Er hjemmeundervisning noget for dig?
I USA er hjemmeundervisning blevet så populært at tidsskriftet Time for nylig omtalte det som „en ejendommelighed der er blevet en landsomfattende bevægelse“. Den støttes af forældre der mener at deres børn kan få en bedre undervisning i deres egen dagligstue end i et traditionelt klasseværelse.
Skønt nogle amerikanere stadig betragter det som lidt ejendommeligt eller måske oven i købet revolutionerende, bliver hjemmeundervisning stadig mere populært i USA. Eksperter siger at der i 1970 var 15.000 der blev undervist i hjemmet, mens der i 1990 var 500.000. Fortalerne for denne undervisningsform hævder at over én million familier i De Forenede Stater nu selv underviser deres børn.
Der er også blevet dannet støttegrupper for hjemmeunderviste børn i Australien, Canada, England, Tyskland, Japan og New Zealand, hvilket tyder på at interessen for denne undervisningsform er ved at brede sig til hele kloden.
Hvorfor beslutter flere og flere forældre at undervise deres børn derhjemme? Hvor effektivt er hjemmeundervisning? Er det noget din familie bør overveje?
Faktisk er idéen med hjemmeundervisning slet ikke så ny som man måske skulle tro. Førhen var det mere udbredt i Danmark at forældre selv underviste deres børn. Hvis man går et par hundrede år tilbage var der tradition for at forældre i betydeligt omfang selv lærte børnene en del læsning, og derved kompenserede for et ofte mangelfuldt skolevæsen. En skolestatistik viser faktisk at 15 procent af hovedstadens børn i 1867 udelukkende blev undervist i hjemmet.
Kendte personer som George Washington, Abraham Lincoln, Thomas Jefferson, Thomas Edison og Albert Einstein blev undervist hjemme. Faktisk blev lovene om skolepligt i USA først vedtaget i slutningen af det 19. århundrede. I Danmark har der derimod aldrig været skolepligt, kun undervisningspligt. Forordningen af 1814 gjorde det til en pligt for forældre at sørge for deres børns undervisning, men forlangte ikke at de sendte dem i skole. Forfatteren Kerri Bennett Williamson, der selv underviser sine børn, siger således at hjemmeundervisning ikke er en nymodens dille, men „en gammel undervisningsnorm“. Faktisk var hjemmeundervisning også normen for de fleste mennesker på Bibelens tid.
Hvorfor nogle vælger hjemmeundervisning
Det er interessant at avisen National Catholic Reporter anslår at mellem 50 og 90 procent af de forældre i USA der vælger hjemmeundervisning, gør det af religiøse årsager. Disse forældre ønsker generelt at beskytte deres børn mod det de betragter som skolernes ateistiske indflydelse. „Rygraden i hjemmeundervisningsbevægelsen er det fundamentalistiske kristne samfund, der mener at religionen enten misbruges eller ignoreres i klasseværelset,“ skriver tidsskriftet Time.
Andre forældre har taget deres børn ud af de offentlige skoler for at beskytte dem mod en umoralsk påvirkning. „Det blev ret slemt med umoraliteten i skolerne,“ fortæller en kristen mand der for flere år siden besluttede at han og hans hustru selv ville undervise deres børn derhjemme. „Vi var bekymrede for hvordan det skulle gå vores børn på grund af de dårlige forhold i skolen.“
Nogle gange vælger forældre imidlertid hjemmeundervisning af uddannelsesmæssige snarere end ideologiske årsager. Nogle amerikanske forældre er trætte af de overfyldte klasseværelser, den dårlige undervisning og de sikkerhedsproblemer der præger mange offentlige skoler i USA. De er skuffede over den institutionelle undervisnings resultater og mener at de bedre kan hjælpe deres børn ved at give dem en personlig undervisning i hjemmet.
Bogen Home Schools: An Alternative forklarer hvorfor nogle vælger hjemmeundervisning: „Forældre [der underviser deres børn i hjemmet] kan give deres børn 100 procents opmærksomhed . . . De kan koncentrere sig om undervisningen af deres eget barn.“
Fungerer det?
