Hvad siger Bibelen?
Bør kristne bruge rosenkrans?
„DEN bedste måde at nærme sig den almægtige Gud på i bøn, er gennem Maria og rosenkransen.“ — Jean.
„Hvis man havde behov for hjælp fra Maria, var der størst sandsynlighed for at man fik den hvis man benyttede en rosenkrans. Jeg gik aldrig nogen steder uden den!“ — Kevin.
„Vi lærte at man skulle bede til Gud gennem Maria.“ — Jeannine, en tidligere katolsk nonne.
Men er der noget egentligt grundlag for at sætte sin lid til rosenkransen? Anbefalede Gud, Kristus eller Maria at man benyttede den? Hvad viser historien, og hvad siger Guds eget ord, Bibelen, om det?
De fleste der benytter en rosenkrans er af den opfattelse at dens brug har sit udspring i kristendommen. Historien udelukker imidlertid at fremgangsmåden med at gentage sine bønner og tælle dem på en rosenkrans skulle være begyndt med kristendommen. I en kommentar til rosenkransens oprindelse står der i The World Book Encyclopedia: „Bedekranse er af gammel oprindelse, og blev formentlig første gang brugt af buddhisterne. Både buddhister og muslimer gør brug af dem i deres bønner.“ Værket The Catholic Encyclopedia indrømmer at bedekranse i århundreder var kendt overalt af ikkekristne og at de blev benyttet længe før den katolske kirke indførte rosenkransen.
Maria og rosenkransen
Maria bliver kaldt „Dronning af Den Hellige Rosenkrans“. Hun tilskrives æren for at have tilskyndet katolikkerne til at „bede rosenkransen“. Den mest almindelige rosenkrans, „Den Velsignede Jomfru Marias Rosenkrans“, kan spores tilbage til det 12. århundrede og fik sin endelige form i det 15. århundrede. Rosenkransen og Maria går hånd i hånd, eftersom hun bliver betragtet som den der fremmer brugen af rosenkransen og den som man tillægger størst betydning i bønnen.
Hvorfor al den vægt på Maria og rosenkransen? Som svar peger katolske autoriteter på det som engelen Gabriel sagde til hende: „Vær hilset, du benådede, Herren er med dig.“ (Lukas 1:28, da. aut.) Maria forstod at hendes del i Jesu undfangelse og fødsel ganske vist var vigtig, men var ubetydelig sammenlignet med den ophøjede stilling som den søn hun skulle føde, ville modtage. Angående Jesus sagde engelen Gabriel videre: „Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders, trone. . . . Der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:32, 33, da. aut.
Læg mærke til at opmærksomheden ikke blev rettet mod Maria men mod den søn hun skulle undfange — Jesus. Han var den der skulle blive stor og herske som konge. (Filipperne 2:9, 10) Der tales intet sted om at Maria blev udnævnt til „Dronning af Den Hellige Rosenkrans“. Maria blev imidlertid velsignet; hun blev moder til Jesus. — Lukas 1:42.
Maria var ikke en ambitiøs kvinde der søgte en fremtrædende stilling. Hun glædede sig over og var tilfreds med ydmygt at tilbede den allerhøjeste Gud. Hendes sagtmodige og ydmyge indstilling kommer frem i hendes svar til engelen Gabriel: „Jeg er Herrens tjenerinde.“ (Lukas 1:38, da. aut.) Maria viste sig gennem hele livet at være en oprigtigt troende kvinde, en der elskede retfærdighed, en loyal og trofast discipel af Jesus Kristus der sammen med sine medtroende ydmygt bad til den almægtige Gud. De første kristne bad sammen med Maria, ikke til hende. — Apostelgerninger 1:13, 14.
Bønnen og rosenkransen
Kristne betragter bønnen som en meget værdifuld foranstaltning fra Skaberen — en dejlig gave der bør værdsættes højt. Bønnen er en respektfuld henvendelse til den almægtige Gud. Den bør afspejle vore inderste følelser og tanker. „Bønnen bør være et udtryk for ens venskab med Gud,“ siges der i New Catholic Encyclopedia. Bønner til Gud bør aldrig blive en betydningsløs rutine, ligesom vi heller ikke bør holde os strengt til de samme udenadlærte ord. — Mattæus 6:7, 8.
Bidrager rosenkransen til sådanne indholdsrige bønner? Jeannine lagde mærke til at når man gentog „Hil dig, Maria“ på rosenkransen, „blev det en ubevidst gentagelse“. Hun fik ikke et nærmere forhold til Gud ved at gentage de samme ord på rosenkransen. En anden tidligere katolsk nonne, Lydia, siger: „Jeg fandt det ikke lærerigt at gentage rosenkransen. Jeg ville have foretrukket at læse nogle bøger om religion.“ Dét at gentage de samme bønner tjener intet formål, eftersom Gud har lovet: „Førend de kalder, svarer jeg.“ (Esajas 65:24, da. aut.; Mattæus 6:7, 8, 32) Den almægtige Gud værdsætter og besvarer inderlige bønner der udspringer af et ret motiv og som kommer fra et ærligt og oprigtigt hjerte. Rosenkransen hjælper ikke en til at nærme sig Gud med indholdsrige, inderlige bønner. — Salme 119:145; Hebræerne 10:22.
Hvordan man nærmer sig Gud
Den eneste antagelige måde hvorpå man kan få adgang til ’den som hører bønner’, er gennem Jesus Kristus. (Salme 65:2) Jesus lærte tydeligt: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Johannes 14:6, da. aut.) Maria blev ikke indbudt til at få del i dette ansvar og tjene som mellemmand. Hvis Maria havde fået denne enestående forret, ville Jehova ganske bestemt have oplyst dette. — Hebræerne 4:14-16; 1 Johannes 2:1, 2.
Rosenkransen og den skik at gentage udenadlærte bønner opstod uden for de såkaldt kristne lande. Hvis man beder til Maria tilsidesætter man det Jesus lærte om at „ingen kommer til Faderen uden ved [ham]“. Rosenkransen og Maria er altså ikke Guds foranstaltninger til at nærme sig ham i bøn.