indeholder også anvisninger på hvordan man kan hjælpe sine børn. At opdrage børn i dag er ikke nogen let sag. De som er forældre, har et stort ansvar. Der siges: „’For se, dagen kommer, brændende som en ovn, og alle overmodige og alle der handler ugudeligt skal blive som halmstrå, og dagen der kommer skal fortære dem,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’så den hverken efterlader rod eller gren hos dem.’“ (Malakias 4:1) På denne regnskabets dag vil børnene (grenene) få samme retfærdige dom som forældrene (rødderne), der er ansvarlige for deres mindreårige børn. (Esajas 37:31) Forældrenes måde at leve på kan få indflydelse på deres børns fremtid — til gavn eller til skade for dem. (Hoseas 13:16) Hvis du (roden) ikke har et godt forhold til Jehova, hvad vil der så ske med dine børn (grenene) på hans heftige vredes dag? (Zefanias 1:14-18; Efeserne 6:4; Filipperne 2:12) På den anden side vil dine oprigtige bestræbelser for at have Guds godkendelse være til gavn for dine børn. — 1 Korinther 7:14.

¹⁵ Efter at Paulus har citeret Joels profeti om at de som påkalder Jehovas navn, vil blive frelst, tilføjer han: „Hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om?“ (Romerne 10:14-17; Joel 2:32) Paulus talte om vores forkyndelse udadtil, men vi kan også anvende princippet på opdragelsen af vore børn. Hvordan kan de tro på Jehova hvis ikke de har hørt om ham? Bruger du tid nok på daglig at undervise dine børn og lære dem at se hvor god Jehova er, så du på den måde indgiver dem en dyb kærlighed til ham og hans vejledning? Der er stor sandsynlighed for at børnene vil vokse åndeligt hvis de til stadighed hører om Jehova i hjemmet. — 5 Mosebog 6:7-9.

16. Hvordan kan du efterligne Jehova når du irettesætter dine børn, som vist i Mika 6:3-5?

¹⁶ Mens børnene er små, kan det være forholdsvis let at tage dem med til de kristne møder. Men når de bliver ældre, begynder de selv at få en mening. Hvad gør man hvis de nu og da viser tegn på at have oprørske tendenser? Her kan man lære noget af de 12 profeters bøger ved at lægge mærke til hvordan Jehova handlede over for Israel og Juda. (Zakarias 7:11, 12) Bemærk for eksempel det der siges i Mika 6:3-5, og især den tone det siges i. Det er helt klart at israelitterne havde syndet, men alligevel kaldte Gud dem „mit folk“. Han bønfaldt dem: „Mit folk, husk dog . . . .“ I stedet for at anklage dem prøvede han at nå deres hjerte. Kan du efterligne Jehova, også når du irettesætter dine børn? Uanset hvor dårligt de har opført sig, skal du stadig behandle dem som en del af familien. Du må ikke nedværdige eller ydmyge dem. Appellér til deres bedre jeg i stedet for at fordømme dem. Stil spørgsmål for at få dem til at åbne sig. Stræb efter at nå deres hjerte så de viser hvad der bor i dem. — Ordsprogene 20:5.

17, 18. (a) Hvad bør være motivet til at irettesætte eller tugte dine børn? (b) Hvordan kan du bevare ’kærlighedsrebet’ mellem dig og dine børn?

¹⁷ Hvorfor irettesætter du dine børn, måske oven i købet tugter dem? Nogle forældre gør det fordi de ikke ønsker at familien skal få et dårligt omdømme. Jehova viste hvad der var motivet til at han tugtede sit folk, da han sagde: „Det var mig der lærte Efraim at gå; jeg tog dem på mine arme . . . Med menneskesnor søgte jeg at drage dem, med kærlighedsreb.“ (Hoseas 11:3, 4) Hoseas sammenligner forholdet mellem Jehova og Israel med forholdet mellem en far og en søn. Kan du se for dig en kærlig far som holder sit barn i en sele mens han lærer det at gå, og det tager sine første vaklende skridt? Selen, ’rebet’, holder barnet fast hvis det snubler, og vil holde det på den rette vej. — Jeremias 31:1-3.

¹⁸ Vil du efterligne den kærlighed Gud viste israelitterne? Atter og atter vendte de ham ryggen, men han slap ikke hurtigt ’kærlighedsrebet’. Børn og unge er tilbøjelige til nu og da at komme på afveje og at snuble over små ting, men prøv at bevare kærlighedsbåndet mellem dig og dine børn. Husk at Jehovas kærlighed til sit folk ikke gjorde ham blind for dets fejl. Han så situationen nøjagtig som den var, tugtede folket i kærlighed og tog sig tid til at give den fornødne hjælp. Hvis du ser at din søn eller datter er ved at komme bort fra sandhedens vej, så luk ikke øjnene for det. Prøv at lede din søn eller datter tilbage som med et reb de kan gribe fat i. Yd kærlig hjælp i denne vanskelige periode. Brug tid sammen med dine børn. Det kan ikke understreges kraftigt nok — brug tid sammen med dem!

19. Hvorfor bør man ikke opgive håbet med hensyn til sine børn?

¹⁹ Hoseas forudså at en rest af israelitter ville tage imod tugt: „Senere vil Israels sønner vende om og søge efter Jehova, deres Gud, og efter David, deres konge; og de vil komme bævende til Jehova og til hans godhed i de sidste dage.“ (Hoseas 3:5) Ja, Jehovas tugt gav resultat over for en rest af folket. Vær så optimistisk at tro at det også vil være tilfældet med dine børn. Prøv at se det gode der bor i dem. Vær venlig når du taler med dem, og dog fast med hensyn til de bibelske principper. Selvom et genstridigt barn ikke er modtageligt i øjeblikket, hvem ved om ikke det senere vil komme til fornuft?

PAS PÅ DÅRLIGT SELSKAB!

20. Hvilket spørgsmål angående de kammerater unge bør vælge, bliver besvaret i de 12 profeters bøger?

²⁰ Hvad kan I børn og unge lære af de 12 profeter? Et af de skriftsteder der hyppigst bliver nævnt når I taler med jeres forældre, er sikkert Første Korintherbrev 15:33 om at undgå dårligt selskab. ’Men er det virkelig så slemt at komme sammen med nogle som ikke tilbeder Jehova?’ vil nogle måske spørge. I kan finde svaret i de 12 profeters bøger.

21-23. (a) Hvad kan unge lære af edomitternes adfærd? (b) Hvem er dine sande venner?

²¹ Mens de 12 profeters bøger hovedsagelig er henvendt til Guds folk, er Obadias’ Bog henvendt til edomitterne, der blev betegnet som israelitternes brødre.b (5 Mosebog 2:4) Til forskel fra de andre bøger bruger Obadias netop stedordet „du“ henvendt til edomitterne. Lad os nu se nærmere på edomitterne. Vi befinder os i år 607 f.v.t. da Jerusalem er under belejring. Og skønt edomitterne som efterkommere af Jakobs bror, Esau, er beslægtede med israelitterne, stiller de sig på babyloniernes side. „Gør nøgen! Gør nøgen til grundvolden,“ råber edomitterne hoverende. (Salme 137:7; Obadias 10, 12) De har endog planer om at overtage Judas land og spiser sammen med babylonierne, i Mellemøsten et tegn på at deltagerne i måltidet har sluttet pagt med hinanden.

²² Læg mærke til hvad Obadias forudsiger om edomitterne: „De mænd du havde en pagt med [babylonierne], har alle bedraget dig. De mænd du havde fred med, har fået overtaget over dig. De som spiser dit brød vil anbringe et net under dig, som en der ikke har nogen forstand.“ (Obadias 7) Hvad skete der med edomitterne, som svigtede deres brødre, Jakobs sønner, og valgte at stille sig på babyloniernes side? Babylonierne under Nabonid tilintetgjorde til sidst edomitterne. På Malakias’ tid havde Gud lagt Edoms bjergland øde og givet Edoms arvelod til ørkenens sjakaler. — Malakias 1:3.

²³ Tænk nu på dine såkaldte venner som ikke tilbeder Jehova. Har du ikke lagt mærke til at ’de drenge [eller piger] du har en pagt med’, eller er venner med, ofte bedrager hinanden og ’anbringer et net’ under deres såkaldte venner? Og hvad siger de hvis bedrageriet bliver afsløret? De venner de har ført bag lyset, anser de for at være naive, nogle som ikke kan gennemskue dem. Det er nøjagtig som babylonierne og deres partnere, edomitterne! Tror du at sådanne „venner“ ville træde hjælpende til hvis du var i vanskeligheder? (Obadias 13-16) Tænk derimod på Jehova Gud og hans folk i dag. Jehova vil altid være der til at hjælpe dig. Han vil holde dig oppe i svære tider. Hans folk vil også vise sig at være sande venner, ’venner der viser kærlighed til hver en tid’, brødre som er „født med henblik på trængselen“. — Ordsprogene 17:17.

VÆRDSÆT DET MEST BETYDNINGSFULDE BÅND

24, 25. Hvad bør komme først i vort liv?

²⁴ Ja, familiebåndene er betydningsfulde, og det er vigtigt at styrke dem. Vi kan lære meget om dem af de 12 profeter. Måske har du lyst til at gennemgå disse bøger og anvende den metode vi har brugt her. Derved vil du kunne lære endnu mere om hvordan man får et bedre familieliv. Men er et godt familieliv det som har størst betydning for dem der tilbeder Gud i dag?

²⁵ Det er værd at bemærke hvad profeten Joel sagde om Jehovas dags komme: „Saml folket. I skal hellige en menighed. . . . Lad brudgommen gå ud af sit kammer, og bruden af sit brudekammer.“ (Joel 2:15, 16) Alle i familien skal samles for at tilbede Jehova. Ikke engang de nygifte — som naturligt nok kun har øje for hinanden — er nogen undtagelse! Intet er vigtigere end at samles om tilbedelsen af Gud. Nu da Jehovas dag hastigt nærmer sig, må vores forhold til Gud komme i første række. I det sidste afsnit af denne bog vil vi se nærmere på hvad vi bør være optaget af i dag.

1, 2. (a) Hvad kan vi lære af Jonas’ reaktion på Guds beslutning om at skåne Nineve? (b) Hvorfor bør vi se nærmere på Jehovas barmhjertighed og hans syn på menneskeliv?

JEHOVA var glad. Profeten, derimod, var misfornøjet. Jehova havde barmhjertigt skånet tusinder af menneskers liv. Jonas ville have ladet dem gå til grunde! Jehova valgte at tilgive dem der havde været hans folks fjender, og at bevare dem i live.

² Som vi kan se af Jonas’ tilfælde, kan det til tider være svært for mennesker helt at fatte omfanget af Guds overbærenhed og at nære samme ønske som han om at mennesker opnår livet. Jehovas beslutning om at skåne ninevitterne „mishagede i høj grad Jonas, og han blev optændt af vrede“. Er det muligt at Jonas var mere optaget af sig selv og sine egne følelser end af barmhjertighed og af at redde menneskeliv? Han mente måske at hvis ninevitterne blev skånet, ville han tabe ansigt. (Jonas 4:1, 10, 11) Hvad med os og vor tid, nu hvor Jehovas domsdag hastigt nærmer sig? Et relevant spørgsmål ville være: ’Hvordan kan jeg få større forståelse og værdsættelse af Guds tilgivelse, og hvordan kan jeg hjælpe dem der angrer, til at få gavn af Jehovas barmhjertighed? Ja, hvordan kan jeg efterligne Gud og få samme ønske som han om at mennesker må opnå livet?’

