Man må vise godhed
„Hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.“ — Præd. 12:14.
1. (a) Hvis bud må man ifølge Femte Mosebog 12:28 rette sig efter, og hvordan stemmer dette med Prædikeren 12:14, som indleder denne artikel? (b) Hvad betyder dette i forbindelse med at vise godhed? (c) Hvordan bekræftes dette af Filipperbrevet 4:9?
BLANDT de bud som Jehova Gud gav sit folk i fortiden var følgende: „Adlyd omhyggeligt alle disse bud, som jeg i dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine børn efter dig vel til evig tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i [Jehova] din Guds øjne.“ (5 Mos. 12:28) Vil det sige at man virkelig skal gøre det der behager Gud? Åbenbart betyder det at man ikke blot skal tale om det der er ret, men også at man skal gøre det der er ret. Ud fra de principper der er nævnt i den foregående artikel betyder det at man skal bære godhedens frugt. En kristen Guds tjener sagde det på denne måde: „Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer.“ (Fil. 4:9) Det er altså ved at gøre det man har lært, det vil sige praktisere eller anvende det, at man viser godhed. Ellers viser man ikke godhed. Godheden forbliver skjult.
2. Hvilke problemer og modsætninger skal vi her betragte?
2 På baggrund af det der er sagt i den foregående artikel skal vi her betragte nogle af de problemer som vi alle i større eller mindre grad og på forskellig måde kommer ud for i det daglige. Ligesom det der er godt, danner en modsætning til det der er dårligt eller ondt, således er der i hvert af de følgende tilfælde en modsætning mellem to forskellige måder at handle på. Den gode adfærd er til ære for Jehova, fremmer hans riges interesser, virker til gavn for andre mennesker, og befæster det gode forhold til Jehova.
Kristne siger sandheden
3. Hvad er et af den kristnes kendetegn?
3 De to modsætninger her er sandhed og usandhed. De der virkelig er kristne, siger sandheden. Sandfærdighed er et af kendetegnene på om man virkelig er kristen.
4. (a) Hvor forskelligt ser mennesker på det at lyve? (b) Hvad er Jehovas og Bibelens syn på løgn? (c) Hvor vigtigt er det at være ærlig?
4 Det må erkendes at blandt mennesker i almindelighed betragtes det at lyve ikke som noget direkte forkasteligt og noget man bør undgå. Nogle hævder endog at det er nødvendigt at lyve for at komme frem i verden og for at have et godt eller blot tåleligt forhold til sine medmennesker. Nogle griber til at fortælle en løgn for at undgå straf for noget de har gjort eller for at undgå vanskeligheder, besvær eller kritik. Løgn hører sammen med kompromis og manglende integritet: Løgn er kujonens kendemærke, og den der taler løgn, mangler kærlig godhed. Jehova Gud hader løgne og løgnere. (Ordsp. 6:16-19) Bibelen lærer at den retskafne og redelige frygter Jehova, og at de uærlige, de som lyver, agter ham ringe. (Ordsp. 14:2) Ærlighed er nødvendig for at man kan bære åndens gode frugter. „Lysets frugt består jo,“ som vi tidligere har set, „i al godhed og retfærdighed og sandhed.“ — Ef. 5:9.
5. Hvilken forsømmelighed fra skolers og læreanstalters side gøres vi her opmærksom på?
5 Man kunne stille spørgsmålet om skoler og læreanstalter lærer deres elever at sige sandheden. Dette spørgsmål er berettiget eftersom det ikke er tilfældet i alle lande. For eksempel kunne man læse følgende udtalelse om de højere skoler i De forenede Stater: „Problemet [med uærlige funktionærer] skyldes til dels at vore skoler og universiteter har undladt at indpode eleverne pålidelige, etiske retningslinjer og tilbørlige moralværdier. Alt for mange studenter går ud i erhvervslivet med det mål at opnå prestige og øjeblikkelig økonomisk succes, og tager kun lidt eller slet intet hensyn til moralske og etiske værdier. Det er folk af denne kategori der er med i de fleste transaktioner hvor der forekommer interessekonflikter, uregelmæssigheder i lageropgørelser, tyveri af firmahemmeligheder, bestikkelser, ulovlige prisaftaler, og forfalskning af dokumenter og regnskaber.“ — Advance, juli-august 1963.
