Tag Guds profeter som eksempel

„Brødre, tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige.“ — JAKOB 5:10.

1. Hvad hjælper Jehovas tjenere til at være glade selv når de bliver forfulgt?

JEHOVAS tjenere udstråler glæde trods de dystre forhold der præger verden her i de sidste dage. Det skyldes at de véd at de behager Gud. Jehovas vidner holder også ud under forfølgelse og modstand mod deres offentlige forkyndelse fordi de indser at de lider for retfærdigheds skyld. Jesus Kristus sagde til sine disciple: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ (Mattæus 5:10-12) Når som helst Guds tjenere kommer ud for trosprøver, regner de det for en glæde. — Jakob 1:2, 3.

2. Hvad kan ifølge Jakob 5:10 hjælpe os til at være tålmodige?

² Disciplen Jakob skrev: „Brødre, tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige.“ (Jakob 5:10) W. F. Arndt og F. W. Gingrich definerer det græske ord der her er gengivet med „eksempel“ (hypoʹdeigma) som „eksempel, forbillede, mønster, i positiv betydning noget der ansporer eller bør anspore én til at efterligne det“. Som det fremgår af Johannes 13:15 „er der tale om mere end et eksempel. Det er en prototype.“ (Theological Dictionary of the New Testament) Jehovas nutidige tjenere kan tage hans trofaste profeter som eksempler eller forbilleder med hensyn til at „lide ondt og være tålmodige“. Hvad ellers kan vi lære ved at studere deres liv? Og hvordan kan dette gavne os i vort forkyndelsesarbejde?

De led ondt

3, 4. Hvordan reagerede profeten Amos på Amazjas modstand?

³ Jehovas profeter led ofte ondt og blev mishandlet. I det niende århundrede før vor tidsregning modstod den kalvedyrkende præst Amazja ondsindet profeten Amos. Amazja hævdede falskeligt at Amos deltog i en sammensværgelse mod Jeroboam II ved at profetere at kongen ville falde for sværdet og at Israel ville blive ført i fangenskab. Amazja sagde hånligt til Amos: „Seer, gå din vej, forføj dig bort til Judas land; dér kan du spise dit brød, og dér kan du profetere. Men i Betel må du ikke profetere mere, for dette er en kongelig helligdom og et kongeriges hus.“ Upåvirket af dette verbale angreb svarede Amos: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn, men jeg passede kvæg og prikkede morbærfigner. Og Jehova tog mig fra min plads bag hjorden, og Jehova sagde til mig: ’Gå hen og profetér for mit folk Israel.’“ — Amos 7:10-15.

⁴ Jehovas ånd satte Amos i stand til modigt at profetere. Forestil dig Amazjas reaktion da Amos sagde: „Hør nu Jehovas ord: ’Du siger: „Du må ikke profetere mod Israel, og du må ikke prædike mod Isaks hus!“ Derfor har Jehova sagt således: „Din hustru skal blive skøge i byen. Og dine sønner og døtre skal falde for sværdet. Og din jord skal deles ud efter målesnoren. Og du selv skal dø på uren jord; og Israel skal visselig gå i landflygtighed, bort fra sin jord.“’“ Denne profeti blev opfyldt til punkt og prikke. (Amos 7:16, 17) Det må have chokeret den frafaldne Amazja.

5. Hvilken parallel kan man drage mellem Jehovas nutidige tjeneres situation og den situation profeten Amos befandt sig i?

⁵ Det ligner den situation Jehovas folk i dag befinder sig i. Vi lider ondt som de der forkynder Guds budskab, og mange håner vores forkyndergerning. Vores bemyndigelse til at forkynde er ganske vist ikke givet os af et teologisk fakultet; det er Jehovas hellige ånd der tilskynder os til at forkynde den gode nyhed om Riget. Vi hverken ændrer eller udvander budskabet fra Gud. Ligesom Amos forkynder vi lydigt uanset hvordan de der hører det reagerer. — 2 Korinther 2:15-17.

De var tålmodige

6, 7. (a) Hvad karakteriserede Esajas’ gerning som profet? (b) Hvordan handler Jehovas nutidige tjenere ligesom Esajas?

