’Tilkald menighedens ældste’

„Er nogen iblandt jer syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste.“ — JAKOB 5:14.

1, 2. (a) Hvilke farer er Jehovas tjenere udsat for, og hvordan kan det påvirke dem? (b) Hvilke spørgsmål må vi nu have svar på?

VI LEVER i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Folk er selviske, materialistiske og stolte. Disse „sidste dage“ er præget af ufred mellem mennesker. (2 Timoteus 3:1-5) Kristne i den nuværende onde tingenes ordning trues af tre store farer: Satan Djævelen, den ugudelige menneskeverden, og deres egne nedarvede syndige tilbøjeligheder. — Romerne 5:12; 1 Peter 5:8; 1 Johannes 5:19.

² Til tider føler vi måske at det overstiger vore kræfter at modstå disse farer. Hvor kan vi da finde støtte så vi kan holde trofast ud? Hos hvem kan vi søge vejledning når vi skal træffe afgørelser om vor kristne adfærd og gudsdyrkelse?

Hjælpen er nær

3. Hvem kan vi hente trøst hos, og hvordan?

³ Det trøster og beroliger os at vide at Jehova er vor kilde til styrke. (2 Korinther 1:3, 4; Filipperne 4:13) Salmisten David erfarede at Gud hjalp ham, og han skrev derfor: „Vælt din vej over på Jehova, ja, stol på ham, og han vil gribe ind.“ „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 37:5; 55:22) Vi har grund til at være taknemmelige for Guds støtte.

4. Hvilken trøst kan Peter og Paulus give os?

⁴ Vi kan også trøste os med at vi ikke er ene om at blive udsat for prøver og farer. Apostelen Peter tilskyndede sine medkristne: „Stå [Satan Djævelen] imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ (1 Peter 5:9) Alle kristne ønsker afgjort at stå fast i troen. Måske føler vi ofte at „vi trænges på enhver måde“, ligesom apostelen Paulus. Men han havde ’ikke så kneben plads at han ikke kunne røre sig’. Ligesom ham er vi måske „i vildrede, men ikke helt uden udvej“. Selv hvis vi bliver forfulgt, bliver vi „ikke ladt i stikken“. Og vi er måske blevet „kastet omkuld, men ikke slået ihjel“. „Derfor giver vi ikke op“, men forsøger at ’holde vort blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige’. (2 Korinther 4:8, 9, 16, 18) Hvordan kan vi gøre det?

5. Ad hvilke tre kanaler skænker Jehova os hjælp?

⁵ Jehova, som „hører bøn“, skænker os hjælp ad tre kanaler. (Salme 65:2; 1 Johannes 5:14) For det første tilbyder han os vejledning gennem sit inspirerede ord, Bibelen. (Salme 119:105; 2 Timoteus 3:16) For det andet giver han os gennem sin hellige ånd kraft til at gøre hans vilje. (Jævnfør Apostelgerninger 4:29-31.) Og for det tredje er hans jordiske organisation altid parat til at hjælpe os. Hvad må vi gøre for at få denne hjælp?

„Gaver i form af mennesker“

6. Hvilken hjælp gav Jehova ved Tabera, og hvordan?

⁶ En begivenhed på profeten Moses’ tid viser os hvordan Jehova kærligt hjælper sine tjenere. I Sinaj Ørken, ved Tabera, som betyder „brand, opblussen, opflammen“, fik Gud ild til at flamme op mod de klagende israelitter. „Den sammenløbne hob“ der var fulgt med Israel ud af Ægypten, klagede sammen med folket over den føde Gud gav dem. Moses følte sig tynget af ansvaret for folket og dets behov og vidste at Gud var vred, så han råbte: „Jeg alene kan ikke bære hele dette folk, for det er for tungt for mig. Og hvis det er sådan du handler med mig, så dræb mig hellere med det samme, hvis jeg har fundet yndest i dine øjne, og lad mig ikke se på min ulykke.“ (4 Mosebog 11:1-15) Hvad gjorde Jehova nu? Han udpegede „halvfjerds mænd af Israels ældste“ og lagde sin ånd på dem, så de kunne aflaste Moses for noget af hans administrative byrde. (4 Mosebog 11:16, 17, 24, 25) Da disse kvalificerede mænd var udnævnt, kunne israelitterne og ’den talrige blandede flok’ hurtigere få vejledning. — 2 Mosebog 12:38.