6. Hvilken opmuntring får den der elsker sandhed?
6 Hvis du afskyr løgn, kan du være sikker på at du ser rigtigt på tingene. Det er ikke nødvendigt at lyve. Kristne forstår at det er nødvendigt at sige sandheden. Selv om man har haft for vane at lyve, kan man forandre sig. Det er muligt at opnå soning for at have været en løgner, for i sin store kærlighed siger Jehova: „Ved mildhed og troskab sones brøde, ved [Jehovas] frygt undviger man ondt.“ (Ordsp. 16:6) Tag derfor dette som en opmuntring til at sige sandheden, uanset hvad andre gør. Sandfærdighed er, den rette vej, vejen til liv og velsignelse, den kærlige og gavnlige vej. Det er den kristne adfærd som Bibelen lærer og som den kræver hvis man vil huske sin store Skaber.
Kristne stjæler ikke
7-9. Nævn og kommenter de punkter der anføres i ovennævnte udtalelse om at stjæle.
7 Tyveri går hånd i hånd med løgn. I det samme blad som ovennævnte citat om de amerikanske skolers og læreanstalters forsømmelighed er hentet fra, kunne man også læse følgende: „En statistik fra et kautionsforsikringsselskab viser at 25 procent af alle ansatte stjæler i nogen grad når de kan komme af sted med det. Andre 50 procent er påvirket af de gode og dårlige eksempler de har omkring sig. . . . overordnede [funktionærer] stjæler over fire millioner dollars i kontanter og inventar fra deres arbejdsgivere hver arbejdsdag. I år vil sådanne tyverier nå det astronomiske tal af væsentligt mere end én milliard dollars. . . .
8 Tyveri af varer er syv gange større end tyveri af kontanter. Bedragerier tvinger hvert år mere end 250 firmaer til at lukke. . . . Bestikkelser, interessekonflikter og tyveri af firmahemmeligheder forekommer hyppigt. Snyderi i forbindelse med præmieringen af en øget arbejdsindsats er ganske almindeligt.
9 Foruden de ovenfor beskrevne tab går endnu større summer til spilde som følge af driveri på arbejdspladsen, forfalskning af arbejdssedler, forkert trufne dispositioner ved afhændelse af affald og beskadiget materiale, standardtider for udførelsen af bestemte arbejder som uretmæssigt forsinker hele arbejdet, og forsømmelighed med hensyn til at holde en bestemt standard. Disse tab findes skjult mellem omkostningerne ved at drive forretning. Det er tab som ikke fremgår af bøgerne.“
10. (a) Hvad er til ære for Jehova? (b) Hvilke ransagende ord rettes i Romerbrevet 2:19-21 til enhver der hævder at være ærlig?
10 At stjæle eller mod bedre vidende at købe stjålne varer er ikke til ære for Jehova. Det hører med til en kristen adfærd at anerkende og respektere andres ejendom. Bibelen retter følgende ransagende ord til de kristne: „[Du som] tiltror dig at være vejleder for blinde, lys for dem, der er i mørke, opdrager for uforstandige, lærer for umyndige, fordi du i loven har det klare udtryk for kundskaben og sandheden — du altså, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler!“ — Rom. 2:19-21.
Kristne er lovlydige
11. (a) Hvem må de kristne først og fremmest vise lydighed? (b) Hvem må de også vise lydighed imod? (c) Hvorfor er en lovlydig adfærd god?
11 Bibelen kræver lydighed af kristne i alle aldre og under alle forhold. De må først og fremmest vise lydighed mod Jehova Gud, hans ord og hans lov, men dernæst må de vise lydighed i hjemmet, i skolen og over for regeringsmyndigheder. Denne indstilling er ganske modsat den lovløshedens ånd der råder i hele verden blandt alle folk. Lovlydighed bærer gode frugter og er til ære for Jehova Gud. Til børnene siger Bibelen: „I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.“ I samme forbindelse siges der til fædrene: „I fædre! lad være at opirre jeres børn, for at de ikke skal blive forskræmte.“ (Kol. 3:20, 21) De bedste borgere adlyder Gud, sætter hans bud først, retter sig efter landets love og er sande kristne. De tager ikke del i oprør mod regeringen, pøbeloptøjer, røverier, overfald eller vold af nogen art. Deres våben er åndelige, og de bruger dem til gavn for alle og til ære for den Gud som de tænker på og husker. — Ef. 6:10-18.