⁶ Guds profeter var tålmodige. Det gjaldt også Esajas, der tjente som Jehovas profet i det ottende århundrede før vor tidsregning. Gud befalede ham: „Gå hen og sig til dette folk: ’I skal høre og høre, men ikke forstå; og I skal se og se, men ikke få kundskab.’ Du skal gøre dette folks hjerte uimodtageligt, og dets ører skal du gøre upåvirkelige, og dets øjne skal du klæbe til, så det ikke kan se med sine øjne og høre med sine ører og forstå med sit hjerte og vende om og skaffe sig helbredelse.“ (Esajas 6:9, 10) Og folket reagerede faktisk på den måde. Men fik det Esajas til at give op? Nej, han forkyndte tålmodigt og nidkært Jehovas advarselsbudskab. Den hebraiske konstruktion i ovennævnte citat fra Guds ord støtter tanken om „den lange varighed“ af profetens proklamationer som folket skulle „høre og høre“. — Gesenius’ Hebrew Grammar.

⁷ Når den gode nyhed bliver forkyndt i dag, er der mange der reagerer på nøjagtig samme måde som folk reagerede på Jehovas ord der blev overbragt af Esajas. Ligesom denne trofaste profet forkynder vi imidlertid budskabet om Riget igen og igen. Vi gør det med nidkærhed og tålmodig vedholdenhed fordi det er Jehovas vilje.

„Sådan gjorde de“

8, 9. I hvilken henseende er Jehovas profet Moses et godt eksempel?

⁸ Profeten Moses var et godt eksempel med hensyn til at vise tålmodighed og lydighed. Han valgte at slutte sig til de israelitiske trælle, og måtte tålmodigt vente på udfrielsen. I 40 år boede han i Midjan indtil Gud brugte ham til at føre Israels folk ud af trældommen. Da Moses og hans broder Aron stod foran Ægyptens hersker, fremholdt de i ord og handling lydigt det Gud havde befalet dem, ja, „sådan gjorde de“. — 2 Mosebog 7:1-6; Hebræerne 11:24-29.

⁹ Moses udholdt tålmodigt 40 strenge år i ørkenen. Han fulgte også lydigt Guds ledelse i forbindelse med opførelsen af Israels teltbolig og fremstillingen af de øvrige ting der blev brugt i tilbedelsen af Jehova. Profeten fulgte Guds anvisninger til punkt og prikke. Vi læser: „Moses gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (2 Mosebog 40:16) Når vi udfører vor forkyndelse i samarbejde med Jehovas organisation, lad os da huske Moses’ lydighed og følge apostelen Paulus’ vejledning om at ’være lydige mod dem der fører an iblandt os’. — Hebræerne 13:17.

De havde en positiv indstilling

10, 11. (a) Hvad viser at profeten Hoseas havde en positiv indstilling? (b) Hvordan kan vi bevare en positiv indstilling når vi besøger folk i vort distrikt?

¹⁰ Profeterne måtte nødvendigvis have en positiv indstilling, ikke alene når de fremsatte de profetier der afspejlede Guds kærlige omsorg for de trofaste der var spredt rundt omkring i Israel, men også når de forkyndte Guds domsbudskaber. Denne indstilling havde Hoseas, der var profet i ikke mindre end 59 år. Han fortsatte på en positiv måde med at forkynde Jehovas budskaber og sluttede sin profetiske bog med ordene: „Hvem er vís, så han forstår disse ting, forstandig, så han kender dem? For Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem; men overtræderne vil snuble på dem.“ (Hoseas 14:9) Så længe Jehova lader os aflægge et vidnesbyrd, lad os da have en positiv indstilling og fortsætte med at søge efter dem der er så vise at tage imod Guds ufortjente godhed.

¹¹ For at finde dem der „fortjener det“ må vi holde ud og være positive. (Mattæus 10:11) Hvis vi for eksempel har forlagt vores nøgler, kan vi prøve at lede efter dem dér hvor vi har været. Vi finder dem måske først efter at vi har ledt efter dem flere gange. Lad os også være udholdende i vor søgen efter de symbolske får. Vi erfarer stor glæde når nogle i distrikter der ofte bliver gennemarbejdet, reagerer positivt på den gode nyhed. Og vi glæder os også over at Gud velsigner vort arbejde i lande hvor restriktioner tidligere begrænsede vores offentlige forkyndelse. — Galaterne 6:10.