RETFÆRDIGHED OG BARMHJERTIGHED MED LIV FOR ØJE

3. Er Guds retfærdighed i modstrid med hans barmhjertighed? Forklar nærmere.

³ Nogle synes at de 12 profeters bøger taler side op og side ned om Guds vrede og hans retfærdige straf over menneskene, og de spørger: ’Hvor er Jehovas barmhjertighed? Er han slet ikke interesseret i at redde menneskeliv?’ I realiteten er der ingen modsigelse mellem Guds retfærdighed og hans barmhjertighed. De stemmer helt overens og medvirker til at der reddes menneskeliv. Retfærdighed og barmhjertighed er to sider af Jehovas personlighed, som er i fuldstændig balance. (Salme 103:6; 112:4; 116:5) Ved at opveje den skade som de onde har gjort, viser han barmhjertighed mod dem der er ret indstillet. Det er et vidnesbyrd om hans fuldkomne retfærdighed. På den anden side giver Jehova — netop fordi han er fuldstændig retfærdig — rum for ufuldkomne menneskers begrænsninger. Man kunne sige det på denne måde: retfærdighed hvor det er nødvendigt, barmhjertighed hvor det er muligt. Hos de 12 profeter finder vi mange udtalelser der bekræfter dette, og som viser at Gud ønsker at mennesker opnår livet. Lad os se nærmere på dette og på om det er et eksempel vi kan følge i dag.

4. Hvad viser at Gud ønsker at mennesker skal opnå livet?

⁴ Profeten Joel overbragte et domsbudskab, men udtalte også at Gud er „nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. (Joel 2:13) Omkring hundrede år senere, i det ottende århundrede før vor tidsregning, understregede Mika at vi har et stærkt behov for Guds tilgivelse. Efter at have stillet spørgsmålet „Hvem er en Gud som du?“ beskrev Mika Jehova på denne måde: „Han holder ikke fast ved sin vrede for evigt, for han har behag i loyal hengivenhed. Han vil igen vise os barmhjertighed.“ (Mika 7:18, 19) Som vi kan se af Jonas’ beretning om ninevitterne, er Gud villig til at undlade at straffe dem der har pådraget sig hans vrede, hvis de angrer og giver bevis for det med gerninger der stemmer med deres sindsændring.

5. Hvilke sider af Guds barmhjertighed og hans ønske om at redde menneskeliv gør et stærkt indtryk på dig? (Se også rammen „De stillede sig til rådighed“).

⁵ Vi lever ikke på de 12 profeters tid, men alligevel gør sådanne vidnesbyrd om Jehovas barmhjertighed og hans ønske om at redde menneskeliv indtryk på os. Den taknemmelighed vi føler herfor, knytter os nærmere til Gud og giver os ønske om at hjælpe andre til at opnå livet. Selvom de fleste i dag følger en vej bort fra Gud, forsikres vi om at Gud „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Dette ønske fra Jehovas side illustreres af den kærlighed Hoseas viste da han tog sin utro hustru tilbage. Jehova ’talte til sit folks hjerte’. Han var ikke forpligtet til at tilgive, men han gjorde det „af egen fri vilje“. (Hoseas 1:2; 2:13, 14; 3:1-5; 14:4) Ved du hvorfor Guds indstilling og det han gør i denne forbindelse, har så stor betydning? Fordi der er tale om menneskeliv! Vi får yderligere bevis for Guds barmhjertighed og hans ønske om at mennesker skal opnå livet, når vi betragter den kristne menighed, som er optaget af et arbejde du er med i.

MENNESKER HJÆLPES TIL AT OPNÅ LIVET

6. Hvordan viser Gud især at han ønsker at mennesker opnår livet?

⁶ Hvorfor deltager du i forkyndelsen? En af grundene er at du på den måde hjælper andre til at lære Gud at kende. I den forbindelse er det vigtigt at vide at han lader en klar advarsel lyde før han griber ind. Det er et klart bevis på hans barmhjertighed: Han ønsker ikke at nogen skal dø, men tværtimod at de opnår liv. De 12 profeter lod dem der handlede uret, vide at Gud gav dem mulighed for at ændre sind, vende om og undslippe hans vrede. Vi er med i et lignende arbejde i dag. Som kristen har du den forret at forkynde advarselen om Guds kommende vredesdag. Det er vigtigt i denne forkyndelse ikke at føle nogen hævngerrighed og mene at de der ikke tager imod budskabet, ’får hvad de har fortjent’. Vi må minde os selv om at vi i vid udstrækning forkynder for at nogle kan finde livets vej. — Joel 3:9-12; Zefanias 2:3; Mattæus 7:13, 14.

7. (a) Hvorfor er det vigtigt at være med i forkyndelsen? (b) Hvordan er det en hjælp at tænke på Jehovas indstilling når vi møder ligegyldighed?

⁷ Hver gang du forkynder sandheden fra Bibelen for nogen — det være sig ved en dør, i skolen, på arbejdspladsen, eller et andet sted — tilbyder du at hjælpe en der har behov for Guds barmhjertighed og tilgivelse. (Hoseas 11:3, 4) Det kan godt være du møder ligegyldighed og manglende interesse, men ved trofast at holde ud efterligner du vores barmhjertige Gud, som gennem Zakarias sagde til sit genstridige folk: „Vend dog om fra jeres onde veje og fra jeres onde gerninger.“ (Zakarias 1:4) Hvem ved hvor mange endnu der vil tage gunstigt imod budskabet når du fortæller dem om Guds barmhjertighed og viser dem vejen til livet? Husk at du forkynder fordi Jehova ønsker at de skal opnå livet, og at du nærer det samme ønske.

8. Hvad kan man minde sig selv om med hensyn til de budskaber Jehova har ladet lyde?

⁸ Man kan desuden minde sig selv om at der næsten altid har været nogle der har taget godt imod de budskaber der kom fra Gud. Hoseas talte om dem der forstod at „Jehovas veje er rette“, og han tilføjede: „Det er de retfærdige som går på dem.“ (Hoseas 14:9) Op gennem tiden er der mange der har taget imod den opfordring Gud har ladet lyde: „Vend om til mig af hele jeres hjerte.“ (Joel 2:12) Det blev sagt til et folk som havde kendt Jehova, men udtalelsen vidner også om at Gud er interesseret i dem der er ved at lære ham at kende. Gud har altså ikke mistet troen på at nogle kan fortryde deres tidligere gerninger og levevis, og at de vil angre og vende om og gøre det der er ret. Det betyder at de vil få udsigt til at opnå evigt liv. — 1 Timoteus 4:16.

9. Hvad er nødvendigt, som det fremgår af ninevitternes omvendelse?

⁹ I forbindelse med forkyndelsen og Jehovas barmhjertighed er der endnu en ting der er værd at bemærke — nemlig hans tilgivelse af ninevitterne. Indbyggerne i Nineve tog budskabet om den forestående dom alvorligt, og det førte til at ’folkene i Nineve troede på Gud’. (Jonas 3:5) Tro, og ikke blot frygt for den forestående dom, var nødvendig for at blive i live. På grund af Jehovas stærke ønske om at se folk omvende sig og handle i tro har han ladet os forkynde og hjælpe andre til at træffe et valg. Og hvad er resultatet blevet? Om ninevitterne siges der: „Da den sande Gud så hvad de gjorde, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød den sande Gud den ulykke han havde talt om at volde dem, og voldte den ikke.“ (Jonas 3:10) Jehova lader sig ikke føre bag lyset af noget man blot siger, eller som man gør for et syns skyld. Ninevitternes anger og efterfølgende gerninger må have været ægte. Jehova kunne se at deres omvendelse var oprigtig og skyldtes ægte anger og tro.

10. Nævn nogle situationer hvor Jehova har reddet menneskeliv.

¹⁰ At Jehova er interesseret i at redde menneskeliv, kom ikke kun ninevitterne til gode. Da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. — efter Obadias’, Nahums og Habakkuks forkyndelse — sørgede Jehova for at Jeremias, som havde adlydt hans ord, og nogle af hans trofaste medarbejdere undslap. (Jeremias 39:16-18) Guds profeter forudsagde desuden at en angrende rest ville vende tilbage fra Babylon og genoprette den rene tilbedelse. (Mika 7:8-10; Zefanias 3:10-20) Disse profetier har fået en storslået opfyldelse i vor tid. Efter den første verdenskrig blev de salvede kristne, hvoraf mange var blevet efterladende med hensyn til den sande tilbedelse, atter nidkære og virksomme. De genvandt Jehovas gunst og kunne se frem til evigt liv. I dag er der også folk fra „mange nationer“ der ’slutter sig til Jehova’. (Zakarias 2:11) De kan se frem til at overleve enden på den nuværende tingenes ordning. Vores forkyndelse udadtil er derfor ikke blot en lydighedshandling vi udfører fordi det er noget vi har fået befaling til. Det er heller ikke noget vi gør blot for at opfylde profetien. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Vores forkyndelse sigter imod at lære andre Jehova at kende så de kan få tro og opnå livet.

DE DER VENDER TILBAGE TIL JEHOVA, OPNÅR LIVET

11, 12. Hvordan kan de der engang har tjent Gud, få gavn af hans barmhjertighed?

¹¹ Jehova er interesseret i at der kommer nye til, og at de opnår livet, men han glemmer ikke dem der engang har tjent ham. Vi skulle også være interesserede i dem og nære ønske om at de igen kommer ind på livets vej. Hvordan viser vi rent praktisk at vi nærer denne interesse?

¹² Du kender måske nogle der har lært Jehova at kende, fået tro på ham og været aktive i den sande tilbedelse, men ikke tjener ham i øjeblikket. De budskaber Jehova sendte gennem de 12 profeter, viser at han var villig til at udstrække sin barmhjertighed til dem som engang havde hørt til hans folk, men som ikke holdt fast ved den sande tilbedelse. Det samme gælder i dag. Der kan være nogle der er ’gledet bort’, eller som er ’faldet fra’ idet de har gjort noget forkert og derfor har brug for at angre og omvende sig. (Hebræerne 2:1; 3:12) Selvom de ikke er glade for at være borte fra Jehova, har de vanskeligt ved at vende om til ham. Han appellerer dog til dem, som det for eksempel udtrykkes med profetens ord: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Vend om til mig,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’så vil jeg vende om til jer.’“ (Zakarias 1:3) Hoseas’ ord er også opmuntrende. Han siger: „Vend om, Israel, til Jehova din Gud; du er jo snublet ved din brøde. Tag ord med jer og vend om til Jehova. Sig alle til ham: ’Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt.’“ Ja, selv de der havde begået alvorlige synder, men som angrede oprigtigt og vendte om, kunne få tilgivelse og atter opnå Guds gunst. (Hoseas 6:1; 14:1, 2; Salme 103:8-10) Det gjaldt på profeternes tid, og det gælder stadig i vor tid.

13. Hvilke grunde har vi til at vise barmhjertighed mod dem Gud har tilgivet?

¹³ Men hvad betyder det for dem der er forblevet på livets vej? Hvordan kan de vise at de betragter andre på samme måde som Jehova gør? Jehova forventer at vi viser barmhjertighed, både mod de nye og mod dem som er holdt op med at tjene ham. Gud udtalte gennem Hoseas hvad han lægger vægt på: „Det er loyal hengivenhed jeg har behag i, og ikke slagtoffer.“ Jesus Kristus sagde det på denne måde: „Gå . . . hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’“ (Hoseas 6:6; Mattæus 9:13) Hvis vi skal bevare vort forhold til Gud, er det af største betydning at vi viser en sådan barmhjertighed. Læg mærke til hvordan apostelen Paulus forbandt dét at kunne tilgive med dét at efterligne Gud: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer. Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ (Efeserne 4:32–5:2) Efterligner du Gud på denne måde?

14, 15. Under hvilke omstændigheder kan vores indstilling til at Jehova tilgiver, blive sat på prøve?

