Et brev fra pionererne
Kære brødre og søstre i hele landet!
Vores store teokratiske familie vokser så hurtigt at alle vi pionerer umuligt kan nå at træffe hver enkelt af de tusinder af andre forkyndere der findes her i Danmark. Men med dette brev håber vi at I trods alt vil kunne lære os lidt bedre at kende.
Allerførst må vi sige at vi sætter stor pris på det arbejde I menighedsforkyndere har udført i årenes løb — I har gået fra hus til hus, aflagt genbesøg, ledet bibelstudier og ført mange, mange nye frem til modenhed. Tilsammen anvender I menighedsforkyndere faktisk mange flere timer i tjenesten end vi pionerer.
I fortjener afgjort også ros for den særlige indsats nogle af jer gør. Mange af jer har familieforpligtelser, og vi ved at når man også har børn at sørge for, kan det somme tider kræve en langt større indsats fra jeres side at anvende nogle få timer i tjenesten hver måned, end der kræves for at vi pionerer kan nå vore pionermål — vi er jo i mange tilfælde stærke og uden familieforpligtelser. Men husk at Jehova var tilfreds med „enkens skærv“. Hvis du derfor er helhjertet i din tjeneste vil Han også finde behag i dit lovprisningsoffer, selv om det af og til kan se ringe ud i menneskers øjne. — Mark. 12:41-44.
Engang har vi også været menighedsforkyndere, men vi har været i stand til at ordne vore forhold så vi kan anvende mere tid til at prise Jehovas navn ved at forkynde om hans konge og om Riget og gøre folk lykkelige ved at lære dem sandheden at kende. Dette indholdsrige liv i Jehovas tjeneste har belønnet os med endnu større glæde og tilfredshed. Måske kan nogle af jer også blive heltidsforkyndere.
Mange af os har nu været pionerer meget længe, ja nogle i næsten et halvt århundrede. Men hvis I ser på oversigt nr. 1 vil I opdage at langt de fleste af os har været pionerer i mindre end ti år. Når vi indbyder jer til at slutte jer til os er det altså ikke bare for at I skal afløse nogle af „veteranerne“. Vores indbydelse skyldes først og fremmest tidens alvor og at der endnu er en kolossal mængde arbejde der skal gøres her i den sidste del af „endens tid“.
Det er ikke fordi vi lige skal til at begynde indsamlingen af „en stor skare . . . af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“. Nej, det er fordi vi nu nærmer os den sidste runde af dette storslåede arbejde. — Åb. 7:9, 10.
Det at blive pioner er selvfølgelig en stor beslutning at træffe. Det ved vi; det var det også for os. Før du træffer denne beslutning må du derfor vide noget om hvad det indbefatter.
Bogen „Dit ord er en lygte for min fod“ angiver på side 194-200 hvilke grundlæggende krav man må opfylde for at være almindelig pioner og feriepioner. Men til gavn for de nye som lige er begyndt at slutte sig til menigheden, kan vi her ganske kort repetere punkterne. Før man kan blive udnævnt som almindelig pioner må man først og fremmest have været døbt i mindst seks måneder, og i løbet af de foregående seks måneder må man have været en regelmæssig forkynder med mindst 10 timer og 6 genbesøg i gennemsnit hver måned. Man skal også lede mindst ét bibelstudium i det øjeblik man ansøger — og naturligvis ved sin opførsel anbefale sig som en god kristen.
Når man er udnævnt som almindelig pioner forventes det at man i gennemsnit yder 100 timer i tjenesten hver måned (i alt 1200 timer om året). Det er ikke uoverkommeligt; det svarer til et gennemsnit på cirka 3 timer og 20 minutter om dagen. Du vil altså have mulighed for at klare et verdsligt deltidsarbejde hvis du finder det nødvendigt for at dække dine personlige udgifter — ligesom apostelen Paulus og andre i det første århundrede. — Ap. G. 18:2-4; 20:33, 34.
Hvis omstændighederne gør at du ikke kan være almindelig pioner, kan du måske benytte dig af den særlige ordning vi kalder „feriepionertjenesten“ i en, to eller flere måneder. Hvis du kun kan være feriepioner i fjorten dage, vil dit mål for den måned være 75 timer. Feriepionertjenesten er også en særlig forret som de der lige er døbt kan benytte sig af; de behøver ikke at vente seks måneder, men kan påbegynde feriepionertjenesten dagen efter deres dåb, hvis de har forkyndt regelmæssigt i seks måneder.
