Pas på! Flirt ikke med umoralitet

GUDS love om kønsmoral står nedtegnet i hans ord, Bibelen. Deri siges tydeligt at kønslig forbindelse kun er tilladt lovformeligt gifte. Ugifte der indgår kønslige forbindelser bedriver utugt, og gifte der har kønslig forbindelse med andre end deres ægtefælle gør sig skyldige i ægteskabsbrud. Bibelen siger utvetydigt: „Utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme,“ og „hverken utugtige . . . eller ægteskabsbrydere . . . skal arve Guds rige“. — Hebr. 13:4; 1 Kor. 6:9, 10.

Ifølge den kristne standard er det imidlertid ikke nok at afholde sig fra utugt og ægteskabsbrud. Ikke alene forbyder den utugt og ægteskabsbrud men også løsagtig adfærd og urenhed. Denne udtalelse bygger på det princip Jesus fremsatte i sin bjergprædiken: „Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ — Matt. 5:28.

Mange erkender at utugt og ægteskabsbrud eller hor er forkert, men de gør sig ikke altid klart at det at „flirte“ med umoraliteten også er forkert. Jesus fastslog imidlertid at det er forkert at man vækker sine lyster ved at lade øjnene dvæle ved et andet menneskes skikkelse — medmindre det er ægtefællens — at det er forkert at fæste blikket på et andet menneske med et urent motiv. Det er lige så forkert som enhver anden handling der fører til hor.

Hvorfor er det at flirte med umoralitet noget uret som kristne bør afholde sig fra? Først og fremmest fordi det er en overtrædelse af Guds bud. En sådan overtrædelse vækker Guds mishag, ja den krænker hans hellige navn. Derfor formaner hans ord: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse.“ Ja, alle disse „kødets gerninger“ er en form for afgudsdyrkelse og hører til samme kategori som fortidens fallos- eller seksualdyrkelse. — Kol. 3:5; Gal. 5:19-21.

Dertil kommer at man ved at flirte med umoralitet kan forvolde andre mental, fysisk eller åndelig skade. Det kan få alvorlige følger rent følelsesmæssigt, især for kvinden. Det kan forårsage bedrøvelse og uro i sind og hjerte. Ved således at forsømme at træde lige spor med sine fødder kan man give anledning til at andre gør sig skyldige i umoralitet og drages bort fra den vej der fører til evigt liv. Følgen kan også blive at man afskæres fra den kristne menighed og til sidst bliver udslettet for evigt af Gud.

Letsindig omgang med det seksuelle fører let til utugt, der kan resultere i veneriske sygdomme, illegitime børn og fortrydelse resten af livet. Det sker ikke sjældent. I 1962 blev der født 8835 illegitime børn i London, hvilket vil sige en syvendedel af de børn der fødtes i byen i årets løb. Og angående kønssygdomme forlyder det fra Amerika: „De veneriske sygdomme er i dag et alvorligt og voksende problem der truer med at feje hen over [De forenede Stater] som en skovbrand.“

Hvad vil det sige at „flirte“ med umoralitet?

Hvad mener vi når vi taler om at „flirte“ med umoralitet? Vi mener ikke utugt eller ægteskabsbrud, for det kan ikke kaldes en „flirt“ med umoraliteten. At „flirte“ med umoralitet vil sige at man, selv om man ikke fra begyndelsen har i sinde at bedrive utugt eller begå ægteskabsbrud, bevidst eller ubevidst gør noget der let kan føre til den slags. Kernepunktet er at dersom man flirter med umoraliteten er man på vej mod en seksuel afsporing, og det er ikke sikkert man kan standses.

Og hvilke handlinger kan så betegnes som løsagtig adfærd eller flirt med umoralitet uden egentlig at være utugt eller ægteskabsbrud?

Det kan for eksempel det at en gift person flirter med en af det modsatte køn som ikke er hans eller hendes ægtefælle. Det tjener intet godt formål, og den flirtende gør det som regel for at skabe interesse for sin egen person eller for at opnå den seksuelle stimulans det giver. Han eller hun ser på en anden med et uret motiv, og hvis dette fortsætter vil den logiske konsekvens blive ægteskabsbrud.

Hvis man hengivent slår armene omkring en person af det modsatte køn, altså ikke ens ægtemand, hustru eller nære slægtning, er det også at flirte med umoralitet. Et menneske behøver ikke at gå til denne yderlighed for at give udtryk for sin venlighed. Skønt det ser ret uskyldigt ud har det vist sig at den slags kan føre til utugt og ægteskabsbrud, med udstødelse af den kristne menighed til følge. At folk er gift er i øvrigt ikke ensbetydende med at de kan tage sig flere friheder i denne henseende end ugifte. Det er lige så ofte, om ikke oftere, gifte personer der forsynder sig på dette punkt.