¹⁴ Som eksempel kunne vi tage en broder som har begået en alvorlig synd, ikke angrer og derfor må udelukkes af menigheden. Vi har kendskab til et sådant tilfælde fra det første århundrede. En mand i Korinthermenigheden havde begået en alvorlig synd og blev udelukket af menigheden. Hvis det kunne ske mens Jesu apostle levede, er det ikke overraskende at det også kan ske i dag. De der er loyale, anerkender og følger da den bibelske vejledning at man ikke må omgås en der er blevet udelukket af menigheden. Dette kan måske hjælpe overtræderen til at se at han har begået en alvorlig synd, og få ham til at angre og vende om. Ovennævnte mand i Korinthermenigheden som blev udelukket af menigheden, angrede senere og vendte om, og han blev genoptaget. (1 Korinther 5:11-13; 2 Korinther 2:5-8) Hvilke følelser vækker det i dig når det sker i dag, og hvordan kan du vise at du er interesseret i at andre opnår livet?

¹⁵ En angrende synder kan være så fyldt med skam og fortvivlelse at han må forsikres om at både Gud og hans brødre elsker ham og ønsker at han skal opnå livet. Læg mærke til hvordan Gud forsikrede sine tjenere i fortiden om sin kærlighed og barmhjertighed da de viste sig villige til at angre og vende om. Han sagde: „Jeg forlover mig med dig med trofasthed; og du skal kende Jehova.“ (Hoseas 2:20) Jehova havde altså barmhjertighed med nogle han havde forstødt, og vi må vise at vi er fyldt med den samme barmhjertighed. — Zakarias 10:6.

16. Hvordan bør vi reagere når nogen bliver genoptaget efter at have været udelukket af menigheden?

¹⁶ Gud ønsker at vi skal leve, og det glæder ham derfor at en synder ændrer sind, eller at en der har været uvirksom, igen bliver virksom i den kristne tjeneste.a (Lukas 5:32) I tilfældet med den førnævnte mand i Korinth opfordrede Paulus menigheden til at tilgive og trøste ham og lade ham vide at alle nærede oprigtig kærlighed til ham: „Denne irettesættelse givet af flertallet er tilstrækkelig for et sådant menneske, så at I nu . . . frit skal tilgive og trøste ham, for at han ikke på en eller anden måde skal blive opslugt af en alt for stor bedrøvelse. Derfor tilskynder jeg jer til at bekræfte jeres kærlighed til ham.“ (2 Korinther 2:6-8) Gennem Hoseas sagde Jehova til dem der tidligere havde syndet: „Jeg helbreder deres troløshed. Jeg vil elske dem af egen fri vilje.“ (Hoseas 14:4) Vil vi efterligne Jehova og opleve glæden ved at medvirke til en helbredelse der kan føre til evigt liv?

17, 18. Hvordan kan vi kærligt hjælpe dem der er vendt tilbage til Jehova, eller hjælpe en familie hvor en er blevet udelukket af menigheden?

¹⁷ Jehova viser altså at han beredvilligt tager imod dem der vender tilbage, og behandler dem med værdighed. De vil i fuldt mål modtage hans kærlighed, ligesom Hoseas beredvilligt tog sin tidligere utro hustru tilbage. Om den måde Jehova behandlede sine tjenere på, siger han: „Jeg [blev] for dem . . . som dem der løfter åget fra deres kæber; og blidt gav jeg ham noget at spise.“ (Hoseas 11:4) Varmer det os ikke om hjertet at se den kærlighed hvormed Jehova drager dem der vender tilbage? Vi kan efterligne ham ved ikke at være stive og kølige over for en der har vist ægte anger og er blevet bedrøvet på en måde som behager Gud. Når han (eller hun) er blevet genoptaget, bør vi tale venligt og trøstende til vedkommende når der er behov for det, og ikke nære nogen uvilje mod den tidligere synder. — 1 Thessaloniker 5:14.

¹⁸ Er der andre måder hvorpå vi kan efterligne Jehova i forbindelse med at en er blevet udelukket af menigheden? Kan vi hjælpe nogle i familien, måske ægtefællen og børnene, som er forblevet loyale mod Jehova? De kæmper måske for at komme til møderne regelmæssigt og gå ud i forkyndelsen. Vil vi give dem den særlige støtte de har brug for? Man kan også vise sin omsorg og interesse for dem ved at gå hen og indlede en opmuntrende samtale med dem og tale „gode ord, trøstende ord“ til dem. (Zakarias 1:13) Det er der lejlighed til før og efter møderne, mens man går i forkyndelsen, og på andre tidspunkter. De er vores medarbejdere, kære medlemmer af vores menighed, og skal ikke føle sig tilsidesatte eller isolerede. I nogle tilfælde er det kun børnene i en sådan familie som kæmper for stadig at tjene Jehova. Vi ønsker oprigtigt at de skal opnå det evige liv. Hvordan kan vi vise at vi gør det?

EN FADERLØS FINDER BARMHJERTIGHED

19. Hvilken åndelig hjælp ydede Zefanias en der kunne sammenlignes med en faderløs?

¹⁹ Hvordan en faderløs kan hjælpes, har vi et eksempel på i Zefanias’ tjeneste. Zefanias virkede som profet i midten af det syvende århundrede før vor tidsregning. Han tilhørte muligvis kongeslægten i Juda og var måske en fjern slægtning af kong Josias, hvis far var blevet snigmyrdet. Derved kom Josias til at overtage tronen allerede i en alder af otte år. Han stod over for en stor opgave, for folket var sunket dybt i afgudsdyrkelsens sump og havde tillagt sig mange afguderiske skikke. (Zefanias 3:1-7) Den unge og faderløse Josias havde brug for kyndig og pålidelig vejledning for at kunne herske over det afvegne folk. Denne vejledning sørgede Jehova for gennem Zefanias og andre profeter, som nævnt i tidligere kapitler i denne bog. Det er værd at bemærke at skønt Jehova gennem Zefanias talte imod Judas ’fyrster’, talte han ikke fordømmende om kongen selv. (Zefanias 1:8; 3:3) Det tyder på at den unge kong Josias allerede på det tidspunkt havde vist at han var for den rene tilbedelse. Profetens forkyndelse og vejledning bestyrkede uden tvivl Josias i hans beslutning om at rense Juda for falsk gudsdyrkelse.

20. Hvordan kan åndelig vejledning og omsorg være en hjælp for de „faderløse“ i menigheden?

²⁰ Zefanias’ interesse for Josias afspejler Jehovas interesse for nogle der er unge og sårbare og har brug for hjælp, som for eksempel børn hvis far eller mor er blevet udelukket af menigheden. Hoseas sagde: „Det er hos [Gud] den faderløse finder barmhjertighed.“ (Hoseas 14:3) Er der andre „faderløse“ drenge eller piger som har behov for åndelig og praktisk vejledning? Ja, der er for eksempel nogle som i åndelig forstand er forældreløse. Det kan være børn hvis far eller mor er alene, eller børn og unge som tjener Jehova uden familiens støtte. Om disse børn forbliver i menigheden og gør åndelige fremskridt, afhænger i mange tilfælde af om de har en åndelig vejleder og rådgiver. Mangen en ’faderløs’ dreng eller pige har udviklet sig til at blive en ligevægtig, åndeligsindet voksen når modne kristne i menigheden har taget sig kærligt af dem. — Salme 82:3.

21. Hvordan kan modne kristne yde unge i menigheden hjælp?

²¹ En enlig mor kan for eksempel hjælpes ved at modne kristne viser interesse for hendes børn. (Jakob 1:27) Tilsynsmænd og andre kan tilbyde at yde sådanne familier åndelig støtte, mens de selvfølgelig tager hensyn til hvad der er passende, og viser respekt for moderen som familiens overhoved. Måske kan du og din ægtefælle eller hele familien bruge tid sammen med en faderløs dreng eller pige? Måske kan du gøre noget for en der føler sig ensom? Der kan være brug for en fortrolig samtale og for at vise forståelse. Det vil der være lejlighed til hvis I går i forkyndelsen sammen. Da vi har nok at gøre alle sammen, kan det blive ’en prøve på din kærligheds ægthed’ at yde en sådan hjælp regelmæssigt gennem nogen tid. (2 Korinther 8:8) Men dine bestræbelser for at yde denne hjælp vil være et vidnesbyrd om at du er interesseret i at andre opnår livet.

22. Hvilke følelser vækker det i dig at se Jehovas interesse for at nogle opnår livet?

²² Det er opmuntrende at tænke over at Gud virkelig interesserer sig for menneskene og ønsker at de skal opnå evigt liv. Han vil hellere vise sin kærlighed til dem der elsker ham, og sørge for at de opnår livet, end udtrykke sit mishag med dem der ikke vil forandre sig, og som derfor ikke er værdige til at opnå livet. Lad os, mens vi ivrigt venter på Jehovas dag, efterligne ham ved at hjælpe andre ind på livets vej.

1, 2. (a) Hvilke spørgsmål med hensyn til Jehovas dag kunne du stille dig selv? (b) Hvordan var situationen for nogle af profeterne, og hvilken indstilling havde Mika?

HVOR længe har du ventet på at Jehovas dag befrier jorden for al ondskab? Hvor længe er du villig til at vente, og med hvilken indstilling vil du vente? Og hvordan vil du leve dit liv indtil dagen kommer? Dit svar på disse spørgsmål vil klart nok afvige fra hvad folk i almindelighed vil svare, for de har ingen forventning om „Jehovas dag“.

² Mens du venter på denne store dag, kan det de 12 profeter skrev, være til hjælp for dig. Mange af disse profeter levede på en tid da Gud stod i begreb med at eksekvere en dom. For eksempel tjente Mika som profet da domseksekveringen over Samaria var nær, for byen blev ødelagt af assyrerne i 740 f.v.t. (Se tidslinjen på side 20 og 21). Lige så sikkert som Jehovas dag kom over Samaria, kom den senere over Juda. Mika vidste ikke hvornår Gud ville gribe ind, men forholdt han sig blot tavs og gjorde intet mens han håbede på at Jehova snart ville gribe ind? Han fortalte selv hvad han gjorde: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig.“ (Mika 7:7) Ja, Mika var sikker på at Jehova ville gribe ind, og holdt derfor udkig som en trofast vagtpost på sit vagttårn. — 2 Samuel 18:24-27; Mika 1:3, 4.

3. Hvordan så Habakkuk og Zefanias på fremtiden og på den domseksekvering de forventede?

³ Find nu Zefanias og Habakkuk på tidslinjen, og se hvornår de levede. Læg mærke til at de tjente i en periode som lå nærmere Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Men alligevel vidste de ikke om eksekveringen af Guds dom var lige for hånden, eller om den lå langt ude i fremtiden. (Habakkuk 1:2; Zefanias 1:7, 14-18) Zefanias skrev: „’Bliv . . . ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig til byttet, for min dom går ud på . . . at udøse min fordømmelse over dem, hele min brændende vrede.“ (Zefanias 3:8) Og hvad sagde Habakkuk, der levede kort efter Zefanias? „Synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3.

4. Hvordan var situationen blandt folket da Zefanias og Habakkuk profeterede, og hvilken indstilling havde de to profeter?

⁴ Ser man nærmere på den sammenhæng hvori Zefanias 3:8 og Habakkuk 2:3 forekommer, finder man en beskrivelse af tiden dengang. Zefanias forkyndte „Jehovas vredes dag“ på en tid da visse jøder sagde: „Jehova gør hverken godt eller ondt.“ På den dag ville både fjendtlige nationer og genstridige jøder få Guds mishag at føle. (Zefanias 1:4, 12; 2:2, 4, 13; 3:3, 4) Tror du Zefanias nærede frygt for Guds fordømmelse og vrede? Nej, tværtimod. Han skulle „nære forventning“. ’Hvad så med Habakkuk?’ spørger du måske. Han skulle også ’bevare forventningen’. Zefanias og Habakkuk tog naturligvis ikke let på det der lå forude, eller levede som om alt ville blive ved det gamle. (Habakkuk 3:16; 2 Peter 3:4) De skulle begge „nære forventning“. Og vi ved i dag at det de forventede, virkelig skete, nemlig i 607 f.v.t. Det viste sig altså at de gjorde klogt i at ’bevare forventningen’.

