Spørgsmål fra læserne

● Unge kristne der går i skole står over for mange problemer på grund af voksende lovløshed, umoralitet, nationalisme og så videre. Vil det derfor ikke være tilrådeligt at forlade skolen lige så snart man har nået den alder hvor skolepligten ophører, så man kan bruge mere tid i tjenesten? Eller bør man gøre den grundlæggende skolegang færdig? — D.B.,U.S.A.

Når det drejer sig om skolegang er det forskelligt fra land til land hvad der kræves og hvad der er almindeligt. I visse lande har børn pligt til at gå i skole en bestemt årrække og har ingen eller kun ringe mulighed for at forlade skolen før tiden. I andre lande kræves det kun at man går i skole nogle få år (eller slet ikke), idet det overlades til den enkelte selv at sørge for at få en uddannelse, alt efter hvilke muligheder der byder sig.

I De forenede Stater går et barn som regel i underskolen i syv eller otte år (kan variere fra stat til stat); fra underskolen går eleven videre til high school, som strækker sig over cirka fire år. De fleste stater kræver at de unge skal gå i skole indtil de har taget eksamen fra high school, eller indtil de er seksten år. Men selv om de kan gå ud af skolen når de er seksten, hvis forældrene tillader det, fortsætter de fleste unge indtil de har taget afgangseksamen i attenårsalderen. Følgende drøftelse er i første række baseret på amerikanske forhold, da det er det spørgeren er interesseret i, men meget af det der kommer frem, vil også gælde i andre lande.

Det er godt at have en passende viden og uddannelse. Kristne forældre er interesseret i deres børns uddannelse. I overensstemmelse med Guds vejledning sørger de personligt for at undervise og oplære dem i mangt og meget, for eksempel i Bibelen, i den sande tilbedelse, i huslige pligter, og i at lægge en god opførsel for dagen. (Ef. 6:4; Ordsp. 22:6) Den teokratiske skole og andre af Jehovas vidners møder har været en uvurderlig hjælp for kristne piger og drenge; disse møder har udviklet deres evner og givet dem en ligevægt der ofte placerer dem over gennemsnittet for deres jævnaldrende. Men hvor der er mulighed for offentlig skolegang ønsker de fleste kristne forældre også at deres børn får en fornuftig undervisning ud over den der gives i menigheden, fordi de føler at den særlige øvelse de får i at læse og skrive godt og den undervisning de får i emner som for eksempel geografi og historie kan hjælpe dem i deres kristne tjeneste. Desuden kan et vist mål af verdslig uddannelse forberede dem til et erhverv, noget de kan få brug for senere hvis de skal forsørge en familie. — 1 Tim. 5:8.

’Men hvor længe bør et barn gå i skole?’ vil nogle spørge. Det må forældrene afgøre. (Ordsp. 6:20; 23:22; Ef. 5:22-24) Hvis landets love kræver at børn skal gå i skole i en bestemt årrække, så ved kristne at de bør „underordne sig myndigheder og øvrigheder.“ (Tit. 3:1) Men hvis mindstemålet er nået, må forældrene bestemme hvad barnet skal. Måske sygdom eller et hårdt økonomisk pres i familien gør det nødvendigt at en ung mand eller kvinde får sig et arbejde. På den anden side kan forældrene påbyde en søn eller datter som ikke er personligt myndig at blive i skolen de få år der er tilbage af skolegangen fordi de ønsker at vedkommende skal have en eksamen, sådan som det er skik og brug i landet. Forældre og unge kan drøfte sagen, men ifølge Bibelen har forældrene, især faderen, det afgørende ord; det bør de unge forstå. — Kol. 3:18, 20.