At fortælle uanstændige vittigheder er også at flirte med umoraliteten. Giver man sig af med den slags er man på vej til at nedbryde den høje kristne moralnorm. Der er en tilbøjelighed til at mene at det ikke er så slemt hvis kristne kan more sig over det, og se bare hvor mange der lo! Men var det rent eller rigtigt? Nej, det fører den gale vej, i retning af umoralitet, og det smudser ens tankegang til. — Ef. 5:3, 4, NW.

At danse med en andens ægtefælle på en sådan måde at seksualdriften vækkes eller stimuleres er også at flirte med umoralitet. Der gives ingen undskyldning for at en kristen danser i intim berøring med en andens ægtefælle. Prøv at se på det på følgende måde: Ville du bryde dig om at en eller anden kom på besøg i dit hjem og lagde armene omkring din hustru i fem-ti minutter hver time hele aftenen igennem og blot sad eller stod midt i stuen med din hustru i armene? Naturligvis ville du ikke det. Men skulle det bedre kunne forsvares fordi det sker i dansens navn og med musikledsagelse? Det kan ikke forsvares, og kristne bør undgå det. Der findes andre former for dans der ikke kræver at parterne er i så intim berøring med hinanden, for eksempel danse i kreds eller danse hvor alle deltagerne er af samme køn. Dog må det tilføjes at dersom en dans der udføres af én person eller af flere personer af samme køn, er æggende eller umoralsk, da er den naturligvis tabu for kristne.

Den der læser litteratur eller ser på billeder der vækker seksualdriften, flirter med umoralitet. Det samme gør den der ser film og fjernsyn eller shows der priser umoraliteten, for han fylder sindet med urene tanker.

Ugifte der kommer sammen med en af det modsatte køn bør passe på at de ikke flirter med umoraliteten. Den eneste gyldige grund en kristen kan have til at omgås en af det modsatte køn til stadighed, er ønsket om at opdyrke et ærefuldt venskab der til sidst vil føre til ægteskab. Men „romantiske“ spadsereture til ensomme steder er farlige fordi man når man er alene med en af det andet køn i længere tid let forledes til omfavnelser og kæleri. Det er forkert af ugifte mennesker at hengive sig til lidenskabeligt, æggende kysseri, også selv om de er forlovet, for det vækker følelser der ikke kan få udløsning i en kønslig forbindelse uden at der bedrives utugt. Man gør klogt i at undgå situationer der gør én til et let bytte for umoralitet.

Stævnemøder med mænd eller kvinder der ikke er indviet til Gud kan meget let føre til flirt mod umoraliteten. En kristen bør aldrig begynde på at dyrke nære forbindelser med en verdslig person. Et menneske der ikke lader sig lede af Guds ord er næsten selvskrevet til at blive smittet af den løse kønsmoral der er fremherskende i verden, og vil være tilbøjeligt til at godkende flirt med umoralitet som almindelig skik og brug, som noget der kan gouteres i selskabslivet. Men det kan det ikke. Den slags er i modstrid med Guds vilje.

Lokale skikke må tages i betragtning

Man må også tage hensyn til lokale skikke. Hvis det i et land betragtes som løsagtig adfærd at en ung mand og en ung pige går ud sammen alene, eller holder stævnemøde uden ledsagere, da må unge kristne respektere den offentlige mening. Hvis det i folks øjne er forkert af to unge ugifte at holde hinanden i hånden, selv når forældrene er til stede, må de kristne lade være med det. Hvis ugifte ifølge lokal sædvane ikke kan tillade sig at kysse hinanden, må de kristne der bor det pågældende sted rette sig derefter. Vi vil ikke antage et lands skikke hvis de er i modstrid med Guds bud, men vi vil på den anden side heller ikke hårdnakket lade hånt om de lokale skikke der ikke krænker den kristne samvittighed.

Hvis lokal sædvane tillader unge mennesker at komme sammen for at lære hinanden at kende før de gifter sig, er der intet at indvende imod det. Men det betyder ikke at en kristen kan gå ud med hvem som helst af det modsatte køn der vil tage imod en indbydelse. Hvis en kristen mand til stadighed søger en kristen kvindes selskab skulle hun med rette kunne gå ud fra at han har i sinde at knytte en forbindelse med ægteskab for øje. Og hvis de omgås hinanden i længere tid vil den kristne menighed de er tilsluttet også have al mulig grund til at forvente at de to har reelle hensigter om at gifte sig.