5, 6. Hvilken indstilling bør vi have i betragtning af at vi ved hvor vi befinder os på tidens strøm?

⁵ Vi kan være lige så sikre på at „Jehovas vredes dag“ vil komme over den nuværende tingenes ordning. Den vil blive en kendsgerning, et faktum, en realitet! Det nærer du sikkert ingen tvivl om. Men ligesom Zefanias og Habakkuk kender du heller ikke tidspunktet. (Markus 13:32) Den vil dog komme, og opfyldelsen af Bibelens profetier i vor tid giver grund til at tro at det snart vil ske. Jehovas ord til de to profeter gælder derfor også dig: ’Bevar forventningen!’ Og husk denne vigtige sandhed: Vores Gud er den eneste „som griber ind for den der nærer forventning til ham“. — Esajas 64:4.

⁶ Du kan vise at du nærer den samme forventning. Med det du siger og gør, kan du vise at du har fuld tillid til at „Jehovas vredes dag“ kommer nøjagtig til tiden. Denne overbevisning sammen med de tilsvarende handlinger stemmer med noget Jesus sagde. Hans opfordring til apostlene og til alle salvede kristne lød: „Hav noget bundet om jeres lænd og lad jeres lamper brænde, og vær I selv som mennesker der venter på deres herre . . . Lykkelige er de trælle som herren finder vågne når han kommer! Jeg skal sige jer som sandt er: Han vil binde noget om sig og lade dem lægge sig til bords, og han vil komme hen og varte dem op.“ (Lukas 12:35-37) Ja, at vente med den rette indstilling viser at man har fuld tillid til at Jehovas store dag ikke kommer et øjeblik senere end han har fastsat.

’I FORVENTNING’ OG „PARATE“

7, 8. (a) Hvad har Guds tålmodighed medført? (b) Hvilken indstilling opfordrer Peter os til at have?

⁷ Guds tjenere i nutiden var i forventning før Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914, og de har været det siden. Det har dog ikke betydet at de har ventet passivt. Tværtimod. De har været travlt optaget af deres gudgivne vidnearbejde. (Apostelgerninger 1:8) Men tænk over hvordan din situation ville have været hvis Jehovas store dag var indtruffet i 1914! Ja, selv hvis den var indtruffet for 40 år siden! Ville du da have været blandt dem der var kendetegnet af „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“? (2 Peter 3:11) Og hvad med din familie som nu er Jehovas Vidner, eller dine nære venner i menigheden? Det er klart at denne tidsperiode hvor vi har ventet, har åbnet frelsens vej for dig og mange andre, sådan som det fremgår af Andet Petersbrev 3:9. At Jehova ikke udslettede hele den onde tingenes ordning umiddelbart efter Rigets oprettelse, har givet mange mulighed for at ændre sind, ligesom ninevitterne omvendte sig og blev skånet. Vi kan alle give apostelen Peter ret i at vi må ’regne vor Herres tålmodighed for frelse’. (2 Peter 3:15) Og lige nu er der stadig mulighed for at nogle kan angre og omvende sig og foretage ændringer i deres liv og tænkemåde.

⁸ Nogle vil måske synes at det der skete på Mikas, Zefanias’ og Habakkuks tid, ikke kommer dem særligt ved. ’Det er så lang tid siden!’ siger de måske. Men er der alligevel ikke noget vi kan lære af det? Vi har allerede nævnt Peters opfordring til de kristne om at de skulle sikre sig at deres handlinger ’hørte en hellig adfærd og gudhengivenhed til’. Og lige efter understregede han noget andet de måtte gøre. Han tilføjede: „Mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.“ (2 Peter 3:11, 12) Det vil sige at de — og vi — skulle have Jehovas dag „i tanke“ og ’bevare forventningen’ om den.

9. Hvorfor vil det være på sin plads at vi ’spejder efter Jehova’?

⁹ Uanset om vi har tjent Jehova i få eller mange år, må vi have samme indstilling som Mika: Vi må „spejde efter Jehova“ og ’vente på vor frelses Gud’. (Romerne 13:11) Menneskeligt set er det forståeligt at vi længes efter afslutningen og gerne vil vide hvor lang tid der er tilbage. Men det kan vi simpelt hen ikke vide. Tænk på Jesu ord: „Hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:43, 44.

10. Hvad kan vi lære af apostelen Johannes’ liv og indstilling?

¹⁰ Tanken i Jesu ord ligner meget det Mika, Zefanias og Habakkuk skrev. Hans ord var dog ikke henvendt til det jødiske folk i almindelighed, men til hans disciple, til os. Mange oprigtige kristne har virkelig fulgt Jesu opfordring og vist at de var „parate“ og havde bevaret forventningen. Det er apostelen Johannes et eksempel på. Han var en af de fire der var med Jesus på Oliebjerget, og som spurgte ham om afslutningen på tingenes ordning. (Mattæus 24:3; Markus 13:3, 4) Det var i år 33, men Johannes kunne ikke se på nogen tidslinje for at få at vide hvor hurtigt tingene ville ske. Gå nu cirka 60 år frem i tiden. Johannes var blevet gammel, men var dog ikke blevet træt eller havde mistet forventningen. Tværtimod. Da han hørte Jesus sige: „Ja; jeg kommer hurtigt,“ svarede han: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ Johannes fortrød ikke den måde han havde tilbragt årene på. Han var overbevist om at når Jehova eksekverede dommen, ville han også give hver enkelt løn efter hans gerninger. (Åbenbaringen 22:12, 20) Uanset hvornår dommen blev fuldbyrdet, ønskede Johannes at være ’parat’, sådan som Herren Jesus havde opfordret disciplene til. Har du det samme ønske?

’I FORVENTNING’ ELLER „MÆTTE“?

11. Hvordan var folkets indstilling på Mikas og Hoseas’ tid til forskel fra de to profeters?

¹¹ Der er noget andet vi kan lære af de profeter der levede på en tid da Jehova stod i begreb med at eksekvere sine domme, først over Israel og siden over Juda. Mika ’spejdede efter Jehova og ventede på sin frelses Gud’, men det gjorde mange i hans samtid ikke. De ’hadede det gode og elskede det onde’. Mika advarede dem om at hvis de ikke omvendte sig, ville Jehova ikke svare dem når de råbte til ham om hjælp. (Mika 3:2, 4; 7:7) Den samtidige profet i det nordlige rige, Hoseas, gav sine tilhørere følgende opfordring med et billede hentet fra landbruget: „Så jeres sæd med retfærdighed; høst i forhold til loyal hengivenhed. Pløj jer et stykke nyt land når det er tid at søge Jehova.“ Men alligevel var det kun få der lyttede. De ’pløjede ugudelighed’ og ’høstede uretfærdighed’. (Hoseas 10:12, 13) De gjorde sig skyldige i korruption og bedrag eller så gennem fingre med det. De ’stolede på deres egen adfærd’ i stedet for på Jehova. Nogle i dag vil måske spørge: ’Hvordan kunne dét ske for sande tilbedere midt i det forjættede land?’ Hoseas viste at det skyldtes en indstilling som vi også må være på vagt over for hvis vi vil bevare forventningen om Jehovas store dag. Hvilken indstilling? Den at være tilfreds med situationen som den er, eller, udtrykt med Hoseas’ ord, at være ’mæt’.

12. (a) Hvordan havde forholdene udviklet sig for israelitterne før 740 f.v.t., som påpeget af Hoseas? (b) Hvordan ytrede det sig at israelitterne var blevet „mætte“?

¹² Efter at israelitterne var kommet ind i det forjættede land, et land der flød med mælk og honning, opnåede de betydelig velstand. Hvad førte det til? Hoseas udtalte Jehovas ord: „Som deres græsgang var, sådan blev de mætte. De blev mætte, og deres hjerte blev stolt. Derfor glemte de mig.“ (Hoseas 13:6) Flere hundrede år tidligere havde Jehova netop advaret sit folk herom. (5 Mosebog 8:11-14; 32:15) Men alligevel var israelitterne på Hoseas’ og Amos’ tid bukket under for det — de var blevet „mætte“. Amos beskriver forholdene nærmere. Han fortæller at mange havde luksuriøst udstyrede huse; nogle havde oven i købet to huse. De spiste den bedste mad, drak den fineste vin af kostbare skåle og brugte „de bedste olier“ til deres hud, måske i form af parfumerede salver. (Amos 3:12, 15; 6:4-6) Ingen af disse ting var naturligvis forkerte i sig selv, men det var forkert at tillægge dem for stor betydning.

13. Hvordan kom israelitterne til kort, uanset om de havde lidt eller meget?

¹³ Det var dog ikke alle i det nordlige rige der blev velstående og „mætte“. Nogle var fattige og måtte kæmpe for deres udkomme og for at kunne skaffe mad til deres familie. (Amos 2:6; 4:1; 8:4-6) Det samme er tilfældet mange steder på jorden i dag. Gjaldt den beskrivelse vi finder i Hoseas 13:6, også de fattige i fortidens Israel, og gælder den i dag? Ja. Jehova viser at uanset om en der tilbeder Jehova, har lidt eller meget, må han passe på ikke at blive så optaget af det materielle at han ’glemmer Gud’. — Lukas 12:22-30.

14. Hvorfor er det på sin plads at stille sig selv spørgsmålet om man stadig nærer forventning?

¹⁴ På dette fremskredne tidspunkt i historien hvor så mange profetier i Bibelen er blevet opfyldt, har vi endnu større grund til at være på vagt — at være parate og i forventning. Hvad nu hvis vi allerede har ventet i nogen tid, måske i adskillige år? Før i tiden brugte vi vore kræfter i forkyndelsen og traf personlige beslutninger der vidnede om at vi var overbeviste om at Jehovas dag ikke var langt borte. Men den er ikke kommet endnu! Hvordan er det så gået med vores forventning? Ja, spørg dig selv: ’Er min forventning stadig lige stærk, eller er den kølnet betydeligt?’ — Åbenbaringen 2:4.

15. Hvad ville være tegn på at vores forventning var blevet svagere?

¹⁵ Man kan bruge flere metoder til at bedømme om man stadig nærer forventning. Men hvorfor ikke bruge beskrivelsen i Amos’ Bog af israelitternes indstilling på den tid? De var blevet „mætte“, tilfredse! Vi kunne så analysere os selv og se om vi dér finder nogen tendens til at være ’mæt’, det vil sige tilfreds med situationen som den er. En der før i tiden i tanke og handling viste at han nærede en stærk forventning, er måske begyndt at føre en mere luksuriøs tilværelse: at anskaffe sig dyre møbler, en finere bil, mere modepræget tøj, at bruge en dyrere kosmetik og dyrere smykker og at servere mere udsøgt vin og finere mad. Bibelen siger på ingen måde at vi skal være asketer og berøve os selv rimelige levevilkår. Den der arbejder hårdt, „bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje“. (Prædikeren 3:13) Men der er den fare at man lægger mere og mere vægt på mad og drikke og det personlige udseende. (1 Peter 3:3) Jesus lagde mærke til at der var sket en sådan forandring med nogle af de salvede i Lilleasien, et eksempel som viser at der er en reel fare for at det kan gå kristne sådan. (Åbenbaringen 3:14-17) Er der sket noget lignende for os? Er vi ’blevet mætte’ og måske blevet mere optaget af det materielle? Er vores forventning blevet svagere? — Romerne 8:5-8.

