Bøn kræver handling
„Jehova er langt fra de ugudelige, men han hører de retfærdiges bøn.“ — Ordsprogene 15:29.
1. Hvilken betingelse må opfyldes hvis vi skal gøre os håb om at Gud vil besvare vore bønner?
ALLE Jehovas krav er vise, retfærdige og kærlige. De er på ingen måde byrdefulde. (1 Johannes 5:3) Dette gælder også hans krav vedrørende bøn, hvoraf et lyder at vi skal leve i harmoni med vore bønner. Vor handlemåde må være Jehova Gud til behag, for hvordan skulle vi ellers kunne forvente at han vil lytte til vore bønner og anmodninger?
2, 3. Hvorfor besvarede Jehova ikke israelitternes bønner, som det fremgår af Esajas’, Jeremias’ og Mikas ord?
2 Dette aspekt af bønnen ignoreres af de fleste medlemmer af kristenheden, og det blev også ignoreret af de frafaldne israelitter på Esajas’ tid. Derfor lod Jehova sin profet sige: „Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter . . . Vask jer; rens jer; fjern jeres onde handlinger fra mine øjne; hold op med at handle ondt. Lær at gøre godt.“ (Esajas 1:15-17) Ja, hvis israelitterne ønskede Guds behag, måtte de opføre sig på en måde som han syntes om. Som det meget rammende er blevet sagt: „Hvis du ønsker at Gud skal lytte når du beder, må du lytte til ham når han taler.“
3 Jehova fandt det gentagne gange nødvendigt at minde sit folk Israel om disse sandheder. Vi læser for eksempel: „Den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven — endog hans bøn er en vederstyggelighed“ for Gud. „Jehova er langt fra de ugudelige, men han hører de retfærdiges bøn.“ (Ordsprogene 28:9; 15:29) På grund af denne situation sagde Jeremias klagende: „Du [Jehova] har spærret adgangen til dig med en sky, så ingen bøn kan gå igennem.“ (Klagesangene 3:44) Det gik nøjagtig som Mika var blevet inspireret til at advare om: „Da råber de til Jehova om hjælp, men han svarer dem ikke. Og han vil skjule sit ansigt for dem til den tid, eftersom de har handlet ondt med deres gerninger.“ — Mika 3:4; Ordsprogene 1:28-32.
4. Hvad viser at der selv i Jehovas folk er nogle som ikke forstår at det er nødvendigt at de lever i overensstemmelse med deres bønner?
4 Det er altså bydende nødvendigt at vi lever i overensstemmelse med vore bønner. Er der grund til at understrege dette i dag? Ja, ikke blot på grund af situationen i kristenheden, men også på grund af den indstilling nogle af Jehovas indviede tjenere har. Godt 37.000 af de over 3.000.000 forkyndere blev sidste år udstødt på grund af en ukristen opførsel. Det svarer til cirka én ud af firs. De fleste af disse har sandsynligvis bedt til Gud, i det mindste nu og da. Men har de handlet i overensstemmelse med deres bønner? Nej! Sørgeligt nok har det endda været nødvendigt at tugte nogle ældste som har været i heltidstjenesten i flere år. Ja, ’lad den der mener at han står, se til at han ikke falder,’ at han ikke opfører sig på en måde der gør hans bønner uantagelige for Skaberen. — 1 Korinther 10:12.
Hvorfor bøn kræver handling
5. Hvordan må vi vise at vore bønner er oprigtigt ment hvis Jehova skal besvare dem?
5 Hvis vi skal gøre os håb om at Jehova Gud vil høre vore bønner må vi ikke blot være moralsk og åndeligt rene, men vi må også vise at vi mener vore bønner alvorligt ved at arbejde på det vi beder om. Bøn alene kan ikke erstatte en ærlig, ihærdig indsats. Jehova vil ikke gøre noget for os som vi selv kan klare ved omhyggeligt at efterleve vejledningen i hans ord og følge hans hellige ånds ledelse. Vi bør være villige til at gøre alt hvad vi kan i denne henseende, så Jehova har et grundlag for at besvare vore bønner. ’Vi bør ikke bede om mere end vi er villige til at arbejde for,’ som en har udtrykt det.