7, 8. (a) Hvordan gav Jehova „gaver i form af mennesker“ i fortidens Israel? (b) Hvilken opfyldelse fik Salme 68:18 i det første århundrede, ifølge Paulus?

⁷ Efter at israelitterne havde beboet det forjættede land i mange år, steg Jehova i symbolsk forstand op på Zions Bjerg og gjorde Jerusalem til hovedstad i et forbilledligt rige med David som konge. Til pris for Gud, „den Almægtige“, istemte David denne sang: „Du er steget op til det høje; du har bortført fanger; du har taget gaver i form af mennesker.“ (Salme 68:14, 18) Faktisk blev mænd der var taget til fange under erobringen af det forjættede land sat til at bistå levitterne med deres pligter. — Ezra 8:20.

⁸ I det første århundrede efter vor tidsregning henledte den kristne apostel Paulus opmærksomheden på en profetisk opfyldelse af salmistens ord: „Nu blev der givet hver enkelt af os ufortjent godhed i overensstemmelse med hvordan Messias udmålte den frie gave. Derfor siger han: ’Da han steg op til det høje bortførte han fanger; han gav gaver i form af mennesker.’ Men udtrykket ’han steg op’, hvad betyder det andet end at han også steg ned til de lavere områder, det vil sige jorden? Den som steg ned, er også den som steg op højt over alle himlene, for at han kunne give alt fylde.“ (Efeserne 4:7-10) Hvem er „den som steg ned“? Det er ingen ringere end Jehovas udsending, den større David, den messianske konge, Jesus Kristus. Han er den som Gud oprejste og ophøjede til „en højere stilling“. — Filipperne 2:5-11.

9. (a) Hvem var i det første århundrede „gaver i form af mennesker“? (b) Hvem er i vore dage „gaver i form af mennesker“?

⁹ Hvem er da disse „gaver i form af mennesker“? Paulus siger at Guds hovedudsending „gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme“. (Efeserne 4:11, 12) Alle de af Jesu disciple der tjente som apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere, udførte deres gerning under teokratisk ledelse. (Lukas 6:12-16; Apostelgerninger 8:12; 11:27, 28; 15:22; 1 Peter 5:1-3) I vor tid har den hellige ånd sat åndeligt kvalificerede ældste som tilsynsmænd i Jehovas Vidners cirka 70.000 menigheder. De er gaver til os i form af mennesker. (Apostelgerninger 20:28) Forkyndelsen af Riget tager større fart over hele verden, og stadig flere brødre „tragter efter et tilsynshverv“ idet de påtager sig et ansvar som tilsynsmænd. (1 Timoteus 3:1) Ved deres udnævnelse bliver de også gaver i form af mennesker.

10. Hvordan lever kristne ældste i dag op til Esajas’ profeti om ’fyrsterne’?

¹⁰ Disse kristne ældste, som er gaver i form af mennesker, passer på Esajas’ profetiske beskrivelse af de „fyrster“ der skulle styre under Rigets herredømme: „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ (Esajas 32:1, 2) Det viser hvor opmuntrende disse udnævnte mænds kærlige tilsyn bør være. Hvordan kan du få fuld gavn af denne ordning?