Kan du blive feriepioner?
Denne særlige ordning som Selskabet har truffet, hvorved I menighedsforkyndere har lejlighed til at være pionerer i en vis tid, er i sandhed en kærlig ordning. Den gør det muligt for unge som endnu går i skole, og for fædre og mødre der har børn at sørge for og som ikke kan være pionerer al deres tid, at få en smagsprøve på nogle af de glæder som vi pionerer nyder godt af hele tiden. Det er også en glimrende mulighed for dem der af hensyn til helbred, økonomi eller af andre grunde umuligt kan være pionerer hele året. Og I forkyndere der lige er blevet døbt og endnu ikke kan blive almindelige pionerer — her har I en mulighed for straks at komme til at gøre det I allerhelst vil!
Man kan sammenligne feriepionertjenesten med et kursus i flyveteknik for fugleunger som har brug for at vinde tillid til sig selv og til vingernes bæreevne. Den tilfredshed det giver at gøre et arbejde der lykkes for en og som fører til noget, gør at mange gang på gang melder sig som feriepionerer i kortere tid, indtil den tid kommer hvor de kan koncentrere sig helt om pionertjenesten.
For mange af os var feriepionertjenesten for øvrigt det første skridt på vejen til at blive almindelige pionerer eller specialpionerer, zonetjenere eller sektionstjenere, missionærer eller medlemmer af betelfamilien.
I husker sikkert ordene i Prædikeren 3:1: „Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid.“ Det gælder for os alle sammen, hvad enten vi er menighedsforkyndere eller pionerer, ikke sandt? I årets løb sætter vi alle nogen tid til side til at spise og sove og lignende vigtige ting. Vi bruger også nogen tid på at slappe af og holde ferie. Men størst glæde giver det os at sætte vores tid til side til at tjene og tilbede Jehova Gud, ikke sandt?
Israelitterne skulle tilbede Gud på den måde Loven foreskrev, men desuden kunne de frivilligt „aflægge et nasiræerløfte for således at indvie sig til [Jehova]“. I den tid løftet varede skulle de afholde sig fra nogle af deres normale gøremål; de skulle på en særlig måde „indvie sig til [Jehova]“. (4 Mos. 6:2-8) I dag er det ikke muligt for jer at aflægge et nasiræerløfte, men som menighedsforkyndere kan I gøre noget lignende ved at blive feriepionerer. Derfor står dette under afsnittet „Adgang til særlige tjenesteforrettigheder“ i bogen „Dit ord er en lygte for min fod“, på side 187 og 199.
Alle der opfylder kravene kan få del i denne tjenesteforrettighed på et hvilket som helst tidspunkt af året. Mange ordner det sådan at de kan bruge mere tid i tjenesten for Jehova under zonetjenerens besøg. Andre sætter tid af til at være feriepionerer i marts eller april. Atter andre udnytter den tid hvor de har fri fra verdsligt arbejde, eller skoleferierne, hvad enten det er sommer eller vinter.
Navnlig i løbet af de sidste fem år har et stadig stigende antal mindst én gang om året på en særlig måde ’indviet sig til [Jehova]’ som feriepionerer. En grafisk fremstilling af dette kan ses på oversigt nr. 2. Vi har tillid til at Jehova fortsat vil velsigne denne ordning, og vi venter spændt på at se resultatet for året 1971.
Der står skrevet: „Intet er bedre for mennesket end at glæde sig ved sin gerning.“ (Præd. 3:22) Som pionerer ved vi at man allerbedst kan „glæde sig ved sin gerning“ ved at være heltidstjener for Jehova. Det vil du selv kunne erfare som menighedsforkynder ved at sætte tid til side til at være feriepioner, for eksempel i marts og/eller april.
I kunne gøre det til et samtaleemne i familien og i menigheden og opmuntre andre til at melde sig sammen med jer eller til at samarbejde med jer så det kan blive muligt. Og hvad der er endnu vigtigere, I kan nævne det i bøn til vor almægtige himmelske Fader.
I vil hver især finde endnu større tilfredshed i jeres gerning som feriepionerer når I tjener Jehova på denne særlige måde. Og hvem ved, hvis I bliver feriepionerer i marts eller april vil det måske få jeres hengivenhed for Jehova til i den grad at blusse op at I til sidst slutter jer til de almindelige pionerers voksende rækker. Det ville også være noget ganske særligt som I kunne glæde jer over. Tænk bare på de mange millioner timer der yderligere ville blive anvendt til Jehovas pris hvis tallene på disse oversigter blev fordoblet!