6. Af hvilke to grunde bør vi bede?
6 Nu kunne man imidlertid spørge: ’Hvorfor skal man bede hvis man selv må arbejde for det man beder om?’ Der er mindst to gode grunde til at vi bør bede. For det første anerkender vi gennem vore bønner at alt godt kommer fra Gud. Det er ham der har skænket os enhver god og fuldkommen gave — solskin, regn, frugtbare tider og meget mere. (Mattæus 5:45; Apostelgerninger 14:16, 17; Jakob 1:17) For det andet afhænger det af Jehovas velsignelse om vore bestræbelser lykkes. Som vi læser i Salme 127:1: „Hvis ikke Jehova bygger huset, er det forgæves at de der bygger det har haft møje med det. Hvis ikke Jehova vogter byen, er det forgæves at vægteren har våget.“ Den samme tanke understreges i disse ord af apostelen Paulus i Første Korintherbrev 3:6, 7: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro; hverken den der planter eller den der vander er altså noget, men Gud, som får det til at gro.“
Eksempler fra fortiden
7, 8. (a) Hvilken begivenhed i Jakobs liv viser at han forstod at bøn må følges op af handling? (b) Hvilket eksempel satte kong David i denne henseende?
7 Mange af Bibelens beretninger viser at Jehovas trofaste tjenere arbejdede i overensstemmelse med det de havde bedt om. Lad os her betragte nogle få eksempler. Fordi Abrahams sønnesøn Jakob opnåede førstefødselsretten, nærede hans storebroder Esau et morderisk had til ham. (1 Mosebog 27:41) Omkring 20 år senere, da Jakob var på vej fra Paddan-Aram til sit hjemland med en stor husstand og meget kvæg, hørte han at Esau var draget ud for at møde ham. Han huskede Esaus fjendtlige indstilling og bad derfor inderligt Jehova om at beskytte ham mod hans broders vrede. Lod han det blive ved det? Nej. Han sendte en omfattende gave i forvejen, idet han tænkte ved sig selv: „Jeg kan måske forsone ham ved hjælp af den gave der går foran mig.“ Og sådan gik det, for da de to brødre mødtes omfavnede Esau Jakob og kyssede ham. — 1 Mosebog, kapitlerne 32, 33.
8 David satte også et godt eksempel med hensyn til at handle i overensstemmelse med sine bønner. Da hans søn Absalom tilrev sig hans trone, sammensvor Davids rådgiver Akitofel sig med Absalom. David bad derfor inderligt om at Akitofels råd måtte blive forpurret. Men nøjedes han med at bede om det? Nej, han gav sin loyale rådgiver Husjaj besked på at slutte sig til Absalom, så han kunne forpurre Akitofels råd. Og denne list lykkedes. Absalom fulgte det dårlige råd Husjaj gav ham, og lyttede ikke til Akitofel. — 2 Samuel 15:31-37; 17:1-14; 18:6-8.
9. Hvordan viste Nehemias at han forstod princippet om at bøn kræver handling?
9 Også Nehemias’ eksempel kan tjene til påmindelse for os. Han havde ansvaret for et stort projekt — genopbygningen af Jerusalems mure. Mange fjender havde imidlertid sammensvoret sig imod ham. Nehemias både bad og arbejdede, som vi læser: „Vi bad til vor Gud og havde på grund af [fjenderne] en vagt opstillet mod dem dag og nat.“ Og halvdelen af Nehemias’ unge mænd stod klar til at beskytte den anden halvdel, dem der byggede på muren. — Nehemias 4:9, 16.
Jesu eksempel
10, 11. Hvilke eksempler viser at Jesus handlede i overensstemmelse med sine bønner?
10 Jesus Kristus satte et godt eksempel for os med hensyn til at arbejde på det vi beder om. Han lærte os at bede: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Men han gjorde desuden alt hvad han kunne for at hjælpe sine tilhørere til at hellige hans Faders navn. Jesus nøjedes heller ikke selv med at bede: „Fader, herliggør dit navn.“ (Johannes 12:28) Nej, han bestræbte sig for selv at herliggøre sin Faders navn og for at tilskynde andre til at gøre det samme. — Lukas 5:23-26; 17:12-15; Johannes 17:4.
11 Jesus var opmærksom på folks store åndelige behov, og han sagde derfor til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre [Jehova Gud] om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Mattæus 9:37, 38) Men lod Jesus det blive ved det? Nej! Umiddelbart efter at han havde sagt dette, sendte han sine tolv apostle ud to og to for at forkynde eller ’høste’. Senere sendte han de 70 disciple ud med samme formål. — Mattæus 10:1-10; Lukas 10:1-9.