Kristne viser respekt
12. (a) Sammenlign respektfuldhed med uforskammethed. (b) Hvilken af disse to egenskaber er nødvendig for at man kan bære gode frugter?
12 Respekt er nært forbundet med lovlydighed. Det er vigtigt at man forstår hvordan den kristne skal forholde sig i denne henseende, for der er megen respektløshed til i verden. At vise respekt er det modsatte af at være uforskammet. En uforskammet vigtigper er hoven og spotsk, ofte brutal i sin opførsel og sit sprog. Han er overlegen og i høj grad respektløs over for sine medmennesker, og fremfor alt over for Jehova Gud. Respektløshed er en form for afgudsdyrkelse, dæmondyrkelse, og står i modsætning til tilbedelsen af den store Skaber. „Thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde. Fordi du har forkastet [Jehovas] ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!“ (1 Sam. 15:23) Uforskammethed er en af de ting Jehova afskyr, for „stolte øjne“ nævnes blandt de ting han hader. (Ordsp. 6:16, 17) Viser man respekt for andre og lever sådan at andre må respektere en selv, er det et tegn på at man bærer lysets og åndens gode frugt, og det hører sig til, ja er nødvendigt for kristne. Det er dejligt at være i selskab med mennesker der viser respekt.
Renhed et tegn på godhed
13. På hvilke områder er renhed et tegn på godhed?
13 Kristne lægger renhed og renlighed for dagen på alle de måder som denne gode egenskab kan fremvises på. Bibelen, som er den kristnes rettesnor, kræver at de gør det. Det er nødvendigt at være ren med sin person, at holde sin bolig ren, og naturligvis at være ren i tale og opførsel. Renhed er det modsatte af urenhed. „Rør ej noget urent, . . . tvæt jer, I, som bærer [Jehovas] kar!“ (Es. 52:11) Det er godt at Bibelen understreger kravet om renhed, for urenhed af enhver slags florerer og er en del af tegnet på endens tid.
14. Hvorfor bør ens tale være ren?
14 Ofte er menneskers tale sjusket, uren, verdslig, uanstændig og fordærvet. Kristne er klar over at evnen til at tale er en gave fra Gud, og evnen til at udtrykke sig på denne måde er en stor velsignelse. De vil ære Gud med deres læber, ikke bringe vanære over ham. — Hebr. 13:15.
15. (a) Hvad kræves der med hensyn til ens person? (b) Med hensyn til boligen?
15 De kristne bestræber sig for at være rene på legemet. Det forlanges ikke at de bærer dyre klæder, men alle kan have rene klæder, og det sømmer sig for den kristne. Hjemmet må også holdes rent. Selv det mest beskedne hjem kan være rent, pænt og ordentligt og derved egnet, ikke blot til bolig for dem der tjener Gud, men også til mødested for en bibelstudiegruppe. Rige mennesker kan være rene eller urene i deres tale, sind og opførsel. Fattige mennesker kan være urene eller rene med deres person og bolig, og i deres tale, sind, hjerte og adfærd. Bibelen kræver at den kristne følger renhedens vej. At dette krav er rimeligt og på sin plads er ikke svært at se.
Drukkenskab og frådseri
16. (a) Hvem har tilvejebragt mad og drikke? (b) Hvordan bruger man disse fornødenheder rigtigt? (c) Hvilket råd angående disse ting indeholder Bibelen?
16 Drukkenskab er overdreven nydelse af berusende drikke. Frådseri er overdreven nydelse af mad. Er der nogen af delene der er til ære for Skaberen? Både mad og drikke er tilvejebragt af Skaberen eftersom det er ham der har skabt jorden til bolig for mennesket, og han har visselig sørget for at jorden kan give sin grøde i overflod. Menneskene bør bruge denne rigelige afgrøde i overensstemmelse med Skaberens vilje. Det er af interesse for os at vide hvad Bibelen siger: „Hør ikke til dem, der svælger i vin, eller dem, der frådser i kød; thi dranker og frådser forarmes.“ (Ordsp. 23:20, 21) Mådeholden nydelse af disse goder skænker glæde og tilfredshed. Der er ingen glæde, fornøjelse eller tilfredshed ved overdreven nydelse af mad og drikke.
