Du indbydes til at blive pioner — tager du imod indbydelsen?
ENHVER andel vi har i at forkynde den gode nyhed om Guds rige er en kilde til glæde. Uanset hvordan folk i vort distrikt reagerer har vi den glæde at vide at vi gør Jehovas vilje. Og hvis vor beskrivelse af Guds rige taler til de menneskers hjerte som forstår at påskønne det, har vi den yderligere glæde at se dem gøre fremskridt på retfærdigheds vej. Jo mere tid vi sætter til side til tjeneste på arbejdsmarken, jo større vil vor glæde altså blive. Dette er i harmoni med det bibelske princip: „Den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ — 2 Kor. 9:6.
Derfor indbyder vi alle dem der har mulighed for det, til at tage den almindelige pionertjeneste eller feriepionertjenesten op. Samtidig med at vi gør det, ved vi at der er mange som meget gerne ville være pionerer men hvis nuværende forhold og forpligtelser hindrer dem heri. Disse trofaste tjenere for Jehova kan trøste sig med at Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus er klar over deres begrænsede muligheder. Husk at Jesus i en af sine lignelser pegede på at ’hjertets jord’ kan frembringe forskellige mængder frugt og alligevel i hvert enkelt tilfælde være „god jord“. (Matt. 13:23) Det er fordi det at bære frugt hentyder til forkyndelsen om Riget og altså har direkte forbindelse med hvor meget tid man bruger på at tale med andre om sandheden.
Det vil derfor være godt at vi hver især tager vore forhold og vore forpligtelser op til overvejelse. Kunne vi bære mere frugt, det vil sige være mere optaget af at fortælle andre om Guds rige, også medlemmer af vor egen familie? Er vi i stand til at forøge denne forkyndelse ved at blive pionerer? Ja, kan du personligt lægge dine forhold til rette så du kan blive pioner?
Opfylder du kravene?
Det er godt at huske at pionerer udnævnes af Vagttårnets selskab, der ledes af Jehovas vidners styrende råd. Selskabet betragter det som vigtigt at man er i stand til at yde mindst et hundrede timer om måneden i tjenesten, men det er ikke det vigtigste. Pionerer bør lægge en eksemplarisk kristen opførsel for dagen, en opførsel der er værd at efterligne. Andre skulle kunne betragte dem som nogle der lægger Guds ånds frugter for dagen.
De brødre der har ansvar for at anbefale pionerer må derfor være omhyggelige i varetagelsen af denne pligt. De ved at en pioner vil repræsentere deres menighed som en udnævnt evangelieforkynder. En der klæder sig usømmeligt og følger yderliggående modeluner (klædedragt og frisure) kan næppe repræsentere menigheden så længe han eller hun ser sådan ud. Og selvfølgelig kan en der stadig har den urene vane at ryge tobak ikke være pioner.
Andre krav der først må opfyldes nævnes i ’Lygtebogen’, s. 194-200. Man må have været døbt i mindst seks måneder, og efter at man er udnævnt forventes det at man når et gennemsnit på hundrede timer i tjenesten om måneden, i alt 1200 timer om året.
Feriepionertjenesten er en ideel løsning for dem der kun kan være pionerer en gang imellem, for eksempel en, to eller flere måneder om året. Faktisk kan man være feriepioner så lidt som to uger, idet man bruger femoghalvfjerds timer i tjenesten den måned. Hvis man gerne vil være feriepioner behøver man ikke vente seks måneder efter at man er blevet døbt men kan ansøge straks efter dåben, forudsat at man har været regelmæssig forkynder i de sidste seks måneder.
Hvis du tænker på at tage imod indbydelsen til at blive pioner, stil da først dig selv nogle ransagende spørgsmål: Hvad tilskynder mit hjerte mig egentlig til at gøre? Tilskynder det mig til at tale med andre om Riget fordi jeg elsker Jehova Gud? Har jeg medlidenhed med de mennesker der befinder sig i en ynkværdig åndelig tilstand? Ansporer denne kærlighed og medfølelse mig til at bruge ti, tyve, hundrede eller flere timer i tjenesten hver måned? Eller betragter jeg pionertjenesten som en slags statussymbol, noget der vil give mig en vis prestige og ære? Tænker jeg på at blive pioner fordi mine forældre eller min ægtefælle tilskynder mig til det? Betragter jeg pionertjenesten som et middel til at undgå et kedeligt, uønsket arbejde? Betragter jeg pionertjenesten som en flugtvej, det mindste af to onder?
Det er vigtigt at have rette motiver. Det rette syn på pionertjenesten vil hjælpe en til fortsat at finde virkelig glæde i denne tjeneste. „Det der fik mig til at blive pioner var at jeg gerne ville behage Jehova,“ skriver en der har været pioner siden 1956, „og jeg ønskede at andre skulle kende sandheden som jeg kendte den. Jeg følte at jeg bedst kunne gøre noget ved dette ved at blive pioner.“
Tillader mine forhold mig at være pioner?
