Fremholdelse af den gode nyhed — med tålmodighed og udholdenhed
1 Er du nogen sinde blevet mismodig fordi du, efter i flere timer at have gået fra hus til hus eller på genbesøg, kun har truffet få hjemme eller kun har talt med nogle enkelte? Føler du at du ikke har udrettet ret meget hvis du kun har afsat nogle få blade eller traktater en hel formiddag? Vi bør i virkeligheden ikke blive mismodige. Hvorfor ikke? Hvis vi har været trofaste og udholdende med hensyn til at gøre Jehovas vilje, har han behag i vor tjeneste. Ydermere kan vi ikke fuldt ud bestemme hvor meget vi afsætter eller om folk er hjemme når vi besøger dem. Men vi kan for en stor del bestemme hvor meget tid vi bruger og hvor meget vi anstrenger os i Rigets arbejde.
2 Jehova leder sit arbejde, og det er hans vilje at folk overalt skal have lejlighed til at høre den gode nyhed. Tiden hvori vi endnu kan nå ud til folk i vort distrikt med den gode nyhed, er kort. Mens vi forkynder er der måske folk der iagttager os uden at de taler med os. Der er måske også nogle der ikke åbner døren, men de ved hvem det er der ringer på, og somme tider gør vor tro og gudsfrygt et gunstigt indtryk på dem. Også selv om den besøgte ikke er interesseret, aflægger vi et vidnesbyrd.
3 Måske er du, på grund af fysiske begrænsninger, henvist til at forkynde ved gadearbejde, brevskrivning eller lejlighedsvise vidnesbyrd. Mén ikke et øjeblik at dit arbejde er forgæves. (1 Kor. 15:58) Andre der går fra dør til dør hører ofte positive bemærkninger om din gode adfærd og din gode tjeneste. Salomon sagde: „Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode.“ — Præd. 11:6.
4 Det har derfor stor betydning at vi er tålmodige og udholdende når vi gør Jehovas vilje. Det vigtigste vi i dag kan være optaget af, er helhjertet at gøre denne vilje og støtte Jehovas retfærdige sag.
[Tekstcitat på side 4]
Er dit familiestudium regelmæssigt og værdifuldt?