Kommunikation i familien og i den kristne menighed
„Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt.“ — KOLOSSENSERNE 4:6.
1. Hvad sagde Adam da Gud førte Eva hen til ham?
„INTET menneske er en ø . . . Hvert menneske er en del af kontinentet.“ Sådan skrev en lærd mand for flere hundrede år siden. Derved bekræftede han blot hvad Skaberen havde sagt om Adam: „Det er ikke godt for mennesket at være alene.“ Adam havde evnen til at tale ved hjælp af et sprog, for han havde givet alle dyrene navne. Men Adam havde intet andet menneske at kommunikere med. Da Gud skabte den smukke Eva og gav hende til Adam som hans hustru, er det derfor ikke så mærkeligt at han udbrød: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød“! Da den første familie blev dannet begyndte Adam således at kommunikere med et medmenneske. — 1 Mosebog 2:18, 23.
2. Hvordan kan ukontrolleret fjernsynskiggeri forvolde skade?
2 Familiekredsen er et ideelt sted at kommunikere. Hvis familielivet skal blive lykkeligt er det faktisk nødvendigt at man har en god kommunikation. Men det kræver tid og man må gøre en indsats. Noget af det der i dag er mest tidsrøvende er fjernsynet. Det kan volde skade på mindst to måder. For det første kan det være så tillokkende at familien bliver afhængig af fjernsynet, hvilket kan virke stærkt hæmmende på kommunikationen. For det andet kan fjernsynet blive det man tyr til når der opstår misforståelser eller sårede følelser. I stedet for at løse problemerne har nogle ægtepar valgt at tie og tænde for fjernsynet. På den måde kan fjernsynet medvirke til at der opstår en dårlig kommunikation, hvilket siges at være den væsentligste årsag til at ægteskaber bliver opløst. De der har svært ved at holde deres fjernsynsforbrug nede, bør overveje helt at skille sig af med fjernsynet. — Mattæus 5:29; 18:9.
3. Hvilke fordele har nogle haft af at begrænse deres fjernsynsforbrug?
3 Vi har faktisk modtaget begejstrede breve der fortæller om de velsignelser det har medført at sætte forbruget kraftigt ned eller endog skille sig af med fjernsynet. En familie skrev: „Vi taler meget mere sammen . . ., studerer Bibelen mere . . . Vi spiller spil sammen . . . Vores tjeneste på arbejdsmarken er øget på alle områder.“ En anden familie skrev, efter at de havde skilt sig af med deres tv: „Vi sparer ikke alene penge [de betalte for kabel-tv], men familien er også blevet knyttet nærmere sammen, og vi har fundet mange andre fornuftige ting at bruge tiden til. Vi keder os aldrig.“
Se, tal og lyt
4. Hvordan kan ægtefæller give udtryk for at de værdsætter hinanden?
4 Der er forskellige former for kommunikation i familien. Man kan godt kommunikere uden ord. Når to mennesker ser på hinanden er det en form for kommunikation. Blot det at være sammen kan vise at man interesserer sig for hinanden. Ægtefæller bør undgå at være borte fra hinanden i længere tid ad gangen, medmindre det er uundgåeligt. Et ægtepar kan opdyrke glæde ved hinandens selskab og det nære forhold de kan have i ægteskabet. Ved at optræde kærligt og dog respektfuldt over for hinanden, både offentligt og privat, og ved at have en værdig opførsel og klædedragt, kan de uden ord vise at de sætter stor pris på hinanden. Den vise kong Salomon udtrykte det på denne måde: „Lad dit kildevæld være velsignet, og fryd dig over din ungdoms hustru.“ — Ordsprogene 5:18.
5, 6. Hvorfor bør en ægtemand være opmærksom på vigtigheden af at kommunikere med sin hustru?