Princippets anvendelse
12. Hvilken forbindelse er der mellem det at arbejde og bøn om at Gud vil give os det daglige brød?
12 Det er tydeligt at Jehova Gud forventer at vi er konsekvente, at vi handler i overensstemmelse med vore bønner og derved beviser at vi er oprigtige. Jesus sagde at vi skulle bede: „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ (Mattæus 6:11) Det er derfor rigtigt af alle hans disciple at rette denne bøn til Gud. Men forventer vi at vor himmelske Fader vil besvare denne bøn uden at vi selv gør noget som helst? Nej, selvfølgelig ikke. Vi læser: „Den dovne begærer,“ — og viser det måske ved at bede — „men hans sjæl får intet.“ (Ordsprogene 13:4) Apostelen Paulus understregede den samme tanke i Andet Thessalonikerbrev 3:10, hvor der står: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ Vore bønner om det daglige brød må altså følges op af villighed til at arbejde. Det er interessant at lægge mærke til at Paulus sagde at de der ikke ville arbejde heller ikke skulle spise. Nogle er arbejdsløse, syge eller for gamle til at arbejde. De vil gerne, men kan ikke. De kan derfor med god samvittighed bede om det daglige brød og se frem til at få det.
13. Hvad må vi gøre hvis vi ønsker at Jehova skal besvare vore bønner om at få hans hellige ånd?
13 Jesus tilskyndede os også til at bede vor himmelske Fader om hans hellige ånd, og han forsikrede os om at Gud er endnu mere villig til at give os den hellige ånd end jordiske forældre er til at give deres børn gode gaver. (Lukas 11:13) Men kan vi forvente at Jehova Gud vil give os sin hellige ånd ved et mirakel, uden at vi selv gør noget som helst? Nej! Vi må gøre alt hvad vi kan for at få del i hans hellige ånd. Foruden at bede om Guds ånd må vi flittigt studere Guds ord. Hvorfor? Fordi Jehova Gud ikke giver sin hellige ånd adskilt fra sit ord. Vi kan heller ikke gøre os håb om at modtage den hellige ånd hvis vi ignorerer den jordiske meddelelseskanal Jehova benytter i dag, „den trofaste og kloge træl“, repræsenteret ved Jehovas Vidners Styrende Råd. Uden hjælp fra denne „træl“ vil vi hverken kunne forstå den fulde betydning af det vi læser eller vide hvordan vi kan anvende det i hverdagen. — Mattæus 24:45-47.
14, 15. (a) Hvad kan vi selv gøre hvis vi ønsker at Jehova skal skænke os visdom som svar på vore bønner? (b) Hvordan bekræftes dette af kong Salomons eksempel?
14 Princippet om at bøn kræver handling gælder også disse ord af disciplen Jakob, Jesu halvbroder: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ (Jakob 1:5; Mattæus 13:55) Men giver Gud os visdom ved et mirakel? Nej. Vi må først og fremmest have den rigtige indstilling, i overensstemmelse med ordene i Salme 25:9: „Han lærer de sagtmodige sin vej.“ Og hvordan underviser Gud „de sagtmodige“? Gennem sit ord. Vi må altså gøre en indsats for at forstå hans ord og efterleve det, som det fremgår af Ordsprogene 2:1-6: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv, . . . da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud. For det er Jehova der giver visdom.“
15 Gjaldt princippet om at bøn kræver handling også da kong Salomon bad om visdom og Gud mirakuløst besvarede hans bøn? Ja, for som konge i Israel skulle Salomon lave sig en kopi af loven, læse i den daglig og efterleve den. Men da Salomon overtrådte lovens bud, blandt andet ved at tage sig mange hustruer og købe mange heste, var hans handlinger ikke længere i overensstemmelse med hans bønner. Salomon blev derfor frafalden og døde som et ’uforstandigt’ menneske. — Salme 14:1; 5 Mosebog 17:16-20; 1 Kongebog 10:26; 11:3, 4, 11.