Hvad pionererne selv siger
Kunne I tænke jer at høre nogle af de erfaringer vi selv har gjort og som viser hvad der fik os til at blive pionerer?
„Der er sikkert mange der går med planer om at tage heltidstjenesten op, men som ikke rigtig tør sætte Jehova på prøve. Jeg var selv en af dem,“ indrømmer en pionerbroder i Jylland, „men efter at beslutningen blev taget, og først da, viste det sig at alle bekymringer var grundløse. . . . I åndelig henseende betyder det meget at man hver dag er optaget af tjenesten, man får derved en stærk tro på at Bibelens løfter virkelig opfyldes, og man ser det ske dag for dag. Det er også en stor hjælp til at opøve sine færdigheder i kendskab til Bibelen, samtidig med at man bliver dygtigere til at hjælpe både i hus-til-hus-arbejdet og i bibelstudiearbejdet. De forventninger jeg stillede til tjenesten er i sandhed blevet opfyldt. Det er virkelig en skøn gerning som giver mange lejligheder til at hjælpe andre ind på livets vej.“
En anden pioner fra Jylland skriver: „Før skulle jeg altid bruge megen tid til at omstille mig efter en hel dag på arbejdspladsen. Nu har jeg hele dagen det teokratiske for øje, og uvilkårligt er der mange ting der får ens tanker til at vende sig til Jehova, som oftest i lovprisning og taksigelse, i en jubel over dét at være til og kende sandheden. Ja, man bliver mere og mere overbevist om at noget rigtigere, sandere eller mere levende end Guds ord findes ikke. Først nu kan man ligesom ’mærke’ at man har fået en klippefast tro.“
For en søster var kærligheden til Jehova tilstrækkelig bevæggrund. Hun fortæller: „Jeg elsker Jehova og ønsker at tjene ham så godt jeg overhovedet kan. Og kan man gøre dette på nogen bedre måde end ved at gå fra dør til dør og fortælle folk om det vidunderlige håb som Jehova tilbyder denne syge verden? Jeg er ung, ugift, ved godt helbred og indviet. Jeg har faktisk ingen undskyldning for ikke at være pioner.“
Også Rigets tjenesteskole kan hjælpe brødre til at forstå værdien af at være i pionertjenesten. Således skriver en broder fra København: „Efter opholdet på Rigets tjenesteskole forstod jeg at jeg måtte ud af den gamle verden og ind i heltidstjenesten. Disse fjorten dage, hvor man kun beskæftigede sig med åndelige ting mens verden udenfor buldrede forbi, fik mig til at forstå hvor farlig denne verden er — og hvor farligt det kan være at ’buldre med’. Jeg takker Jehova for at han åbnede denne mulighed for mig gennem pionertjenesten.“
Er I overbevist om at tiden er ved at udløbe for denne generation? Det var denne søster fra Californien: „Tre andre søstre og jeg talte sammen om pionertjenesten, og vi blev enige om at hvis vi virkelig tror på at dette er Jehovas organisation og at Harmagedon er nær forestående, så må vi hellere gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dem der ønsker at få evigt liv. Det førte til at vi alle fire ansøgte om at blive pionerer.“
En af de mange ting som man kan lære gennem feriepionertjenesten, er at udarbejde en hensigtsmæssig timeplan. En søster fra Illinois i USA fortæller for eksempel: „Efter at min tid som feriepioner var udløbet, virkede min timeplan stadig så godt at jeg uden besvær kunne fortsætte med at bruge lige så mange timer i tjenesten som dengang jeg var feriepioner.“
En pionersøster fra Texas overvandt mange hindringer ved at planlægge sin tid. Her er hvad hun fortæller: „Mine største bekymringer, som i lang tid afholdt mig fra at blive pioner, drejede sig om mit helbred, min ikke-troende mand og mine huslige pligter. Men nu da jeg er pioner er mit helbred blevet bedre, jeg får gjort næsten lige så meget i huset, og min mand er også glad for at hjælpe til. Jeg føler mig også meget mere glad nu da jeg er pioner.“
Det følgende viser hvordan en god timeplan hjalp en hel familie til at blive pionerer: „Efter at vi alle havde glædet os over at være feriepionerer i april, satte vi os ned og lavede i fællesskab en timeplan, sådan at min moder og jeg kunne blive almindelige pionerer, og mine tre søstre kunne blive feriepionerer i skoleferien. Min fader har i sinde at gå over til deltidsarbejde når mine søstre kommer ud af skolen, sådan at han også kan blive pioner.“