Somme tider ser unge mennesker film fra andre lande. De ser „romantiske“ scener og får lyst til at efterligne dem. Men at noget foregår i et andet land er ikke ensbetydende med at man kan gøre det med god samvittighed i dit land. I visse lande på jorden går folk næsten nøgne, mens du ville blive arresteret hvis du gjorde det samme der hvor du bor. Man bør også erindre sig at det der vises på et filmslærred ikke nødvendigvis er et udtryk for hvad der betragtes som moralsk rigtigt, end ikke i det land hvor filmen er produceret. Det er måske et udtryk for hvad der foregår, men det kan udmærket være det der foregår blandt løsagtige mennesker!

Pas på — men hvordan?

Af det foregående fremgår det tydeligt at vi til stadighed må passe på ikke at flirte med umoraliteten. Det betyder ikke at man ikke kan have tillid til nogen. Men nutidens reklame, fjernsyn, film, shows og lignende, pumper sindet fuldt af erotik, så folk tvinges til at tænke mere på det end hvad godt er. Selv den der nærer ønske om at gøre det rette, kan gøre den erfaring at dette konstante pres omkring ham tvinger ham til at gøre det forkerte hvis ikke han kæmper en hård kamp for sin retskaffenhed.

Bibelen råder os: „Had det onde!“ (Sl. 97:10) Det er ondt at flirte med umoralitet. Sky det som du ville sky en gift der måske smager sødt men som er livsfarlig. Og husk: det er så let at bedrage sig selv. Hjertets faldne tilbøjeligheder er som en syg mands appetit. Det den syge allerhelst vil have er ofte det der er til skade for ham, som med sukkersygepatienten der gerne vil have sødt. — Jer. 17:9.

Had til det onde kommer ikke automatisk, det må opelskes. Men hvordan? Ved at man fylder sit sind med de rette tanker. Guds ord, Bibelen, er en uudtømmelig kilde til opnåelse at de rette tanker. Ved dens hjælp vil du kunne blive ’forvandlet gennem en fornyelse af dit sind’. (Rom. 12:2) Den vil også hjælpe dig til at følge formaningen: „Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og ifør jer den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab er ved at nydannes efter billedet af den som skabte den.“ (Kol. 3:9, 10, NW) Ja, Bibelen lærer os alt hvad der er sandt, sømmeligt, retskaffent, rent, elskeligt, dydigt og rosværdigt. (Fil. 4:8) Så længe vi tager imod den slags kundskab dvæler vore tanker ikke ved det der er ondt. Vi opbygger de rette ønsker og den rette tankegang.

Eftersom vor daglige beskæftigelse og vore omgivelser i høj grad er bestemmende for hvad vi kan lide eller ikke lide, bør vi udvise den største forsigtighed og altid kun søge omgang med mennesker der har respekt for Guds retfærdige krav. Dersom vi til stadighed omgås mennesker der ser med velvilje på umoralitet, vil vi før eller siden komme til at tænke som de. Det er nødvendigt for os at komme sammen med kristne mennesker der er rene af sind.

Vogt dig især for „løsagtig adfærd“. Undgå alt hvad der har tendens til at vække urette kønslige lyster, såsom det man ser blandt nutidens teenagers, der „går med hinanden“ selv om der kan gå år før de kan gifte sig; eller blandt gifte mennesker der udfolder deres hengivenhed over for en af det modsatte køn som ikke er deres ægtefælle. Undgå pornografisk litteratur, såvel dens billeder som dens tekst. Hold dig borte fra underholdning der fremhæver det uanstændige. Sky alle sange og danse der er seksuelt betonede.

Hvis du kommer sammen med en ung mand eller en ung pige som du tænker på at gifte dig med, så sørg for at I, når I er sammen, beskæftiger jer med noget der er til gavn og opbyggelse. Lad jeres tanker, samtaler og handlinger være præget af noget der er godt og sundt, såsom sport eller morsomme og belærende spil, læsning af god litteratur, især Bibelen, eller deltagelse i tjenesten for Gud.

Unge og gamle, gifte og ugifte, alle bør tænke på at Gud ser os til enhver tid. Han „lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste. Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden“. (Gal. 6:7, 8) Gør Guds vilje! Vogt dig for at høste fordærvelse, flirt ikke med umoraliteten! Så vil Gud velsigne dig med evigt liv i den nye tingenes orden.