16. Hvorfor vil det ikke være i børnenes interesse at man opmuntrer dem til at stræbe efter velstand og komfort?

¹⁶ En svækkelse af vores forventning om Jehovas store dag kunne give sig til kende i de råd vi giver vore børn eller andre. Vi tænker måske: ’Jeg valgte at give afkald på en karriere eller en uddannelse fordi jeg mente at enden var nær. Nu vil jeg sørge for at mine børn får en uddannelse som kan give dem en tryg tilværelse.’ Måske der var nogle på Hoseas’ tid der tænkte noget lignende. Ville forældrenes råd med henblik på velstand og komfort i så fald have været til virkelig gavn for børnene? Og hvis børnene dengang havde stræbt efter en sådan livsform, hvordan gik det dem da i 740 f.v.t. da Samaria blev erobret af assyrerne? — Hoseas 13:16; Zefanias 1:12, 13.

HAV EN VELBEGRUNDET FORVENTNING TIL FREMTIDEN

17. Hvordan kan vi efterligne Mika?

¹⁷ Ligesom de sande tilbedere i fortiden kan vi have tillid til at det Gud har lovet, vil blive opfyldt til tiden, til hans fastsatte tid. (Josua 23:14) Profeten Mika gjorde klogt i at vente på sin frelses Gud. Vi kan i dag i historiens perspektiv se tilbage på Mikas tid og lægge mærke til hvor nær han levede på det tidspunkt da Samaria faldt. Hvad så med os og den tid vi lever på? Når vi betragter vort eget liv, vil vi da kunne se at vi har truffet kloge valg, for eksempel med hensyn til en verdslig karriere, livsform og heltidstjeneste? Det er rigtigt at vi ikke kender ’dagen og timen’. (Mattæus 24:36-42) Men der er ingen tvivl om at vi gør klogt i at have en indstilling som Mikas og handle i overensstemmelse med den. Og når Mika oprejses til liv i et genoprettet jordisk paradis, vil det i sandhed glæde ham at vi har haft gavn af hans profetiske budskab og trofaste eksempel. Vi vil da være et levende bevis på at Jehova er frelsens Gud!

18, 19. (a) Hvilken katastrofe pegede Obadias frem til? (b) Hvilket håb fremholdt Obadias for Israel?

¹⁸ Vores tillid hviler på en solid grundvold. Lad os i den forbindelse se på den korte Obadias’ Bog. Den handler om Jehovas dom over fortidens Edom, der hoverede over sin „broders“, Israels, ulykke. (Obadias 12) Ødelæggelsen kom som forudsagt og er omtalt i kapitel 10 i denne bog. Babylonierne under Nabonid erobrede Edom i midten af det sjette århundrede før vor tidsregning, og Edom ophørte som nation betragtet med at eksistere. Der findes imidlertid en anden betydningsfuld profeti i Obadias’ budskab. Den har at gøre med at bevare forventningen om Jehovas store dag.

¹⁹ Vi ved at den nation (Babylon) der lagde Edom øde, også eksekverede Guds dom over hans troløse folk. I 607 f.v.t. ødelagde babylonierne Jerusalem og førte jøderne i landflygtighed. Derefter lå landet øde hen. Men var det enden på sagen? Nej. Gennem Obadias forudsagde Jehova at israelitterne igen ville tage landet i besiddelse. I Obadias 17 læser vi dette opmuntrende løfte: „På Zions Bjerg skal de der undslipper være, og det skal være helligt; og Jakobs hus skal tage sine besiddelser i eje.“

20, 21. Hvordan bestyrkes vore forventninger af det der siges i Obadias 17?

²⁰ Historien bekræfter at det Jehova havde sagt gennem Obadias, fandt sted. Gud havde forudsagt det, og det skete. Tusinder af landflygtige fra Juda og Israel vendte tilbage til deres hjemland i 537 f.v.t., og med Jehovas hjælp omdannede de landet, der havde været som en ørken, til et frodigt paradis. I Esajas 11:6-9 og 35:1-7 læser vi profetierne om denne storslåede forandring. Men det mest betydningsfulde var at den sande tilbedelse blev genoprettet med centrum i det genopbyggede tempel for Jehova. Obadias 17 er således endnu et bevis på at man kan stole på Jehovas løfter. De bliver altid opfyldt.

²¹ Obadias sluttede sin profeti med følgende betydningsfulde ord: „Og kongedømmet skal være Jehovas.“ (Obadias 21) I tillid hertil kan vi se frem til den herlige tid da Jehova vil herske gennem Jesus Kristus uden modstandere i hele universet, planeten Jorden indbefattet. Uanset om vi har ventet i kort eller lang tid på Jehovas store dag og de velsignelser den vil medføre, kan vi være helt sikre på at vore bibelsk begrundede forventninger vil blive indfriet.

22. Hvordan præger Habakkuk 2:3 og Mika 4:5 dit syn på fremtiden?

²² Det er derfor på sin plads at gentage Habakkuks forsikring, som også gælder vor tid: „Synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3) Selvom det i menneskers øjne kunne se ud til at Jehovas store dag tøver med at komme, kan vi være sikre på at dagen vil komme til den fastsatte tid. Det har Jehova lovet. De som har tjent Jehova i mange år, og de som for nylig er begyndt at tjene ham, kan i forening vandre fremad i tillid til det der siges i Mika 4:5: „Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“

1. Hvorfor kan Jehovas ord til hans profet sammenlignes med en løves brøl?

HAR du nogen sinde hørt en løve brøle? Dens brøl siges at være højere end lyden af et trykluftbor. Hvad ville du gøre hvis du hørte en løve brøle lige i nærheden af dig midt i nattens stilhed? Du ville reagere prompte! Amos, som er en af de 12 profeter hvis skrifter vi ser nærmere på, brugte dette billede: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ (Amos 3:3-8) Hvis du hørte Jehova selv tale, ville du sikkert gøre som Amos. Han handlede øjeblikkelig og profeterede mod Israels tistammerige.

2. (a) Hvordan kan du følge Amos’ eksempel med hensyn til at udføre din opgave? (b) Hvad vil vi se på i dette kapitel?

² Du siger måske: ’Jamen jeg er ikke profet!’ Du føler måske at du slet ikke er kvalificeret, for du er ikke blevet oplært som profet. Men tænk engang på Amos! Da afgudspræsten Amazja ville jage ham bort fra Israel, sagde Amos til ham: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn, men jeg passede kvæg og prikkede morbærfigner.“ (Amos 7:14) Selvom han var af ganske jævn herkomst, var han villig til at påtage sig hvervet som profet for Jehova. Hvad med dig? Er du klar over at du har fået en opgave der i nogen grad ligner de 12 profeters? Du skal forkynde Guds budskab til vor tid og skal desuden undervise og gøre disciple. Hvor alvorligt tager du denne opgave? Hvad er det for et budskab du skal forkynde, ’udråbe’, blandt nationerne? Hvor grundig er du? Hvad er afgørende for om din forkyndelse lykkes? Lad os se på svarene.

’DINE LÆBERS TYRE’

3. Hvordan kan du deltage i et arbejde som det de 12 profeter udførte?

³ Har du virkelig fået en opgave som profeternes? Du har sikkert ikke hørt ’løven brøle’ i den forstand at du er blevet direkte inspireret af Jehova, men du har dog gennem hans ord, Bibelen, hørt det presserende budskab om at Jehovas dag nærmer sig hastigt. Som nævnt i kapitel 1 i denne bog har ordet „profet“ flere betydninger. Selvom du ikke er profet i samme betydning som Amos og de andre af fortidens profeter, kan du stadig tale om fremtiden. Hvordan? Ved at forkynde de profetiske budskaber du har læst om i Bibelen, deriblandt de 12 profeters budskaber. Nu er tiden inde til at gøre det!

4. Hvordan opfyldes profetien i Joel 2:28-32 i dag?

⁴ Vi kan også betragte opgaven under en anden synsvinkel. Over for profeten Joel talte Jehova om en tid da mange forskellige slags mennesker ville „profetere“: „Efter dette vil jeg udgyde min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere. Jeres gamle mænd vil drømme drømme. Jeres unge mænd vil se syner.“ (Joel 2:28-32) På pinsedagen i år 33 anvendte apostelen Peter disse vers på udgydelsen af den hellige ånd over dem der var forsamlet i en sal i Jerusalem, en begivenhed som førte til at de begyndte at tale om „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 1:12-14; 2:1-4, 11, 14-21) Gå nu frem til vor tid. Her har Joels profeti siden begyndelsen af 1900-tallet fået en større opfyldelse. Salvede kristne — mænd og kvinder, gamle og unge — begyndte da at „profetere“, det vil sige at forkynde „Guds storslåede gerninger“. Det gjorde de blandt andet ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige, som nu var blevet oprettet i himmelen.

5. (a) Hvilken enestående forret har vi alle? (b) Hvad menes der med udtrykket „vore læbers tyre“?

⁵ „En stor skare“, de såkaldte „andre får“, som ikke er avlet af den hellige ånd til at være Guds sønner, siger nu til Jesu Kristi salvede disciple: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16; Zakarias 8:23) Uanset om du har håb om evigt liv i himmelen eller på jorden, har du den enestående forret at bringe dine „læbers tyre“ som et offer. (Hoseas 14:2) Hvad betyder dette udtryk fra Hoseas’ profeti? „Tyre . . . var de bedste dyr man kunne bringe som et takoffer,“ siger bibelforskeren C.F. Keil. Apostelen Paulus hentydede til Hoseas 14:2 da han skrev: „Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) Ja, med udtrykket „vore læbers tyre“ menes det bedste der kommer fra vore læber, de ord hvormed vi lovpriser Jehova.

6. Hvorfor bør vi undersøge kvaliteten af vore lovprisningsofre?

⁶ Vi bringer Jehova lovprisningsofre når vi beder til ham, når vi kommenterer ved de kristne møder og giver udtryk for vores taknemmelighed mod ham, og når vi taler begejstret om ham til andre i forkyndelsen. Vi kunne dog hver især spørge os selv: ’Hvordan er kvaliteten af de ofre jeg bringer?’ Ud fra det du har læst i Malakias’ Bog, er du sikkert kommet til at foragte præsterne, der skamløst ofrede mangelfulde dyr på Guds alter. Gennem Malakias måtte Jehova gøre dem opmærksomme på den dårlige kvalitet af deres ofre, for de mente ikke selv at de viste foragt for Jehovas bord. (Malakias 1:8) Vi gør klogt i at undersøge kvaliteten af vore ofre for at sikre os at den er den allerbedste og ikke lader noget tilbage at ønske.

BUDSKABET DER SKAL FORKYNDES

7. Hvilken side af vores budskab kræver det mod at forkynde?

⁷ Du har sikkert opdaget at det kræver mod at bringe sine „læbers tyre“ som et offer i forkyndelsen. Det er fordi det budskab vi kommer med til folk, har to forskellige sider. På den ene side forkynder vi et budskab som absolut ikke er populært. Profeten Joel sagde til Guds folk: „Udråb dette blandt nationerne: ’I skal hellige en krig! Opvæk de vældige krigere! Lad dem træde frem! Lad dem drage op, alle stridsmændene!’“ (Joel 3:9) Anvendt på vor tid er det i sandhed en udfordring til nationerne. Der er tale om en krigserklæring fra Jehovas side over for alle som modstår ham — og der er tale om en retfærdig krig! Mens han giver sit folk påbud om at „smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive“, siger han til de fjendtlige nationer at de skal ’smede deres plovjern om til sværd og deres beskæreknive om til lanser’. (Mika 4:3; Joel 3:10) Ja, Guds fjender må forberede sig på at møde universets Skaber i krig. Det er ikke noget behageligt budskab at skulle overbringe.