5 Kommunikation kræver også konversation eller dialog — at man taler med hinanden og ikke kun til hinanden. Nogle kvinder er måske bedre i stand til at give udtryk for deres følelser end mænd, men dette er ingen undskyldning for at ægtemænd forholder sig tavse. Kristne ægtemænd bør være opmærksomme på at mangel på kommunikation er et stort problem i mange ægteskaber, og de bør derfor gøre en stor indsats for at bevare en åben kommunikation. Dette vil de kunne gøre hvis de sammen med deres hustruer følger apostelen Paulus’ gode vejledning i Efeserbrevet 5:25-33. Hvis en mand skal elske sin hustru som sit eget legeme, må han være interesseret i hendes lykke og velbefindende, ikke blot i sin egen. I den forbindelse er det absolut nødvendigt med kommunikation.
6 En ægtemand bør ikke have den holdning at hans hustru burde vide at han sætter pris på hende. Hun må forsikres om at han elsker hende. Han kan vise sin værdsættelse på mange måder — ved at give udtryk for sin hengivenhed og ved at give hende uventede gaver og ved at holde hende underrettet om alt det der berører hende. Han kan også give udtryk for sin værdsættelse af den måde hun klæder sig på, hendes store arbejdsindsats til gavn for familien eller hendes helhjertede støtte til åndelige aktiviteter. Hvis en ægtemand skal efterkomme vejledningen i Første Petersbrev 3:7 om at ’leve sammen med sin hustru i overensstemmelse med kundskab’, må han vise empati ved at kommunikere med hende om alt hvad der vedrører dem begge, og vise hende ære som et svagere kar. — Ordsprogene 31:28, 29.
7. Hvilken forpligtelse har en hustru til at kommunikere med sin mand?
7 Hvis en hustru skal efterkomme vejledningen i Efeserbrevet 5:22-24 om at underordne sig, må hun også sørge for at have en god kommunikation med sin mand. Hun må vise sin mand „dyb respekt“, både i ord og handling. Hun bør aldrig handle uafhængigt af sin mand eller ignorere hans ønsker. (Efeserne 5:33) Ægtefæller bør altid kunne tale fortroligt sammen. — Jævnfør Ordsprogene 15:22.
8. Hvad må hustruen være villig til for at bevare en åben kommunikation?
8 Hustruen bør vogte sig for i selvmedlidenhed at gå og lide i stilhed. Hvis der opstår misforståelser kan hun vælge det rette tidspunkt til at få talt sagen igennem med sin mand. I den forbindelse satte dronning Ester et lærerigt eksempel. Hun ønskede at gøre sin mand opmærksom på et spørgsmål der gjaldt liv eller død. Ved at handle hurtigt, taktfuldt og med visdom frelste hun jøderne. Man skylder både sin ægtefælle og sig selv at sige til hvis den anden gør eller har gjort noget der virker sårende. Takt og en passende humoristisk sans kan lette kommunikationen. — Ester 4:15–5:8.
9. Hvilken rolle spiller det at lytte når man skal kommunikere?
9 Når man drøfter det at kommunikere gennem tale, er det også vigtigt at understrege at begge parter har pligt til at lytte til hvad den anden har at sige — og også forsøge at lægge mærke til hvad der ikke er blevet sagt. Det kræver at man lytter opmærksomt til den der taler. Man må ikke blot få fat i tankerne men også være opmærksom på de følelser der kommer til udtryk og måden det bliver sagt på. Her kommer ægtemænd ofte til kort. Nogle hustruer bliver modløse fordi deres ægtemænd ikke lytter efter. Og hustruerne må for deres del lytte opmærksomt så de ikke drager forhastede slutninger. „Den vise hører efter og modtager mere belæring.“ — Ordsprogene 1:5.