Som pionerer støder vi alle sammen på problemer; det kan simpelt hen ikke undgås. Men en pioner fra Oklahoma i USA har nogle gode råd i den forbindelse: „I løbet af de år jeg har været pioner, har jeg af og til været noget mismodig. Men jeg har lært at man ikke kan løse sine problemer ved at løbe væk fra dem. En god timeplan, fast beslutsomhed, og Jehovas hjælp, har været løsningen på de problemer jeg har haft.“
Det kan til gengæld også være at menighedsforkyndere kan løse nogle af deres problemer ved at gå ind i pionertjenesten. Det mener denne pioner: „Efter femogtyve år som menighedsforkynder besluttede jeg i oktober sidste år at jeg ville være feriepioner. Jeg blev så glad for det at jeg meldte mig igen i november og fortsatte hele vinteren. Jeg havde altid troet at vinteren var alt for hård til at jeg nogen sinde kunne blive almindelig pioner. Men jeg klarede mig bedre end jeg havde gjort i tidligere vintre; jeg var ikke nær så stærkt plaget af influenza og forkølelse, og jeg nød sneen ligesom dengang jeg var barn.“
Læg mærke til hvordan denne søster kom ud af et dilemma. Dels havde hun flere genbesøg end hun kunne nå, og dels havde hun et barn på to år. „Efter at jeg havde været feriepioner fandt jeg ud af at jeg umuligt kunne klare alle mine genbesøg ved bare at gå ud nogle få gange om ugen. Den eneste løsning var at blive almindelig pioner. Men jeg havde en søn på to år. Med hjælp fra Jehova, fra min familie og fra andre søstre har det imidlertid været muligt at blive pioner. Jeg har aldrig været lykkeligere eller haft så stor en fred i sindet. Jeg takker Jehova for denne forret!“
Beslutninger! Beslutninger! Alt for ofte får man aldrig truffet sine beslutninger fordi man hele tiden skyder dem ud i fremtiden. En pionerbroder fra Oklahoma i USA fortæller hvordan han fik hold på problemet: pioner eller ikke pioner. Og den samme erfaring har mange af os andre gjort. Han siger: „Efter meget lang tid gik det op for mig at jeg faktisk ikke havde nogen grund til at holde mig tilbage, for jeg havde ingen bibelske forpligtelser. Jeg behøvede kun at vælge en bestemt dato hvor jeg ville begynde som pioner, og så holde fast ved min beslutning. Nu har jeg så mange genbesøg og studier at jeg slet ikke kunne passe dem alle sammen hvis jeg ikke var pioner.“
En broder fra København der opgav et vellønnet arbejde for sammen med sin familie at kunne gå ud i heltidstjenesten, skriver, efter at have virket i denne tjeneste i et par år: „Den tid vi har virket som specialpionerer har været en lykkelig tid. Som tilsynsmand har jeg kunnet ofre mig mere i tjenesten og for brødrene i menigheden, og det har været åndeligt berigende udelukkende at beskæftige sig med Jehovas interesser. Når man stiller sig til rådighed for Jehovas jordiske organisation, vil man også blive brugt af denne, og derved på en særlig måde få at mærke at Jehova har omsorg for én.“
Måske er der også mange menighedsforkyndere der kan gøre det samme som vi har gjort og blive pionerer. Har du tænkt over det? Enten du nu er fyldt halvtreds eller tres, er i tyverne, trediverne eller fyrrerne, eller selv om du endnu ikke er fyldt tyve — så kan du måske også få del i pionertjenestens herlige forret. Hvis du aldrig har været pioner før, hvorfor så ikke begynde som feriepioner i marts eller april i år? Hvis du er fri til at gøre det, vil vi tilskynde dig til at overveje det alvorligt og under bøn. Og hvis du kan tage imod indbydelsen vil også du finde stor lykke ved at udvide din tjeneste.
Modtag vore kærligste hilsener.
Dine medtjenere for Jehova,
pionererne
[Grafisk fremstilling på side 1]
Månedligt gennemsnit af PIONERER og SPECIALPIONERER tilsammen
1950: 109
1955: 85
1960: 147
1965: 208
1970: 380
[Grafisk fremstilling på side 2]
Antal rapporter modtaget fra FERIEPIONERER
1955: 146
1960: 663
1965: 1196
1970: 4333