Ord der opmuntrer

12. Hvilken profeti i Joels Bog får også sin opfyldelse her i det 20. århundrede, og hvordan?

¹² De ord Jehovas profeter har fremholdt kan være til stor opmuntring for os i vores forkyndelse. Lad os for eksempel betragte Joels profeti. Den indeholder domsbudskaber der henvendte sig til de frafaldne israelitter og andre i det niende århundrede før vor tidsregning. Men Joel blev også inspireret til at fremholde følgende profeti: „Efter dette vil jeg [Jehova] udgyde min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere. Jeres gamle mænd vil drømme drømme. Jeres unge mænd vil se syner. Og selv over tjenere og tjenestepiger vil jeg i de dage udgyde min ånd.“ (Joel 2:28, 29) Det viste sig at gå i opfyldelse på Jesu disciple fra pinsedagen i år 33 og fremefter. Vi ser desuden en storslået opfyldelse af denne profeti her i det 20. århundrede. I dag findes der millioner som ’profeterer’, det vil sige forkynder Jehovas budskab. Af disse er over 600.000 i heltidstjenesten som pionerer.

13, 14. Hvad kan give unge kristne glæde ved forkyndelsen?

¹³ Mange forkyndere af Riget er unge. Det er ikke altid let for dem at føre bibelske samtaler med nogle der er ældre. Undertiden får unge tjenere for Jehova at vide: ’Du spilder din tid ved at forkynde; du burde foretage dig noget andet.’ Unge vidner for Jehova kan måske taktfuldt svare at de er kede af at vedkommende betragter det på den måde. En ung forkynder af den gode nyhed plejer at sige: „Jeg kan faktisk godt lide at tale med nogle der er ældre end jeg selv, som nu med Dem. Man kan altid lære noget.“ Det er selvfølgelig ikke spild af tid at forkynde den gode nyhed. Der står liv på spil. Gennem Joel erklærede Gud: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe.“ — Joel 2:32.

¹⁴ Børn der sammen med deres forældre deltager i forkyndelsen er glade for at deres forældre hjælper dem til at sætte sig personlige mål. De gør gradvis fremskridt fra at læse et skriftsted til at fortælle andre om deres bibelsk begrundede håb og tilbyde passende publikationer til interesserede. Unge forkyndere der oplever at de gør fremskridt og at Jehova velsigner dem, finder stor glæde ved at forkynde den gode nyhed. — Salme 110:3; 148:12, 13.

Vær nidkær og vent på Jehova

15. Hvordan kan det eksempel Ezekiel satte, hjælpe os til at genopvække vor nidkærhed i forkyndelsesarbejdet?

¹⁵ Guds profeter var også gode eksempler når det gjaldt om at vise nidkærhed og vente på Jehova. Vi har brug for at vise de samme egenskaber i dag. Da vi lærte sandheden fra Guds ord at kende, blev vi uden tvivl fyldt med en nidkærhed der fik os til frimodigt at fortælle andre om det vi lærte. Men siden er der måske gået nogle år hvor vi har gennemgået vort distrikt ofte. Det kan være at der nu er færre mennesker der reagerer positivt på budskabet om Riget. Har det lagt en dæmper på vor nidkærhed? I givet fald er det godt at lægge mærke til det eksempel profeten Ezekiel satte. Hans navn betyder „Gud styrker“. Ezekiel måtte forkynde for de hårdhjertede indbyggere i det gamle Israel, men Gud styrkede ham og gjorde billedligt talt hans pande hårdere end flint. Ezekiel var på den måde i stand til at udføre sin tjeneste i mange, mange år, uanset om folk ville lytte til ham eller ej. Hans eksempel viser at vi kan gøre det samme, og det kan hjælpe os til at genopvække vor nidkærhed i forkyndelsesarbejdet. — Ezekiel 3:8, 9; 2 Timoteus 4:5.

16. Hvilken indstilling som Mika havde bør vi opdyrke?

¹⁶ Mika, der profeterede i det ottende århundrede før vor tidsregning, er bemærkelsesværdig på grund af sin tålmodighed. Han skrev: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig.“ (Mika 7:7) Mikas tillidsfulde indstilling var et udslag af hans stærke tro. I lighed med profeten Esajas vidste Mika at Jehovas hensigt med sikkerhed ville blive gennemført. Vi har den samme forvisning. (Esajas 55:11) Lad os derfor lære at vente på opfyldelsen af Guds løfter. Og lad os forkynde den gode nyhed med nidkærhed, også i områder hvor folk kun viser ringe interesse for budskabet om Riget. — Titus 2:14; Jakob 5:7-10.

