Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/90 s. 1-2
  • Dygtiggør dig som forkynder

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Dygtiggør dig som forkynder
  • Rigets Tjeneste – 1990
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Vær godt kendt med Guds ord
  • Anvend forslagene
  • Lær andre at bruge Guds ord
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Gør fremskridt som forkynder
    Rigets Tjeneste – 2008
  • Undervis med dygtighed og nidkærhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Behandler du Guds ord på rette måde?
    Rigets Tjeneste – 1996
Se mere
Rigets Tjeneste – 1990
km 6/90 s. 1-2

Dygtiggør dig som forkynder

1 Apostelen Paulus tilskyndede kristne til at udvikle deres evner som forkyndere. Han skrev til Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15.

2 Dygtighed i forkyndelsen kommer imidlertid ikke af sig selv; det skal læres. Derfor må vi ’gøre vort yderste’ — virkelig anstrenge os — for at dygtiggøre os som forkyndere. Men hvad kan hjælpe os?

Vær godt kendt med Guds ord

3 Den viden vi har om Bibelen, har direkte indflydelse på hvor virkningsfuld vor forkyndelse er. Jo bedre vi er kendt med dens lære, desto bedre vil vi kunne ’behandle sandhedens ord på rette måde’. Det har derfor stor betydning at vi sætter tid til side til personligt studium. — 1 Tim. 4:15, 16.

4 Endnu en måde at blive bedre kendt med Guds ord på er at ’vise det vi hører mere end almindelig opmærksomhed’. (Hebr. 2:1) Både ved det offentlige foredrag og ved menighedsbogstudiet er der gode muligheder for at hente oplysninger og stof som er meget anvendeligt i den direkte forkyndelse. Den teokratiske skole giver os værdifuld undervisning så vi kan blive dygtige lærere, og ved tjenestemøderne hjælper de mange nyttige forslag og realistiske demonstrationer os til at blive endnu dygtigere forkyndere. For at få det største udbytte af disse mange foranstaltninger må vi være velforberedte og ivrigt deltage i alle møderne.

Anvend forslagene

5 Paulus tilskyndede menigheden i Filippi til at praktisere det de havde lært af ham. (Fil. 4:9) Vi må også praktisere det vi lærer gennem Jehovas organisation. For eksempel lærte vi gennem Vagttårnet for 15. juli 1988, side 15-20, hvordan vi kunne opdyrke „nyt“ distrikt i områder der gennemgås ofte. Foruden at understrege behovet for en forfriskende, appellerende og positiv indledning, tilskyndede artiklen os til at vænne folk til at vi regelmæssigt besøger dem. Vi blev samtidig opfordret til omhyggeligt at søge efter de retsindige ved at prøve at komme i kontakt med alle der bor under samme tag. Ved at følge disse forslag praktiserer vi det vi har lært, og vi opøver vore evner som forkyndere.

6 Gør vi regelmæssigt brug af ’Ræsonnerebogen’ i forkyndelsen? Både de foreslåede indledninger og de mange forslag til hvordan man overvinder indvendinger kan forbedre vore evner som forkyndere. Hvis vi forbereder os godt og øver os på at bruge samtaleemnet, kan det også hjælpe os til at opnå større resultater i tjenesten.

7 Hvis du gerne vil have flere forslag til hvordan du kan forbedre din tjeneste, er du velkommen til at bede tjenestetilsynsmanden eller din bogstudieleder om hjælp. Vi kan alle blive dygtigere som forkyndere og lære at ’behandle sandhedens ord på rette måde’. Om kort tid vil Jehova gøre en ende på denne onde verden, men indtil da ønsker vi af hele vort hjerte at hjælpe så mange som muligt til at opnå frelse til ære for vor Gud, Jehova. — Joh. 15:8.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del