Efter at have overvejet dine motiver bør du betragte dine personlige forhold. Hvordan er for eksempel dit helbred? Hvis du fysisk set ikke kan klare at yde hundrede timer om måneden i tjenesten, vil du selvfølgelig ikke ansøge om at blive almindelig pioner. Som en forkynder siger: „I øjeblikket tillader mit helbred mig ikke at være pioner hele tiden. Men jeg prøver at være en god menighedsforkynder, og en gang imellem er jeg feriepioner når jeg er i stand til det, idet jeg altid har pionertjenesten som mit mål og lægger sagen frem for Jehova i bøn.“
Men måske er sagen blot den at du ikke er sikker på hvor meget du kan klare. Hvis det er tilfældet kunne du prøve at bruge hundrede timer i tjenesten en måned. Du vil da bedre vide om dit helbred tillader dig at være feriepioner et par måneder en gang imellem. Du bliver måske endda overrasket over dig selv! Måske opdager du som andre har gjort det, at det at bruge flere timer i tjenesten faktisk forbedrer ens helbred. En søster besluttede at være feriepioner hver anden måned på trods af at hun kun havde én rask lunge og desuden en nyresygdom. Resultatet? Ikke blot føler hun at hendes helbred er blevet bedre, men hun har også haft den glæde at en som hun har studeret med er blevet døbt, og to andre har udtrykt ønske om at blive vidner for Jehova.
En søster som var svært angrebet af ledegigt fik af lægen besked på at gå meget. Så begyndte hun i pionertjenesten. Hun har stadig ledegigt, men hun har ikke så mange smerter. Denne søster når også sine mål. Selv hendes indstilling til livet har forandret sig, for hun siger: „Når man tjener Jehova glemmer man sig selv og tænker på ham og det at gøre hans vilje.“ En anden skriver: „Skønt jeg har været aktiv forkynder i 26 år, har jeg kun været almindelig pioner i et år. I mange år er jeg blevet behandlet for perniciøs anæmi. Til slut bestemte jeg mig til at blive pioner alligevel. Så skete der noget der næsten lignede et mirakel — jeg begyndte faktisk at blive rask. Min blodprocent begyndte at stige, og nu behøver jeg kun meget lidt medicin. Jeg føler mig også meget raskere i åndelig forstand.“
Hvordan med dine bibelske forpligtelser? Tillader de dig at være pioner? Er du for eksempel gift og har børn? Et ægtepar siger: „Vi er pionerer, og vi har en lille dreng på to år. Vor timeplan er ret stram, men ikke så stram at den ødelægger glæden ved pionertjenesten.“
Er din ægtefælle ikke-troende eller modstander af sandheden? „Mange tror det er hårdt at være pioner når ens mand ikke er med i sandheden,“ siger en søster, „men det er det ikke. Jeg går på arbejdsmarken når min mand er på arbejde. Noget der er absolut nødvendigt er en plan. Jeg må simpelt hen have en for at få det huslige arbejde, vask og strygning til side. Min mand står op kl. 4 om morgenen, så da begynder min dag.“
Er du moder med flere børn? En moder skriver: „I efteråret 1968 besluttede jeg at blive pioner efter at jeg havde beregnet omkostningerne. Jeg har tre piger, de er 10, 9 og 7 år. Jeg får enkepension og jeg har bil. Først var jeg feriepioner i tre måneder, og i løbet af den tid udarbejdede jeg en god plan. Ved bøn og studium og ved Jehovas ånds hjælp har det været muligt for mig at klare det.“ En anden skriver: „Jeg kan sige at det har været den mest glædelige, opbyggende og lykkelige tid i mit liv. Alle som har børn [hun har fire, fra 4 til 12 år] og som kan, skulle opleve pionertjenestens store velsignelser. Den har virkelig været en velsignelse fra Jehova.“
Hvad med økonomiske forpligtelser, som for eksempel pantebreve eller andre former for gæld? Sådanne ting hindrer dig måske i at være pioner. Lyt imidlertid til hvordan en løste dette problem: „Vi solgte vort hus, som ikke ville være blevet betalt i denne tingenes ordning, og købte i stedet en meget velindrettet beboelsesvogn som passer fortræffeligt til vort behov. For år tilbage ville jeg aldrig have troet at jeg ville have følt sådan. Nu synes jeg det var det eneste rigtige at gøre.“
Dette er selvfølgelig kun nogle få eksempler på hvordan mange pionerer har løst deres problemer. Men det er ikke sikkert at deres løsning passer ind i dine forhold. Du må være realistisk når du vurderer din egen situation. Du må se dine egne problemer i øjnene. Hvis du allerede har visse bibelske forpligtelser kan det være at det, sammen med de pligter der følger med pionertjenesten, bliver mere end du kan klare, og så vil det være upraktisk og utilrådeligt at begynde som pioner. På den anden side set er nogle få tilpasninger og ændringer i din livsform måske det eneste der skal til for at du kan klare begge former for forpligtelser. Prøv at organisere din tid og opøve mere effektive arbejdsvaner.