8. Hvorfor sammenlignes „Jakobs rest“ med en løve?

⁸ I profeten Mikas budskab sammenlignes de der ofrer ’deres læbers tyre’, med en løve. Han siger: „Jakobs rest skal blandt nationerne . . . blive som en løve blandt skovens dyr, som en ungløve blandt fåreflokke; den både nedtramper og sønderriver når den går igennem; og der er ingen som udfrier.“ (Mika 5:8) Hvorfor er det en passende sammenligning? Fordi Guds folk i vor tid, under ledelse af den salvede rest, må udvise en løves mod i forkyndelsen af advarselsbudskabet for nationerne.a

9. (a) Hvornår vil du have brug for en løves mod? (b) Hvordan kan du få mod når du står over for fjender eller møder ligegyldighed?

⁹ Er du modig som en løve når du forkynder den del af budskabet som udgør en advarsel? Du har brug for et sådant mod, ikke blot når du står over for myndighedspersoner, men også når du taler med dine kammerater i skolen eller på arbejdspladsen eller med din familie. (Mika 7:5-7; Mattæus 10:17-21) Hvordan kan du få mod når du står over for fjender eller møder ligegyldighed? Hør hvordan Mika kunne udføre den krævende opgave at advare om både Samarias og Jerusalems ødelæggelse: „Jeg, jeg er fyldt med kraft, med Jehovas ånd, og med ret og med styrke, til at fortælle Jakob om hans oprør og Israel om hans synd.“ (Mika 1:1, 6; 3:8) Du kan også blive „fyldt med kraft“, for du kan ligesom Mika få rigeligt af Guds ånd, som netop giver kraft. (Zakarias 4:6) Ved at sætte din lid til Jehova i bøn vil du kunne forkynde et budskab der vil få det til at ringe for ørerne af enhver der hører det. — 2 Kongebog 21:10-15.

10. Hvordan kan vi efterligne Zefanias når vi forkynder budskabet om „Jehovas dag“?

¹⁰ Vi vil naturligvis gerne være modige, men vi må også være taktfulde når vi forkynder advarselsbudskabet. En tjener for Gud bør være „mild“, eller „taktfuld“, over for alle, selv når budskabet drejer sig om „Jehovas dag“. (2 Timoteus 2:24; fodnote; Joel 2:1, 11; Zefanias 1:14) Her kan vi igen lære noget af de 12 profeter. De forkyndte frimodigt Jehovas domsbudskaber, men tog samtidig hensyn til dem som havde et lyttende øre. Profeten Zefanias lagde for eksempel ikke fingrene imellem når han talte til de forhærdede fyrster (eller: fornemme) på hans tid, men udtalte ingen fordømmelse over den trofaste kong Josias. (Zefanias 1:8) Kan vi hjælpe dem vi forkynder for, ved ikke at have en negativ indstilling til dem, men ved at betragte dem positivt, som mulige ’får’? — Mattæus 25:32-34.

11. (a) Hvad er den anden side af det budskab vi kommer med? (b) Hvordan kan du efterligne de 12 profeter når du forkynder Jehovas dag?

¹¹ Hvad er den anden side af det budskab vi kommer med? Den finder vi beskrevet i Mikas Bog, kapitel 5. „Jakobs rest skal midt blandt mange folkeslag blive som duggen fra Jehova, som rigelige regnskyl på planterne; den håber ikke på nogen eller venter på menneskenes sønner.“ (Mika 4:1; 5:7) På grund af den gode nyhed som „Jakobs rest“, det åndelige Israels rest, og dens medarbejdere forkynder „blandt mange folkeslag“, virker disse forkyndere forfriskende som „duggen fra Jehova“ og som „rigelige regnskyl på planterne“. Det skulle være muligt at lære noget af de sidste 12 bøger i De Hebraiske Skrifter om denne anden side af vores budskab da disse profeter ikke blot forkyndte en ødelæggelse, men også en genoprettelse. Lægger du i din forkyndelse vægt på den positive side af budskabet om Jehovas dag?

HVORDAN FORKYNDER DU BUDSKABET?

12, 13. (a) Hvad betyder det at Guds folk sammenlignes med insektsværme? (b) Hvordan forstår du Joel 2:7, 8?

¹² Hvordan forkynder du så de to forskellige sider af dette budskab? Profeten Joel sammenlignede Guds folks forkyndelse med en række insektplager, for eksempel en hærgende græshoppesværm. (Joel 1:4) Men hvorfor siger vi at Jehovas folk er som insektsværme? Fordi disse sværme i Joel 2:11 betegnes som ’Jehovas kampstyrke’. (I Åbenbaringens Bog sammenlignes Guds folk billedligt med græshopper. Se Åbenbaringen 9:3, 4). De insekter Joel beskriver, var som en fortærende ild. Foran dem var landet som „Edens have“, bag dem som „en øde ørken“. (Joel 2:2, 3) Hvordan kan du vise at du forstår betydningen af Joels profeti?

¹³ Tænk på hvor ihærdige og grundige disse små skabninger er. Joel beskriver dem således: „Som vældige krigere løber de frem. Som stridsmænd stiger de op på muren. Og enhver går frem ad de veje han skal, og de forlader ikke deres stier. Og de skubber ikke til hinanden. De går frem som en våbenfør mand ad sin banede vej; og falder nogen for kastespyd, afbryder de ikke fremrykningen.“ (Joel 2:7, 8) Ingen ’mur’ af modstand hindrer deres fremrykning eller standser den plage de forvolder. Hvis ’nogen falder for kastespyd’, som når loyale kristne bliver dræbt af fjenden, fortsætter andre arbejdet og fuldfører den opgave Jehova har tildelt dem. Er du besluttet på fortsat at forkynde Jehovas dag indtil han siger at arbejdet er færdigt? Er du også besluttet på at fortsætte arbejdet selvom nogle trofaste kristne bukker under i kampen?

14. Hvordan kan du bidrage til at forkyndelsen udføres grundigt?

¹⁴ Ihærdighed og grundighed er nøgleordene. Hvordan kan du personligt bidrage til at forkyndelsen udføres ihærdigt og grundigt, som beskrevet i Joels profeti? Ved at deltage i hus til hus-arbejdet og derefter vende tilbage for at undervise dem der har vist interesse. Du vil også vende tilbage for at besøge dem der ikke var hjemme. På den måde viser du at du forstår dette profetiske billede. Og når du forkynder for folk på gaden, møder du måske dem du ikke ellers træffer. Det er også muligt at du i dit distrikt kan hjælpe fremmede der er kommet fra et andet land.b Er du vågen for alle disse muligheder så du er med til at gøre arbejdet grundigt i dag?

HVAD ER AFGØRENDE FOR OM DIN FORKYNDELSE LYKKES?

15. Hvordan tog folk imod det de 12 profeter forkyndte?

¹⁵ Hvordan tager folk imod budskabet om Jehovas frygtindgydende dag? Du skal ikke være overrasket over at møde modstand eller ligegyldighed. Det erfarede mange af fortidens profeter, som i de fleste tilfælde havde et alvorligt advarselsbudskab at overbringe. (Jeremias 1:17-19; 7:27; 29:19) Men til trods herfor kunne flere af dem se positive resultater. Det lykkedes for i det mindste fem — Jonas, Mika, Zefanias, Haggaj og Zakarias — at tale til nogles hjerte så de angrede deres synder og vendte om.

16. Hvilket resultat førte Mikas anstrengelser som profet til?

¹⁶ Det var sandsynligvis Zefanias’ forkyndelse der fik kong Josias til at iværksætte en genoprettelse af den rene tilbedelse. Mika forkyndte frimodigt et domsbudskab for de øverste i Juda, og kong Ezekias handlede efter Mikas ord. (Mika 3:1-3) Nogle af de ældste på Jeremias’ tid brugte Ezekias som et eksempel til efterfølgelse da de sagde at han ’frygtede Jehova og søgte at stemme ham mildere’. (Jeremias 26:18, 19; 2 Kongebog 18:1-4) Under kong Ezekias fejrede judæerne og de som var kommet fra det nordlige rige, påsken og de usyrede brøds højtid, og de forlængede oven i købet højtiden til at vare en uge mere. Hvad blev resultatet af denne tilbagevenden til den sande tilbedelse? „Der blev stor fryd i Jerusalem.“ (2 Krønikebog 30:23-26) Mika havde påbegyndt forkyndelsen af Guds domsbudskab for det frafaldne folk under kong Akaz, og han kunne se resultatet af sine anstrengelser da Akaz’ søn Ezekias reagerede positivt.

17. Hvad blev det muligt for Haggaj og Zakarias at gøre?

¹⁷ Vi kan også betragte profeterne Haggaj og Zakarias. De forkyndte for de hjemvendte jøder, som var blevet apatiske og selvoptagne. (Haggaj 1:1, 2; Zakarias 1:1-3) På det tidspunkt de to profeter begyndte deres profetgerning, var der gået 16 år siden man havde lagt grundvolden til templet. Folket ’havde travlt med deres egne huse’, mens Jehovas hus lå „i ruiner“. Men Haggaj sagde nu: „’Vær stærkt, hele folket i landet,’ lyder Jehovas udsagn, ’og arbejd.’“ Hvad skete der så? Jehova vakte landshøvdingen Zerubbabels og ypperstepræsten Josuas ånd og „ånden i hele den rest der var tilbage af folket“, og som følge heraf kunne de fuldføre arbejdet på templet. — Haggaj 1:9, 12, 14; 2:4.

18, 19. (a) Hvordan tager folk i nogle lande imod budskabet om Jehovas dag? (b) Hvordan ser du selv på behovet for at advarselsbudskabet forkyndes for alle mennesker?

¹⁸ De fleste af de 12 profeter forkyndte for nogle som oprindelig var indviet til Jehova. Vi forkynder måske for nogle der aldrig har kendt den sande Gud, men vi kan alligevel lære noget af at se på profeternes resultater. I vor tid tager mennesker overalt i verden imod det presserende budskab om Jehovas dag. Vi ser resultater som dem Zakarias forudsagde: „Mange nationer vil på den dag slutte sig til Jehova, og de skal blive mit folk; og jeg vil bo i din midte.“ (Zakarias 2:11) I dag finder Guds folk respons blandt „mange nationer“, helt bogstaveligt. (Åbenbaringen 7:9) Zakarias forudsagde: „Mange folkeslag og mægtige nationer skal komme og søge Hærstyrkers Jehova i Jerusalem for at formilde Jehovas ansigt.“ De beskrives som „ti mænd af alle nationers tungemål“ der ville gribe fat i en åndelig jødes kappeflig og sige: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ — Zakarias 8:20-23.

¹⁹ Læg mærke til udtrykket „alle nationers tungemål“. Bibelen og bibelske publikationer bliver nu oversat til mange sprog, og Jehovas Vidner oplærer forkyndere til at undervise folk af „alle nationers tungemål“. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Du har måske lært et andet sprog for netop at hjælpe nogle i dit distrikt som taler dette sprog. Der er også en hel del der har været villige til at lære et eller to nye sprog og er flyttet til lande hvor mange med glæde tager imod den gode nyhed. Ville det være muligt for dig at flytte til sådanne frugtbare områder for at ’udråbe budskabet blandt nationerne’. Overvej det nøje under bøn. Hvis der er børn i familien, så tal sammen på familieplan om muligheden for at flytte til et andet område, så alle i familien, også børnene, bliver ved med at holde sig målet for øje.

20. Hvad følte Jehova for Nineves indbyggere, og hvordan udtrykte han det?

²⁰ En anden profet som fandt hørende ører, endda i et usædvanligt distrikt, er Jonas. Befolkningen i Nineve, ja kongen selv, tog velvilligt imod Jonas’ budskab og troede på Jehova. Gud selv spurgte: „Skulle jeg . . . ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre?“ (Jonas 4:11) Tænk på disse ord i forbindelse med dit eget motiv til at forkynde Jehovas frygtindgydende dag for andre. Er du Jehova taknemmelig for den frelse han har udvirket ved hjælp af genløsningen? Føler du dig forpligtet som en indviet tjener for Jehova? (1 Korinther 9:16, 17) Disse to ting er grunde nok til at forkynde Jehovas dag, men hertil kommer så at du sikkert „ynkes“ over dem du forkynder for. Du vil føle sand glæde når du efterligner Guds barmhjertighed og den tilskynder dig til at tale med folk om denne dag!