Kommunikation mellem børn og forældre
10. Hvad må forældre være villige til, hvis de skal kommunikere med deres børn?
10 I nogle tilfælde har forældre svært ved at kommunikere med deres børn. Det kræver god kommunikation at ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’. Derved vil man bedre kunne sikre sig at ’han ikke vil vige fra den, selv når han bliver gammel’. (Ordsprogene 22:6) Når forældre oplever at deres børn forlader sandhedens vej, skyldes det nogle gange at der er opstået en kommunikationskløft under opvæksten. At forældre har pligt til at bevare en god kommunikation med deres børn understreges i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ Ja, forældre må tilbringe tid sammen med deres børn! De må være villige til at bringe ofre til gavn for deres børn.
11. Hvad må forældre blandt andet lade deres børn forstå?
11 I forældre må lade jeres børn forstå at Jehova elsker dem og at I også holder af dem. (Ordsprogene 4:1-4) Lad dem se at I er villige til at give afkald på bekvemmeligheder og fornøjelser til fordel for deres mentale, følelsesmæssige, fysiske og åndelige vækst. I den forbindelse er det vigtigt at vise empati, hvilket vil sige at man er i stand til at se tingene fra børnenes synspunkt. Ved at vise uselvisk kærlighed kan I forældre knytte stærke bånd til jeres børn og opmuntre dem til at betro sig til jer frem for til deres jævnaldrende. — Kolossenserne 3:14.
12. Hvorfor bør unge frit henvende sig til deres forældre?
12 På den anden side er I unge også forpligtede til at kommunikere med jeres forældre. Noget der vil kunne hjælpe jer til at betro jer til dem er at tænke på alt det de har gjort for jer. I behøver deres hjælp og støtte, og det vil være lettere for dem at give den hvis I åbner jer for dem. Hvorfor hovedsagelig søge råd hos jævnaldrende? De har sandsynligvis ikke gjort noget særligt for jer i sammenligning med jeres forældre, og de har desuden ikke mere livserfaring end I har. Hvis de for øvrigt ikke tilhører den kristne menighed, er de ikke interesseret i jeres evige velfærd.
Kommunikation i menigheden
13, 14. Hvilke bibelske principper gælder når kristne skal kommunikere?
13 Det er også en udfordring at bevare en god kommunikation med brødrene i menigheden. Vi får en indtrængende opfordring til ikke at „forsømme at komme sammen“. Men hvorfor kommer vi sammen? „For at anspore til kærlighed og gode gerninger.“ Dette kræver at man kommunikerer. (Hebræerne 10:24, 25) Der er absolut ingen grund til at blive borte fra møderne hvis man er blevet fornærmet. Bevar en åben kommunikation ved at følge princippet i Jesu vejledning i Mattæus 18:15-17. Få talt ud med den som du føler har gjort dig ulykkelig.
14 Når man har uoverensstemmelser med en af sine brødre, bør man følge den bibelske vejledning som kommer til udtryk i Kolossenserbrevet 3:13: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ Dette kræver at man kommunikerer og ikke nægter at tale med nogen. Hvis du bemærker at en behandler dig køligt, vil det være godt at følge vejledningen i Mattæus 5:23, 24. Få talt ud om problemet og gør noget for at slutte fred med din broder. Dette kræver kærlighed og ydmyghed af dig, men du skylder dig selv og din broder at følge Jesu vejledning.
Råd og vejledning
15. Hvorfor bør kristne ikke undlade at give vejledning hvis de er berettigede dertil?
15 Det kræver også god kommunikation at følge Paulus’ vejledning i Galaterbrevet 6:1: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ Vi bør i beskedenhed være lydhøre hvis nogen påpeger at vi har fejlet i ord eller handling. Vi bør i virkeligheden alle have den indstilling som salmisten David havde da han skrev: „Slår den retfærdige mig, er det loyal hengivenhed; og retleder han mig, er det olie for hovedet; den afviser mit hoved ikke.“ (Salme 141:5) Især ældste bør være gode eksempler i ydmyghed og ikke insistere på at alt skal gå efter deres hoved, men være villige til at tilpasse sig, idet de altid husker det skriftsted der siger: „Trofaste er de sår man får af den der elsker én.“ — Ordsprogene 27:6.