En søster skriver: „Jeg har lært at få mit arbejde fra hånden hver dag. Vi står op kl. 6, og når børnene tager i skole og jeg går ud i tjenesten er vort hjem gjort rent. Og det mest overraskende er at det slet ikke er hårdt. Vi har mere tid til personligt studium. Selv de der — som jeg — mangler ordenssans kan altså blive pioner; man kan arbejde mere systematisk og effektivt når man ønsker at tjene Jehova. Mit første år som pioner har lært mig meget, og jeg ser frem til at lære mere.“
En anden pioner fortæller hvordan hun planlægger sin tid: „Mens børnene går i skole oparbejder jeg en reserve af timer så jeg i de to sommermåneder har mere tid til at være sammen med dem. Et af mine børn der er døbt har været feriepioner sammen med mig en måned hver sommer. Jeg ville ønske at alle mødre kunne opleve den glæde at deres børn fulgte deres eksempel som pioner.“ Om en søster fortælles: „Hun har en begrænset indtægt, hun har ingen mand, hun har tre børn at sørge for, hun har ingen bil og bor et godt stykke fra rigssalen. Imidlertid når hun sine timer næsten hver måned. Hvordan? Hendes plan er nøglen til at hun kan blive i pionertjenesten.“
Hvorfor holder nogle op?
Hvis du tager imod denne indbydelse til at blive pioner, vil et af dine største problemer sandsynligvis være hvordan du skal forblive i heltidstjenesten. Ganske vist er der nogle der hvert år forlader pionerernes rækker som følge af høj alder eller død — nogle efter tyve, tredive eller fyrre år i heltidstjenesten. Andre bliver ofre for „tid og tilfælde“ — sygdom, ulykker, forældre eller børn bliver syge, økonomiske vanskeligheder og så videre. (Præd. 9:11) Imidlertid er der andre (faktisk ret få) der synes kun at have sig selv at takke, eftersom de vanskeligheder der får dem til at holde op ofte kunne være undgået. Det er disse faldgruber der kunne være undgået som fremtidige pionerer gør vel i at betragte på forhånd; også de der er holdt op i pionertjenesten burde betragte følgende punkter mens de kaster et blik tilbage.
Forkyndere som mangler plan i deres virke og som kun har ringe initiativ eller evne til at klare problemerne, finder det måske vanskeligt at hamle op med hverdagens rutine i pionertjenesten. Hvis det er dit problem ville det være godt hvis du et stykke tid kunne samarbejde med en pioner der klarer sig godt — en veteran i tjenesten så at sige. I et sådant tilfælde kan man bruge ordsproget: „To er bedre faren end én, . . . hvis den ene falder, kan den anden rejse sin fælle op.“ — Præd. 4:9-12.
I denne henseende skriver en: „Jeg har været almindelig pioner i tre år, og når jeg ser tilbage ved jeg at det var samarbejdet med andre pionerer der opmuntrede mig. Jeg var feriepioner i tre måneder før jeg blev almindelig pioner, og i løbet af de tre måneder arbejdede jeg nært sammen med andre pionerer og kunne lægge mærke til deres regelmæssighed i tjenesten. Også den glæde de viste når de udførte deres tjeneste gjorde et stort indtryk på mig. De fortalte mig at det var det at tjene Jehova hele tiden der gav dem denne glæde.“
For at forblive i pionertjenesten må man have det rette syn på livet. Hvis man altid skal have den fineste luksus og går meget op i materielle ting, kan man ikke samtidig finde tilfredshed i pionertjenesten. „Af erfaring ved jeg at ens egen indstilling har større betydning for om man forbliver trofast i pionertjenesten end alle de opmuntringer man får fra andre,“ er den måde en pionersøster udtrykker sig på.
