DORKAS

(Dorʹkas) [gazelle].

En kristen kvinde i menigheden i Joppe. Hun ydede mangfoldige „gode gerninger og barmhjertighedsgaver“, der åbenbart også omfattede de under- og yderklædninger som hun lavede til trængende enker. (Apg 9:36, 39) „Dorkas“ svarer til det aramaiske „Tabita“, og begge navne betyder „gazelle“. Dorkas var muligvis kendt under begge navne eftersom det ikke var ualmindeligt at datidens jøder, og især de der boede i en havneby som Joppe med en blandet jødisk og hedensk befolkning, havde både et hebraisk navn og et græsk eller latinsk navn. Det er dog også muligt at Lukas blot har oversat navnet af hensyn til ikkejødiske læsere. Dorkas er den eneste kvinde i Bibelen om hvem ordet „discipel“ (her i hunkøn) anvendes. Det vil dog ikke sige at hun indtog en særstilling i menigheden, for alle kristne var Jesu Kristi disciple. (Mt 28:19, 20) Mens hendes død (omkring år 36) udløste stor sorg blandt de enker der åbenbart havde nydt gavn af hendes godhed, siges der intet om at nogen mand sørgede over hende, hvilket kunne tyde på at hun på det tidspunkt var ugift.

Da hun døde, gjorde disciplene i Joppe hende i stand til begravelsen, og da de erfarede at Peter var i Lydda, ca. 18 km sydøst for Joppe, sendte de bud efter ham. De havde uden tvivl hørt om at Peter havde helbredt den lamme Æneas dér, og det kan have givet dem grund til at tro at apostelen måske kunne oprejse Dorkas. Det kan også være at de blot har sendt bud efter ham for at han kunne trøste dem. — Apg 9:32-38.

Ligesom Jesus havde gjort da han oprejste Jairus’ datter (Mr 5:38-41; Lu 8:51-55), bad Peter en bøn efter at have sendt alle ud af værelset, hvorefter han sagde: „Tabita, stå op!“ Dorkas åbnede øjnene, satte sig op og greb Peters hånd for at komme op at stå. Dette er det første tilfælde hvor der berettes om en opstandelse udvirket af en apostel. Hændelsen medførte at mange i hele Joppe kom til troen. — Apg 9:39-42.