21. Hvad kan vi lære af Amos’ svar på Amazjas trussel?

²¹ Vi kender ikke meget til hvordan Joels, Obadias’, Nahums, Habakkuks og Malakias’ budskaber blev modtaget. Men vi kender til mindst én reaktion som Amos mødte. Han mødte stærk modstand hos præsten Amazja, der anklagede ham for at have dannet en sammensværgelse mod kongen og ville forbyde ham at forkynde i Betel. (Amos 7:10-13) Amos besvarede modigt denne anklage. I dag er der også fremtrædende gejstlige der prøver at få politiske ledere til at forfølge Jehovas folk og måske oven i købet forbyde deres gavnlige virksomhed. Vil du efterligne Amos og frimodigt forkynde den gode nyhed trods modstand?

22. På hvilket grundlag kan vi sige at vores opgave som forkyndere er lykkedes i vores distrikt?

²² Selvom de 12 profeters budskaber blev modtaget på forskellig måde, fuldførte de alle deres opgave. Det vigtigste er ikke hvordan folk tager imod vores budskab, men at vi bringer „vore læbers tyre“, det bedste vi har, som et „lovprisningsoffer“ til Jehova. (Hoseas 14:2; Hebræerne 13:15) Så kan vi overlade resultatet til ham. Han vil drage de retsindige til sig. (Johannes 6:44) På den måde vil vores opgave som forkyndere af det guddommelige budskab lykkes, uanset om folk tager imod det eller ej. Vi kan være forvissede om at „den der bringer godt nyt, den der forkynder fred“, vil være et smukt syn for dem der værdsætter den gode nyhed og tager imod den. Men endnu vigtigere: Det vil være et smukt syn i Jehovas øjne. (Nahum 1:15; Esajas 52:7) Lad os være besluttede på — nu da Jehovas dag hastigt nærmer sig — fortsat at gøre det som profeten Joel forudsagde ville ske i vor tid: „Udråb dette blandt nationerne: ’I skal hellige en krig! Opvæk de vældige krigere!’“ Den krig er Guds krig mod nationerne. — Joel 3:9.

1, 2. (a) Hvilke gode valg kan vi hver især træffe? (b) Hvilken profeti og dens opfyldelse har indflydelse på de velsignelser vi kan komme til at opleve?

VI LEVER nu i en tid med både dom og velsignelse. Det er en tid med både et religiøst forfald og en religiøs genoprettelse. Du ønsker sikkert at opleve såvel velsignelsen som de nutidige og fremtidige gavnlige virkninger af den religiøse genoprettelse. Men hvordan kan du være sikker på at opleve det? Svaret hænger sammen med en profeti som fik sin større opfyldelse kort efter at „de sidste dage“ var begyndt i 1914. (2 Timoteus 3:1) Profeten Malakias skrev om det der ville ske: „’Pludselig vil den sande Herre [Jehova] som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud som I ønsker skal komme. Se, han kommer,’ siger Hærstyrkers Jehova.“ — Malakias 3:1.

² Denne profeti, der er af afgørende betydning for dig, findes i den sidste af de 12 profetiske bøger. Her ved afslutningen af vores behandling af disse bøger er det vigtigt at mærke sig hvad Malakias siger. Hans bog indeholder en vejledning som vil give dig og andre der tjener Jehova, mulighed for at modtage „velsignelse i overmål“. (Malakias 3:10) Lad os se nærmere på kapitel 3 i Malakias’ Bog.

TIDEN INDE TIL EN ÅNDELIG RENSELSE

3. Hvad førte til at Guds folk i fortiden blev forkastet og erstattet af „Guds Israel“?

³ Omkring fem hundrede år efter Malakias’ tid kom Jehova, repræsenteret ved Jesus Kristus („[Abrahams]pagtens sendebud“), til det bogstavelige tempel i Jerusalem for at dømme sit pagtsfolk. Generelt havde dette folk vist sig uværdigt til fortsat at modtage Guds gunst, og han forkastede det derfor. (Mattæus 23:37, 38) Det fik man bevis for i år 70. Lige så sikkert er det at Gud i stedet valgte et åndeligt Israel, „Guds Israel“, som består af 144.000 der er udtaget blandt alle nationer. (Galaterne 6:16; Romerne 3:25, 26) Men det var ikke den endelige opfyldelse af Malakias’ profeti. Den får også en nutidig opfyldelse som har direkte indflydelse på din fremtid og udsigten til at modtage „velsignelse i overmål“.

4. Hvad måtte man have svar på efter at Jesus var blevet indsat på tronen i 1914?

⁴ Opfyldelsen af Bibelens profetier bekræfter at Jesus Kristus blev indsat som konge i Jehovas himmelske rige i 1914. Da kom tiden til at Jesus ville identificere en gruppe kristne der havde gjort sig fortjent til at blive godkendt af Gud. Hvem ville bestå prøven på at være ren i åndelig henseende? Vi får et fingerpeg om svaret herpå i Malakias’ ord: „Hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan stå når han viser sig? For han er som smelterens ild.“ (Malakias 3:2) Hvornår og hvordan kom Jehova til sit „tempel“ for at dømme?

5, 6. (a) Hvilken tilstand befandt de fleste af dem der hævdede at de tjente Gud, sig i da han kom for at inspicere sit åndelige tempel? (b) Hvad måtte han gøre i forbindelse med sine salvede tjenere?

⁵ Det er klart at Jehova ikke kom til et tempel bygget af sten og mørtel. Det sidste bogstavelige tempel for sand tilbedelse var jo blevet ødelagt i år 70. Han kom derimod til et åndeligt tempel, den ordning hvorigennem mennesker kan nærme sig Gud og tilbede ham på grundlag af Jesu genløsningsoffer. (Hebræerne 9:2-10, 23-28) Kunne det være kristenhedens kirkesamfund der udgjorde det åndelige tempel? Nej, for de tilhørte et religiøst system der havde gjort sig skyldigt i blodsudgydelse og åndelig utugt og desuden fremmede falsk lære i stedet for en ren tilbedelse. Jehova blev „et hastigt vidne“ mod dem, og hans dom var retfærdig. (Malakias 3:5) Imidlertid var der efter Guds riges oprettelse en gruppe sande kristne der tjente i Guds åndelige tempels forgårde, og som beviste deres troskab mod Gud gennem hårde prøvelser. Men selv disse salvede havde brug for at blive renset. De 12 profeter pegede frem til en sådan renselse, for deres skrifter indeholder opmuntrende løfter om både en åndelig og en fysisk genoprettelse blandt Guds tjenere. Malakias forudsagde at der ville være nogle som Jehova ville „lutre . . . som guld og sølv“, og de skulle „for Jehova være nogle der frembærer offergave i retfærdighed“. — Malakias 3:3.

⁶ Begivenhederne bekræfter at Jehova fra 1918 og fremefter har sørget for den nødvendige renselse af de salvede kristne, idet han har renset dem med hensyn til lærespørgsmål, tilbedelse og ubibelske skikke og handlinger.a Det har været til stor gavn for dem og ’den store skare’ der senere sluttede sig til dem. (Åbenbaringen 7:9) I forening frembærer de stadig „offergave i retfærdighed“, en offergave som er „Jehova til behag“. — Malakias 3:3, 4.

7. Hvad vil det være på sin plads at spørge sig selv om vedrørende ens forhold til Gud?

⁷ Det gælder Guds folk kollektivt, men hvad med os hver især personligt? Du kunne spørge dig selv: ’Er der sider af min indstilling og mine handlinger der stadig trænger til en lutring? Er der noget ved min adfærd som stadig må lutres, ligesom Jehova måtte lutre sine salvede tjenere?’ Vi har tidligere set at de 12 profeter har peget på såvel negative som positive sider af et menneskes handlinger og adfærd. Det har gjort det muligt for dig at blive klar over ’hvad Jehova kræver af dig’. (Mika 6:8) Læg mærke til ordene „af dig“. Det understreger at vi hver især bør analysere os selv med hensyn til om vi personligt har brug for en renselse og lutring.

„SÆT MIG DOG PÅ PRØVE“

8. Hvad opfordrer Jehova sit folk til?

⁸ Læg nu mærke til hvad Jehova videre siger i Malakias 3:10. Vi finder her den kærlige opfordring: „’Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus, ja, sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ Denne opfordring gælder Guds folk som et hele. Men føler du at opfordringen også gælder dig personligt?

9. Hvilke ofre og hvilken tiende kan du give Jehova?

⁹ Hvordan kan du give Jehova ’tiende’? Naturligvis er du ikke forpligtet til bogstaveligt at frembære offergaver og tiende som foreskrevet under Moseloven. Dét Jehova nu forventer, er åndelige ofre. Som nævnt i det foregående kapitel beskrev Paulus vores forkyndelse som et offer. (Hoseas 14:2) Apostelen nævnte derefter en anden form for ofre idet han skrev: „Glem ikke at gøre godt og at dele [materielle goder] med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebræerne 13:15, 16) Vi kan heraf slutte at „tienden“ der nævnes i Malakias 3:10, består af både åndelige og materielle ofre. Som en døbt kristen er du helt indviet til Jehova, og din ’tiende’ repræsenterer den del af din ejendom som du kan bringe Jehova, det vil sige bruge i tjenesten for ham. Den består af den tid og energi, de midler og materielle bidrag som du kan stille til rådighed i tjenesten for Jehova.

10. Hvordan kan du ’sætte Jehova på prøve’ på rette måde?

¹⁰ Når du giver en sådan symbolsk tiende, gør du det sikkert med en dyb følelse af taknemmelighed, kærlighed og loyalitet. Du føler også at det arbejde der er forbundet med denne offergave, haster. Du er klar over at Jehovas store dag nærmer sig med raske skridt, og at den er „meget frygtindgydende“. (Joel 2:1, 2, 11) Det er menneskeliv det gælder! Jehova giver dig altså her en opfordring som du bør følge. Han beder dig ’sætte ham på prøve’. Naturligvis ville intet menneske vove at sætte Jehova på prøve som om man ikke kunne stole på ham. (Hebræerne 3:8-10) Men du kan ydmygt sætte ham på prøve på den rette måde. Hvordan? Husk at han gav løfte om en velsignelse. Når du adlyder Gud, sætter du ham på prøve, som spurgte du: ’Vil han velsigne mig?’ Han på sin side har forpligtet sig til at holde sit løfte. Da han selv har givet dig lov til at sætte ham på prøve, viser det at du er overbevist om at han vil velsigne dig i rigt mål, sådan som han har forpligtet sig til.

11, 12. Hvilke velsignelser fra Jehova har du personligt oplevet?

¹¹ Du har set at Jehovas folk gavmildt har givet både materielle og åndelige ofre, og du har set at Jehova har udøst „velsignelse i overmål“. Denne velsignelse har givet sig til kende i en stærk talmæssig vækst lige fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag. Desuden har der været en markant vækst i forståelsen af „Guds dybder“. (1 Korinther 2:10; Ordsprogene 4:18) Du kan imidlertid også betragte væksten fra en anden vinkel: Hvad har du selv personligt erfaret?

¹² Du har måske tidligere været medlem af en kirke eller måske slet ikke haft noget religiøst ståsted, men er blot begyndt at komme til Jehovas Vidners møder. Hvor stor var din forståelse da af de bibelske sandheder? Sammenlign det nu med det du siden har lært og kan begrunde ud fra Bibelen. Tænk på de dybere åndelige sandheder du har fået forståelse af, og på profetier du nu ser gå i opfyldelse. Du kan også tænke på skriftsteder du har lært at anvende på visse praktiske sider af livet. Du har altså gjort store fremskridt og kan sige med apostelen Peters ord: „Vi [har] det profetiske ord mere stadfæstet.“ (2 Peter 1:19) Du kan sige at du personligt er blevet „oplært af Jehova“, og at du befinder dig blandt et folk der praktiserer sand kristendom, og som ønsker at tjene Jehova for evigt. (Esajas 54:13) Du kan med god grund sige at han har velsignet dig rigt.