Som nævnt i spørgsmålet kan mange kristne se at vold, umoralitet, stofmisbrug og manglende respekt for de ledende bliver mere og mere almindeligt på mange skoler. Er dette grund nok til at tage et barn ud af skolen så snart der er lovhjemmel for det? Det har nogle forældre ment, hvorefter de har taget børnene ud. Vi skal ikke kritisere dem for deres afgørelse. Andre har flyttet deres børn hen på en anden skole hvor forholdene ikke var så slemme. Vi må imidlertid se i øjnene at forholdene i verden i almindelighed bliver værre. Den eneste måde man kan undgå disse ting på, er at gå ud af verden; og det kan man ikke. (1 Kor. 5:10) Ville dét at børnene forlod skolen og fik sig et verdsligt arbejde helt borteliminere problemet? Sandsynligvis ikke. Når det drejer sig om at lokke andre på afveje kan arbejdskammerater være betydeligt mere erfarne og drevne end skolekammerater. En rapport udarbejdet i Canada har afsløret at to tredjedele af de ansatte på en arbejdsplads enten er bunduærlige eller vil være uærlige hvis lejlighed byder sig. En amerikansk rapport udtaler at stofmisbrug ser ud til at være et problem i tre af fire virksomheder med halvtreds eller flere ansatte. Altså må alle kristne, enten de går i skole eller ej, stræbe efter at holde sig moralsk rene, søge at undgå at blive indblandet i vold, og forblive åndeligt stærke.

Utallige unge har skrevet til os og givet udtryk for et påskønnelsesværdigt ønske om at udvide deres kristne tjeneste i denne tingenes ordnings sidste dage. (2 Tim. 3:1; 4:5; 1 Tim. 4:16) Nogle har fremsat bemærkninger om at hvis de gik ud af skolen tidligt, kunne de måske udvide deres tjeneste ved at blive pionerer. Disse bør stille sig selv følgende selvransagende spørgsmål: Er det virkelig ønsket om at få en større andel i tjenesten der driver mig? Har jeg vist at dette ønske er oprigtigt og at det kommer fra hjertet ved at tage del i tjenesten ved enhver lejlighed, for eksempel på helligdage og i ferien når jeg har haft mulighed for at tjene som feriepioner? En ung kristen forkynder der går i skole har en så godt som urørt arbejdsmark når det drejer sig om at forkynde Bibelens lære. Hvordan det? Jo, når Jehovas vidner i deres arbejde fra hus til hus møder unge mennesker, beder de som regel om at få lov at tale med forældrene hvis de er hjemme. Man kunne derfor spørge: Forkynder du regelmæssigt og aktivt om Gud for dine skolekammerater, idet du søger at udvide din tjeneste så meget som muligt på den måde? Om du skal fortsætte i skolen er noget dine forældre skal afgøre, især din fader. Men lige meget hvilken afgørelse der træffes, kan du gennemføre dit ønske om at tale om Gud ved enhver lejlighed.

Det er tid at tjene Jehova mens man er ung. (Præd. 12:1) Det er også på dette tidspunkt man sædvanligvis lærer ting som man kan få brug for som voksen. Blandt jøderne var det skik at drengene lærte et håndværk eller en anden form for nyttig beskæftigelse, også når man havde planer om en videre uddannelse som skriftlærd. Blandt jøderne så man sådan på det at den der ikke lærte sit barn et håndværk, i virkeligheden lærte barnet at stjæle. Saulus fra Tarsus lærte for eksempel at lave telte, og det til trods for at han, før han blev en kristen, blev oplært som elev af Gamaliel. (Ap. G. 18:3; 22:3) I dag er det ofte i skolen man lærer begyndelsesgrundene til et håndværk og andre metoder til at forsørge sig selv.

’Men jeg har endnu ikke fået et præcist svar på om mit barn bør fuldføre sin skoleuddannelse eller ikke,’ tænker en eller anden måske. Nej, det er rigtigt. For det er ikke os der skal afgøre det. Vi vil hverken anbefale at børn skal gå ud af skolen eller at de skal fortsætte. Gud har pålagt forældrene at vejlede deres børn i sådanne spørgsmål, og vi kan ikke ignorere hans bemyndigelse. Dette er en alvorlig sag som forældre bør overveje omhyggeligt og under bøn. (Fil. 4:6) Derefter påhviler det dem, og dem alene, at træffe afgørelsen.