lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med.“ (Luk. 14:12-14) Det er sandt at det at være i selskab med modne brødre opbygger os åndeligt, men hvis vi gør en bestræbelse for at komme sammen med de nye og svage brødre, vil vi kunne opmuntre og styrke dem, selv om de måske ikke kan give os meget til gengæld. Vi skulle ønske at være sammen med dem af samme grund som Paulus var ivrig efter at besøge de romerske brødre. Han sagde: „Thi jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i en og anden åndelig nådegave, så I kan styrkes derved — eller rettere: for at vi hos jer sammen må kunne opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min.“ — Rom. 1:11, 12.

Samværet må være teokratisk

15. (a) Hvad bør kristne tage sig i agt for når de kommer sammen selskabeligt? (b) Hvad kunne man gøre hvis nogen opfører sig på en upassende måde?

¹⁵ Som kristne kan vi aldrig tage fri fra opbyggende tale og god opførsel. Vi må derfor til stadighed vogte på vor tale og opførsel når vi kommer sammen med vore kristne brødre. Vi vil ikke fortælle vulgære og vovede historier eller vittigheder, men vil passe på vor tale, således som salmisten formanede: „Va’r din tunge for ondt, dine læber fra at tale svig.“ (Sl. 34:14) En venlig, afslappet atmosfære skulle heller ikke benyttes til at nogen tager sig friheder over for medlemmer af det modsatte køn under foregivende af at der blot er tale om et broderligt kys eller knus. Hvis nogens opførsel har virket stødende vil det være en broderlig kærlighedshandling at gå til vedkommende og fortælle ham at hans tale eller opførsel ikke faldt i god jord og ikke var i overensstemmelse med kristen opførsel. Paulus sagde: „Vælg, hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen.“ (Ef. 5:10, 11) Hvis den bibelske vejledning ikke har den ønskede virkning er vi absolut ikke forpligtede til at omgås vedkommende selskabeligt.

16. Hvordan bør den tid der anvendes til adspredelser benyttes, og hvem er det der bestemmer underholdningens art ved en kristen sammenkomst?

¹⁶ Kristne bør sørge for at samværet ved selskabelige lejligheder bliver åndeligt opbyggende og opmuntrende. Mange gange kan vi ved sådanne lejligheder overvinde fordomme, uvilje og et indesluttet væsen. Når vi er sammen med vore brødre vil vi gerne bevare underholdningen på et teokratisk plan, idet vi har Paulus’ formaning i tanke: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Vor tid bør derfor aldrig spildes med tom og tåbelig snak. Det er værtens ansvar at bestemme underholdningens art ved en kristen sammenkomst. Jehovas vidner er ikke ensidige; der gives rum for humørfyldte bemærkninger og for velsmagende mad og drikke. Samværet kan være præget af alvorligere eller lettere konversation, men aldrig af en skammelig adfærd, sjofle vittigheder eller tåbelig snak. — Ordsp. 10:14.

Vælg den rette omgangskreds

17, 18. Hvordan kan man have samfund med Jehova og Kristus Jesus?

¹⁷ Det skulle ikke være nødvendigt for kristne altid at være sammen med andre. En konge har engang sagt: „Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid.“ (Præd. 3:1) Det er derfor godt at sætte nogen tid til side hvor man kan være alene og søge samvær med Jehova Gud gennem studium, meditation og bøn, ligesom Kristus Jesus af og til gjorde da han gik her på jorden. — Luk. 4:42; Matt. 14:13.

¹⁸ Selv om Kristus Jesus ikke længere vandrer på jorden i kødet som han gjorde for 1900 år siden betyder det ikke at vi ikke kan vandre med ham. Når vi regelmæssigt læser hans visdomsord i Bibelen føres vi ind i et nært samfund med ham. Ved at følge det eksempel han satte kan vi vandre med ham og være hans efterfølgere. Peter sagde: „Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.“ — 1 Pet. 2:21.

19, 20. (a) Hvilken undskyldning bruger nogle måske som en anledning til at komme sammen med mennesker uden for sandheden? (b) Hvilket godt eksempel satte Noa og hans familie i denne forbindelse?

¹⁹ Der er måske nogle kristne, unge og gamle, som føler at Bibelens principper angående hvem man kan omgås, lægger for snærende bånd på dem. Som undskyldning for at komme sammen med uindviede personer eller gifte sig med dem siger de unge måske: „Vores menighed er så lille at der ikke er nogen piger eller drenge jeg kan komme sammen med.“ Andre siger måske: „I vores menighed findes der ingen ægteskabskandidater i min aldersklasse.“ Derfor søger de samkvem med mennesker uden for troens husstand.

²⁰ Blandede Noa og hans familie sig med de onde mennesker fordi de var den eneste familie der dengang var i sandheden? Eftersom deres menighed var lille og kun omfattede otte personer har de måske følt sig begrænset i deres omgangskreds, men hvordan kunne de udvide deres omgangskreds til at indbefatte nogle af datidens mennesker som de intet havde tilfælles med? Det ville have været farligt for dem at dyrke selskabeligt samvær med folk der foretrak ondskab fremfor retfærdighed. Sammenlignede Jesus ikke folk der i vor tid ikke er i sandheden med dem der levede på jorden i Noas tid? „Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, for syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ — Matt. 24:37-39.

21. Hvad er det der gør samværet med vore brødre så værdifuldt?

²¹ Det er langt bedre kun at have nogle få omgangsfæller som elsker Jehova end at komme sammen med mange der kunne vende en bort fra Gud. Lad os være tilfredse med vore kristne brødres selskab, hvad enten de er få eller mange, rige eller fattige, for vi kan øve en god indflydelse på hinanden og lade den tid vi er sammen være til ære og pris for Jehova Gud og til velsignelse for os selv og en beskyttelse for vor evige velfærd.

Værdien af begravelsestaler

Følgende oplevelse som et vidne i Saskatchewan i Canada havde, viser tydeligt hvilken betydning begravelsestaler har: Jeg var feriepioner i sommer og arbejdede i et isoleret distrikt. Jeg kom til et hus hvor damen sagde at de aldrig havde talt med Jehovas vidner. Så sagde hun: „Vil De ikke indenfor og have et glas vand? Det er så varmt udenfor.“ Da jeg kom ind i køkkenet, råbte hendes mand fra et andet værelse: „Hvem er det?“ Hun svarede: „En ung pige fra Jehovas vidner.“ Han sagde da: „Bed hende om at komme herind.“ Jeg gik ind i dagligstuen, og de fortalte mig at et vidne der havde boet i dette isolerede distrikt var blevet begravet for et par uger siden. En broder fra Saskatoon havde holdt begravelsestalen. Manden sagde at den havde givet ham et virkeligt håb. Nogle af skriftstederne havde han aldrig hørt før. Han sagde: „I kalder jer forkyndere, ikke? Så sæt De Dem ned og hold en prædiken for os.“ Jeg holdt da hele prædikenen og desuden en genbesøgsprædiken. Jeg viste dem bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis og den modtog de. Jeg forklarede dem formålet med sådanne bøger, og vi studerede straks noget af det første kapitel sammen. Inden vi skiltes gav de udtryk for at i alle de år de havde gået i kirke havde de aldrig læst skriftstederne om Guds retfærdige, nye ordning. Disse mennesker bliver nu besøgt af forkyndere fra en nærliggende menighed.