Pionertjenesten er ikke for de slappe og dem der vil slippe nemt om ved alting. Den er heller ikke for dem der let bliver mismodige og som holder op når modstandens vind blæser for stærkt. En erfaren pioner siger: „Siden jeg har gjort pionertjenesten til min livskarriere har jeg opdaget at den ikke er for de dovne. Det er nødvendigt at yde en stor indsats og at arbejde ihærdigt i tjenesten. I løbet af tyve år som pioner er der opstået omstændigheder som har gjort det nødvendigt for mig at anstrenge mig for at blive på pionerlisten. Et år måtte jeg på grund af en brækket ankel gøre en virkelig indsats for at fortsætte.“
Mange som før har været pionerer ønsker måske nu, efter at have overvejet grunden til at de holdt op, at tage imod denne invitation til igen at blive pioner. Da en sådan forkynder blev opmuntret til at overveje muligheden for igen at træde ind i pionerernes rækker, svarede han: „Jeg har modtaget jeres brev angående min tidligere pionertjeneste og hvordan jeg burde overveje at begynde igen. Jeg er sandelig enig med jer i at der er megen glæde ved at tjene Jehova som pioner, og jeg kan helhjertet anbefale det til enhver i Jehovas folk. Pionertjenesten får en til at værdsætte organisationen i højere grad. Jeg og min hustru håber blot at vi igen, og snart, kan begynde som pionerer. Vi er ved at gøre de nødvendige forberedelser til det.“
Beregn omkostningerne
Tænk ikke blot på dit hjertes ønsker og motiver men også på dine personlige forhold — dit helbred, din økonomiske situation og dine bibelske forpligtelser. Alle disse ting samt flere andre må tages i betragtning når man overvejer om man skal træde ind i pionertjenesten.
En søster gjorde således: „Jeg besluttede at være feriepioner måned for måned for at være sikker på at jeg kunne klare det og stadig tage mig godt af min familie. Efter flere måneders forløb indså jeg at jeg ikke havde nogen grund til at holde mig tilbage fra at indsende min ansøgning om almindelig pionertjeneste.“
Man må være villig til at yde ofre, spare og udholde ubehageligheder og mangler. Nidkærhed, beslutsomhed, udholdenhed, tro, tålmodighed og dyb kærlighed til Jehova og næsten er nødvendigt for at få gode resultater som pioner. Det var også de egenskaber der gjorde Paulus i stand til at udføre sin særlige opgave. — 2 Kor. 6:3-10; 11:23-27.
Hvis du mangler lidt på nogle af disse punkter vil feriepionertjenesten sikkert hjælpe dig til at udvikle dem. Der er intet der hjælper én bedre til at gøre fremgang end øvelse. Læg mærke til hvad to pionerer siger om dette: „Jeg synes pionertjenesten har hjulpet mig på storslået måde. Den har i høj grad øget mit ønske om at hævde Jehovas navn og hjælpe andre ind på frelsens vej.“ „Pionertjenesten har hjulpet mig til at opnå den standhaftighed der er nødvendig for at holde ud. Den har fået mig til at forstå at ligegyldigt hvad vi mister eller vinder har vi en andel i at hævde Jehovas navn.“
Hvis du efter at have taget alle ting i betragtning virkelig ikke kan være pioner, da fortsæt med at følge Jesu råd om at kæmpe for de tjenesteforrettigheder du nu har. (Luk. 13:23, 24) Men hvis du er i stand til på rette måde at tage dig af dine andre bibelske forpligtelser og samtidig være pioner, enten almindelig pioner eller feriepioner, måtte dit hjerte da tilskynde dig til at blive det! Tag imod denne indbydelse, og du vil blive lykkelig for at du gjorde det.
De bedste anbefalinger og opmuntringer kommer fra pionererne selv, hvilket disse udtalelser viser: „Jeg har været almindelig pioner i de sidste fire måneder, og jeg er lykkeligere nu end nogen sinde før.“ „Nu da jeg begynder mit tredje år som pioner ser jeg frem til mange flere rige velsignelser i Jehovas tjeneste.“ „Efter fem år i heltidstjenesten kan jeg sige at et ungt menneske går glip af den største oplevelse hvis han ikke bliver pioner.“ „Jeg nærmer mig stærkt de 69, og jeg kan næppe udtrykke hvor meget jeg værdsætter disse 23 års pionertjeneste.“ „Den dybtfølte lykke pionertjenesten giver, er noget der skal opleves for at man kan forstå det.“
Ugen fra 6. februar
• 20 min: „Du indbydes til at blive pioner — tager du imod indbydelsen?“ frem til afsnittet „Tillader mine forhold mig at være pioner?“ Behandles med spørgsmål og svar. Tilskynd til feriepionertjeneste i marts og april. Hvis tiden tillader det kan paragrafferne læses.
Ugen fra 20. februar
• 20 min: Paragrafferne i afsnittet „Tillader mine forhold mig at være pioner?“ frem til afsnittet „Hvorfor holder nogle op?“ Behandles med spørgsmål og svar. Hvis tiden tillader det kan paragrafferne læses.
Ugen fra 27. februar
• 20 min. Fra afsnittet „Hvorfor holder nogle op?“ og resten af tillægget. Behandles med spørgsmål og svar. Hvis tiden tillader det kan paragrafferne læses.