Vis tålmodighed i dag

17, 18. Hvilke eksempler fra fortiden og nutiden kan hjælpe os til at være udholdende?

¹⁷ Nogle af Jehovas profeter holdt tålmodigt ud i deres distrikt i årevis men oplevede ikke at deres profetier gik i opfyldelse. Deres tålmodige udholdenhed, også når de blev mishandlet, viser at det er muligt for os at fuldføre vor tjeneste. Det er også gavnligt for os at tænke på det eksempel de trofaste salvede satte i begyndelsen af dette århundrede. Deres håb om at komme i himmelen blev ikke indfriet så hurtigt som de forventede, men de lod ikke skuffelsen over den tilsyneladende forsinkelse lægge en dæmper på den nidkærhed hvormed de gjorde Guds vilje efterhånden som den blev åbenbaret for dem.

¹⁸ I årevis uddelte mange af disse kristne regelmæssigt Vagttårnet og dets søsterblad, Vågn op! (hvis titel dengang var Den gyldne Tidsalder og senere Ny Verden). De sørgede nidkært for at folk kunne få disse blade på gaden og i deres eget hjem ved at oprette det vi i dag kalder bladruter. En ældre søster der havde fuldført sit jordiske livsløb, blev snart savnet af forbipasserende der var vant til at se hende på gaden. Hun havde aflagt et stort vidnesbyrd gennem sine mange års trofaste tjeneste, hvilket fremgik af den megen anerkendelse der lød fra dem der havde betragtet hendes offentlige forkyndelse. Spreder du som forkynder af Riget regelmæssigt Vagttårnet og Vågn op! til dem du træffer i din tjeneste?

19. Hvilken opmuntring får vi i Hebræerbrevet 6:10-12?

¹⁹ Det er også værd at betragte den tålmodighed brødrene i Jehovas Vidners Styrende Råd viser og den trofaste tjeneste de udfører. Flere af dem er nu i firserne eller halvfemserne, men de er stadig forkyndere af Riget og tager sig nidkært af deres tildelte opgaver. (Hebræerne 13:7) Vi må heller ikke glemme de mange andre ældre iblandt os med et himmelsk håb og dem blandt de „andre får“ der er ved at komme op i årene. (Johannes 10:16) De kan være forvissede om at Gud ikke er uretfærdig så han glemmer deres arbejde og den kærlighed de viser mod hans navn. Måtte de ældre vidner for Jehova holde ud sammen med deres yngre trosfæller, idet de gør hvad de kan, udviser tro og er tålmodige i tjenesten for Gud. (Hebræerne 6:10-12) Ja, hvad enten de ligesom fortidens profeter får en opstandelse eller de overlever den kommende ’store trængsel’, vil de blive belønnet med evigt liv. — Mattæus 24:21.

20. (a) Hvad har vi lært af profeternes eksempel? (b) Hvordan kan det hjælpe os at være lige så tålmodige som profeterne?

²⁰ Guds profeter har virkelig sat et godt eksempel for os. De fik den forret at tale i Jehovas navn fordi de udholdt lidelser, var tålmodige og efterlignede andre af Guds egenskaber. Lad os som hans vidner i dag handle ligesom de og være lige så standhaftige som profeten Habakkuk, der erklærede: „Jeg vil blive stående på min post, og jeg vil holde stand på fæstningsmuren, og jeg vil spejde for at se hvad [Gud] vil udtale gennem mig.“ (Habakkuk 2:1) Lad os sige det samme idet vi tålmodigt og med glæde fortsætter med offentligt at bekende Skaberen Jehova Guds store navn! — Nehemias 8:10; Romerne 10:10.

Fik du fat i disse punkter?

◻ Hvilket modigt eksempel satte profeten Amos?

◻ I hvilken henseende satte profeten Moses et godt eksempel?

◻ Hvordan kan Jehovas nutidige forkyndere følge Amos’ og Esajas’ eksempel?

◻ Hvad kan kristne forkyndere lære af Hoseas’ og Joels handlemåde?

◻ Hvordan kan vi drage nytte af det eksempel Ezekiel og Mika satte?

[Illustration på side 16]

Trods Amazjas rabiate modstand satte Jehovas ånd Amos i stand til modigt at profetere

[Illustration på side 18]

Trofaste salvede har sat et godt eksempel ved at vise tålmodighed i tjenesten for Jehova