Fortalerne for hjemmeundervisning siger at børnene lærer mere effektivt derhjemme fordi undervisningen bliver en del af familiens daglige aktiviteter. „Mange familier begynder med en lærebog i matematik, men opdager så at meget kan læres gennem dagligdagens gøremål,“ skriver Jane A. Avner i bogen School Library Journal. „Man kan for eksempel lære børnene regnskabsføring når man er på indkøb og skal afstemme checkhæftet, og reparationer i hjemmet er en fortræffelig hjælp når der skal undervises i elementær matematik.“
Hvor effektiv har hjemmeundervisning vist sig at være? Nogle undersøgelser af standardprøver har vist at de der bliver undervist i hjemmet, generelt får karakterer der ligger over eller svarer til gennemsnittet. Men sådanne resultater beviser ikke nødvendigvis at børn der undervises i hjemmet bliver dygtigere end andre elever.
„De undersøgelsesresultater vi har i øjeblikket er ikke fyldestgørende,“ hedder det i bogen The Home School Manual. „Det væsentligste problem ved alle disse undersøgelser er at forskerne ikke har adgang til resultaterne af prøverne fra en betragtelig del af dem der undervises i hjemmet.“
Der er „stort set intet erfaringsgrundlag“ der kan vise om hjemmeundervisning rent fagligt er en bedre undervisningsform, hedder det i The Home School Manual. „Normalt klarer de der undervises i hjemmet sig godt, men for at give et sandt billede må undersøgelsen kunne bevise at forskellen ikke skyldes andre faktorer.“
Stadig mange skeptikere
Hjemmeundervisningen har også sine kritikere. Mange skolefolk er bekymrede for den svingende kvalitet af hjemmeundervisningen. Bladet Time siger det på denne måde: „Gode intentioner resulterer ikke automatisk i en god undervisning.“
Det er måske grunden til at nogle skoler er usamarbejdsvillige, ja, endda fjendtlige, når forældre meddeler at de planlægger selv at undervise deres børn. Selv om man i nogle skoledistrikter i USA i de senere år har bestræbt sig for at få et nærmere samarbejde med dem der benytter sig af hjemmeundervisning, er skolemyndighederne stadig skeptiske og frygter at ikke alle forældre er i stand til at give deres børn den rette undervisning. Nogle skolemyndigheder mener at „hjemmeundervisning ikke kan give eleven den fornødne uddannelsesmæssige erfaring“.
Fortalerne for hjemmeundervisning siger at forældre ikke behøver at have en seminarie- eller universitetsuddannelse for at være gode lærere. „Forældre behøver ikke at kende alle svarene for at kunne opmuntre deres børn til at søge efter svarene på deres spørgsmål,“ hedder det i bogen Home Schooling — Answering Questions. Man kan henvise børnene til de rette kilder, og børn og forældre kan lære sammen. På de områder der kræver særlig viden eller ekspertise kan man ansætte privatlærere på deltidsbasis.
Kritikerne hævder desuden at børn der undervises i hjemmet bliver for isolerede og berøves samværet med andre børn på deres egen alder. Det afviser tilhængerne. „Børnene bliver ikke socialt isolerede,“ siger Brian Ray, der er leder af et forskningscenter for hjemmeundervisning. „Børn der undervises i hjemmet tager normalt på ekskursioner til zoologisk have eller kunstmuseer. De leger i nabolaget ligesom alle andre børn. Forestillingen om at de er låst inde i et skab fra klokken otte om morgenen til ti om aftenen er helt forkert.“
Er hjemmeundervisning noget for dig?