17. (a) Hvordan bør man se på drukkenskab? (b) Hvad svækker et menneskes moralske støbning? (c) Hvad styrker den? (d) Hvilken opmuntring indeholder disse oplysninger?
17 Den kristne skal ikke lade sig forlede til at tro at drankere blot er fysisk eller mentalt syge, og at hang til stærke drikke blot er en sygdom, og at der derfor ikke er nogen skam forbundet dermed. Drankere er virkelig syge, men det er i moralsk henseende. Menneskehedens moralske styrke er meget ringe. Vellevned virker svækkende på et menneskes moralske støbning, og hvis man til stadighed undlader at tage imod den tugt som Jehova Gud giver gennem sit ord, fører det til et moralsk sammenbrud. Drankere og andre som har givet efter for kødelige tilbøjeligheder, er moralsk svage, og det er de fordi de ikke har ladet sig tugte af Guds ord. Den der er drikfældig behøver ikke at blive ved med at være det. Drikfældighed kan overvindes ved at man retter sig efter Bibelens krav. Det er klogt at gøre det. „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ (Ordsp. 20:1) Man kan opnå og udvise moralsk styrke. Den der er fornuftig er mådeholden i sin nydelse af mad og drikke og siger Skaberen tak for hans kærlige omsorg. Han kommer sin Skaber i hu og viser godhed.
Kristne er flittige
18. (a) Hvad er flidens modsætninger? (b) Hvilke områder strækker fliden sig til? (c) Hvad kan der siges om spil?
18 Flid står som en modsætning til dovenskab, til at pådrage sig unødig gæld, og til at hengive sig til spil for at få noget for ingenting. „Den gudløse skaber kun skuffende vinding, hvo retfærd sår, får virkelig løn.“ (Ordsp. 11:18) Den kristne giver en ærlig dags arbejde for den løn han er gået ind på at modtage. Han lægger også flid for dagen i sit arbejde med at hjælpe andre til at få kundskab om sandheden fra Guds ord, i sin omsorg for sin familie, og i sine bestræbelser for at gavne menigheden og Rigets interesser. Han lader sig ikke forlede af at nogle religiøse organisationer og myndighederne billiger visse former for spil, men han afholder sig derfra, vel vidende at nok skaffer det penge til en eller anden religiøs organisation, men det er ikke på den måde man viser godhed og tænker på sin Skaber.
19. Hvad er bedre end ’uskyldigt spil der går til velgørende formål’?
19 Nogle er så forfaldne til spil at det går ud over deres samvær med familien og den kristne menighed. Selv om de hævder at det er ganske uskyldigt og at overskuddet går til et godt formål, er det alligevel en forkert handlemåde. Ved at lade sig tugte af Guds ord kan forhærdede spillere, ligesom drankere, få den moralske styrke de har brug for. Ærligt slid er langt bedre end at spille. „To slags lodder er, [Jehova] en gru, det er ikke godt, at vægten er falsk.“ — Ordsp. 20:23.
Beskedenhed
20. Fortæl hvad beskedenhed er, og vis hvorfor det sømmer sig for en kristen at være beskeden.
20 Beskedenhed sømmer sig for kristne, mens ubeskedenhed ikke gør det. Beskedenhed vil ikke blot sige at man ikke vurderer sine egne dyder for højt og derfor ikke praler af dem, men også at man forstår hvad der er sømmeligt og anstændigt. Det følger heraf at beskedenhed indebærer renhed i tanke, handling og klædedragt. Man kan klæde sig beskedent eller anstændigt, og man kan klæde sig ubeskedent eller uanstændigt. Kristne bør klæde sig med anstændighed, fordi det sømmer sig for dem og derfor er godt. Derved undgår de den kritik der ville blive følgen hvis de klædte sig ubeskedent, uanstændigt.
21. Med hensyn til klædedragt og moder, fortæl da (a) hvad Bibelen siger, (b) hvilke forandringer klædedragten undergår og hvilken påvirkning moden øver, og (c) hvad der ligger bag en uanstændig klædedragt.