Tag initiativet

11. Hvordan kan vi få hjælp når vi er nedtrykte?

¹¹ En der er ved at drukne råber instinktivt og uden tøven om hjælp. Når man er i livsfare behøver man ingen opfordring til at tilkalde assistance. Kong David kaldte også på Jehova og bad om hjælp. (Salme 3:4; 4:1; 5:1-3; 17:1, 6; 34:6, 17-19; 39:12) Når vi er nedtrykte og måske ikke kan se nogen vej ud af problemerne, vender vi os også til Jehova i bøn og anråber ham om at lede os med sin hellige ånd. (Salme 55:22; Filipperne 4:6, 7) Vi henter trøst i Skrifterne. (Romerne 15:4) Vi slår op i Vagttårnsselskabets publikationer for at få praktisk vejledning, og på den måde kan vi ofte løse vore egne problemer. Men hvis vi føler at problemerne er ved at overmande os, kan vi også bede menighedens udnævnte ældste om råd. Til tider kan der være behov for at vi helt bogstaveligt ’tilkalder de ældste’. Hvorfor bør man tilkalde kristne ældste? Hvordan kan de give os den åndelige hjælp vi trænger til?

12-14. (a) Hvad bør man gøre når man er syg? (b) Hvad råder Jakob 5:14 ’syge’ kristne til? (c) Hvilken form for sygdom tales der om i Jakob 5:14? Begrund svaret.

¹² Når vi bliver syge, hviler vi os for at give organismen mulighed for at komme sig. Men hvis sygdommen trækker ud, søger vi selvfølgelig lægehjælp. Bør vi ikke også gøre det samme hvis vi bliver åndeligt syge?

¹³ Læg i den forbindelse mærke til disciplen Jakobs råd: „Er nogen iblandt jer syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn.“ (Jakob 5:14) Hvilken form for sygdom hentyder Jakob til? Nogle bibelkommentatorer konkluderer at der er tale om fysisk sygdom, ud fra det ræsonnement at det dengang var en almindelig behandling at indgnide en patient med olie. (Lukas 10:34) Andre mener at Jakob tænkte på mirakuløs helbredelse gennem nogle med særlige evner. Men hvad viser sammenhængen?

¹⁴ Jakob stiller det at være „vel til mode“ op som modsætning til det at ’lide ondt’. Vi har derfor grund til at tro at han taler om åndelig sygdom. (Jakob 5:13) Man skulle tilkalde „menighedens ældste“, ikke en læge eller en der kunne helbrede mirakuløst. Og hvad skulle de gøre? Jakob sagde: „Lad dem bede over ham. . . . Og troens bøn vil gøre den sløje rask.“ (Jakob 5:14, 15; jævnfør Salme 119:9-16.) Det at Jakob kæder opfordringen til at man bekender sine synder sammen med håbet om helbredelse, understreger at han hentyder til åndelig sygdom. Han skriver: „Bekend . . . åbent jeres synder for hinanden og bed for hinanden, for at I kan blive helbredt.“ Hvis den åndelige sygdom skyldes en alvorlig overtrædelse, kan den syge kun blive rask igen hvis han villigt tager bibelsk begrundede formaninger til sig, ændrer sind og ophører med den syndige adfærd. — Jakob 5:16; Apostelgerninger 3:19.

15. Hvad opfordrer Jakob 5:13, 14 os til?

¹⁵ Noget andet vi kan udlede af Jakobs vejledning er at når en kristen lider ondt, bør han „fortsat bede“. Hvis han er vel til mode, så „lad ham synge salmer“. Hvad enten man lider ondt eller er vel til mode, må man altså gøre noget. I den ene situation skal man bede; i den anden må man give udtryk for sin glæde. Hvad er det derfor logisk at Jakob tilskynder til når han spørger: „Er nogen iblandt jer syg?“ Igen anbefaler han at man gør noget, ja, at man tager initiativet: „Lad ham tilkalde menighedens ældste.“ — Salme 50:15; Efeserne 5:19; Kolossenserne 3:16.

Hvordan ’de ældste’ yder hjælp

16, 17. Hvordan kan ældste hjælpe os til at overføre Bibelens principper på vor egen situation?

