EL-BETEL

(El-Beʹtel) [Betels Gud].

Det navn Jakob gav et sted hvor han rejste et alter i lydighed mod Guds befaling. (1Mo 35:1, 7) Nogle forskere finder det usandsynligt at man ville kalde et sted „Betels Gud“, og henviser til at det indledende „El“ er udeladt i den græske Septuaginta, den latinske Vulgata, den syriske Pesjitta og arabiske oversættelser. Man bør imidlertid huske at området omkring Betel havde en ganske særlig betydning for Jakob. Her havde Gud over 20 år tidligere åbenbaret sig for ham i en drøm og lovet at beskytte ham. Ved den lejlighed udbrød patriarken: „I sandhed, Jehova er på dette sted.“ (1Mo 28:10-22) Da Jakob senere navngav stedet hvor han havde bygget alteret, sagde han derfor i virkeligheden: ’Gud er i Betel.’ — Jf. 1Mo 33:20.