16. Hvilket eksempel viser at vore bønner om at overvinde svagheder må følges op af handling?
16 Princippet om at vore bønner må følges op af gerninger gælder også når vi beder Gud om hjælp til at overvinde en indgroet, selvisk vane. En pionersøster havde for eksempel det problem at hun havde gjort sig til slave af fjernsynsserier. Hun sad foran fjernsynet hver dag fra klokken 11 til klokken 15.30. Da det i et foredrag ved et områdestævne blev nævnt hvor skadelige og umoralske disse serier er, fremlagde hun problemet for Gud i bøn. Det tog imidlertid sin tid før hun kunne aflægge sin dårlige vane. Hvorfor? Fordi, som hun forklarer: ’Jeg bad Gud om hjælp til at løse problemet, og derefter satte jeg mig til rette foran fjernsynet. Men så besluttede jeg at blive ude i forkyndelsen hele dagen så jeg ikke blev fristet. Til sidst nåede jeg så langt at jeg kunne lade fjernsynet være slukket hele dagen.’ Ja, det var ikke nok at hun bad om hjælp til at overvinde sin svaghed. Hun gjorde også selv en indsats.
Bønnen og forkyndelsen
17-19. (a) Hvad viser at Jehovas vidner har arbejdet i overensstemmelse med deres bønner? (b) Hvilket eksempel understreger denne tanke?
17 Princippet om at bøn kræver handling gælder mest af alt i forbindelse med forkyndelsen. Jehovas vidner nøjes derfor ikke med at bede om flere høstarbejdere; de tager også selv flittigt del i arbejdet. Derfor har de haft en storslået vækst i det ene land efter det andet. Lad os tage blot ét enkelt eksempel: I 1930 var der kun ét Jehovas vidne der forkyndte i Chile. I dag er denne ene forkynder ikke blot blevet til 1000, men til omkring 30.000. (Esajas 60:22) Er denne vækst udelukkende et resultat af bønner? Nej, der er også blevet udført et stort stykke arbejde. I 1986 brugte Jehovas vidner i Chile for eksempel over 6.492.000 timer i forkyndelsen!
18 Det samme gælder i de lande hvor forkyndelsesarbejdet er forbudt. Jehovas vidner nøjes ikke med at bede om vækst, men fortsætter med at forkynde under jorden. Derfor er der vækst i disse lande trods modstand fra myndighedernes side. Som et eksempel kan nævnes at Jehovas vidner i 33 lande hvor arbejdet er underlagt begrænsninger, i tjenesteåret 1986 anvendte over 32.600.000 timer i forkyndelsen og kunne glæde sig over en fremgang på 4,6 procent!
19 Princippet om at bøn kræver handling gælder naturligvis også på det personlige plan. Vi beder måske Jehova om at få et bibelstudium, men gør ikke selv alt hvad vi kan. Dette var problemet for en pionersøster. Hun havde kun ét bibelstudium, og bad om at få flere. Lod hun det blive ved det? Nej, hun ransagede omhyggeligt sin tjeneste, og så gik det op for hende at hun ikke talte med dem hun genbesøgte om at de kunne få et bibelstudium. Hun rettede fejlen, og snart havde hun to bibelstudier til.
20. Hvordan kan vi opsummere princippet om at bøn kræver handling?
20 Vi kunne nævne mange flere eksempler som bevis på at bøn kræver handling. Det er for eksempel også tilfældet i vort forhold til andre i familien og i menigheden, men de nævnte eksempler skulle være tilstrækkelige til at understrege at vore bønner må og skal følges op af gerninger. Det er det mest logiske, for vi kan ikke forvente at Jehova Gud vil lytte til vore anmodninger hvis vi forsynder os imod ham gennem vor opførsel. Det siger også sig selv at vi må gøre alt hvad vi kan i overensstemmelse med vore bønner hvis vi skal kunne forvente at Jehova vil gøre noget for os som vi ikke selv kan udrette. Jehovas principper er i sandhed vise og retfærdige. De er yderst fornuftige, og det vil være til gavn for os selv at efterleve dem.
Opsummering
■ Hvilket krav i forbindelse med bøn blev overset af mange i fortidens Israel?
■ Hvorfor er det ikke urimeligt af Gud at kræve at vi selv gør en indsats for at få det vi beder om?
■ Hvilke eksempler fra fortiden viser at Jehovas tjenere arbejdede på at opnå det de bad om?
■ Hvad må vi gøre hvis vi ønsker at Gud skal besvare vore bønner om at få visdom og hans hellige ånd?
■ Hvordan kan princippet om at bøn kræver handling anvendes på forkyndelsen?
[Illustration på side 17]
Jesus tilskyndede sine disciple til at bede om flere høstarbejdere. Men han sendte dem også ud for at forkynde eller ’høste’
[Illustration på side 18]
Beder du om hjælp til ikke at være tv-narkoman? Så anvend princippet om at bøn kræver handling ved at slukke for fjernsynet