¹⁶ Nogle gange er det svært for os at vide hvordan vi skal overføre Bibelens principper på vor egen situation. Her kan kristne ældste være til uvurderlig nytte. For eksempel beder de over den åndeligt syge og ’indgnider ham med olie i Jehovas navn’ ved at gøre dygtig brug af lindrende vejledning fra Guds ord. Ældste kan således yde et væsentligt bidrag til at vi kommer åndeligt på fode igen. (Salme 141:5) Ofte trænger vi bare til at få bekræftet at vi ræsonnerer fornuftigt. Hvis vi drøfter sagen igennem med en erfaren ældste, vil det styrke os i beslutningen om at gøre det rette. — Ordsprogene 27:17.

¹⁷ Når de ældste bliver tilkaldt, må de ’trøste de modfaldne sjæle’. De vil også ’støtte de svage og være langmodige over for alle’. (1 Thessaloniker 5:14) Når der hersker et nært og forstående forhold mellem de ældste og „de svage“, er der gode muligheder for at de igen vil kunne komme åndeligt på fode.

Vort personlige ansvar, og bønnens rolle

18, 19. Hvilken rolle spiller de ældste i forbindelse med det der står i Galaterbrevet 6:2, 5?

¹⁸ Kristne ældste må skuldre deres ansvar for Guds hjord ved at være gode støtter. I den forbindelse skrev Paulus: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet. Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ Men apostelen tilføjede: „Enhver skal . . . bære sin egen ansvarsbyrde.“ — Galaterne 6:1, 2, 5.

¹⁹ Hvordan kan vi bære hinandens byrder og samtidig bære vor egen ansvarsbyrde? Vi finder svaret ved at se på betydningsforskellen mellem de græske ord der er oversat med henholdsvis „byrder“ og „ansvarsbyrde“. Hvis en kristen kommer ud for tyngende åndelige problemer, vil de ældste og andre trosfæller hjælpe ham og på den måde være med til at bære hans „byrder“. Men den der får hjælp må selv bære sin egen „ansvarsbyrde“, sit ansvar over for Gud.a De ældste bærer med glæde deres brødres „byrder“ ved at opmuntre dem, give dem vejledning fra Bibelen og bede for dem. Men de kan ikke tage vor personlige åndelige „ansvarsbyrde“ på sig. — Romerne 15:1.

20. Hvorfor må vi ikke forsømme bønnen?

²⁰ Bøn er af største betydning og må ikke forsømmes. Men mange åndeligt syge kristne har svært ved at bede. Hvad er formålet med at ældste i tro beder for en der er åndeligt syg? „Jehova vil rejse ham op“, hjælpe ham ud af fortvivlelsen, og vil styrke ham til at vandre i sandhed og retfærdighed. En åndeligt syg kristen kan have en forkert indstilling, men har ikke nødvendigvis begået en alvorlig synd, for Jakob siger: „Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ Det sker at de ældstes bibelske vejledning i forening med inderlig bøn får den åndeligt svage til at bekende alvorlige synder og ændre sind. Dette vil udvirke at Gud tilgiver ham. — Jakob 5:15, 16.

21. (a) Hvorfor tøver nogle kristne med at tilkalde de ældste? (b) Hvad vil vi se på i den følgende artikel?

²¹ Nu hvor mange nye strømmer til den kristne menighed, har samvittighedsfulde ældste rigeligt at gøre med at føre omhyggeligt tilsyn. Jehova har skænket os disse gaver i form af mennesker for at hjælpe os til at holde ud i disse kritiske tider. Men nogle kristne går ud fra at disse brødre har for travlt eller er overbebyrdede med problemer, og tøver derfor med at søge hjælp hos dem. Den følgende artikel vil hjælpe os til at forstå at disse mænd med glæde hjælper andre, eftersom de villigt tjener som underhyrder i den kristne menighed.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Ad hvilke tre kanaler hjælper Jehova os når vi trænger til det?

◻ Hvem er i vor tid gaver i form af mennesker?

◻ Hvornår bør vi tilkalde de ældste?

◻ Hvilken hjælp kan vi forvente fra de ældste?

[Illustration på side 15]

Benytter du dig af den åndelige hjælp vi får gennem bøn, studium af Bibelen og bistand fra de ældste?