DIT NAVN KAN BLIVE INDSKREVET I LIVETS BOG

13. Hvordan er det muligt at få sit navn indskrevet i livets bog?

¹³ Der nævnes yderligere velsignelser fra Jehova i Malakias 3:16: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ Både de salvede og medlemmerne af den store skare viser at de nærer ærefrygt for Jehova. Betragter du det ikke som en forret at være et af Jehovas Vidner, at høre til et folk der har Jehovas navn i tanke og er med til at ophøje det i hele verden? I bekræftende fald kan du være forvisset om at Jehova vil huske din trofasthed! — Hebræerne 6:10.

14. Hvordan har de 12 profeter hjulpet os til at se hvilken indstilling og hvilke handlinger Jehova hader?

¹⁴ Men hvordan kan du personligt få dit navn indskrevet i livets bog, som nu er ved at blive skrevet, og som indeholder navnene på dem Jehova vil huske? Tænk på nogle af de visdomsord og gode råd vi har fundet i de 12 profeters bøger. Vi har lært hvilken adfærd, hvilke egenskaber og hvilken sindsindstilling Jehova ikke synes om. Bøgerne har gjort os opmærksomme på handlinger der er i modstrid med Jehovas retfærdsnormer, og som kan ødelægge vort liv, handlinger der bliver betegnet som „skamløshed“, og som udspringer af „utugtens ånd“. (Hoseas 4:12; 6:9) Gud afskyr dem der handler troløst over for en ægtefælle og, i udvidet betydning, over for andre medlemmer af familien. (Malakias 2:15, 16) Jehova inspirerede profeterne til at understrege at han hader vold under enhver form. (Amos 3:10) Han lod dem også påpege at man skal undgå uretfærdighed og uærlighed i penge- og forretningssager. (Amos 5:24; Malakias 3:5) Og de understregede betydningen af at mænd der har fået et ansvar betroet, ikke lader deres dømmekraft svækkes af personsanseelse eller selviske interesser. — Mika 7:3, 4.

15. Nævn nogle af de velsignelser vi kan glæde os over ved at følge den vejledning vi finder hos de 12 profeter.

¹⁵ Profeterne gjorde dog mere end at rette vores opmærksomhed mod noget vi bør undgå. De viste også hvilken gavn vi har af at følge Guds normer. Vi vil få et nærmere forhold til Jehova. (Mika 4:5) Vores menighed vil blive mere stabil og aktiv når der hersker retfærdighed. Vores ægteskab vil blive bedre, familien mere sammenknyttet og mere optaget af de åndelige interesser. (Hoseas 2:19; 11:4) Vi vil vinde andres respekt ved at være ærlige og altid handle ret. Og når vi efterligner Jehovas barmhjertighed og er medfølende og viser loyal hengivenhed, vil vi blive behandlet på samme måde af vore brødre og søstre. (Mika 7:18, 19) Ja, vi vil være omgivet af åndeligsindede mennesker, brødre og søstre der elsker sandhed og fred; men vigtigere end noget andet: Vi vil have Jehovas venskab. (Zakarias 8:16, 19) Er det ikke velsignelser vi kan glæde os over allerede nu?

16. Hvilken forskel ses tydeligt i dag, og hvad vil det betyde på „Jehovas dag“?

¹⁶ Er det, på baggrund af det vi har set i det foregående, ikke rigtigt at ’forskellen på en retfærdig og en ugudelig’ — på en der er en sand kristen og en der ikke er det — er tydeligere nu end nogen sinde? (Malakias 3:18) Vi stræber efter at følge Jehovas normer, mens verden i almindelighed bliver mere og mere ugudelig. Og vi ved at denne forskel vil få alvorlige konsekvenser når „Jehovas dag“ oprinder. — Zefanias 1:14; Mattæus 25:46.

17. Hvordan kan du gøre brug af oplysningerne i denne bog?

¹⁷ Vi har altså set at de 12 profeters vejledning stadig gælder. Når du står over for et særligt problem eller skal træffe beslutning i et særligt spørgsmål, kan du gå tilbage og repetere de praktiske oplysninger der er givet i kapitlerne i denne bog. På den måde viser du at du stadig er oprigtigt interesseret i at lære ’Jehovas veje’ at kende og vil fortsætte med at „vandre på hans stier“. (Mika 4:2) Det er dog ikke kun med tanke på nutiden at vi vandrer på disse stier. Det er sikkert også dit oprigtige ønske at få dit navn indskrevet i livets bog, og at det bliver stående dér. Det kan de 12 profeters bøger også hjælpe dig med.

TRO FØRER TIL FRELSE

18. Hvilken vigtig betingelse for at blive frelst finder vi i Joel2:32, og hvad føjede apostelen Paulus til?

¹⁸ Profeten Joel gjorde opmærksom på noget som er meget vigtigt når man vil opnå Guds godkendelse. Han sagde: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ (Joel 2:32) To apostle, Peter og Paulus, citerede denne vigtige betingelse for at blive frelst. (Apostelgerninger 2:21; Romerne 10:13) Men Paulus føjede noget mere til idet han stillede spørgsmålet: „Hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på?“ (Romerne 10:14) Du ønsker sikkert at påkalde Jehovas navn og at tro på ham nu og i al evighed!

19. Hvad indebærer det at påkalde Jehovas navn?

¹⁹ At påkalde Jehovas navn indbefatter mere end blot at kende og bruge Guds personlige navn. (Esajas 1:15) Den sammenhæng hvori Joel 2:32 forekommer, viser at sand anger og omvendelse er nødvendig foruden tillid til at Jehova vil tilgive. (Joel 2:12, 13) At påkalde Guds navn indebærer at man virkelig kender Gud, stoler på ham, adlyder ham og sætter ham først i livet. Han bør have førsteprioritet! Det vil føre til glæde og tilfredshed nu, og til sidst til evigt liv — også en velsignelse fra Gud. — Mattæus 6:33.

20. Hvilken helbredelse vil tro føre til?

²⁰ Jehova sagde gennem profeten Habakkuk: „Den retfærdige skal leve ved sin trofasthed.“ (Habakkuk 2:4) Denne udtalelse bør fæste sig dybt i dit hjerte og sind. Den indeholder en af Bibelens centrale sandheder. Paulus brugte den tre gange i sine inspirerede skrifter.b (Romerne 1:16, 17; Galaterne 3:11, 14; Hebræerne 10:38) Den kræver at du tror på det offer som Jesus Kristus bragte for vore synder. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Og apostelen Johannes tilføjede: „Den der tror på Sønnen har evigt liv.“ (Johannes 3:16, 36) Det offer han bragte, udvirker den helbredelse som kun opnås ved hjælp af ham. Malakias gengiver Jehovas ord om hvad hans store dag vil medføre for Satans onde verden, og udtalelsen fortsætter: „Men for jer som frygter mit navn skal retfærdighedens sol skinne med lægedom i sine vinger.“ Ja, Jesus vil som „retfærdighedens sol“ udvirke en helbredelse. Det indbefatter den åndelige helbredelse vi erfarer nu, og vil føre til fuldstændig fysisk helbredelse i den nye verden. Hvilken betagende tanke! — Malakias 4:2.

21. Hvorfor kan du tro på Jehovas evne til at gennemføre sin vilje?

²¹ Det er også vigtigt at tro på Jehovas evne til at gennemføre sin vilje. På profeten Mikas tid var det svært at tro selv på en ven. Han sagde: „Tro ikke på en ven. Stol ikke på en fortrolig.“ Men han havde ikke vanskeligt ved at stole på Jehova, og det bør vi heller ikke have. Han sagde: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud.“ (Mika 7:5, 7) Til forskel fra mennesker, som man ikke altid kan regne med, har Jehova evnen og viljen til at gennemføre sin hensigt. Han vil fastslå sin suverænitet til varig gavn for mennesker der har tro.

22. Hvad vil de der påkalder Jehovas navn i tro, til sidst komme til at opleve?

²² Vi kan tillidsfuldt sige med Habakkuk: „Jeg [vil] . . . juble af glæde over Jehova; jeg vil juble over min frelses Gud.“ (Habakkuk 3:18) Profeten Joel viser hvorfor de der påkalder Jehovas navn i tro, kan være glade. De vil „undslippe“, eller, som Paulus udtrykte det, de „vil blive frelst“. (Joel 2:32; Romerne 10:13) Undslippe, eller blive frelst, i hvilken forstand? Din tro har allerede frelst dig fra Satans listige anslag og de mange dårlige erfaringer som de der er uden tro, oplever. (1 Peter 1:18) Men ud over det kan du med tillid se frem til at blive ført frelst gennem den definitive afslutning på den nuværende onde tingenes ordning. Det vil åbne vejen for dig til de mange velsignelser som de 12 profeter pegede frem til.

GLIMT AF PARADISET

23, 24. (a) Hvilke glimt af paradiset giver nogle af de 12 profeter os? (b) Hvordan har det de 12 profeter skrev, berørt dit syn på fremtiden?

²³ „De som frygter Jehova“ kan se frem til varige velsignelser. (Malakias 3:16) Nogle af de 12 profeter beskrev i glimt hvordan livet i det jordiske paradis ville blive. Disse beskrivelser fylder os med glæde og forventning. For eksempel skrev Mika: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ (Mika 4:4) Ja, under Guds rige vil vi føle os trygge og vil kunne høste frugterne af vort arbejde!

²⁴ Det er ikke blot ønsketænkning at se frem til at sygdom, sorg og selv død vil høre op. Forestil dig glæden ved at blive oprejst til liv og at kunne se frem til at opnå menneskelig fuldkommenhed! De opstandne vil her på jorden komme til at opleve det som Hoseas 13:14 pegede frem til: „Af Sheols vold vil jeg løskøbe dem, fra døden vil jeg genløse dem. Død, hvor er dine brodde? Sheol, hvor er din ødelæggende kraft?“ Det kan tilføjes at Paulus anvendte disse ord på den himmelske opstandelse. — 1 Korinther 15:55-57.

25. Hvad vil du sige i den nye verden?

²⁵ Det skulle ikke være vanskeligt for os at tro at der vil finde en jordisk opstandelse sted. (Zakarias 8:6) Da Amos og Mika forudsagde at Guds folk ville vende tilbage fra landflygtigheden, har det måske været vanskeligt at tro at det ville ske. Men vi ved at det skete. (Amos 9:14, 15; Mika 2:12; 4:1-7) De der var vendt hjem, sagde: „Vi [blev] som nogle der drømmer. Da fyldtes vor mund med latter og vor tunge med glædesråb. . . . Det er storslået hvad Jehova har gjort med os. Vi kan fryde os.“ (Salme 126:1-3) Du vil sige det samme i den nye verden når du modtager „velsignelse i overmål“!

26. Hvad venter der dem som lever med Jehovas dag i tanke?

²⁶ Når „Jehovas dag“ har renset jorden for al ondskab, skal „kongedømmet . . . være Jehovas“ i fuldeste forstand. (Obadias 15, 21) Vil det ikke være en storslået velsignelse for alle hans jordiske undersåtter? Da kan du være blandt dem som ordene i Malakias 3:17 gælder: „’De skal tilhøre mig,’ siger Hærstyrkers Jehova, . . . ’Og jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand har medfølelse med sin søn der tjener ham.’“ Din trofasthed, som nu gør det muligt for dig at blive frelst, vil da føre til at ’himmelens sluser åbnes for dig’, og at der ’tømmes velsignelse i overmål ud over dig’!