16. Hvilken vejledning bør unge talere være villige til at tage imod?
16 Det er et udtryk for visdom og beskedenhed når unge søger råd og vejledning hos modne kristne, som sandsynligvis vil kunne yde dem konstruktiv hjælp. Også ældste kan have brug for vejledning. For eksempel sagde en ældste i et foredrag at de velsignelser der omtales i Åbenbaringen 7:16, 17 om at mennesker ikke skal sulte og tørste mere, er noget ’de andre får’ kan se frem til at opleve i den nye verden. Det er imidlertid blevet påpeget at dette skriftsted hovedsagelig tager sigte på vor tid. (Se Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! side 126-128.) En ældste blandt tilhørerne følte at han burde nævne det for taleren, men før han fik lejlighed til det, ringede taleren selv og bad om forslag til hvordan han kunne gøre foredraget bedre. Ja, lad os gøre det let for dem som gerne vil hjælpe os ved at give udtryk for at vi ønsker deres råd. Lad os ikke være nærtagende eller sarte.
17. Hvordan opbygger man sine brødre?
17 Kong Salomon fremholdt et princip der udmærket kan bruges i denne forbindelse. Han sagde: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget.“ (Ordsprogene 3:27) Vi skylder vore brødre at vise dem kærlighed. Paulus sagde: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden; for den der elsker medmennesket har opfyldt loven.“ (Romerne 13:8) Vær derfor ikke karrig med opmuntringsord. Har en ung menighedstjener holdt sit første offentlige foredrag? Ros ham for det. Har en søster gjort sig umage med en opgave på den teokratiske skole eller klaret den særlig godt? Fortæl hende at du er glad for den store indsats hun har gjort. I det store og hele forsøger vore brødre og søstre at yde deres bedste, og de vil blive glade for et rosende ord.
18. Hvad kan man venligt gøre hvis man bliver vidne til at nogen optræder for selvsikkert?
18 Men hvad nu hvis en ung taler med gode evner udstråler mere selvtillid end godt er, især i betragtning af hans alder? Hvordan kan man hjælpe ham? Ville det ikke være kærligt af en moden ældste at rose ham for nogle af de gode punkter i hans fremholdelse, og samtidig give ham nogle venlige forslag til hvordan han kunne optræde mere beskedent i fremtiden? En sådan form for kommunikation vil være et udtryk for broderkærlighed og hjælpe unge til at aflægge en upassende holdning på et tidligt tidspunkt, før den bliver en indgroet vane.
19. Hvorfor bør ældste og familieoverhoveder være gode til at kommunikere?
19 Ældste kommunikerer med hinanden og med menigheden om det der er gavnligt — idet de naturligvis undlader at røbe fortrolige oplysninger, for eksempel angående udvalgssager. Hvis man er alt for hemmelighedsfuld kan det imidlertid skabe modløshed og mistro og ødelægge den gode ånd i en menighed — eller i en familie. For eksempel glæder alle sig over at høre opmuntrende nyt. Ligesom apostelen Paulus længtes efter at give sine brødre del i åndelige gaver, kan ældste også være ivrige efter at give andre opbyggende oplysninger. — Ordsprogene 15:30; 25:25; Romerne 1:11, 12.
20. Hvilken form for kommunikation vil blive behandlet i den næste artikel?
20 Kommunikation er vigtig både i den kristne menighed og i den kristne familie. Den er også nødvendig i den kristne forkyndelse. I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan blive dygtigere til at kommunikere i dette meget vigtige arbejde.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan kan problemet med manglende kommunikation i familien ofte løses?
◻ Hvad kan ægtefæller gøre for at bevare en god kommunikation?
◻ Hvordan kan forældre og børn undgå at der opstår en generationskløft?
◻ Hvordan skaber man en opbyggende kommunikation i menigheden og i familien?
[Illustration på side 23]
En god kommunikation fremmer en families lykke og trivsel