Hjemmeundervisning kræver „ikke blot mod, men også udholdenhed, opfindsomhed og gode nerver,“ skriver avisen Christianity Today. Hvis du overvejer om hjemmeundervisning er noget for dig, må du derfor realistisk gennemtænke hvad det kræver. Det vil kræve flid og god planlægning at klare de huslige pligter og andre familieforpligtelser samtidig med at du daglig skal sørge for dine børns undervisning. „Du kommer måske til at arbejde så meget at du mest af alt får lyst til at give op,“ fortæller Brian Ray. „Det er meget krævende.“
Dernæst må du finde ud af hvilke love der er for hjemmeundervisning. Hvis man vælger hjemmeundervisning her i Danmark, skal man skriftligt erklære over for skolekommissionen eller skoledirektionen at man selv vil sørge for barnets undervisning. Disse instanser vil så føre tilsyn med undervisningen og kan årligt afholde en prøve i dansk, regning/matematik og engelsk for at se om undervisningen står mål med det der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis skolekommissionen eller skoledirektionen skønner at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage de hjemmeunderviste børn for tilsynet. Hvis man ønsker det kan børnene efter endt undervisning blive indstillet til folkeskolens afgangsprøve.
Overvej dernæst omkostningerne. I Danmark ydes der intet tilskud til hjemmeundervisning, og denne undervisningsform benyttes kun af få.
Indkøb af undervisningsmateriale er en af de største byrder i forbindelse med hjemmeundervisning — især hvis man kun har begrænsede midler. Der skal hvert år bruges nye lærebøger, kladdehæfter og andet materiale, så det er nødvendigt med et nøje fastlagt budget.
Nu er det selvfølgelig ikke alle forældre der er villige eller i stand til at bruge den tid, de kræfter og de penge som eksperterne siger er nødvendige for at gøre hjemmeundervisningen til en succes. „Hjemmeundervisning er ikke for alle og enhver,“ siger en 14-årig pige der er blevet undervist hjemme fra hun var syv år. „Det kræver de rigtige omstændigheder, den rigtige indstilling og de rigtige forældre.“ Det er desuden påkrævet at både forældre og barn har stor selvdisciplin. En fader der har erfaring på området, siger „at det kræver et stort engagement“, og fortsætter: „Den virkelige udfordring består i at bruge den nødvendige tid på det, og få undervisningen gennemført.“
Selv de varmeste fortalere for hjemmeundervisning indrømmer at den nogle gange foregår ineffektivt og endog ansvarsløst. Hvert år er der forsøg med hjemmeundervisning der mislykkes, og børnene bliver derfor dårligt rustede til at klare fremtidige akademiske udfordringer.
Forældre bør heller ikke tro at hjemmeundervisning alene vil beskytte deres børn mod den umoralske påvirkning der findes i de offentlige skoler. Man kan ikke undgå al kontakt med verden. Der er mange andre faktorer foruden skolegangen der er med til at forme et barns tankegang, deriblandt forældrenes eksempel, børnenes omgangskreds og underholdning, samt familiestudiet og deres personlige studium af Bibelen. Hvis ikke der finder en grundig oplæring sted på alle disse områder, vil man ikke kunne opdrage børn i den kristne tro, uanset hvilken undervisningsform man benytter.
Nogle forældre mener at hjemmeundervisning har bidraget til at deres børn har gjort åndelige fremskridt. Men man må ikke glemme at mange kristne unge der går i offentlige skoler, også gør gode åndelige fremskridt. I mange tilfælde har forældre gode resultater med at arbejde nært sammen med det lokale skolevæsen for at sikre at deres børn får den rette undervisning.
Det er forældrene der har hovedansvaret for at deres børn får den rette undervisning og oplæring. Det er derfor op til dem at afgøre hvilken undervisningsform de mener vil være bedst for familien. Det er vigtigt at man omhyggeligt tager alle faktorer i betragtning før man påtager sig det ansvar at undervise sine børn derhjemme.
[Tekstcitat på side 12]
„Børnene skal have en timeplan, nøjagtig som hvis de gik i skole.“ — C. F. L., der har undervist sin datter derhjemme
[Illustrationer på side 10]
Det er op til forældrene at afgøre om det er bedst for deres børn at gå i en offentlig skole eller modtage hjemmeundervisning