21 Bibelen foreskriver ikke den klædedragt folk bør bære. Den er ikke nogen modejournal. Det ser ud til at klædedragten i nogle af jordens egne har undergået forholdsvis få forandringer i århundredernes løb, mens klædedragten andre steder til stadighed undergår forandringer, og det gælder både mændenes og kvindernes klædedragt. Fra de lande hvor moden stadig skifter, udgår der en stærk påvirkning til mange andre lande i verden, og det gælder for øvrigt ikke blot klædedragten men mange andre ting. De lande som har gjort de største tekniske fremskridt, som har udkæmpet de største krige og tilintetgjort de fleste mennesker med deres fremskredne våben, øver den største indflydelse på verden i økonomisk og anden henseende. Det er disse lande der påvirker klædedragten i andre lande. Kønnet fremhæves af kommercielle og sanselige grunde. Denne understregning af kønnet bevirker, at klædedragten bliver mere og mere udfordrende for hver gang moden skifter.
22. Hvad er det tegn på når man stiller for meget af sit legeme til skue?
22 Et tegn på at menneskene er fordærvede og deres tanker alt for stærkt optaget af det sanselige, er et ønske man ser hos både mænd og kvinder om at stille mere og mere af deres legeme til skue. Denne trang til ekshibitionisme tager til overalt i verden hvor moden øver sin påvirkning. Både mænd og kvinder hvis tanker er stærkt optaget af det sanselige, finder en unaturlig tilfredsstillelse ved at bære klæder der er så korte og stramtsiddende at de afslører deres legeme for andre og tvinger andre til at lægge mærke til sig.
23. (a) Hvordan er det rette syn på alt dette? (b) Hvilken fare er blandt andet forbundet med en uanstændig klædedragt? (c) Hvilken betydning har det der siges i Mattæus 5:28 i denne forbindelse? (d) Hvordan hjælper beskedenhed og anstændighed i klædedragt til at gøre demonstrationerne i rigssalen opbyggende?
23 Der er intet heri der er godt eller sømmeligt for den kristne. Kristne bør være rene og pæne i tøjet, og må samtidig undgå at blive revet med af modens krav om en uanstændig klædedragt. Man kan godt være „moderne“ i sin klædedragt og alligevel være anstændig. Det er ikke nødvendigt at gå til yderligheder for at være præsentabel og for at kunne opfylde den lokale norm for hvad der er acceptabelt. En uanstændig klædedragt vil få den kristne kvinde til at ligne kvinderne i den gamle tingenes ordning. Kristne kvinder og unge piger skal vide at mange, mange mænd kan opfatte deres klædedragt som et „løfte“. En artikel i et amerikansk blad (New York Journal American), der advarede unge kvinder mod at ’optræde i dybt nedringede kjoler og vise for meget af deres ben når de sætter sig’, sagde: „Det forventes at De opfylder hvad De lover!“ Kristne kvinder og unge piger bør ikke selv give anledning til at nogen kommer i den situation som Jesus advarede imod i Mattæus 5:28: „Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ Er det ikke den slags tanker kvinden ønsker at vække med en uanstændig klædedragt? Det er bedst at følge de kristne principper. Så vil hverken de medvirkende i en demonstration eller tilskuerne i rigssalen blive stillet i forlegenhed. — 1 Pet. 3:3, 4.
24. (a) Hvordan virker princippet om at tænke på sin Skaber i alle disse forhold? (b) Er det klogt at tænke på Jehova i al vor færd?
24 I den foran nævnte situation og andre situationer hvor et menneske der elsker retfærdighed skal træffe en god afgørelse, gælder princippet om at tænke på sin Skaber. Det gode valg genspejler den kærlighed som Jehova har vist menneskene. „Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne, trælle under alle hånde begæringer og lyster, vi levede i ondskab og misundelse, var forhadte og hadede hverandre. Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret, frelste han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed, ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, retfærdiggjorte ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.“ (Tit. 3:3-7) Det princip som fremsættes her gælder alle der vil behage Jehova, opnå hans gunst og til sidst liv i hans retfærdige nye tingenes ordning. Vi ser således at det er sand visdom at lægge godhed for dagen. En godhed der kommer til udtryk i handling er også tegn på at troen virker i os og at vi ejer den rette kristne ydmyghed. „Så siger [Jehova]: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, [Jehova], øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 9:23, 24.